Holdet 1c fi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gentofte Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e)
Hold 2025 fi/c fi (1c fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antik filosofi
Titel 2 Etik - Hvordan bør vi handle?
Titel 3 Videnskabsfilosofi
Titel 4 Hvad vil det sige at være menneske?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antik filosofi

Dette forløb har været elevernes første møde med filosofi som fag.

Indhold, begreber og fokus i overskrifter:
- Hvad er filosofi?
- Hvordan begyndte filosofi?
- Fra mythos til logos
- Logik og argumentationsteori (modus ponens og modus tolens, gyldighed, holdbarhed, fejlslutninger)
- Urstofteorierne (Thales, Anaximander, Pythagoras)
- Forandringens problem (Heraklit og Parmenides' positioner)
- Sofisterne
- Zenons Paradokser
- Sokratisk maieutik
- Platons dialektik
- Platons idelære og dualisme

Tekstmæssigt har fokus været på de to store Platon-tekster: Hulelignelsen (Staten) og Faidon. I forbindelse med Platons idelære har eleverne arbejdet med at perspektivere den til filmen "Don't look up".

Undervisningen er tilrettelagt i henhold til lærerplanens krav om arbejdsformer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Etik - Hvordan bør vi handle?

I dette forløb har eleverne arbejdet med de tre store etiske positioner.

Indhold, begreber og fokus i overskrifter:
- Hvad er etik?
- Hvad er moral?
- Kants Pligtetik (mål og middel, det kategoriske imperativ)
- Konsekvensetik med fokus på utilitarisme
- Benthams handlingsutilitarisme
- Mills regelutilitarisme
- Beregning af den størst mulige lykke for flest mulige mennesker
- Aristoteles' dydsetik
- Den gyldne middelvej
- Situationsbunden etik
- Dydighed/duelighed
- Hursthouse' forsvar for dydsetikken

Tekstmæssigt har der været fokus på Kant, Mill og Hursthouse. Forløbet er gået frem efter Grundbogen "Mennesket i verden", hvor kapitlet om etik er blevet læst (minus Peter Singers tekst), dvs. side 12-40.

Undervisningen er tilrettelagt i henhold til lærerplanens krav om arbejdsformer. Forløbet er særligt i den forstand at eleverne selv har fundet, analyseret og diskuteret supplerende filosofiske tekster i forbindelse med et projektarbejde om etik. Ydermere har forløbet været præget af "Filosofisk forum", som er en dialogøvelse, der har til formål at styrke elevernes evne til at indgå i en ægte, eksplorativ filosofisk dialog med hinanden (jævnfør underviserens pædagogikumaktionslæring).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Videnskabsfilosofi

I dette forløb har eleverne arbejdet med videnskabsfilosofi

Indhold, begreber og fokus i overskrifter:
- Hvad er videnskabsfilosofi?
- Hvorfor går filosoffer op i videnskab?
- Demarkationsspørgsmålet
- Begrundelsesspørgsmålet/metodespørgsmålet
- Karl Popper og videnskab som falsifikation
- Hypotetisk-deduktiv metode
- Thomas Kuhn og videnskabens revolutioner
- Paradigmer (før-videnskab, normalvidenskab, anomali og krise, revolution)
- Socialkonstruktivisme og sproget som socialkonstruktion.
- Ontologisk relativisme
- Erkendelsesmæssig relativisme
- Videnskabssociologi
- David Favrholdts kritik af socialkonstruktivisme

Tekstmæssigt har der været fokus på Popper, Kuhn og Favrholdt. Forløbet er gået frem efter Grundbogen "Mennesket i verden", hvor kapitlet om videnskabsteori er blevet læst (minus Dawkins' tekst), dvs. side 44-72.

Undervisningen er tilrettelagt i henhold til lærerplanens krav om arbejdsformer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvad vil det sige at være menneske?

I dette forløb har eleverne arbejdet med forskellige bud på, hvad det vil sige at være menneske. Forløbet har blandet Descartes' erkendelsesteori med Nietzsches kulturkritik og Sartres opgør med ideen om, at mennesket skulle have en universel natur (mennesket er i stedet fordømt til frihed).

Indhold, begreber og fokus i overskrifter:
- Descartes dualisme
- Kan jeg stole på mine sanser (erkendelsesteori)
- Den onde dæmon
- Drømmeargumentet
- Decartes' radikale tvivl
- Cogito ergo sum
- Det antropologiske gudsbevis
- Nietzsches kritik af den vesteuropæiske kultur (græsk og kristen tænkning)
- Viljen til magt
- Gud er død!
- Overmennesket
- Herre- og slavemoral
- Sartres ateistiske eksistentialisme
- Mennesket er fordømt til frihed
- Frihed, valg, konsekvenser, ansvar
- Eksistens går forud for essens
- Væren for sig og væren i sig.
- Angst!
- Undertrykkelse af angst
- Ond tro

Tekstmæssigt har der været fokus på Descartes, Nietzsche og Sartre.  Forløbet er gået frem efter Grundbogen "Mennesket i verden", hvor kapitlet om mennesket er blevet læst (minus Fukuyamas tekst), dvs. side 77-101.

Undervisningen er tilrettelagt i henhold til lærerplanens krav om arbejdsformer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer