Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Gentofte Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
2023 1abSA (1ab SA, 2ab SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Dansk politik: Ideologier, partier, vælger, medier
I dette forløb arbejdede vi med dansk politik, hvor vi så på ideologier, partier, poliitk og vælger. I en konkret sammenhæng så vi nærmere på Venstres regeringsdeltagelse og arbejdede med analyser af hvilke fordele og ulemper, der var for Venstre i at indgå i en socialdemokratisk ledet regering. Vi tog udgangspunkt i skattereformen, der nedsatte skatterne, men indførte en top-topskat. Vi arbejdede med partiadfærd, (Molins model og Kåre Strømsmodel) vælgeradfærd ( kernevælgere, issuevælgere, Columbiaskolen, Michiganskolen og issuevælgere). Vi arbejde med statistik usikkerhed i forbindelse med meningsmåliner. Vi har været omkring politiske skillelinjer og set nærmere på fordelings og værdipolitiske emnes dominans i perioder med forskellige konjunkturer og udfordringer.
Vi bruger e-bogen "Politikkens kernestof" kap. 1-8
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Unges trivsel i det senmoderne samfund
Vi arbejdede i dette forløb med den stigende mistrivsel blandt unge i Danmark.
Vi begynder med at tegne et billede at det Senmoderne samfund, itil det anvender vi den britiske sociolog Anthony Giddens og hans begreber om aftradiionalisering, individualisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum samt øget refleksivitet. Vi kommer også en ind på den tyske sociolog Hartmut Rosa, der mener vi lever i et højhastighedssamfund, der er drevet af den teknologiske udvikling og de kapitalistiske samfundsstrukturer. Endelig skal vi anvende den tyske sociolog Andreas Reckwitz begreb om singularitet til at få et begreb om hvilke værdier der dominerer vi samtid, og hvilke krav det stiller til individet.
Dernæst bevæger vi os over i identitetsdannelsen, ser på hvad der udgør en identitet og anvender Axel Honneths teori om anerkendelsens betydning for identitetsdannelse.
sSdst anvender vi endnu Erwin Goffmanns teori om identitetsdannelse som skuespil, når vi skal tale om identitets i det senmoderne samfund. I den forbindelse anvender vi og Meyrowitch.
Vi bruger ebogen "Sociologiens kernestof" kap. 1-7 af Morten Hansen Thorndal
Faglige mål.
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
USAs udfordringer ulighed
I dette forløb så vi nærmere på den amerikanske drøm, og hvordan den har forandret sig som følge af den stigende ulighed i USA. Vi så hvordan uligheden i USA er steget og hvilke faktorer der ligger til grund for den økonomiske ulighed, samt hvordan amerikanerne har forsøgt at kompensere for den manglende reallønsvækst gennem kvinders integrations på arbejdsmarkedet, arbejde flere timer samt optage løn i friværdi. Vi arbejdede også med uligheden mellem sorte og hvide amerikanere i økonomi, uddannelse, sundhed og anvendte Pierre Bourdieus begreber og teorier til at forklare uligheden.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Økonomi
I dette forløb har vi arbejdet med økonomi.
-Vi har set på hvordan markedsmekanismen fungerer.
-markedsfejl- negative eksternaliteter
-Dansk økonomiske nøgletal
-samfundsøkonomiske mål (BNP, stabil inflation, høj beskæftigelse, lav ledighed, balance på den off. saldo. overskud på betalingsbalancen, ligelig fordeling af indkomsterne, bæredygtig udvikling)
- finanspolitik
-Pengepolitik
-strukturpolitik
-- økonomiske teorier: Keynesianismen, Monetarismen, Kate Raworth,
- Kuznets kurve i forhold øget vækst skaber grundlag for den grønne omstilling om mindre forurening.
Faglig mål
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Ip med fokus på Ruslands krig mod Ukraine
Vi arbejdede i dette forløb med International politik, hvor vi fokuserede på hovedteorierne Liberalismen, realismen samt konstruktivismen og så på hvordan de kunne forklare Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
Vi arbejde også med det internationale politiske systems struktur, og så på hvorvidt verden var på vej til mod multipolær verdensorden og hvad det ville have af betydning for den liberale verdensorden.
Derudover gennemgik vi USA, Rusland og Kinas udenrigspolitik og så på deres respektive mængder af hård og blød magt, samt deres historiske udenrigspolitik
faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Dansk udenrigspolitik
Vi arbejdede i dette forløb med karakteristika for en småstat som Danmark og så hvilke muligheder og begrænsninger der er Danmark at føre udenrigspolitik.
Vi så på hvordan strukturen i det internationale politiske system havde forandret sig med afslutningen af den kolde krig, hvilkede åbnede op for en dansk militarisk og aktivistisk udenrigspolitik, så bl.a kom til udtryk ved missionerne p Balkan, Irak og Afghanistan.
Vi anvendte bl.a. adaptionsmodellen til at forklare hvordan globaliseringen og den liberale verdensorden havde muliggjort at Danmark kunne føre en balancepolitik frem for blot en passiv udenrigspolitik. Vi så yderligere på den tætte relation mellem USA og Danmark. Danmark er USAs bedste ven, men er USA og Danmarks bedste ven? Hvordan vil Trump administrationen påvirke dansk udenrigspolitik?
faglige mål:
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Køn og ligestilling
I dette forløb har vi set på køn og ligestilling i et sociologisk perspektiv. Vi arbejdede dels med at se på normer og kønsrolle og hvordan socialiseringsprocessen er medskaber af forestillinger om hvad der skaber kønsroller.
Vi anvendte Anthony Giddens til at se på parforholdet i det senmoderne samfund.
Vi anvendte Pierre Bourdieus begreb habitus til at forklare dels hvorfor køn vælger kønsstereotype beskæftigelse og dels til at forklare hvordan symbolsk vold anvendes til at holde det modsatte køn fra at kønsstereotyper arbejdspladser og uddannelser.
Vi brugte forskellige sociologiske teorier om køn til at forklare hvilken rolle køn har i dag: Hennig Bech, Simone De Beauvoir, Judith Butler og Michael Kimmich. I arbejdede i FF3 Trad-wife fænomenet og Alpha women og Beta men, der illistrerer hvordan kvinders høhe uddannelsesniveau og lønninger kan udfordrer relationerne i et parforhold.
Faglige mål:
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Forløb#8 Velfærdsstatens udvikling til konkurrence
I dette forløb skal vi arbejde med f velfærden i Danmark og se på hvordan interne og eksterne forhold presser velfærdsstaten. Vi kommer ind på politik, ideologier, politiske skillelinier, sociologi, individualitet, internationale forhold, globalisering og europæisering.
Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-.undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
EU hvad er det
Vi skal i dette forløb se nærmere på hvad EU er, hvilke institutioner, der er i EU samarbejdet ( parlament, ministerråd, EU-rådet, kommissionen og Domstolene) Vi skal se på EU's historie og udvikling i både bredden og dybden og forklare dette med udvalgte integrationsteorier. Vi skal se på hvordan der i EUs medlemslandene er kritik mod EU samarbejdet, og se på om der er tale om en suverænitetskrise og en demokratikrise, idet at det europæiske højrefløj vender sig i mod EU samarbejdet
Faglige mål:
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/304/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59272300538",
"T": "/lectio/304/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59272300538",
"H": "/lectio/304/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59272300538"
}