Holdet 1p sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gentofte Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2025 sa/p sa (1p sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Identitet i det senmoderne samfund
Titel 2 Forløb 2: Social arv og ulighed
Titel 3 Forløb 3: Dansk Politik
Titel 4 Forløb 4: Demokrati
Titel 5 Forløb 5: Fra velfærdsstat til konkurrencestat
Titel 6 Forløb 6: Økonomi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Identitet i det senmoderne samfund

I dette forløb har vi arbejdet med identitet og socialisering. Her har vi undersøgt  samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitetsdannelsen) og samfundet (socialisering), herunder betydningen af socialisering som integrationsskabende proces. Ydermere har vi dykket ned i de sociologiske kendetegn ved det senmoderne samfund. Herunder betydningen af sociale medier for unges identitetsdannelse.

I denne del  har vi bl.a. arbejdet med følgende spørgsmål: Hvilke ydre faktorer er med til at påvirke det enkelte individs identitetsdannelse? Hvilen rolle spiller Familien, institutioner, venner, sociale medier, uddannelse, arbejde, mm.? Hvordan påvirker sociale medier unges identitetsdannelse idag.

Emnet indeholder: Socialisering, normer, roller, dobbeltsocialisering, familietyper i det moderne samfund,  identitet, Tönnies, Simmel,  Giddens, Ziehe, sociale medier, Erving Goffman: frontstage og backstage

Baggrundslitteratur:
- Peter Brøndum & Thor B. Hansen: Luk Samfundet Op!, 4. udgave, Forlaget Columbus, 2021, kap. 2 og 3.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Social arv og ulighed

I dette forløb har vi arbejdet med social arv og ulighed i Danmark.

Vi har set på hvordan man kan inddele den danske befolkning forskellige klasser, livsstile og livsformer. Vi har arbejdet med Minervamodellen, der segmentere befolkningen ud fra livsstile. Livsstile er igen et produkt af uddannelse, indkomst og prestige. Den franske sociolog Pierre Bourdieu har vi i den forbindelse anvendt til at forklare, hvorfor mennesker har forskellige præferencer, værdier og normer ( habitus), da vi fødes i forskellige familier med forskelilge mængder af ressoucer ( kapitaler).

Ovennævnte kan forklare uligheden i det danske samfund. Konkret har vi dykket ned i  uligheden i sundhed i det danske samfund og snakket om, hvordan voksende indkomst- og formueulighed påvirker mulighederne for social mobilitet.

Kernebegreber til forløbet er: Social arv, social mobilitet, mønsterbryder, relativ og absolut fattigdom.

Litteratur:
-Peter Brøndum & Thor B. Hansen: Luk Samfundet Op!, 4. udgave, Forlaget Columbus, 2021, kap. 4.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Dansk Politik

I dette forløb har vi arbejdet med de tre politiske hoved-ideologier ( liberalismen, konservatismen og socialismen), og deres grundlæggende syn på stat, marked, samfund og individ. Dernæst har vi suppleret med de idelogiske forgreninger som socialdemokratismen og socialliberalismen.

Vi har ligeledes undersøgt de danske politiske partier og set på hvordan man kan placere partierne i forhold til hinanden ud fra fordelings og værdipolitik (det politiske kompas). I denne forbindelse arbejdede vi med partierne op til kommunalvalget i 2025.

Endelig har vi arbejdet med forskellige teorier om vælger- og partiadfærd. Herunder kerne- og marginalvælgere og issuevooting til at forklare udviklingen i vælgernes stemmeadfærd idag, samt arbejdet med Molins model til at forklare, hvorfor partierne indtager bestemte standpunkter og hvilke faktor der afgør disse standpunkter.

Litteratur:
- Peter Brøndum & Thor B. Hansen: Luk Samfundet Op!, 4. udgave, Forlaget Columbus, 2021, kap. 5.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Demokrati

I dette forløb har vi arbejdet med styreformen demokrati, både empirisk direkte og indirekte, samt de normative forestillinger om demokrati, som Hal Koch og Alf Ross repræsenterede (deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati). I denne forbindelse har vi arbejdet med om demokratiet er under pres i dag.

Dernæst har vi arbejdet med begrebet medborgerskab, og hvad det betyder, at være borger i det danske demokrati. Herunder hvilke rettigheder og pligter borgerne har i vores demokrati.

Endelig har vi set på medierne og deres rolle i et demokrati (vagthund, redningshund, jagthund og hyrdehud). Vi har kigget på klassiske nyhedsmedier samt på de sociale medier og kigget på, hvad forskellen er mellem de to. I denne forbindelse har vi diskuteret om de sociale medier er en trussel mod demokratiet og kigget på fake news, bobler men også demokratisering idet flere kan komme til orde på de sociale medier.

Litteratur:
- Peter Brøndum & Thor B. Hansen: Luk Samfundet Op!, 4. udgave, Forlaget Columbus, 2021, kap. 6 & 7.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Fra velfærdsstat til konkurrencestat

I dette forløb har vi arbejdet med velfærdsmodellerne; den universelle, residuale og korporative, der hver især er idealtyper formet efter ideologierne socialdemokratisme, liberalisme og konservatismen. I arbejdet med velfærdsmodellerne har vi undersøgt,  hvilke aktører (stat, marked eller civilsamfund), der står for den primære varetagelse af velfærdsydelserne.

Vi har ligeledes arbejdet med, hvem der er de primære subjekter for velfærd i hver model med særligt fokus på Danmark og den universelle mode. I forbindelse med universelle model har vi undersøgt, hvilke interne og eksterne udfordringer velfærdsstaten står overfor med særligt fokus på ældrebyrden.

Endelig har vi arbejdet med om det nuværende danske velfærdssamfund har udviklet sig mod en konkurrencestat og set på hvilke politiske reformer der er gennemført, siden vi kan tale om at velfærdsstaten er gået fra at være universel og til at være en konkurrencestat. I denne forbindelse har vi kort arbejdet med vindere og tabere i konkurrencestaten.

Litteratur:
- Peter Brøndum & Thor B. Hansen: Luk Samfundet Op!, 4. udgave, Forlaget Columbus, 2021, kap. 9.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Økonomi og repetition

I dette forløb har vi arbejdet med dansk økonomi.

Først har vi kigget på, hvad økonomi handler om, hvad et marked er og hvordan udbud og efterspørgsel fungerer.

Dernæst har vi arbejdet med de samfundsøkonomisk mål; Vækst, lav stabil inflation, overskud på betalingsbalancen, lav arbejdsløshed, balance på statens budget. Til dette har vi anvendt det økonomiske kredsløb for at demonstrere penge og varestrømme i samfundet og set på, hvordan man kan påvirke økonomien med finans og pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv) alt afhængig af hvordan de økonomiske konjunkturer er.

Endelig har vi snakket om, hvordan man kan bruge strukturpolitik og opkvalificering og stramningsstrategien til at få folk i arbejde.

Litteratur:
- Peter Brøndum & Thor B. Hansen: Luk Samfundet Op!, 4. udgave, Forlaget Columbus, 2021, kap. 8.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer