Holdet 2024 Re/ReB - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gentofte Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e)
Hold 2024 Re/ReB (ReB)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nye religiøse bevægelser - sociologi
Titel 2 Scientology
Titel 3 Kristendom - Jehovas vidner
Titel 4 Hovedværkslæsning
Titel 5 Unge muslimer i Danmark
Titel 6 Hindunationalisme og Projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nye religiøse bevægelser - sociologi

I dette forløb har vi beskæftiget os med nye religiøse bevægelser. Vi har talt om distinktionen mellem kult sekt, kult og denomination, og om hvordan disse kategorier ikke er statiske men dynamiske. Vi har snakket om synkretisme som et udpræget fænomen blandt nye religioner, men at dette faktisk gælder alle, også de ”gamle” religioner, især i deres tidlige udvikling. Noget der ofte er kendetegnende ved de nye religiøse grupper, er, at de ofte lærer at vi netop nu befinder os i en helt afgørende tid, det kan enten være den store forløsning eller den katastrofe der venter lige om hjørnet. Ofte referer de til gamle tekster, som de nu endelig har forstået rigtigt. Mange af bevægelserne er udsprunget af ”gamle” religioner, såsom kristendom og hinduisme. Mange har yderligere det element at de vil ”videnskabeligøre” religionen som f.eks. scientology og de mange ufo-religioner.

En anden vinkel vi tog på emnet, var offentligheden ofte meget skeptiske holdning til de nye religiøse bevægelser, og vi så på 5 ting de ofte blev beskyldt for, ifølge religionssociologen Morten Warmind:
1. De er økonomiske suspekte.
2. De bryder med de etablerede seksuelle normer.
3. Der er tale om styring af godtroende folk.
4. De nye religioner er samfundsskadelige.
5. Deres dogmer og forestillinger ses som latterlige og let gennemskuelige.
I den forbindelse så vi tre amerikanske animationsserier der alle tre reproducerede de fordomme der er i samfundet: The Simpsons, Family Guy og South Park.
Vi gik ned ad den religionssociologiske vej og talte om socialisation (i stedet for hjernevask), Lewis Rambos konversionsmodel, minoritet og majoritet, religiøse fællesskaber, individets engagement, karismatisk ledelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kristendom - Jehovas vidner

I dette forløb så på Jehovas vidner som et eksempel på en kristen minoritet, der har taget reformationens slagord til sig: sola scriptura. Det var også en mulighed for a vende lidt tilbage til minoritet og majoritet, som vi også snakkede om i vores forløb om nye religioner.
Vi lagde ud med, lidt som i vores forløb om de nye religioner, med et at se en film, der reproducerede alle de fordomme, som de fleste mennesker har om Jehovas Vidner. Det var filmen toverdener. Vi analyserede den, og snakkede om, at dem der havde været med til at rådgive filmfolkene var tidligere medlemmer af JV. I den forbindelse satte vi spørgsmålstegn ved brugen af "afhoppere" som neutrale informanter og diskuterede indefra vs udefra problematikker.
dette forløb så på Jehovas vidner som et eksempel på en kristen minoritet, der har taget reformationens slagord til sig: sola scriptura. Det var også en mulighed for at vende lidt tilbage til minoritet og majoritet, som vi også snakkede om i vores forløb om nye religioner.
Vi lagde ud med, lidt som i vores forløb om de nye religioner, med et at se en film, der reproducerede alle de fordomme, som de fleste mennesker har om Jehovas Vidner. Det var filmen ”to verdener”. Vi analyserede den, og snakkede om, at dem der havde været med til at rådgive filmfolkene var tidligere medlemmer af JV. I den forbindelse satte vi spørgsmålstegn ved brugen af "afhoppere" som neutrale informanter og diskuterede indefra vs udefra problematikker.
Derefter talte vi om majoritet vs minoritet, og hvilke reaktionsmønstre der kunne komme fra minoriteten, når denne kom under pres fra majoriteten. Vi talte om hvorfor folk, herunder unge mennesker blev i organisationen på trods af de strenge regler, og det meget negative syn på organisationen fra omverdenen.
For at forstå baggrunden for Jehovas vidner, har vi læst om den religiøse udvikling i USA med særlig fokus på tre typer af millenarisme: Postmillenarisme, premillenarisme og den dispensationelle premillenarisme.
Vi valgte at fokusere på de teologiske forskelle mellem ”mainstream” kristendom og JV når det kom til Jesu natur, 2-naturslæren (Jesus 100% Gud og 100% menneske i trosbekendelsen, født – ikke skabt før alle tider (præeksistent) jf. ”den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse”, treenigheden, som en er udtrykt i ”den athanasianske Trosbekendelse”.
Forskellen på den autoriserede oversættelse fra Bibelseskabet af det centrale skriftsted i Johs. Kap 1,1 ” I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud” og JV ”Ny verden oversættelse ” ” I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet er en gud”
Jesus er i denne forståelse ikke Gud, men en guddom skabt af Gud inden den materielle verdens skabelse.
I stedet for den klassiske forståelse af Jesus som et sonoffer for Adams synd i Edens have, ses Jesus som den er er lydig imod Gud ved frivilligt at gå i døden og derved soner Adams ulydighed mod Gud. Derfor kan mennesket også være lydigt mod Gud indtil døden.
De afviser også treenigheden, da de ser den som græsk filosofi, der har influeret på kristendommen og ført den væk fra ”den sande lære” og som de ikke finder belæg for i bibelen.
Vi læste også om hvordan de forestiller sig de sidste tider i artiklen fra deres hjemmeside: ” Armageddon Is Good News!” og hvordan de ser tegn i nutiden som tegn på dommedagens snarlige ankomst.
Ved undervisningens afslutning fik vi besøg af en tidligere JV, der var blevet udelukket i en alder af 40 år, efter at være født ind i en 4. generations JV-familie. Hun fortalte sin historie og svarede på jeres forberedte spørgsmål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Unge muslimer i Danmark

I dette forløb som jeg kaldte ”Unge muslimer i Danmark – minoritet, identitet og modkultur” har vi snakket om essentialsme og socialkonstruktivisme, og hvordan nogle islamkritikere og mange muslimer tænker at islam har en essens, men at vi som ”forskere” må sige at denne essens/kerne hele tiden både nu, men også gennem historien er blevet forhandlet mellem mennesker, og at det nok vil give mest mening at tale om islam i pluralis.
I den forbindelse læste i forskellige gruppers ”manifester”, fra den yderste ”venstrefløj”, nemlig forum for kritiske muslimer over musimer i dialog, islamisk trossamfund, til den yderste ”højrefløj” bestående af islamister fra Hib ut-tahrir og salafister.

Derefter så vi på muslimer som minoritet i Danmark, og hvordan at majoritetens valg er med til at forme minoritetens reaktionsmønstre. Vi talte om segregation, integration og assimilation. Vi så på en model, der viste hvordan at assimilationsforanstaltninger fra majoritetens side kunne være med til, at minoritetsgruppen segregerede sig, hvilket kunne føre til yderligere assimilationsforanstaltninger, og til sidst kunne det ende med konflikt. Vi talte også om tre overordnede reaktionsmønstre på individplan afvisning – inkorporation – accept.

Den sidste del af forløbet fokuserede vi islam som modkultur. Vi tog udgangspunkt i Bourdiues teori om kapitaler og felter. Det overførte vi på, hvordan at især unge muslimske drenge, jf. artiklen ”Når modkultur får grobund i folkeskolen” af Laura Gilliam, kunne opbygge en maskulin modkultur, som man f.eks. og så kender det blandt sorte unge mænd i USA, og synes at være en del af mange minoritetskulturer verden over, men med den overbygning her, at de trækker en meget maskuliniseret islam ind, som en slags moralsk ”overhånd”.
Vores case som vi arbejdede med i denne forbindelse, var Waseem Hussains bog ”Imam bag tremmer”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer