Holdet 2p Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gentofte Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2025 Sa/2p Sa (2p Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Identitet og samfund
Titel 2 Forløb 2: Social arv og ulighed
Titel 3 Kommunalvalg
Titel 4 Forløb 3: Demokrati, magt og politik
Titel 5 Forløb 4: Ideologier og velfærd
Titel 6 Forløb 5: Partier og vælgere
Titel 7 Forløb 6: Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Identitet og samfund

I dette forløb har vi arbejdet med det senmoderne samfund.

Først har vi kigget på begrebet socialisering og undersøgt, hvordan socialisering foregår i nutidens samfund med fokus på dobbelt- og tertiær socialisering.

Dernæst har vi arbejdet med begrebet identitet og anvendt teoretikerne Georg Mead og Erving Goffman til at undersøge identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Her har vi b.la. undersøgt identitetsdannelsen på sociale medier. Vi har ligeledes arbejdet med forholdet mellem køn og identitet i det senmoderne samfund med udgangspunkt i queer-teoretikeren Judith Butler.

Ydermere har vi brugt teoretikerne Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Richard Sennett og Hartmut Rosa til at undersøge kendetegnene og konsekvenserne ved det senmoderne samfund. Herunder om individets mange valgmuligheder senmoderniteten er godt eller skidt for identitetsdannelse.


Emnet indeholder: Socialisering, normer, roller, dobbeltsocialisering, familietyper i det moderne samfund,  identitet, Tönnies, Simmel,  Giddens, Ziehe, Sennett, Hartmut Rosa, sociale medier, Erving Goffman: frontstage og backstage, Georg Mead, køn, Judith Butler

Baggrundslitteratur:
- Oliver Boserup Skov, mfl., Samf på B, Forlaget Columbus, 2022, kap. 2.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Social arv og ulighed

I dette forløb har vi arbejdet med hvorfor og hvordan social differentiering og ulighed opstår i samfundet.

Vi har arbejdet med spørgsmål som; Hvordan passer x case på Bourdieus teori om social ulighed? Her kiggede vi bl.a. ulighed i sundhed og snakkede om kapitaler og habitus som forklaringer herpå. Derudover arbejdede vi med spørgsmålet; Hvordan manifestere sociale klasse sig i en dansk og international kontekst? Her kiggede vi på formueulighed  til at dykke ned i, hvordan økonomi og velstand påvirker individets muligheder for socialmobilitet. Afslutningsvis arbejdede vi med forskellige løsninger på social differentiering og ulighed?

Derudover har vi arbejdet med de kulturelle mønster (værdier og normer) hos forskellige grupperinger i samfundet. I er blevet introduceret til begreber som kultur, integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation), subkultur, etnicitet/nationalitet og mono-/multikulturelt samfund.

I denne del har vi arbejdet spørgsmål som; Hvilken rolle spiller etnicitet i individets socialiseringsproces? Hvilke samfundsgrupper oplever at blive maginaliseret og hvorfor? Hvordan kan man løse problemet med maginalisering? Her har vi undersøgt udfordringerne for efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark.

Emnet indeholder: Social ulighed, Karl Marx: klassesamfundet, Lars Osen: Den "nye" ulighed - ressourcebeholdere, Pierre Bourdieu: habitus, kapitaler og felter, den økonomiske kapital, den kulturelle kapital, den sociale kapital, John Rawls: retfærdighedsprincipper, social arv, social mobilitet, ligestilling, kulturelle mønstre, integration, assimilation, segregation, Axel Honneth: teori om behovet for anerkendelse, den emotionelle anerkendelse, den retslige anerkendelse, den solidariske anerkendelse.

Baggrundslitteratur:
- Oliver Boserup Skov, mfl., Samf på B, Forlaget Columbus, 2022, kap. 3.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kommunalvalg

Som intro til vores paneldebat forud for kommunalvalget 2025, har vi kigget på, hvordan kommunalpolitik fungere og hvilke politiske dagsordener, der fylder mest op imod valget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 3: Demokrati, magt og politik

I dette forløb har vi arbejdet med demokratibegrebet, forskellige forståelse af magt og politiske styreformer.

Vi lagde ud med at arbejde med demokratibegrebet og de forskellige demokratiformer; Herunder konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. I denne forbindelse arbejdede vi først med medborgerskabs begrebet til at undersøge, hvad der kendetegner en demokratisk borger i Danmark. Efterfølgende dykkede vi ned i, hvad de kendetegner den demokratiske debat på de sociale medier.

Dernæst arbejdede vi med magtbegrebet og dets underbegreber til at forstå, hvordan magt fungerer i rammen af politik.

I forlængelse heraf dykkede vi ned i det danske demokrati. Her undersøgte vi det repræsentative demokrati som begreb og hvordan denne demokratiske styreform adskiller sig fra præsidentialismen. Vi snakkede ligeledes om magtens tredeling, den parlamentariske styringskæde, retssystemet og valgmåder. Eksempelvis undersøgte vi forskellen på det danske og amerikanske valgssystem med udgangspunkt i begrebet "gerrymandering" og det amerikanske midtvejsvalg.

Ydermere arbejdede vi med lovgivningsprocessen i Danmark og brugte lovforslaget om zoneforbud som eksempel til at forstå lovgivningsprocessens forskellige elementer. Her brugte vi Eastons model (det politiske kredsløb) til at undersøge, hvordan lovgivning bliver til, hvordan den udarbejdes og hvad der sker, når den kommer ud til borgerne.

Vi arbejdede også med medierne og politisk meningsdannelse i forløbet og kiggede, hvad der kendetegner mediernes rolle i demokratiet. Her dykkede vi ned i begreber som medialisering, spin og framing og snakkede om, hvorvidt de sociale medier har ændret præmisserne for den demokratiske samtale.

Hernæst snakkede vi om EU og kiggede på EU's forskellige institutioner og hvordan disse arbejder, samt hvad forholdet er mellem EU og nationalstaterne. Vi kiggede ligeledes på flygtningekrisen fra 2015 til at undersøge, hvordan EU arbejder og hvilke udfordringer unionen har i krisetider.

Afslutningsvis snakkede vi om globalisering og menneskerettigheder. Her undersøgte vi bl.a., hvordan globalisering fungerer med udgangspunkt i den globale tøjproduktion.


Emnet indeholder: Eastons model: Inputs, outputs, legitimitet, feedback, demokrati, repræsentativt demokrati, direkte demokrati, Robert Dahls demokratikriterier,  Alf Ross: konkurrencedemokrati, Hak Koch: deltagelsesdemokrati, Jürgen Habermas: Deliberativt demokrati, medborgerskab, magtformer: direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt, strukturel magt, pluralistisk og elitistisk magtopfattelse, magtens tredeling: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, parlamentarisme, den parlamentariske styringskæde, forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse, retssystemet: byret, landsret og højesteret, lovgivningsprocessen: Initiativ/forberedelsesfasen, beslutningsfasen og implementeringsfasen, medialisering, spin, sociale medier, EU's institutioner: Det Europæiske Råd, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Kommissionen, EU-domstolen, social dumpning, globalisering, interdependens, menneskerettigheder.


Baggrundslitteratur:
- Oliver Boserup Skov, mfl., Samf på B, Forlaget Columbus, 2022, kap. 4.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 4: Ideologier og velfærd

I dette forløb arbejdede vi først med de tre klassiske ideologier (socialismen, konservatismen liberalismen, inden vi efterfølgende snakkede om de ideologiske forgreninger (socialdemokratismen og socialliberalismen).

Med udgangspunkt i ovenstående dykkede vi ned i de tre idealtyper på velfærdsmodeller:
Den universelle, den residuale og den selektive, og hvordan de hver især var ideologiske udtryk for det gode samfund. I denne sammenhæng var vi inde på at velfærden kan levereres af stat, marked og civilsamfund.

Vi arbejdede dernæst med den danske universelle velfærdsmodel. Her kiggede vi på nogle af de interne og eksterne klemmer som velfærdsstaten står overfor; herunder demografi (ældrebyrden), forventning, individualiseringstendenser, globalisering og migration. Vi kiggede på forskellige løsninger på ovenstående. Eksempelvis snakkede vi om udlicitering, privatisering og brugerbetaling som mulige løsninger.

Sidst så vi på begrebet konkurrencestaten og hvordan forhold mellem stat og borger er forandret i forhold til velfærdsstaten. Borgeren er en ressource, der via uddannelse og villighed til arbejde skal bidrage til at Danmark fremstår attraktiv for virksomheders lyst til at etablerer sig i landet. Dermed er der et skattefinansieret fundament til bevarelse af kernevelfærdsydelser som uddannelse og sundhed. Ikke fokus på omfordeling og økonomisk lighed. Vi så på fordele og ulemper, samt tabere og vinder af denne udvikling.

Emnet indeholder: Politiske ideologier, stat, marked og civilsamfund, liberalisme, nyliberalisme, konservatisme, socialisme, socialliberalisme, velfærdsmodeller, den residuale velfærdsmodel, den selektive velfærdsmodel, den universelle velfærdsmodel, konkurrencestaten, velfærdsstatens interne og eksterne klemmer, brugerbetaling, udlicitering og privatisering, forøgelse af arbejdsudbuddet

Baggrundslitteratur:
- Oliver Boserup Skov, mfl., Samf på B, Forlaget Columbus, 2022, kap. 5.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 5: Partier og vælgere

I dette forløb har vi arbejdet med partier og vælgere i dansk politik før under og efter Folketingsvalget i 2026.  

Vi startede med at undersøge, hvad et politisk parti er, inden vi dykkede ned i, hvad de opstillede partier til folketingsvalget stod for.

Dernæst arbejdede vi med modeller for partiadfærd. Vi brugte molins model, Kåre Strøms model og Downs model til at forklare partiernes valg af standpunkter og kiggede bl.a. på Liberal Alliances transformation mod et magtparti som case.

Endelig arbejdede vi med vælgere som begreb og kiggede på forskellige teorien om vælgeradfærd. Her kiggede vi overgangen fra "class voting" til "issue voting" og brugte issue voting til at undersøge valgresultatet og vælgervandringer ved Folketingsvalget. Afslutningsvis arbejdede vi med minervamodellen til at forklare sammenhængen mellem livstil og stemmeadfærd og brugte ligeledes modellen til at undersøge vælgervandringer ved Folketingsvalget. og arbejdet med modeller for vælgeradfærd samt set på minervamodellen.

Emnet indeholder: Fordelingspolitiske skillelinjer, værdipolitiske skillelinjer, de politiske partier, klassepartier, catch all-partiet, enkeltsagsbaserede (issues) parti, markedsparti,  partiadfærd, Anthony Downs: Stemmemaksimerende partier, Kaare Strøm: Office-seeking, policy-seeking, vote-seeking, Molins model: Interessefaktor, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor, personfaktor, ydre faktorer, vælgeradfærd, populisme, class voting, kernevælgere, marginalvælgere, højre-venstre skala, Ronald Inglehart: materialister og postmaterialister, issue voting, nærhedsmodellen, retningsmodellen, minerva-modellen, segmenter

Baggrundslitteratur:
- Oliver Boserup Skov, mfl., Samf på B, Forlaget Columbus, 2022, kap. 6.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 6: Økonomi

I dette forløb har vi arbejdet med dansk og international økonomi.

Vi lagde ud med at kigge på mikroøkonomi og mere bestemt privatøkonomi med udgangspunkt i Maslows behovspyramide. Dernæst undersøgte vi, hvordan udbud og efterspørgsel på markedet fungerer og hvad markedsmekanismen er.

Efterfølgende dykkede vi ned i det økonomiske kredsløb og undersøgte de fem sektorer, der indgår heri. Vi arbejdede hernæst videre med de samfundsøkonomiske mål og undersøgte den aktuelle tilstand i dansk økonomi med udgangspunkt heri. Her kiggede vi på økonomiske konjunkturer som en måde at forstå økonomiske opgange og nedgange.

Dernæst arbejdede vi med makroøkonomi og mere bestemt økonomiske politik i form af finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik. Vi så bl.a. dokumentaren "Økonomi for dummies" og snakkede om multiplikatoreffekten til at forstå, hvordan ekspansiv finanspolitik virker. I denne forbindelse arbejdede vi med strukturpolitik som endnu et politisk instrument til at påvirke økonomien. Strukturpolitik har et mere mikroøkonomisk mål og at påvirke den enkeltes adfærd. Dette dykkede vi ned i med udgangspunkt i arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik, hvor vi arbejdede med forskellige eksempler på, hvordan strukturpolitik virker.

Efterfølgende snakkede vi om finanspolitik og EU, inden vi rundede forløbet af med at snakke om den offentlige sektor og globaliseringens betydning for dansk økonomi.

Emnet indeholder: Knappe ressourcer, mikro- og makroøkonomi, udbud og efterspørgsel, blandingsøkonomi, markedsmekanismen, markedsligevægt, det økonomiske kredsløb,
konjunkturer (høj, lav, nedgangs- og opgangs), samfundsøkonomiske mål:
økonomisk vækst, BNP, bæredygtig udvikling,  lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse, balance på de offentlige finanser, ligelig fordeling af velstanden, stabil inflation, balance på betalingsbalancen, økonomisk politik, finanspolitik, multiplikatoreffekt, pengepolitik, valutapolitik, konkurrenceevnen, strukturpolitik: arbejdsmarkedspolitik, flexicurity, stramningsstrategi, opkvalificeringsstrategi, skattepolitik, EU: ØMU'en, Den europæiske centralbank, Globalisering: interdependens, globaliserede handelsmønstrer, told.

Baggrundslitteratur:
- Oliver Boserup Skov, mfl., Samf på B, Forlaget Columbus, 2022, kap. 7.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer