Holdet STX SaB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gentofte Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2025 Sa/STX SaB (STX SaB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik
Titel 2 indvandring, demokrati, medborgerskab og danskhed
Titel 3 Identitetsdannelse i den senmoderne samfund
Titel 4 EU og Ruslands krig mod Ukraine
Titel 5 dansk økonomi
Titel 6 Fra velfærd til konkurrencestat

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik

I dette forløb har vi arbejdet overordnet med dansk politik.
Har lavet en komparativ analyse af ideologierne Socialismen, liberalismen og konservatisme i deres opfattelse af stat, individ og samfund. Vi har tillige set på blandingsideologierne. Vi har arbejdet med de danske partier og placeret dem i forhold til hinanden både fordelings og værdipolitisk. Vi har talt om Ronald Ingleghart og hans teori om hvorfor der er fokus på værdipolitiske emner. Derudover har vi set på personfaktoren i politik i duellen mellem Mette Frederiksen og Inger Støjberg om at være mest jysk.  Vi har brugt Molin og Kåre Strømsmodeller til at finde et partis valg af standpunkt. Endelig har vi set på vælgeradfærd, hvor vi har forklaret såvel marginal og kernevælgerens valg af parti. Til det har vi anvendt minervamodellen samt rational choice / issue vælgerteori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 indvandring, demokrati, medborgerskab og danskhed

indvandring, demokrati, medborgerskab og danskhed

Vi har i dette forløb om indvandring, demokrati og medborgerskab har vi arbejdet med demokratiets forskellige former. Vi har set demokrati som konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati og anvendt definitioner af Alf Ross, Hal Koch og Jürgen Habermas. Vi har dernæst arbejdet med medborgerskab og set på rettigheder og pligter som borger i et demokrati. Dernæst knyttede vi indvandring til forløbet og anvendte teori af Axel Honneth og anerkendelsens betydning for som indvandrere føle sig tilknytte majoritetssamfundet. Vi  talte om ulighed i forbindelse med indvandring og anvendte begreber fra Pierre Bourdieu ( kapitaler, habitus og felt) til at forklare uligheden. Endelig anvendte vi Geert Hofstedes kulturanalyse til at beskrive den danske kulturs kerneværdier. Vi talte om integration, segregation og assimilation
Vi har anvendt kapitel: kapitel 3 og kapitel 4.-4.2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsdannelse i den senmoderne samfund

I dette forløb har vi arbejdet med identitetsdannelse, ungdom og mistrivsel i det senmoderne samfund. Af teoretikere har vi anvendt Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Hartmut Rosa. I forhold til identitetsdannelse har vi arbejdet med Erwing Goffmann. Vi har set på hvordan sociale mediers betydning for unge i det senmoderne samfund.
Vi har brugt kapitel  2.0-2.3 i bogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 EU og Ruslands krig mod Ukraine

I dette forløb har vi arbejdet med grundlæggelsen af EU som en projekt der skulle skabe fred og velstand i Europa via økonomisk samarbejde. Midlet var frihandel, toldunion og liberale værdier. Vi har set på opbygningen af EU og EU's institutioner ( Parlament, Eu-rådet, Ministerrådet, Domstol og Kommissionen ) og brugt magtens tredeling til at forklare institutioners rolle i samarbejdet. Vi har arbejdet med to integrationsteorier (neofunktionalismen og intergovernmentalismen til at forklare udviklingen i samarbejdet i både bredsen og dybden. Dernæst koblede vi Ruslands krig mod Ukraine, og anvendte teorier fra international politik ( liberalismen og realismen) til at forklare hvorfor Rusland omfatter Ukraines tilnærmelser til EU som en trussel.
Vi læser: International Politik Nu af Clemens Stubbe Østergaard: IP-teorierne realismen og liberalismen: kapitel 2.1 og 2.2.
Samf på B: kapitel 4.7
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 dansk økonomi

dansk økonomi

I dette forløb har vi arbejdet med dansk økonomi. Vi har anvendt de  samfundsøkonomiske mål ( BNP, beskæftigelse, ledighed, offentlig saldo, betalingsbalance og inflation) for at se hvordan dansk økonomi status er i 2025.  Vi har arbejdet med økonomiske politikker.
De kortsigtede : Finans og pengepolitik
Den langsigtede: strukturpolitik.  Vi har arbejdet med de økonomisk skole keynesianismen, der mener at økonomiske ubalancer skyldes manglende efterspørgsel og Monetarismen, der ser den økonomiske ubalance som manglende udbud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fra velfærd til konkurrencestat

Fra velfærd til konkurrencestat

I dette forløb har vi arbejdet med udviklingen af den universelle velfærdsstat til en konkurrencestat. Først så vi på kendetegn for den universelle, residuale og selektive velfærdsmodel der hver er formet af en ideologi.
Globaliseringens påvirkning såvel som de interne klemmer forandrer vilkårene for velfærdsstaten.  Vi har set på hvordan man aflast staten vil at give markedet en større rolle f.esk. vi udlicitering og privatisering eller måske at øge civilsamfundets rolle gennem øget frivillighed eller  civilsamfundsværnpligt som Moderaterne foreslår.
I den sammenhæng har vi set på politiske reformer (strukturpolitik) der har haft til formål at udvide arbejdsstyrker (udbudsreformer), men hvor midlet har været at reducere den offentlige ydelse. F.eks. dagpengeperioden, forkortelse og  af SU'en fra 72 til 60 klip. Vi har anvendt Rawls begreb om retfærdig ulighed til se på konsekvenser af nedskæringerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer