Holdet 2024 re/2ab re - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gentofte Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e)
Hold 2024 re/2ab re (2ab re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro med shinto
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Hinduisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro med shinto

Formålet med ”Intro med shinto”-forløbet er at give en generel introduktion til religionsfaget og de grundlæggende religiøse fænomener som myte, kaos og kosmos, kosmologi, klassifikationer og ritual. Det er det, der i bekendtgørelsen omtales som: ”– religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode” og er en del af kernestoffet.

Jeg har valgt at gøre det med udgangspunkt i den japanske religion Shinto, der, udover at rime på intro, er en spændende religion, der på mange måder bryder med vores vante opfattelse af, hvad en religion er.
Vi vil læse myten om Izanami og Izanagi, der sammen skaber landet ved et guddommeligt ritual, hvorefter Izanami føder Japan og de to guder: Amaterasu (solgudinden, kosmos og liv) og Susanoo (vind- og havguden, kaos og død). Vi ser på, hvordan Susanoo bliver henvist til Yomi (dødsriget), men først vil besøge sin søster på himmelsletten. Han ender med at lave en masse kaos og udgyder urenheder, der er relateret til død og forrådnelse. Amaterasu gemmer sig i hulen, så der opstår en kosmisk krise. Guderne samles for at få hende ud med et ritual, men det er først, da dansens og teatrets gud træder op på en tønde og blotter sit køn, at Amaterasu kommer ud af hulen. I en anden udgave af samme myte er det et kæmpestort spejl, der lokker hende ud. Susanoo sendes til underverdenen. I det næste afsnit har han en helt anden rolle, hvor han dræber en drage og finder et sværd, som han overdrager til guderne. Historien slutter med, at himmelens guder beslutter sig for at sende Amaterasus barnebarn, Ninigi, ned til jorden for at herske over den. To guder bliver sendt til jorden for at pacificere den, hvilket de gør med det sværd, som Susanoo fandt i halen på slangen. Efter at de har slået de sidste oprørske ånder og guder ihjel (læs: afsluttet urtiden), sendes Ninigi ned, får overdraget sværdet og bliver Japans første kejser.
Efterfølgende vil vi læse om et ritual: ”Bortmaning af det onde og urene, som mennesker har begået.”

Vi snakker om, hvordan myten bruges til at legitimere kejserens magt og position, og hvordan kronjuvelerne optræder i myten.
Ritualet, der bliver afholdt ved hoffet, begynder med at relatere til skabelsesberetningen og kejseren, der sidder og opretholder kosmos med sit sværd. Men urenheder vil opstå. Disse overføres til nogle træpinde, der bliver skyllet ud i floden og tænkes at ende i Yomi (dødsriget), hvor de kom fra.

Vi ser ritualet ”The Naked Man Festival,” som vi analyserer ved brug af Van Genneps ritualanalysemodel (3-fasemodel: Udskillelsesfasen, den liminale fase, inkorporationsfasen) og vores generelle viden om Shinto.

Derudover vil vi se forskellige videoklip fra Japan af ritualer og templer.
Vi snakker om, hvordan Shinto i 1800-tallet efter shogunatets fald bliver skilt ud fra buddhismen og fremstilles som Japans oprindelige religion. Det førte til, at alle japanere skulle dyrke Shinto og kejseren. Shinto kommer til at danne ramme for en voldsom nationalisme og senere militarisme, hvilket bl.a. fik Japan til at engagere sig på tysk side under 2. verdenskrig. USA tvang kejseren til at frasige sig sin guddommelighed, og Shinto måtte ikke længere understøttes af staten. I dag prøver den største samling af Shinto-helligdomme at markedsføre sig som økologisk og miljøvenlig med fokus på spiritualitet og naturen. Shinto spiller dog stadig en stor rolle inden for yderliggående nationalistiske bevægelser i Japan.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Kristendom

Kristendom:

I dette forløb vil vi begynde med at læse om, hvordan Gud indgår en pagt med henholdsvis Abraham og Moses, da disse er vigtige for at forstå kristendommen. Derefter vil vi læse uddrag et par profetiske skrifter som senere er blevet tolket som en forudsigelse af Jesu komme.
For at forstå jødedommen på Jesus tid, vil vi også gå tilbage til hvad der skete under det babylonske eksil, hvor der sker et radikalt skift i jødedommen, og de fortællinger vi har læst i  mosebøgerne bliver til. På den baggrund vil vi lave en tidslinje over den jødiske historie set indefra og historien set udefra. Vil vil snakke om Paulus udlægning af Jesus som den 2. Adam og hans frelseshistoriske perspektiv. Når vi kommer til evangelierne vil vi læse dem ud fra en historisk-kritisk metode, og læse dem ud fra det enkelte evangeliums tendens og intenderede publikum.

Analyse af evangelierne
Sitz im leben:
• Brugskontekst: Er skrevet til oplæsning i kristne menigheder i det 1. århundrede.
• Markusevangeliet er skrevet til hedningekristne. Derfor stærke antijødiske tendenser.
• De kristnes situation: Forfulgte af jøder og romere.
• En meget lille sekt, der lever en ekstrem tilværelse på kanten af samfundet.
• Nærforventningen – Man forventer Jesu snarlige genkomst, hvor de ugudelige (dem der ikke tror på Jesus som Messias) skal straffes, og dem der tror på Jesus skal belønnes (arve Guds rige).
• Templet i Jerusalem er lige blevet ødelagt af romerne i år 70. Kan af de kristustroende opfattes som Guds straf over jøderne, fordi de ikke anerkendte Jesus som Messias. Jesus er ham der erstatter templet.
• Discipelidentifikation: Disciplene bliver fremstillet som uvidende og troløse. End ikke yndlingsdisciplen Peter kan lade være at fornægte ham. Menighedsmedlemmerne kan have haft svært ved helt at forstå, at de var på det vindende hold og har sikkert også haft erfaring med at nægte, at de tilbedte Jesus som kristus.

Brug af GT
De tre Messiastyper som de kristne mener, at de finder belæg for i GT
• Den kongelige (Davidssønnen, f.eks. Esajas 11)
• Den lidende (Herrens lidende tjener, Esajas 52,12-53,13)
• Den himmelske (Menneskesønnen, Daniels bog 7, 13-14)

Opfyldelse af profetier, intertekstualitet eller præfiguration
• Johannes Døberen i NT er præfigureret af Elias i GT
• En konge rider ind i Jerusalem på et æsel i Zakarias bog, Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel….
• Direkte anvendelse af citater fra GT i teksten.

Det ubelejliges kriterium (Det der nok er historisk faktuelt, men som ikke passer ind i den mytologiske fortælling)
• Jesus er født i Nazarat (Skulle være født i Bethlehem, hvor at messias skulle komme fra)
• Døbt af Johannes Døberen (Kunne se ud som om, at Johannes havde autoritet over Jesus)
• Korsfæstelsen (Messias skulle være den der smider romerne ud)
Der er en tendens til, at der er en intensivering brugen af profetier, intertekstualitet og præfiguration i evangelierne når noget er ubelejligt i teksten.
Frelseshistorien
Det glade budskab(evangelium): At Gud har inkarneret sig i mennesket Jesus, og ladet sig korsfæste som et sonoffer, hvor han tog Adams skyld på sig. Hvis vi tror på, at dette er sket, kan vi overvinde syndefaldets skade.



Vi vil derefter tale om hvordan at kristendommen udvikler sig fra en lille sekt til at blive statsreligion og hvilke konsekvenser det får for teologien med udviklingen af ideen om arvesynden hos Augstin.

Dernæst går vi videre til Luther og protestantismen, hvor mennesket er fuldstændig indkroget i synden. Vi vil afslutte med at se på hvordan kristendommen ser ud i dag i Danmark med udgangspunkt i to kronikker om hhv. ja og nej til homoseksuelle vielser i den danske folkekirke. Den ene argumenterer ud fra bl.a. skabelsesberetningen (skabelsesteologi) og den anden tager udgangspunkt i Gud der inkarnerer sig af kærlighed til mennesket (åbenbarigsteologi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Islam

Til at begynde med i dette forløb om islam, vil vi kigge på islams formative både ud fra et indefra-og et udefra perspektiv.  Vi vil snakke om de vigtigste årstal og "episoder" i Muhammeds såsom hans fødsel i 570, første åbenbaring 610, udvandringen til Medina 622, generobringen af Mekka i 630 og hans død i 632, og hvilken betydning disse er blevet tillagt i den muslimske tradition. Vi taler om de fire retledte kaliffer, der er kommet til at repræsentere en muslimsk guldalder og som mange muslimer i dag, deriblandt salafister ønsker sig tilbage til. Vi vil kort berøre opsplitningen mellem sunni- og shiamuslimer før at vi kommer til at bruge en del fokus på hvordan islam som vi kender den i dag er blevet som et produkt af kolonialiseringen og de reformistiske bevægelser der begyndte i slutningen af 1800-tallet i Egypten med Muhammed Abduh der mente at man skulle vende tilbage til kilderne og reformulere islam efter de vestlige oplysningstididealer, som han mente at man kunne finde i kilderne, hvis man kiggede på dem med friske øjne. Med udgangspunkt i reformbevægelserne vil vi arbejde med en idealtyperne: Traditionalisme, Modernisme, Islamisme og Sekularisme.

Efterfølgende vil vi gå i gang med de centrale trosforstillinger, også kaldt de seks trosartikler: troen på Allah, troen på Allahs engle,troen på Allahs profeter, troen på Allahs åbenbarede skrifter, troen på dommedagen og troen på forudsbestemmelsen. Disse vil vi læse om i hhv. koranen og hadith. Vi vil tale om sharia, retsskolerne og retsprincipperne (usul al-fiqh).

Derefter går vi i gang med muslimsk praksis med specielt fokus på de 5 søjler.

Vi slutter af med islam i dag, hvor vi taler om terroisme, islamisk feminisme og islam i DK med særlig fokus på hvordan at unge muslimer reformulerer islam ift. deres forældre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hinduisme

I dette forløb om hinduisme har vi først beskæftiget os med den historiske udvikling fra den vediske offerreligion og purusha-hymnen, med inddeling i varna'er(klasser) og de senere jati'er(kaster), til shramana-bevægelser og upanishaderne med forstillingerne om atman, brahman,samsara, moksha, karma, yoga og guru-elev forholdet, . Et andet skrift der bliver til i samme periode er det kæmpestore epos, mahabharata, hvor at bhagavadgita optræder i. I bhagavadgitaen vi får præsenteret de tre frelsesveje: jnana-marga(erkendelsens vej) hvor den religiøse udøver fokuserer meditation, yoga, askese og læren i upanishaderne, karma-marga(handlingens vej) hvor man kan opnå frelsen ved at følge sine kasteforpligtigelser, sin livsstadium og hvis de handlinger man udfører sker uden at man overvejer handlingens konsekvens, men kun udfører handlingen i overensstemmelse med dharma(verdensordenen, moral, etik, love, regler) og den nye frelsesvej bhakti-marga, som er åben for alle også kvinder og kasteløse, hvor det er tilbedelsen af en bestemt gud der er i centrum. Alt hvad man gør skal ske med guden i tankerne. Fælles for de tre frelsesveje er, at hvis de udføres korrekt så tænkes det at en handlinger bliver karmafri, og at atman derved ved kan forlade kroppen og man kan opnå moksha.

Efter at have beskæftiget os med de centrale forestillinger gik vi videre til hinduistisk praksis hvor vi læste om - og så videoer med - de mest centrale ritualer og religiøse fester.

Vi sluttede af med hindunationalisme og hinduisme i dag,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer