Holdet 2024 sa/1p sa - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gentofte Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2024 sa/1p sa (1p sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Dansk Politik
Titel 2 Forløb2 Medborgerskab og demokrati
Titel 3 Forløb3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfun
Titel 4 Forløb4 Ulighed i Danmark
Titel 5 Forløb5 Fra velfærdsstat til konkurrencestat
Titel 6 Forløb#6Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Dansk Politik

I dette forløb skal vi arbejde med de tre politiske hoved-ideologier ( liberalismen, konservatismen og socialismen), og deres grundlæggende syn på stat, marked, samfund og individ. Vi supplerer med de idelogiske forgreninger som socialdemokratismen og socialliberalismen. Vi kommer ind på de danske politiske partier og skal se på hvordan man kan placere partierne i forhold til hinanden ud fra fordelings og værdipolitik. Endelig skal vi arbejde med Kåre Strøm og Molins model når vi skal forklare hvorfor partierne indtager bestemte standpunkter. Hvilke faktor er afgørende for valget af dette standpunkt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb2 Medborgerskab og demokrati

I dette forløb skal vi arbejde med styreformen demokrati, både imperisk direkte og indirekte, samt de normative forestillinger om demokrati som Hal Koch og Alf Ross repræsenterede ( deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati).
Dernæst skal vi se begrebet medborgerskab, og hvad det betyder at være borger i det demokrati. Hvilke rettigheder og pligter har borgeren. T.h.. Marshalls begreber. Endelig skal vi se på medierne og deres rolle i et demokrati ( vagthund, redningshund, jagthund og hyrdehud), vi skal se på om demokratiet er under pres. I en forbindelse skal se på de klassiske nyhedsmedier samt på de sociale medier. Hvad er forskellen mellem de to samt om de sociale medier er en trussel mod demokratiet. Fake news, bobler men også demokratisering idet flere kan komme til orde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfun

I dette forløb skal vi på kendetegn ved det samfund vi lever i- det senmoderne samfund. Vi skal arbejde med teoretikere som Anthony Giddens, der karakteriserer samfundet ved begreber som aftraditionalisering, individualisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum og udlejring af sociale relationer. Vi skal tale hvordan socialiseringen og identitetsdannelse sker i det senmodernes samfund og generelt om den frihed indidividet har fået i det senmoderne samfund er en gave eller belastning. I den forbindelse skal vi se nærmere på identitetsdannelse og Erwing Goffmanns begreber om  frontstage, backstage og identitet som en perfomance. Hvilke fordele og ulemper har individet i det senmoderne når dte handler om at skabe sin identitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb4 Ulighed i Danmark

I dette forløb skal vi arbejde med ulighed i Danmark. Vi skal se på hvordan man kan inddele den danske befolkning forskellige klasser, livsstile og livsformer. Vi kommer til at arbejde med Minervamodellen, der segmenter befolkningen ud fra livsstile. Livsstile er igen et produkt af uddannelse, indkomst og prestige. den franske sociolog Pierre Bourdieu skal vi anvende til at forklare  hvorfor mennesker har forskellige præferencer, værdier og normer ( habitus) da vi fødes i forskellige familier med forskelilge mængder af ressoucer ( kapitaler).
Det kan forklare uligheden i det danske samfund. Konkret kommer vi til at se på uligheden i sundhed i det danske samfund.. Vi kommer ind på begreber som social arv, social mobilitet, mønsterbryder, relativ og absolut fattigdom.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb5 Fra velfærdsstat til konkurrencestat

I dette forløb skal arbejde med velfærdsmodellerne; den universelle, residuale og korporative, der hver især er idealtyper formet efter ideologierne socialdemokratisme, liberalisme og konservatismen. Vi skal se hvilke aktører ( stat, marked eller civilsamfund) der står for den primære varetagelse af velfærdsydelserne.
Vi skal se på de tre velfærdsmodeller intentioner samt hvem der er de primære subjekter for velfærd i hver model.
I forbindelse med universelle model. skal vi se på hvilke udfordringer/ klemmer der er. Vi deler klemmer op i interne og eksterne klemmer. Endelig skal vi se nærmere på udviklingen mod en konkurrencestat og se på hvilke politiske reformer der er gennemført, siden vi kan tale om at velfærdsstaten er gået fra at være universel og til at være en konkurrencestat.
Sidst skal vi se på vindere og tabere i konkurrencestaten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#6Økonomi

I dette forløb skal vi arbejde med dansk økonomi. Først skal vi se på hvad økonomi handler om, hvad et marked er og hvordan udbud og efterspørgsel fungerer. Dernæst skal vi arbejde med de samfundsøkonomisk mål. Vækst, lav stabil inflation, overskud på betalingsbalancen, lave ledighed, balance på statens budget. Vi anvender de økonomiske kredsløb for at demonstrere penge og varestrømme i samfundet og se på hvordan man kan påvirke økonomien med finans og pengepolitik ( ekspansiv og kontraktiv) alt afhængig af hvordan de økonomiske konjunkturer er.
Endelig ser vi på hvordan man kan bruge strukturpolitik og opkvalificering og stramningsstrategien til at få folk i arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer