Holdet ReB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gentofte Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e)
Hold 2025 Re/ReB (ReB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nye religiøse bevægelser - sociologi
Titel 2 Førkristen nordisk religion
Titel 3 Hovedværkslæsning - Vølvens spådom
Titel 4 Unge muslimer i Danmark
Titel 5 Kristendom - Jehovas vidner
Titel 6 Eksamsprojekt
Titel 7 Hindunationalisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nye religiøse bevægelser - sociologi

I dette forløb har vi beskæftiget os med nye religiøse bevægelser. Vi har talt om distinktionen mellem kult sekt, kult og denomination, og om hvordan disse kategorier ikke er statiske men dynamiske. Vi har snakket om synkretisme som et udpræget fænomen blandt nye religioner, men at dette faktisk gælder alle, også de ”gamle” religioner, især i deres tidlige udvikling. Noget der ofte er kendetegnende ved de nye religiøse grupper, er, at de ofte lærer at vi netop nu befinder os i en helt afgørende tid, det kan enten være den store forløsning eller den katastrofe der venter lige om hjørnet. Ofte referer de til gamle tekster, som de nu endelig har forstået rigtigt. Mange af bevægelserne er udsprunget af ”gamle” religioner, såsom kristendom og hinduisme. Mange har yderligere det element at de vil ”videnskabeligøre” religionen som f.eks. scientology og de mange ufo-religioner.

En anden vinkel vi tog på emnet, var offentligheden ofte meget skeptiske holdning til de nye religiøse bevægelser, og vi så på 5 ting de ofte blev beskyldt for, ifølge religionssociologen Morten Warmind:
1. De er økonomiske suspekte.
2. De bryder med de etablerede seksuelle normer.
3. Der er tale om styring af godtroende folk.
4. De nye religioner er samfundsskadelige.
5. Deres dogmer og forestillinger ses som latterlige og let gennemskuelige.
I den forbindelse så vi tre amerikanske animationsserier der alle tre reproducerede de fordomme der er i samfundet: The Simpsons, Family Guy og South Park.
Vi gik ned ad den religionssociologiske vej og talte om socialisation (i stedet for hjernevask), Lewis Rambos konversionsmodel, minoritet og majoritet, religiøse fællesskaber, individets engagement, karismatisk ledelse.

Litteraturliste:
Jens-André Herbener. (10. okt. 2012). Interview med religionshistoriker Mikael Rothstein. Politiken.

Rothstein, Mikael. (2007). De nye religioner i den vestlige verden – 1950 til i dag. I: Peter Boile: Religionshåndbogen. Systime. S. 351-364
Rothstein, Mikael. (1993). Gud er Blå. Gyldendal. S. 165-173
Lykke-kjeldsen, m.fl. ((2016). Begrebsnøglen til religion – teori og metode. Systime. Socialisation
S. 120-121
Konversion
S. 46-50
Religiøse fællesskaber
S. 104-107
Karismatisk ledelse
S. 34-37
Konversion
Østergaard, Kate. (2006). Danske verdensreligioner – Islam. Gyldendal.
S. 194-198

TV og Video:

The Simpsons: “The Joy of Sect” S9 E13
Southpark: "All About Mormons" S7 E12
Southpark: "Trapped in the Closet" S9 E12

Kilder:
Selvvalgte nye religiøse bevægelser I har fremlagt og brugt teorierne på
Ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Førkristen nordisk religion

