|
Titel
1
|
Forløb 1: Identitet i det senmoderne samfund
I dette forløb har vi arbejdet med identitet og socialisering. Her har vi undersøgt samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitetsdannelsen) og samfundet (socialisering), herunder betydningen af socialisering som integrationsskabende proces. Ydermere har vi dykket ned i de sociologiske kendetegn ved det senmoderne samfund. Herunder betydningen af sociale medier for unges identitetsdannelse.
I denne del har vi bl.a. arbejdet med følgende spørgsmål: Hvilke ydre faktorer er med til at påvirke det enkelte individs identitetsdannelse? Hvilen rolle spiller Familien, institutioner, venner, sociale medier, uddannelse, arbejde, mm.? Hvordan påvirker sociale medier unges identitetsdannelse idag.
Emnet indeholder: Socialisering, normer, roller, dobbeltsocialisering, familietyper i det moderne samfund, identitet, Tönnies, Simmel, Giddens, Ziehe, sociale medier, Erving Goffman: frontstage og backstage
Baggrundslitteratur:
- Peter Brøndum & Thor B. Hansen: Luk Samfundet Op!, 4. udgave, Forlaget Columbus, 2021, kap. 2 og 3.
|