Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Gentofte Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
1w Ma (1w Ma, 2w Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Grundforløb
Lineære funktioner:
Førstegradsligninger.
Koordinatsystemer. Kvadranter.
Lineære funktioner. Graf. Konstanternes betydning.
Formler til bestemmelse af forskrift ud fra to punkter.
Vækstegenskaben.
Ligefrem proportionalitet.
Eksempler på lineære modeller
Talmængder.
Regningsarternes hierarki.
Regning med parenteser og kvadratsætningerne.
Potensbegrebet og potensregneregler.
Rodbegrebet.
Brøker og regler for brøkregning.
Introduktion til MAPLE
Færdigred.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Generel funktionsteori
Plan for indhold:
Formler.
Funktionsbegrebet. Forskrift, funktionsværdi, graf.
Monotoniforhold og lokale og globale ekstrema. Begreberne læres ud fra graf.
Sammensat funktion. Her har vi suppleret med et par sider af mine noter. Her introduceres "bolle-notationen" for sammensætning af funktioner og, hvordan man afgør definitionsmængden .
Stykkevis definerede funktioner. Graftegning i Maple. Numerisk værdi.
Kontinuert og diskontinuert- igen ud fra grafisk betragtning.
Invers funktion. Begrebet injektiv funktion nævnt i undervisningen, se lektie på lektionen 29/1 (indsat definition).
Færdigred.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Eksponentielle funktioner
Indhold:
Procentregning og renteformlen.
Titalslogaritmen og den naturlige logaritmefunktion.
Eksponentielle ligninger.
Grundigt arbejdet med logaritmeregneregler ( ud fra Log(x) ).
Eksponentielle funktioner. Graf. Konstanternes betydning.
Formler til bestemmelse af forskrift ud fra to punkter.
Vækstegenskaben.
Fordoblings- og halveringskonstant.
Eksponentiel regression og mere om residualer- hvad betyder det at "de er passende små"?
Beviser og ræsonnementer:
De tre logaritmeregneregler ( vi tog titalslogaritmen).
Formler til bestemmelse af forskrift ud fra to punkter.
Formler for fordoblings- og halveringskonstant.
Opsparing og gæld:
Dette forløb dækker også over FF1 med samfundsfag: "Ligestilling og pension". Herunder Opsparings- og gældsannuitet.
Færdigred.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Potensfunktioner
Potensfunktioner.
Graf. Konstanternes betydning.
Formler til bestemmelse af forskrift ud fra to punkter.
Vækstegenskaben.
Potensregression og residualer inkl. residualplot i Maple.
Ligefrem og omvendt proportionalitet.
Afsluttet med sammenligning af de tre væksttyper: lineær, eksponentiel og potensvækst.
Beviser og ræsonnementer:
Formler til bestemmelse af forskrift ud fra to punkter.
Vækstegenskaben (sætning 1.8 side 48 i A1).
Færdigred.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Polynomier
Begreber og indhold:
Definition af polynomier.
Andengradsligninger.
Andengradspolynomier. Parablen. Toppunkt og rødder. Konstanterne a, b og c's betydning grafisk.
Omskrivning af andengradspolynomiet til "toppunktsformlen" .
Faktorisering af polynomier. Nulreglen til løsning af ligninger.
Polynomier af grad >2 : Grafernes mulige udseende og afhængighed af konstanterne. Rødder ved faktorisering og løsning i Maple.
Sætninger om antallet af rødder: Et n'te gradspolynomium har højst n rødder og et polynomium af ulige grad kan ikke være uden rødder.
Polynomiel regression i Maple.
I puljetimer har elever forberedt oplæg og gennemført oplæg om en temaopgave "Optimering med andengradsploynomier". Temaopgaven er vedhæftet lektionen 22/2-2024.
Beviser og ræsonnementer:
Diskriminantformlen til bestemmelse af rødder.
Symmetri og toppunkt forklaret ud fra eksempler på formen nævnt i sætning 2.7 (side 96).
Toppunktets 1. koordinat bliver i øvrigt udledt i et senere forløb "Differentialregning".
Færdigred.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Vektorer 1
Begreber:
Vektorbegrebet. Regneregler for vektorer. Punkter og vektorer; Stedvektor.
Parallelitet og ortogonalitet. Vinklen mellem to vektorer.
Prikprodukt.
Enhedscirklen, cosinus, sinus og tangens.
Trigonometriske formler: Retvinklede trekanter, Cosinusrelationerne anført.
Beviser og ræsonnementer:
De 6 gængse regneregler for vektorer.
Indskudssætningen.
Koordinatsættet til vektor AB. Afstand mellem to punkter.
Regneregler for prikprodukt bevist.
Tigonometriske formler i retvinklede trekant bevist, ligeledes hvordan cosinusrelationen følger af regneregel 6 for prikprodukt.
Bevis for prikproduktets uafhængighed af koordinatsystem.
Bevis for formlen for cosinus til vinklen mellem to vektorer ud fra uafhængigheden. Dette er læst efter egne noter:
"Bevis for sætning om vinklen mellem to vektorer.pdf" som fremgår af undervisningsbeskrivelsen og er vedhæftet 29/4 -2024.
Færdigred.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Differentialregning
Sekanter og deres hældning. Beregninger og antydning af grænseværdi.
Differentialkvotienter for polynomier.
De simple regneregler for diff. (sum, differens og konstant-faktor).
Tangentens ligning.
Kogebogsopskrift til tangentens ligning er vedhæftet den 15/5-24.
Lokale ekstrema og f'(x)=0.
Bestemmelse af monotoniforhold og ekstrema ud fra differentialkvotient..
Lokale maksima, minima og vendetangenter.
Kogebogsopskrift til bestemmelse af monotoniforhold er vedhæftet den 13/8-24.
Bevis for førstekoordinaten til parablens toppunkt.
Differentialkvotient af flere funktioner: potens- logaritme og eksponentialfunktioner.
Omskrivninger af eksponentielle funktioner mellem formerne b*a^x og b*exp(kx) og kendskab til differentialkvotient i begge tilfælde.
Differentialkvotient er væksthastighed. Forståelse gennem arbejde med modeller.
Optimering .
Sammenhæng mellem grafens forløb og f og f ' ( betydning af fortegn).
Hvad betyder det, at en funktion er kontinuert hhv. differentiabilitet.
Definition af differentiabilitet. Grænseværdier.
Optimering : Vi har arbejdet med en minirapport med anvendelser af differentialregning til optimering. Rapporten er lagt i holdmapperne 2w og 2yMa den 19/8-24.
Beviser og ræsonnementer:
Vi har brugt "tretrinsreglen" . Den findes som præsentation på lektionen den 3/10-24 og den efterfølgende lektion. Og som dokument torsdag den 10/10-24.
Differentialkvotienter for: x^2,x^3, 1/x , lineære funktioner .
Regneregler: sum, konstant-faktor og produktreglen bevist. ( differensreglen også bevist som en øvelse, men den står ikke i bogen).
Bevis for førstekoordinaten til parablens toppunkt.
Færdigred.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Sandsynlighedsregning
Stokastisk eksperiment og sandsynlighedsfelt.
Hændelser. Uafhængighed.
Kombinatorik: "Både og" og "enten eller" princippet. Fakultet.
Permutationer og kombinationer .
Pascals trekant.
Middelværdi og spredning for stokastisk variabel.
Binomialfordeling.
Middelværdi og spredning i binomialfordelingen -uden bevis.
Beregninger i Maple.
Normale og exceptionelle udfald i binomialfordelingen.
Er data binomialfordelt? Stikprøve med og uden tilbagelægning.
Hypotesetest i binomialfordelingen. Opstilling af nulhypotese.
Konfidensintervaller for p-estimat ud fra en stikprøve. Opinionsundersøgelser.
Simulering af binomialforsøg med vilkårlig sandsynlighedsparameter. Program i Maple vedhæftet 14/1-25.
Beviser og ræsonnementer :
Formlerne for K(n,r) og P(n,r) er bevist. Mine noter. Vedhæftet den 21/11-24.
Binomialfordelingen. Udledning af sandsynlighedsfordelingen med udgangspunkt i et eksempel, som så generaliseres til slut ( side 119-120 i A2).
Færdigred.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Mere om vektorer og analytisk plangeometri
Begreber:
Rette linjer: Ligning på normalform. Parameterfremstillinger. Skæringspunkter og vinkler mellem.
Projektioner: Vektor på vektor og punkt på linje.
Vinkler mellem vektorer og drejningsvinkel fra vektor a til vektor b.
Tværvektor og determinant. Egenskaber ved determinant.
Afstand mellem punkt og linje og mellem parallelle linjer.
Cirkler: Cirklens ligning, omskrivninger af denne, tangenter til cirkler. Skæring med linjer.
Beviser og ræsonnementer:
Linjens ligning på normalform og parameterfremstillingen.
Projektion af vektor på vektor.
Determinanten:
det(a,b)=â *b
det(b,a) = - det(a,b)
Sætning om parallelitet og determinant.
Cirklens ligning udledt.
Færdigred.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Deskriptiv statistik med normalfordeling
Indekstal behandlet.
Deskriptiv statistik for ugrupperede og grupperede observationer. Aller deskriptorer og diagrammer nævnt i det læste er behandlet.
Outliers.
Maple anvendt i grad betydelig til den skriftlige del.
Anvendelser af statistik. Stikprøvers repræsentativitet.
:
Præsentationen af tæthedsfunktionen og tegning af Gauss kurver.
Konfidensintervaller udregnes som arealer under Gauss.
Vi ser video med og snakker om "Galtons bræt".
Eksempel på normalfordelte observationssæt i opgaver.
Vi ser ved tegning i Maple, at normalfordelingen approksimerer binomialfordelinger når
n*p>5 og n*(1-p)>5., idet vi sammenligner pindediagram for sandsynlighedsfordelingen for bin(n,p) med gausskurven for normalfordelingen med samme middelværdi og spredning som bin(n,p).
Ingen beviser eller ræsonnementer.
Færdigred.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Modeller med harmoniske svingninger
Modeller med harmoniske svingninger.
Vi har læst efter Grundbog B2. Stoffet er vedhæftet den 6/5-25.
I skal kunne håndtere harmoniske svingninger i Maple.
Modellerne kan indgå i gruppedelseksamen til mundtlig eksamen.
1. Radiantal for en vinkel i stedet for gradtal.
2. Modeller med harmoniske svingninger.
Vi har bl.a. arbejdet med modeller for:
- Dagens længde som funktion af tidspunkt på året.
- Vandstand som funktion af tidspunkt på døgnet.
- Sammenhæng mellem tid og højde over jorden ved bevægelse i et pariserhjul.
- Co-2 koncentrationen i en sø - afhængighed af tidspunkt på dagen.
Ingen beviser eller ræsonnementer.
Færdigred.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Repetition
Ønskede områder:
Hvor meget vi når må vi se i de sidste timer...
1. Monotoniforhold og fortegn for f '(x).
2. Vektorer.
3. Lidt om grænseværdier.
4. Kombinatorik.
5. Konfidensinterval og binomialtest.
Færdigred.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/304/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59315247810",
"T": "/lectio/304/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59315247810",
"H": "/lectio/304/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59315247810"
}