I dette undervisningsforløb om førkristen nordisk religion arbejdede eleverne med religionens forestillingsverden, praksisformer og moderne genfortolkninger med særligt fokus på kilder, metode og teori.
Forløbet indledtes med en gennemgang af den problematiske kildesituation i studiet af førkristen nordisk religion. Eleverne arbejdede med forskellige kildetyper og diskuterede deres styrker og svagheder. I forlængelse heraf blev centrale positioner i forskningshistorien introduceret, herunder Max Müllers komparative tilgang, den hårde kildekritik samt Georges Dumézils indoeuropæiske teori.
Herefter arbejdede vi med myter og myteteori med særligt fokus på strukturalistisk myteanalyse. Eleverne anvendte denne metode på egne kreative bearbejdelser af skabelsesmyten fra den yngre Edda. I den forbindelse læste vi mytologiske tekster om Odin, Sleipner og Loke og arbejdede med Loke som tricksterfigur.
Som hovedværk læste eleverne Vølvens spådom fra den Poetiske Edda. Digtet blev analyseret med udgangspunkt i de tidligere gennemgåede myteteorier og begreber, med særlig vægt på kosmologi og eskatologi.
Efter hovedværkslæsningen beskæftigede vi os med ritualer og religiøs praksis i den førkristne nordiske religion. Eleverne arbejdede med ritualteori, herunder årstidsritualer, overgangsritualer, kriseritualer og forskellige former for ofringer. Ritualer blev analyseret ud fra både sociologiske og fænomenologiske perspektiver. I forlængelse heraf arbejdede eleverne med teksten Thietmar af Merseburg om det store blot i Lejre, som beskriver menneskeofringer.
Dernæst arbejdede vi med magi og sejd som en del af religiøs praksis. Eleverne læste generel teori om magi og undersøgte sejd som praksis med fokus på vølver. Forløbet blev suppleret med et besøg på Nationalmuseets udstilling Vølvens varsel samt læsning af uddrag fra Den Højes tale fra den ældre Edda.
Forløbet afsluttedes med et fokus på senmoderne asatro. Eleverne arbejdede med teori om senmodernitet og diskuterede, hvorfor asatro kan være meningsfuld for mennesker i det senmoderne samfund. I den forbindelse blev moderne asatroende inddelt i forskellige idealtyper. Som led i arbejdet så eleverne uddrag af udsendelsen Hedningen, heksen og hyldemor.

Begreber: Kilder og forskning:
– Kildekritik
– Indoeuropæisk religion
– Dumézil
Myter og myteteori:
– Myter
– Kosmologi
– Kosmogoni
– Teologi
– Teogoni
– Antropologi
– Antropogoni
– Eskatologi
– Ætiologi
– Trickster
– Kaos
– Kosmos
– Mytisk tid
– Fænomenologisk læsning
– Strukturalistisk læsning
Ritualer:
– Overgangsritualer (udskillelses-, liminal- og inkorporationsfase)
– Årstidsritualer
– Afværgeritualer
– Udvekslings- og tilbedelsesritualer
– Kultdrama
– Communitas
– Kollektive repræsentationer
– Helligt og profant
– Det rituelle, mytiske og virkningens plan
– Axis mundi
Offer:
– Gaveoffer
– Sonoffer
– Konvivieoffer
– Kommunionsoffer
– Menneskeofringer
Magi og sejd:
– Magi (ligheds-, berørings-, afværgelses- og tiltrækkemagi)
– Divination
– Magisk tale og handling
– Trylleformler
– Magiske genstande
– Vølve
– Sejd
– Vølvestave
– Trance og ekstase
– Útiseta
– Sejdhjallr
Senmoderne asatro:
– Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
– Individualisering
– Synkretisme
– Believing og belonging
– Religion som meningsskabende faktor
– Idealtyper: rekonstruktivist, spiritualist, nationalist, den fællesskabsorienterede og eklektiker

Litteratur:

Primærlitteratur

Stavnen, Rolf (red.) (2023). Den poetiske Edda. Odense: UPress.
– Vølvens spådom, s. 19–42
– Den højes tale, s. 80–87
Sturluson, Snorri (2012). Edda. København: Gyldendal.
– Skabelsen, s. 35–47
– Sleipner og Loke, s. 66–70
Thietmar af Merseburg (ca. 1015). Chronicon (Merseburgensis episcopi chronicon).
Tilgængelig via Nationalmuseet: https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/billeder/viking/Viking_dokumenter/Thietmar_af_Merseburg1.pdf (Besøgt 7. maj 2026)

Sekundærlitteratur

Bek-Pedersen, Karen (2021). Guder og gudinder i nordisk mytologi. Aarhus: Turbine. s. 1–29
Schjødt, Jens Peter (2000). Det førkristne Norden – religion og mytologi. I: Verdensreligionernes hovedværker. København: Lindhardt og Ringhof. s. 33–37
Lykke-Kjeldsen, Carsten et al. (2016). Begrebsnøglen til religion – teori og metode. København: Systime. s. 66–71 og 108–115
Poulsen, Allan (2022). Hinduismen. København: Systime. s. 225–226
Ludvigsen, Lise (2025). Religion og det senmoderne samfund. København: Systime. s. 1–13
Motzfeldt, Dorthe Thelander (2012). Religion: Teori – Fænomenologi - Metode. Systime. s. 71-81

Avisartikler

Christensen, Casper Pilgaard (2016). "Kritikere: Højredrejning har fat i det danske asamiljø". Kristeligt Dagblad, 8. juni 2016.
Nordvig, Mathias (2016). "Højrefløjens skærpede blik for gamle guder". Information, 18. juni 2016.

Webmateriale og videoer

Nationalmuseet (u.å.). Menneskeofringer i vikingetiden. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/menneskeofringer/ (Besøgt 7. maj 2026)
Let’s Talk Religion (2021). Seidr – Old Norse Shamanism? YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=Wnf7o8kdQmQ
Historical Worship of the Norse Gods. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=qv8UVW3mBhw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Unge muslimer i Danmark

I dette forløb som jeg kaldte ”Unge muslimer i Danmark – minoritet, identitet og modkultur” har vi snakket om essentialsme og socialkonstruktivisme, og hvordan nogle islamkritikere og mange muslimer tænker at islam har en essens, men at vi som ”forskere” må sige at denne essens/kerne hele tiden både nu, men også gennem historien er blevet forhandlet mellem mennesker, og at det nok vil give mest mening at tale om islam i pluralis.
I den forbindelse læste i forskellige gruppers ”manifester”, fra den yderste ”venstrefløj”, nemlig forum for kritiske muslimer over musimer i dialog, islamisk trossamfund, til den yderste ”højrefløj” bestående af islamister fra Hib ut-tahrir og salafister.

Derefter så vi på muslimer som minoritet i Danmark, og hvordan at majoritetens valg er med til at forme minoritetens reaktionsmønstre. Vi talte om segregation, integration og assimilation. Vi så på en model, der viste hvordan at assimilationsforanstaltninger fra majoritetens side kunne være med til, at minoritetsgruppen segregerede sig, hvilket kunne føre til yderligere assimilationsforanstaltninger, og til sidst kunne det ende med konflikt. Vi talte også om tre overordnede reaktionsmønstre på individplan afvisning – inkorporation – accept.

Den sidste del af forløbet fokuserede vi islam som modkultur. Vi tog udgangspunkt i Bourdiues teori om kapitaler og felter. Det overførte vi på, hvordan at især unge muslimske drenge, jf. artiklen ”Når modkultur får grobund i folkeskolen” af Laura Gilliam, kunne opbygge en maskulin modkultur, som man f.eks. og så kender det blandt sorte unge mænd i USA, og synes at være en del af mange minoritetskulturer verden over, men med den overbygning her, at de trækker en meget maskuliniseret islam ind, som en slags moralsk ”overhånd”.
Vores case som vi arbejdede med i denne forbindelse, var Waseem Hussains bog ”Imam bag tremmer”

Begrebsliste til ”Unge muslimer i DK”

Essentialisme:

Socialkonstruktivisme:

Jan Hjärpes skalaer for trosfohold:

Sekularister:
Traditionalister:
Modernister:
Islamister:

Enheds-tanken/modellen:


Religiøs vækkelse:

Religionens funktion for hhv. emigranterne vs den unge generation:

Global islam:

Europæisk islam:


Muslimske organisationer i Danmark

Forum for kritiske muslimer:

Muslimer i dialog:
Det islamiske trossamfund:

Hizb ut-tahrir:

Wahhabi/salafi (kaldet til islam):


Muslimer som minoritet i Danmark
Minoritet:
Majoritet:

Integration:
Assimilation:
Segregation:

Forholdet mellem assimilation og segregation:

Minoritetsmedlemmers reaktionsmønstre:

Etnificering af muslimer:


Diaspora:

Religiøs forandring i diasporaen:

Den unge generation:

Umma:


Bourdieu:

Habitus:

Kapitaler:

Økonomisk kapital:

Kulturel Kapital:

Social kapital:

Symbolsk kapital:

Symbolsk vold (står ikke i kompendiet, men google det):

Felt:

Modkultur:

Gadekapital:

Waseem Hussein:


Litteraturliste:

Litteraturliste: Kitir, Deniz. (2010). Klassisk & moderne islam: grundbog til islam. Systime S. 199-200
Østergaard, Kate. (2006). Danske verdensreligioner – Islam. Gyldendal. S. 14-16 Islam på dansk S.39-41
Muslimer som minoritet i Danmark S. 63-70, 75-80
Thorndal, Morten Hansen. (2008). Sociologi ABC Kernestof fra C til A-niveau.
Columbus. S. 177-179
Nielsen, Knud Holt. ( December, 2014). Når modkultur får grobund i skolen. Asteriks. S. 10- 13
https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/80/Asterisk80-s10-14.pdf

Sandberg, Sveinung og Pedersen, Willy. (2008). Gadekapital. Ungdomsforskning:
Unge med etnisk minoritetsbaggrund S. 35-38

https://www.mariammoskeen.com/da/a-muslim-manifesto

https://www.wakf.com/det-islamiske-trossamfunds-vision-syn-omkring-det-politiske-bidrag-af-muslimske-minoritet/

https://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=459


Case:
Hussain, Waseem. (2017). Imam bag tremmer. Gyldendal. 73-75, 78-79, 100-
102, 160-162
Religionens rolle i opvæksten S. 21-23
Skolen, gymnasiet og universitet S. 32-34
Den religiøse vækkelse S. 73-75, 78-79
Tilbage til Danmark S. 100-102
Subkulturen S. 160-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kristendom - Jehovas vidner

I dette forløb så på Jehovas vidner som et eksempel på en kristen minoritet, der har taget reformationens slagord til sig: sola scriptura. Det var også en mulighed for a vende lidt tilbage til minoritet og majoritet, som vi også snakkede om i vores forløb om nye religioner.
Vi lagde ud med, lidt som i vores forløb om de nye religioner, med et at se en film, der reproducerede alle de fordomme, som de fleste mennesker har om Jehovas Vidner. Det var filmen toverdener. Vi analyserede den, og snakkede om, at dem der havde været med til at rådgive filmfolkene var tidligere medlemmer af JV. I den forbindelse satte vi spørgsmålstegn ved brugen af "afhoppere" som neutrale informanter og diskuterede indefra vs udefra problematikker.
dette forløb så på Jehovas vidner som et eksempel på en kristen minoritet, der har taget reformationens slagord til sig: sola scriptura. Det var også en mulighed for at vende lidt tilbage til minoritet og majoritet, som vi også snakkede om i vores forløb om nye religioner.
Vi lagde ud med, lidt som i vores forløb om de nye religioner, med et at se en film, der reproducerede alle de fordomme, som de fleste mennesker har om Jehovas Vidner. Det var filmen ”to verdener”. Vi analyserede den, og snakkede om, at dem der havde været med til at rådgive filmfolkene var tidligere medlemmer af JV. I den forbindelse satte vi spørgsmålstegn ved brugen af "afhoppere" som neutrale informanter og diskuterede indefra vs udefra problematikker.
Derefter talte vi om majoritet vs minoritet, og hvilke reaktionsmønstre der kunne komme fra minoriteten, når denne kom under pres fra majoriteten. Vi talte om hvorfor folk, herunder unge mennesker blev i organisationen på trods af de strenge regler, og det meget negative syn på organisationen fra omverdenen.
For at forstå baggrunden for Jehovas vidner, har vi læst om den religiøse udvikling i USA med særlig fokus på tre typer af millenarisme: Postmillenarisme, premillenarisme og den dispensationelle premillenarisme.
De afviser to-naturslæren og treenigheden, da de ser den som græsk filosofi, der har influeret på kristendommen og ført den væk fra ”den sande lære” og som de ikke finder belæg for i bibelen.
Vi læste også om hvordan de forestiller sig de sidste tider i artiklen fra deres hjemmeside: ” Armageddon Is Good News!” og hvordan de ser tegn i nutiden som tegn på dommedagens snarlige ankomst.
Til slut i forløbet kiggede vi på det retssag, der har kørt ved domstolene i Norge. I den forbindelse læste læste vi uddrag fra hhv. Danmarks og Norges lov om anerkendelse af trossamfund, der adskilte sig en del fra hinanden og en artikel fra det det norske Advokatblad, der opridsede forløbet. En retssag der lige er endt med, at JV fik medhold i, at de skulle være et anerkendt trossamfund og stadig modtage støttemidler fra den norske stat.
Ved undervisningens afslutning fik vi besøg af Jesper, der er talsmand for JV på Sjælland, som kort fortalte om JV og bagefter kunne I stille spørgsmål. Vi vil slutte undervisningen af med, at få besøg af Nadia, der blev udelukket i en alder af 40 år.

Begrebsliste Jehovas Vidner:

Amerikansk kristendom(historisk):

Millerisme:

Millenarisme:

Postmillenarisme:

Premillenarisme:



Minoritetsidentitet:

Diskrimination:
Fordomme:

Reaktionsmønstre:

Hvis majoriteten presser minoriteten:
Hvis majoritetens og minoritetens værdier bliver for enslydende:

Selvseggregation:

Udstødelse/udelukkelse:
Teologiske grunde:
Sociologiske grunde:
Historie:
Vækkelsesbevægelser:
Etablering af bevægelsen:

Blodtransfusion:

Værnepligt:

Demografi:

Organisationsstruktur:

Ritualer
Dåb:
Mindehøjtidelighed (nadver):

Møder:

Forkyndelse:

Trosforestillinger

Bibelen:
Traditionen:

Treenigheden:

Videnskab og religion:

Vågn op!:

Vagttårnet:

Ny verden-oversættelsen:

Guds navn:

Dommedag:

Kristologi:

De salvede:



Litteraturliste:
Sekundærlitteratur
Lindhardt, Svend. (2005). Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA. Gyldendal. Kapitel 5: 1734- ca. 1870: Fundamentalismens forudsætninger i USA. S. 57-70 Kapitel 6: Millenarisme – Postmillenarisme og premillenarisme. S. 71-74
Hvithamar, Annika. (2007). Danske Verdensreligioner- Kristendom. Gyldendal. S.213-252
Primærlitteratur
Harmagedon – en god nyhed!
https://www.jw.org/da/bibliotek/blade/vagtt%C3%A5rnet-studie-september-2019/harmagedon-en-god-nyhed/
Hvad Jesu død og opstandelse kan betyde for dig
https://www.jw.org/da/bibliotek/blade/wp20150301/jesu-d%C3%B8d-og-opstandelse/
Hvordan behandler Jehovas Vidner dem der tidligere har hørt til deres trossamfund?
https://www.jw.org/da/jehovas-vidner/ofte-stillede-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l/fjernet-fra-menigheden/
Anerkendelse af trossamfund i hhv. Danmark og Norge i uddrag:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1533
https://lovdata.no/dokument/LTI/lov/2020-04-24-31
Robertsen, Maria Øyvindsdatter (2026). ”Dette er sakene Høyesterett behandler denne uken”. Advokatbladet. 09. februar 2026


Film:
Oplev, Niels Arden. (Instruktør). (2008). To verdener. Danmark. Nordisk Film A/S
Trosbekendelser
Den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse
https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/b/0/1/8/b01856f141bdc8fb0069015618716424ea30e1 c4/Den%20nik%C3%A6nokonstantinopolitanske%20trosbekendelse.pdf
Besøgt 7/5 – 2026
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Hindunationalisme

Hindunationalisme


I forlængelse af vores hinduismeforløb på c-niveau, er vi dykket ned i fænomenet hindunationalisme.
Vi har læst ganske kort om Indiens historie fra muslimernes indtog i Indien frem til BJP magtovertagelse i 1996 og frem til 2004, hvor de tabte til kongrespartiet for at genvinde magten i 2014 og frem til i dag med Modi. Vi har også læst om de optøjer, der udspillede sig ifm. Templet i Ayodhya, der af mange hinduer anses for guden Rams fødested.

Vi har snakket om og læst tekster, der argumenterer for, at der ikke findes én indisk identitet. At landet har en utrolig diversitet mht. sprog, traditioner og religion. Vi har læst et uddrag fra Indiens forfatning, hvor der står: ”Det skal være alle indiske borgeres pligt – at fremme harmoni og en fælles broderskabsånd blandt alle Indiens folk på tværs af forskelligheder på grund af religion, sprog og region og tilhørsforhold”.
Vi har læst om RSS militant, ultrakonservativ hindubevægelse, stiftet i 1925 i Nagpur i Indien af K.B. Hedgewar (1889-1940).
Vi har læst tekster af M. S. Golwalkar(1906-1973), der var leder af RRS i mere end 30 år, og en af den mest indflydelsesrige forfattere i den hindunationalistiske bevægelse ”Hindutva”, hvor han argumenterer for Indiens kulturelle og religiøse enhed og en genoplivelse af ”ældgamle idealer”. Han angriber også muslimer, som han anser som fremmedelementer i det ”Hindustan” han ønsker.

Vi så en dokumentaren India at a crossroads - 100 years of the Hindu nationalist RSS movement.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer