Holdet 2024 HI/1ab HI - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gentofte Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2024 HI/1ab HI (1ab HI, 2ab HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken- Romerriget
Titel 2 Europæisk middelalder og kulturmøde
Titel 3 DHO DK i 1800-tallet- det moderne gennembrud 1860-
Titel 4 Dansk Vestindien
Titel 5 Antisemitisme og Holocaust i Nazityskland
Titel 6 Israel-Palæstinakonflikten
Titel 7 Velfærdsstatens historien
Titel 8 Dansk udenrigspolitik
Titel 9 Verdenshistoriens lange linjer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken- Romerriget

I dette forløb har vi arbejdet med Romerriget, dets overgang fra Republik til kejserdømme og dets fald som imperiemagt i 500-tallet med det Vestromerske kejserriges fald.
Vi har set på organiseringen af hæren i Republikken, krige og erobringer og  den politiske struktur i republikken med de forskellige institutioner og embeder.
Vi har set på hvordan kejserriget forsøgte at opretholde forestillingen om de politikske institutioner.
Vi har set på hvordan Rommeriget behandlede og integrerede de erobrede områder i Romeeriget ved bl.a. udvikle byer, arkitektur, infrastrukturer, kloakering, badeanstalter mm.
Vi så på hvordan Romersk antik kultur blev en markør hos den lokale overklasse lige som latin som sprog blev det.
Vi så på hvordan kristendommen påvirkede Romerriget og den erstattede den romerske polyreligiøsitet.
Endelig så vi på de mange årsager til den Vest-romeromerske riges fald og brugte Paul Kennedys teori om "Imperial over stretch som teori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 DHO DK i 1800-tallet- det moderne gennembrud 1860-

Vi skal arbejde med den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Danmark  i perioden 1860-1890. Vi kommer til at gennemgå udviklingen i Danmark fra landboreformerne og frem til industrialiseringen. Vi kommer til at se hvordan landbruget udviklede sig efter nederlaget i Napoleonskrigene og op gennem 1800-tallet, hvor gårdejere blev en markant del af den økonomiske, sociale og politiske udvikling i Danmark. Så godt gik det ikke husmændene/ landarbejdere, der udgjorde den fattige del af landbefolkningen. Det var dem der i takt med industrialiseringen valgte at flytte til byerne for at blive den kommende arbejderklasse. Arbejderklassen fik gennem organisering og fagforeninger og i socialdemokratiet kæmpet for arbejderklassen vilkår og blev også en politisk magt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk Vestindien

I dette forløb skal vi arbejde med Danmarks kolonifortid på Vestindien. Vores fokuspunkter vil være Danmark somkolonimagt og slavenation fra. Vi begynder med 1672, merkantilismen, fokus på at være selvforsynende og dermed ønsket om kolonier. trekantshandlen, den florissante handelsperiode, oplysningstiden og tanker om mennesket og individets suverænitet og ukrænkelighed ( Voltaire, Rosseau), og hvordan disse tanker påvirkede synet på sorte slaver.
Vi ser på Frederik den 3. forordning om forbud mod slavehandel, vi ser på livet på de vestindiske øer blandt hvide og sorte. Vi ser på ophøret af slaveriet i 1848 og hvordan historien fortolkes forskelligt på US VI og i Danmark i dag. Endelig ser vi på oprøret i 1870 The Fireburns , salget af kolonier og diskussionen om undskyldning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Antisemitisme og Holocaust i Nazityskland

