Holdet 3bitd ihB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Learnmark Horsens
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Christina Kirk
Hold 2024 IhB-bitd (2bitd ihB, 3bitd ihB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Deep history
Titel 2 Sandhed og samfund i antikken
Titel 3 Globalisering
Titel 4 Middelalderen
Titel 5 Etik
Titel 6 Renæssancens menneskesyn og den N.V. revolution
Titel 7 Dansk/idehistorie - Danmark i 1800-tallet
Titel 8 Oplysningstiden og demokratiets begrebshistorie
Titel 9 Industrialiseringen og kapitalismens ånd
Titel 10 Ondskab
Titel 11 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Deep history

I forløbet er eleverne kort først præsenteret for idehistoriefagets genstandsfelt, hvorefter vi har arbejdet med centrale udviklingslinjer i menneskets evolutionshistorie, samt udviklingen gennem jæger/samler tiderne til agerbruget.

Det almenhistoriske ben: Historien om Danmark del 1 om stenalderen. Hvad er historisk materiale (primære og sekundære kilder, levn og beretninger, kildens præcision, genre, tendens og kontekst) og forskellen på fortiden og historie.  Diskussion af moderne naturvidenskabs muligheder for at gøre os klogere på pre-skriftlige perioders menneskelige livsformer. Metodefokus på kildertyper og kildekritik
Teknologihistorie: Forskellige teknologier udviklingsskred som brug af pile, overgangen fra jæger/samlerkulturer til agerbrug, samt metallernes indtog har været undersøgt, med fokus på de udviklings- og udfoldelsesmuligheder det har givet mennesket. Diskussion af mennesket som teknologibruger/redskabsbruger og af de menneskets udviklingslinjers sammenhæng med teknologibrug.
Idehistorie: Guns, Germs and steal del 1. Vi undersøger Jereth Diamonds ide om at nutidens globale økonomiske ulighed kan forklares med henvisning til demografiske forskelle der har haft afgørende betydning for hvilke fødevarer der har kunne produceres hvor.

Faglige mål
̶ redegøre for væsentlige teknologihistoriske udviklingslinjer (oldtiden udvikling fra jæger/samler til agerbruger, metallernes indtog, m.m.
̶ sammenligne udviklingen og brugen af teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale (demografiske forskelle har ført til forskellige produktionsmuligheder)
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer (oldtiden)
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem teknologier og samfund (samt moderne videnskab muligheder for at gøre os klogere på dem)
̶ forskellige tilgange til anvendelser af historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sandhed og samfund i antikken

Vi indleder med et mini-forløb om skriften og tallenes betydning for udviklingen i oldtiden. Vi laver en teknologihistorisk analyse hvor vi analyserer overgangen fra jæger/samler til agerbruger, med fokus på betydningen for udviklingen af skrift og tal som vigtige menneskelige teknologier.
Herefter zoomer vi ind på det antikke Grækenland og følger udviklingen af den videnskabelige og den filosofiske tankegang, samt undersøger den græske polis-kultur. Vi laver første del af demokratiets begrebshistorie (tages op igen i forløbet om oplysningstiden), med referencer til oplysningstidens genopfindelse af begrebet. Vi undersøger platons kritik af demokratiet og hans ide om det retfærdige samfund gennem en kildeanalyse. Vi slutter forløbet med at se på grækernes ide om det gode liv Eudaimonia og sætter det i relation til den moderne ide om et lykkeligt liv.

Almenhistorie: Diskussion af tallenes og skriftens betydning for udviklingen af landbrug og handel i oldtiden. Undersøgelse af de forskellige styreformer i Athen og Sparta.
Eleverne laves en klassisk almenhistorisk kildeanalyse. af Perikles gravtale (kildeanalyseskema).
Teknologihistorie: Teknologihistorisk analyse (agerbrugskulturen), samt teknologianalyse af tallenes indførelse som teknologi TVOP (viden, produkt, teknologi og organisering)
Idehistorie: Skriftsprogets udvikling – tidslinjeopgave
Den begrebshistoriske metode. Athens og Spartas styreformer undersøges som modbegreber (begrebsanalyse). Vi undersøger hvilke erfaringer og forventninger der knytter sig til begrebet i oldtiden.
Antikke ideer om videnskab, filosofi, politiske systemer og det gode liv. Sokrates ide om det retfærdige samfund og hans kritik af demokratiet. Til slut  forløbet undersøger vi antikke ideer om det gode liv og eleverne afslutter forløbet med at skrive en skriftlig opgave om Eudaimonia.

Faglige mål
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Globalisering

Indhold
Eleverne arbejdede i forløbet tværfagligt i engelsk og idehistorie i forbindelse med deres studietur. (2mi rejste til Gdansk i Polen, 2 bitd Amsterdam i Holland).
Fokus i idehistorie var en introduktion til begrebet globalisering, samt forskellige perspektiver på globalisering. Herudover blev eleverne introduceret til Hughes fasemodel, og de analyserede containeren som teknologi på baggrund af fasemodellen.

Til sidst arbejdede eleverne med at researche deres destination, og de afholdt præsentationer i grupper om nogle af de seværdigheder, som de skulle se på turen.  

I engelsk arbejdede eleverne videre med deres rejsedestination og udarbejdede to forskellige produkter et rejsemagasin og en rejsepodcast. Eleverne fik research opgaver, inden de tog af sted, opgaver mens de var af sted, og de udarbejdede og afleverede produkterne, da de kom hjem fra turen.

Eleverne arbejdede efter følgende plan:
• arbejde med globalisering og hvad det er.
• se på forskellige perspektiver på globalisering.
• dykke ned i jeres egen rejsedestination. (hjemmeværende elever får en opgave om Horsens)
• udarbejde et lækkert rejsemagasin på engelsk med billeder fra jeres rejse.
• planlægge, producere og optage en rejsepodcast på engelsk om jeres tur. (inklusiv et manuskript)

Materiale:

Der blev afholdt to læreroplæg om hhv. begrebet globalisering og Hughes fasemodel.

Video:
"What Is Globalization? Understand Our Interconnected World", fra CFR Education, 18. jun. 2019
https://www.youtube.com/watch?v=wLNp3kgBuuQ

Artikel:
"Globaliseringen gør os mere sårbare end nogensinde", fra Vid. og Sans, af Brian Traantoft Rasmussen, 26/08/2022
https://vidogsans.dk/globaliseringen-goer-os-mere-saarbare-end-nogensinde/

Artikel:
"Jeg tog til containerhavnen i Antwerpen for at forstå globaliseringen", fra Information, skrevet af Christian Bennike, 18. september 2020
https://www.information.dk/udland/2020/09/tog-containerhavnen-antwerpen-forstaa-globaliseringen

Video:
"How a Steel Box Changed the World: A Brief History of Shipping", fra The Wall Street Journal, 24. jan. 2018
https://www.youtube.com/watch?v=0MUkgDIQdcM

Artikel:
"A brief history of the shipping container", fra Paterson Simons, Jan. 2017
https://www.patersonsimons.com/a-brief-history-of-the-shipping-container/

IP-bogen, i-bog på Systime, skrevet af Jakob Sinding Skött og Jesper Hjarbæk Rasmussen:
”7.5 Hvilke forskellige opfattelser af globalisering er der?”: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=180
”Globaliseringspessimisterne”: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=215  
” Globaliseringsskeptikerne”: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=216

Video:
"Globalization theories | Society and Culture | MCAT | Khan Academy", fra Khan Academy, 29. apr. 2014
https://www.youtube.com/watch?v=lQIVIYCZ4ec&t=14s

Video:
"Globalization I - The Upside: Crash Course World History #41", fra Crash Course, 2. nov. 2012
https://www.youtube.com/watch?v=5SnR-e0S6Ic&t=11s

Video:
"Globalization II - Good or Bad?: Crash Course World History #42", fra Crash Course, 9. nov. 2012

Herudover søgte eleverne selv informationer omkring deres rejsedestination, og i forbindelse med deres produkter i engelsk.

Faglige mål:

SO
• søge, vurdere og anvende fagligt relevant information

 
Engelsk
• udtrykke sig sammenhængende og forholdsvis flydende, herunder formulere egne synspunkter, i præsentation, samtale og
diskussion på engelsk om almene og faglige emner med relativ høj grad af grammatisk korrekthed
• orientere sig i et engelsksproget stof, herunder udøve kildekritik og dokumentere brugen af forskellige informationskilder
• anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Idehistorie:
• redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Produkt: rejsemagasin og podcast (begge på engelsk)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Middelalderen

Vi starter forløbet med kort at se på Romerriget med fokus på dets fald. Herefter undersøges vandmøllens som central middelalders teknologi og vi ser på dens betydning for samfundet gennem en ANT analyse. Herefter zoomes ind på middelalderens feudale samfundssystem og bevæger os ind på troens og religionens rolle i middelaldersamfundet organisering og middelaldermennesket livsform og eksistensbetingelser. Troens betydning for middelaldermennesket undersøges gennem billedanalyser af middelaldermalerier og eleverne laven en for middelalderens religionsopfattelse. Overgangen fra tro/mytos til viden/logos undersøges med udgangspunkt i filmen Rosens Navn og spændfeltet mellem gamle og nye verdensforståelser, samt om forholdet mellem tro og viden.

Almenhistorie: Historiefagets brug af perioder
Billedanalyser af middelalderbilleder med fokus på at afdække billedets beretning og herefter sætte det i kontekst
Teknologihistorie: teknologianalyse og ANT
Idehistorie: Eksistens og tro middelalderen. Forholdet mellem viden og tro.


Faglige mål
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ sammenligne udviklingen og brugen af ideer på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det
globale
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Idehistorie Det gode liv 07-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Etik

Forløbet var et so-forløb med engelsk.

Indhold:
I forløbet arbejdede eleverne med etik og forskellige etiske retninger - herunder dydsetik, pligtetik, nytteetik samt teknologietik. Opstarten var et læreroplæg omkring dydsetik, pligtetik samt teknologietik. Herefter arbejdede eleverne med teknologietik.

Eleverne fik udleveret en case omkring BCI (brain computer interfaces) og diskuterede den på baggrund af et nytteetisk og et pligtetisk perspektiv. De arbejdede også i engelsk med at diskutere etiske dilemmakort.

Til sidst i forløbet udarbejdede eleverne i grupper problemstillinger og cases omkring etik og teknologi indenfor emnerne:

• Sundhed (eks. GMO, kloning, abort, fosterdiagnostik, aktivdødshjælp)
• Transhumanisme
• Kunstig intelligens
• Overvågning
• Natur/bæredygtighed

I grupperne skulle eleverne opstille en problemstilling, undersøge hvilke etiske dilemmaer, som problemstillingen gav anledning til, og undersøge hvordan de etiske retninger ville løse disse. Grupperne fremlagde deres præsentationer på klassen, hvorefter der en paneldebat. Alle grupper havde skrevet overordnede spørgsmål ned til de øvrige grupper. Formålet var at arbejde med at udarbejde overordnede problemstillinger (SO), samt få en introduktion til etikken.

Faglige mål fra idehistorie:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab̶
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi


Materiale til forløbet:  
Små videoer fra Crash Course - brugt i engelsk:
Deontology:
“Kant & Categorical Imperatives: Crash Course Philosophy #35”
https://www.youtube.com/watch?v=8bIys6JoEDw

Utilitarianism:
“Utilitarianism: Crash Course Philosophy #36”
https://www.youtube.com/watch?v=-a739VjqdSI

Aristotle & Virtue Theory: Crash Course Philosophy #38
https://www.youtube.com/watch?v=PrvtOWEXDIQ

Teknologi og filosofi, Mikkel Guldhammer Sparsøe
2. Teknologietik - Fra nærhedsetik til afstandsetik
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=130

2.5 Hans Jonas – en teknologietik for menneskeheden
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=191
Det kategoriske imperativs utilstrækkelighed
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=205
Afstandsetikkens begrænsning
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=208

2.6 Peter Kemp – menneskers teknologietik
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=192
Uerstatteligheden – pligtetik og konsekvensetik (I skal IKKE læse casen om Personlighed)
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=211

Materiale fra case omkring BCI - (brain computer interfaces) fra engelsk.  

Casen var taget fra:
BCI-DBS Mood Modulator
An Ethics Case Study
https://www.scu.edu/ethics-in-technology-practice/case-studies/bcidbs-mood-modulator/ (made by Brian Patrick Green)

Videoer
“Brain Computer Interfaces”, 17th May 2018
https://www.youtube.com/watch?v=rUFvkQ_Nrvc

” Researchers test deep brain simulation for severe depression treatment”, 21st February 2024
https://www.youtube.com/watch?v=1CyetgozYac


Eleverne fik udleveret følgende materiale til inspiration og hjælp til gruppeopgaven:

Inspirations materiale til problemstillinger:

Etik.dk (Kristlig Dagblads temaer om etik)
https://www.etik.dk/temaer

I-bog: Mikkel Guldhammer Sparsø, ”Teknologi og Filosofi”
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=1

Etisk råds hjemmeside (har både ”etiske temaer” og ”undervisning”, som kunne være relevant)
https://etiskraad.dk/

Materiale om etik:

Grundbog til filosofi, Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov
* Pligtetik – fokus på den etiske pligt: https://filosofigrund.systime.dk/?id=123
* Konsekvensetik – fokus på konsekvenserne: https://filosofigrund.systime.dk/?id=124
* Dydsetik – fokus på den gode person: https://filosofigrund.systime.dk/?id=128

Teknologi og filosofi, Mikkel Guldhammer Sparsøe
Teknologietik - Fra nærhedsetik til afstandsetik: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=130

Arbejdsformer: individuelt, par og gruppearbejde, lærerforelæsning, klasse diskussion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssancens menneskesyn og den N.V. revolution

Forløbet koncentrerer sig om den udvikling i menneskesyn og videnskab der udvikler sig under renæssancen. Vi starter med udviklingen af det humanistiske menneskesyn og eleverne skriver en skriftlig opgave hvor de kontekstualiserer Pico della Mirandolas Om menneskets værdig, med fokus på menneskesyn og menneskeliv. Der perspektiveres til nutidens menneskesyn og diskuteres om moderne teknologier som genteknologi og AI udfordre vores moderne menneskesyn. Vi afslutter med at undersøge udviklingen i verdenssyn gennem  den naturvidenskabelige revolution og eleverne laver kortfilm om centrale personer og deres betydning for udviklingen af et nyt verdensbillede. Vi er på tur til Moesgaard museum hvor vi repeterer den dybe historie og videre til Steno museet hvor vi fortsætter vores undersøgelse af den naturvidenskabelige revolution. Vi afslutter forløbet med en perspektivering til moderne videnskabsteori og Poppers begreb om falcifikation og Kuhns paradigme-teori.  

Faglige mål
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mirandolas 28-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dansk/idehistorie - Danmark i 1800-tallet

Danmark i 1800-tallet
Dansk/Idéhistorieopgaven

I dette forløb skal I Arbejde med Danmark i 1800-tallet.
1800-tallet var på mange måder revolutionerende med overgangen fra enevælde til demokrati og overgangen fra landbrugssamfund til et teknologisk industrisamfund. Århundredet var både kendetegnet af krisestemning og optimisme, hvor Danmark gennemgik en forandring fra at være en stormagt til at blive et noget mindre land. Samtidig banede industrialiseringen, urbaniseringen og den teknologiske udvikling vejen for det moderne samfund, vi kender i dag.

Vi laver tre temadage, hvor I introduceres til følgende temaer:

Nationalisme og vejen til demokrati
Industrialisering og arbejderkamp
Sygdom og sundhed

Vi vil ud fra dansk- og idehistoriske faglige metoder arbejde med emnerne, hvor I bl.a. skal arbejde med kildeanalyse, billedanalyse, retorisk/argumentationsanalyse, lyrikanalyse.
Målet er, at I i slutningen af forløbet kan udarbejde en overordnet problemstilling, som binder de to fag dansk og idéhistorie sammen, hvorefter I skal opstille en problemformulering med udgangspunkt i en konkret case. I må bruge de opgaver, vi arbejder med i løbet af de tre temadage, som I kan bygge videre på. I må også arbejde med andre relevante cases inden for området ”Danmark i 1800-tallet”.
Undervejs skal I erhverve jer relevant faglig viden, lave litteratursøgning, samt arbejde med hvordan man opbygger en akademisk tværfaglig opgave. Vi slutter af med, at I skriver dansk-idéhistorie opgaven. Opgaven bygges op på samme måde som SOP-opgaven. Det er derfor rigtig god træning, inden det gælder for alvor.

Jeres arbejde

• Opgaver, der træner jer i redegørelse, analyse (undersøgelse) og diskussion/vurdering
• Problemformulering              
• Dansk-Idéhistorieopgave
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysningstiden og demokratiets begrebshistorie

I anden del af demokratiets begrebshistorie har vi taget afsæt I Hobbes og Lockes kontraktteorier, sideløbende med at undersøge oplysningstidens generelle idealer. Eleverne har arbejdet med hhv. den amerikanske uafhængighed og den franske revolution, hvor de har kortlagt årsager til revolutionerne via flowcharts. Lockes tanker om det retfærdige samfund er undersøgt i relation til den franske menneskerettighedserklæring og den amerikanske uafhængighedserklæring, samt de moderne menneskerettigheder. Begreber som repræsentativ parlamentarisme og menneskerettighedsbegrebet identificeres som stedfortræderbegreber for genopfindelsen af demokratiet. Eleverne afslutter forløbet med en analyse af demokratiets begrebshistorie, hvor de udvider den analyse de lavede i forløb 2 (demokratiets begrebshistorie del. 1) med oplysningstidens genopfindelse af begrebet og der trækkes tråde og perspektiver til moderne demokrati-opfattelsers.

Idehistorie: Begrebsanalyse
Almenhistorie: Kildekritik og kildeanalyse
Historisk research

Faglige mål
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ forskellige tilgange til anvendelsen af ideer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Industrialiseringen og kapitalismens ånd

Vi starter forløbet op med at se på hvilke økonomiske, politiske, kulturelle, teknologiske og sociale elementer der er på spil ved industrialiseringens opstart i England. Gennem en teknologianalyse af tekstilindustrien har vi set på årsager og konsekvenser af den ændrede produktionsform og eleverne har via Huges faseteori undersøgt jernbanen som stort teknologiske system. Vi har efterfølgende set på det kapitalistiske økonomiske system der understøtter industrialiseringen i vesten og Adam Smiths fokus på produktionen som afgørende for en nations velstand. Eleverne har lavet begrebshistorie på kapitalismen historie og kritik af kapitalismen er undersøgt med udgangspunkt i de dårlige sociale forhold arbejderne var underlagt gennem udvalgte kildetekster. Charles Chaplins Modern Times er derudover brugt som eksempel på produktionsformen Scientific management. Den politiske kritik undersøges gennem Marx materialistiske historieopfattelse og fremmedgørelsesbegrebet.

Teknologihistorie:
Teknologianalyse af tidlig engelsk industrialisering/tekstilindustrien
LTS/STS analyse af jernbanen
Almen historie.
Kildekritik
Komparativ analyse
Idehistorie
Kapitalismens idehistorie


Faglige mål
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestoffet er:
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ondskab

I forløbet undersøger vi Hitlers vej til magten gennem kildeanalyser og kontekstualisering af bl.a bemyndigelse-lovene og den nazistiske ideologi gennem nazisternes partiprogram. Vejen mod Holocaust analyseres via Standstons teori om folkedrabets 10 stadier og Arendts teori om Ondskabens banalitet og 'det moderne' diskuteres som mulig forklaringsmodel. Eleverne arbejder herefter i grupper med et selvvalgt folkedrab hvor de undersøger begivenheder før, under og efter folkedrabet og sætter det i relation til Standstons teori. Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave hvor eleverne undersøger ingeniørvirksomhed Toft og Schöns rolle og motiv for deltagelse undersøges. Vi slutter for forløbet med diskuterer Arendts teori om ondskabens banalitet som forklaring på hvordan det kunne lade sig gøre, samt spørgsmålet om ansvar gennem Sartres eksistentialisme og sætter holocaust i forbindelse med det moderne industrialiserede samfund med afsæt i Baumans analyse.

Almenhistorie:
Kildekritik
Idehistorie:
Politiske ideologie
kontekstualisering
Modernitetsteori/sociologiskteori

Faglige mål
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestoffet er:
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ Etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Holocaust Idehistorie 10-04-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Eksamensprojekt

Eleverne skriver deres eksamensprojekt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Problemstilling idehistorie eksamensprojekt 30-04-2026
Idehistorie eksamensprojekt 15-05-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer