Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Gentofte Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 HI/1vx HI (1vx HI, 2vx HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1 - Vikingetiden
Forløb 1: Vikingetiden.
Introduktion til kildekritik. Introduktion til centrale elementer i vikingetiden, herunder, Danmarks tilblivelse, kristendommens introduktion, vikingetogterne og deres funktion.
Vikingernes eget syn på sig selv gennem runestene, Opfattelse udefra gennem Ibn Fadlans beskrivelse.
Eftertidens opfattelse af vikingerne i 1800-tallet og under 2. verdenskrig, historiebrug og misbrug.
Brug af vikingetiden i markedsføring i dag.
Materiale:
Grundbog til Danmarkshistorien, af Peter Frederiksen m.fl. 2006:
s. 27-37: Vikingetiden.
S. 44: Kilde 2, Widukind om Haralds overgang til kristendommen.
s. 45-47: Kilde 5, Vikingerne ved Volga, Ibn Fadlan.
s. 297-301: Historisk metode og kildekritik.
Miniforedrag: Danmarks oprindelse. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-danmarks-oprindelse/
Historiebrug. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug
Danmark i vikingetiden. Af Carl og Esben Harding Sørensen, 1979, s. 42-44: Runestenes samfund.
Vinkler på vikingetiden, af Mads Blom mfl. Nationalmuseet, 2013:
S. 6-14. Vikingen bliver til.
S. 95-103. Vikingernes efterkommere.
S. 104-111: Vikingerne lever.
Filmklip om vikingebegravelse fra filmen ”The Vikings” af Richard Fleischer fra 1958: https://www.youtube.com/watch?v=LClTjcyNJSI&t=92s
Filmklip om vikingebegravelse fra filmen ”The 13th Warrior” fra 1999: https://www.youtube.com/watch?v=0twvVmJKTJY
2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2 Middelalderen i Europa
Forløb 2: Middelalder.
Vi har arbejdet med centrale elementer i middelalderen som feudalsamfundets kendetegn, kristendommens etablering og store magt, udbredelsen af islam, korstogene og pesten. Vi har bl.a. brugt jeopardy labs til at repetere begreber.
Materiale:
Grundbog til historie, fra oldtiden til enevældens samfund, af Peter Frederiksen m.fl. Systime, 2010:
s. 111-125: Middelalderen
Kilde 23, s. 128: Brev om lensrettigheder og pligter i Frankrig, biskop Fulbert af Chartres
Kilde 26, s. 134: Pave Gregors diktat
Kilde 32, s. 140-143: Pave Urban II opfordrer til korstog.
Dokumentar: Historien om Danmark, afsnit 4: Tidlig Middelalder. DR1
Oversigt over udviklingen af det muslimske rige 622-1453: https://www.youtube.com/watch?v=I14x4-q_Gj4 Rise and fall of the Muslim empire.
Reklame for VM i fodbold 2022: https://www.youtube.com/watch?v=ChiYxCI4dYE FIFA VM 2022 | 4-0 | TV 2 PLAY
2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3 - Danmark i 1800-tallet
Forløb 3: DHO – Danmark i 1800-tallet.
Vi har arbejdet med et forløb om Danmark i 1800-tallet med fokus på landboreformer, oplyst enevælde, liberalisme, enevældens ophør, demokratisering og grundloven, nationalisme og Slesvigskrigene, neutralitetspolitik og florissant handelsperiode, industrialisering, andelsbevægelser, demografisk transition, gudelige vækkelser, højskoler, provisorietid, arbejderbevægelse og socialdemokratiet.
Forløbet blev afsluttet med at skrive DHO om Det moderne gennembrud inden for en af tre vinkler: køn, kirke eller klasse.
Materiale:
Grundbog til Danmarkshistorien, af Peter Frederiksen mf.l. 2006:
s. 123-140: Den danske revolution.
s. 153-169: Industrialisering og demokrati.
DHO-kilder:
Rapport om arbejdsforhold for københavnske syersker. Fra bogen De danske kvinders historie. Af Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen. Systime. 2014.
Artikel af Herman Bang om syersker. Fra bogen De danske kvinders historie. Af Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen. Systime. 2014.
Amalie Skram: ”Karens jul”,1885.
Louis Pio: Fabriksarbejderne, 1971. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871/
Louis Pio: ”Målet er fuldt”,1972 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/
Holger Drachmann: Engelske Socialister. Digte, Andr. Schous Forlag, Kbh., 1872, pp 34-38.
Uddrag af Mikkel Christensens erindringer 1880-1909 fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/mikkel-christensens-erindringer-1880erne-1909/ Uddrag.
Henrik Pontoppidans:”Ane-Mette”, 1887.
2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4 - Demokrati og revolutioner
Forløb 4: Demokrati og revolutioner – Romerriget, den amerikanske revolution og den franske revolution.
Forløbet har fokus på demokratier og kampen for dem, fra Romerriget til nyere tid. Vi har herunder talt om direkte og indirekte demokrati.
Vi har arbejdet med Romerriget med fokus på demokrati under republikken og i kejsertiden.
Vi har talt om begrebet revolution og vi har arbejdet med centrale årsager til og begivenheder i hhv. den amerikanske og den franske revolution. Vi har arbejdet med centrale oplysningsfilosoffer som John Locke, Rousseau, Voltaire og Montesquieu. Vi har analyseret den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske menneskerettighedserklæring og fundet oplysningsfilosoffernes tanker i de to kilder.
Vi har arbejdet med historiske drivkræfter, og hvilke af drivkræfterne der var afgørende for de to revolutioner.
Vi fik en rundvisning til Gobelinerne på Christiansborg og talte om formidling af historiske begivenheder.
Eleverne lavede og holdt oplæg om Christiansborgs historie, rolle og brug gennem tiden.
Materiale:
Romerriget, af Jesper Carlsen, Systime.:
S. 9-25.
s. 17: kilde 1, Polyb.
s. 26-27: kilde 4, Augustus.
Grundbog til historie, Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, af Peter Frederiksen m.fl. (pdf.):
s. 15-26: den amerikanske og den franske revolution.
s. 38-40: kilde 7, Den amerikanske uafhængighedserklæring.
s. 40-41: kilde 8, Klagebreve fra franske bønder.
s. 49-51: kilde 13, Menneskerettighedserklæringen.
Verden før 1914:
7, s. 192-199: ”Oplysningsideerne: Fornuft og frihed”, ”De engelske naturretsfilosoffer”, om Locke. ”De tre store”, om Montesquieu, Rousseau og Voltaire.
s. 205: Revolutionerne.
John Greene: Crashcourse nr 6 – “Prelude to Revolution?” Taxes & Smuggling - Prelude to Revolution: Crash Course US History #6
https://www.youtube.com/watch?v=Eytc9ZaNWyc&list=PL1DxPmxzlGz9wW7b3yCJQ5dHBBB0a3TC3&index=3
John Greene:Crashcourse nr 7 – “Who won the American Revolution?”
https://www.youtube.com/watch?v=3EiSymRrKI4&list=PL1DxPmxzlGz9wW7b3yCJQ5dHBBB0a3TC3&index=4
”Fra fortid til historie, historiefagets identitet og metoder”, af Anders Hassing og Christian Vollmond. 2013. s. 10-16: Historiesyn.
2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5 - Ideologiernes kamp indtil 1945
Forløb 5: Ideologiernes kamp indtil 1945
Introduktion til ideologierne fra 1700-tallet og frem med særlig fokus på kommunisme i Rusland og fascisme i Tyskland, samt holocaust i Tyskland.
Ideologiernes kamp – Peter Frederiksen - kapitel 1, 3 og 4.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 6 - Kina med fokus på perioden 1911-1989
Forløb 6 - Kina med fokus på perioden 1911-1989.
Vi har arbejdet med årsagerne til Qing-dynastis fald, hovedbegivenheder og tendenser under Maos styre, maoisme, det store spring fremad, kulturrevolutionen, processen med at finde Maos afløser og kort om forløbet af massakren på den Himmelske Freds Plads i 1989.
Fremstilling: kapitel 6-9. ”Ansigt til Ansigt med kineserne – religion, historie, samfund” af Jens Peter Faage Madsen, 2010.
Kilder:
Beretning fra den lange march. https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-21/
Det store spring fra ”Mao – den ukendte historie”, af Jung Chang og Jon Haliday, 2005.
”Kulturrevolutionen, Nien Chang beretter om et ”kampmøde””. Kilde 31 fra ”Ansigt til Ansigt med kineserne – religion, historie, samfund” af Jens Peter Faage Madsen, 2010.
Dokumentarfilm: Kina mellem triumf og Kaos, del 2: Maostalgi. 2012.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 7 - Danmark under besættelsen
Forløb nr. 7: Danmark under besættelsen.
Vi har arbejdet med Danmark under besættelsen med fokus på erindringshistoriske begreber. Vi har kort set på Danmarks rolle internationalt fra ca. 1900 som en optakt til at forstå Danmarks rolle i 2. verdenskrig. Vi har arbejdet med hovedbegreber og begivenheder under besættelsen som f.eks. samarbejdspolitik og modstandskamp og diskuteret forskellige synspunkter herpå.
Vi har arbejdet med begreber som bl.a. aktualisering og erindringspolitik og vi har arbejdet med film som kilde, og brugt ”Matador” afsnit 20 som eksempel.
Vi har også arbejdet med diskussionen om Frihedsmuseets genopførsel.
Vi har været på ekskursion, hvor vi har besøgt Frihedsmuseet, Mindelunden, og set på snublesten for Alex Eisenberg, Niels Haae Laub og Wilhelm Haae Laub.
Materiale:
Grundbog til Danmarkshistorien, af Peter Frederiksen m.fl. 2006:
s. 183-199: Verdenskrige og verdenskrise.
Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. Af Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen. 2014:
Kapitel 1, s. 12-22: Erindringshistorie – en teoretisk ramme.
Kapitel 4, s. 97-119 og 123-129: Besættelsestiden 1940-45 – kampen om at fortolke fortiden.
Kilder s. 131-154, kilde 2 og 3: Jørgen Kieler og Bo Lidegaard om besættelsestiden.
Matador afsnit 20. https://www.dr.dk/bonanza/serie/154/matador/40373/matador---2024-den-11-time-
2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8 Kronologiforløb - fokus på globalisering
Forløb nr. 8.
Kronologiforløb - fokus på globalisering.
Der er fokus på at definere globalisering og introducere til de 4 globaliseringsbølger fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Der skelnes mellem hhv. økonomisksk og teknologisk, kulturel, og politisk globalisering. Der ses nærmere på forholdet mellem I- og u-landes roller og forhold i globalisering, og på afkolonisering efter 2. verdenskrig. De øvrige forløb repeteres med fokus på globalisering, og der diskuteres, hvad der har været af globale og regionale tendenser for 1. globaliseringsbølge.
Fremstilling: ”Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd” af Lars Andersen m.fl.: s.76-92: Globalisering og afkolonisering.
Kilder:
Ministerpræsident Patrice Lumumbas tale ved Congos uafhængighed. 30.juni 1960. Kilde 1, s. 93-95 i Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd, af Lars Andersen m.fl.
”Ingen vinder på mindre verdenshandel.” af Peter Thagesen og Rikke Beckmann-Danielsen. Politiken, 23. august 2006, www.nyestetid.systime.dk (23. maj 2009)
”En løbsk verden”, af Anthony Giddens. Hans Reitzels forlag. 2000. www.nyestetid.systime.dk (23. maj 2009)
”Ja til retfærdig handel, nej til frihandel”. Udtalelse fra Attac-Danmarks landsmøde 2005. www.attac.dk (23. maj 2009)
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/304/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65467715996",
"T": "/lectio/304/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65467715996",
"H": "/lectio/304/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65467715996"
}