I dette forløb arbejdede vi med Tyskland efter 1918-1945 med afstikkere til Tysklands samling i 1872, nationalismens fremvækst og 1. verdenskrig.
Vi så på den økonomiske og sociale udvikling i Weimar-republikken efter fredsslutningen i Versailles.
Vi så på det DNSAPs virke i 1920'erne hvor opbakningen til partiet ændrede sig med konjunkturerne.
Vi så på hvorledes DNSAP udvikledes sin politik så den agerede inden for rammerne af demokratiet og hvordan Hitler efter valget i januar 1933 afviklede demokratiet.
Vi arbejdede med opbygningen af det 3. rige og så på nazismens raceideologi og hvordan synet på jøder blev radikaliseret gennem 1930'erne kulminerende i  Holocaust. Vi så på organiseringen af holocaust, livet i ghettoer og udryddelseslejrerene. Endelig sluttede vi af med at se på hvordan synet på de nazistiske gerningsmænd har forandret sig fra få, sadistisk/ psykopatiske gerningsmænd til at det være almindelig tyske borgere, der blot agerede som pligtopfyldende nazitiske embedsmænd. Vi så filmen "Zone of Interest" og var i teatret for at se "Eichmann, Ahrendt og dig".
- Historiebrug
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens -historie ̶
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Israel-Palæstinakonflikten

I dette forløb har vi set på konflikten mellem Israel og Palæstina op gennem det 20 århundrede og vi knyttede forløbet an til vores forløb om Holocaust. Ideen om en jødisk stat er ældre end det og vi tog udgangspunkt i zionismen fra slutningen af 1800-tallet formuleret af Theodor Herzl i Judenstaat.
Vi rundede Balforudeklarationen fra 1917.
FN's delingsplan fra 1947, udråbelsen af den jødiske stat at Ben Gurion 14,. maj 1948, Uafhængighedskrigen/ Nakba, Suez-krisen 1956, 6 dages-krigen og dens betydning for regionen og Isarel, samt FNs resolution 242 og PLO's national charter.
Vi har set på forskellige dynamikker i konflikten. Israel blev dannet under den Kolde Krig og derfor var perioden fra 1948- 1990 præget af US og USSR havde interessser i regionen og så indflydelse som et nulsumsspil. USA allierede sig med Israel og som konsekvens heraf allierede Sovjetunionen sig med de arabiske stater i Mellemøsten og palæstinenserne. Efter 6-dageskrigen ændrede de arabiske stater syn på palæstinenserne kamp og nationale egneinteresser dominerede dernæst tilgangen og holdningen til Isarel hvilket blev tydeligt i forbindelse med Camp David i 1979.
Vi var forbi Oslo-fredsaftale 1993 og mordet på Yitzak Rabin i 1995 som eksempel på at det israelske arbejderparti viste en pragmatisme i at nå en aftale med PLO og gøre en ende på Intifadaen, men at religiøsee ekstremister blandt jøder og palæstinensere modarbejdede freden og kompromiset.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdsstatens historien

I dette korte forløb behandler vi udviklingen af den danske velfærdsstat fra 1849 og frem til år ca 2000. Vi skal se på hvordan synet på fattigdom har forandret sig, ligesom vi skal se på forholdet mellem stat, civilsamfund og borgere når det handler om at tage være på borgere, der har været udsat for en social ulykke. Perioden kan inddele i 1849- 1933, (1933- (1973)1991) og 1991 til i dag.

faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk udenrigspolitik

I dette forløb skal vi se nærmere på dansk udenrigspolitik fra 1864-2025. Vi begynder dog forløbet med at se på hvorfor Vikingtiden( 750-1050) blev interessant for danskere i 1800-tallet i takt med at Danmark gik fra at være en mellemstor europæisk magt  1814 ( tabet af Norge) til en småstat i 1864 ( Tabet af Slesvig-stein). Dernæst følger vi dansk udenrigspolitk  i forskellige verdensordner og ser på hvordan forskellige politiske aktører tegnede dansk udenrigspolitisk samt hvordan muligheder for Danmark kunne agere udenrigspolitisk forandrede sig gennem perioden. I dag med USAs nye kurs er vilkårene for småstatens udenrigspolitik igen under pres, men instututionerne giver måske en beskyttelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Verdenshistoriens lange linjer

I dette forløb skal vi gennemgå verdenshistorien fra Antikken til verdenskrigene. Vi skal også arbejde med periodiseringsbegrebet, og se efter kontinuitet eller brud i verdenshistorien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer