Holdet 3bi btA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Learnmark Horsens
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Hanne Lærke Lund Hansen, Heidi Najbjerg
Hold 2023 btA-bi (1bi btA, 2bi btA, 3bi btA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Celler og liv
Titel 2 Imens vi venter på at få børn
Titel 3 Fra DNA til protein
Titel 4 Det centrale dogme
Titel 5 Genetik
Titel 6 Mutation og evolution
Titel 7 Imens vi venter på at få børn
Titel 8 Nedarvningslære
Titel 9 Den påvirkede hjerne (Nervesystemet)
Titel 10 Central træthed og Koffein
Titel 11 Muskler (fysiologi)
Titel 12 Bioteknologiske metoder
Titel 13 Åndedrætssystemet, hjerte og kredsløb
Titel 14 Mikrobiologi : De gode de onde og de grusomme
Titel 15 Proteiner, enzymer og enzymkinetik
Titel 16 Metabolisme og anabolisme
Titel 17 Immunologi
Titel 18 Genteknologiske metoder og Chromatografi
Titel 19 Eksamensopgaver oa. Skriftelighed
Titel 20 Økologi miljøbeskyttelse og menneskelig påvirkning
Titel 21 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Celler og liv










Skrifteligt arbejde:
Mikroskopi af eukaryote og prokaryote celler: Journal udarbejdet og rettet på klassen
Osmose journal
Rottedissektion
Hæmatokritværdi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Imens vi venter på at få børn

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fra DNA til protein

I dette forløb skal vi arbejde med Hvorledes arvematerialet kopieres og den genetiske information videreformidles. Dette munder ud i vi bruger denne viden til at oprense eget DNA, amplificere det via. PCR og visualisere det via gelelektroforese.

Stikord: Proteinsyntesen, det centrale dogme, replikation, transskription, translation, PCR, gelelektroforese, DNA oprensning, genregulering, epigenetik. Virus. DNAs kondensation, RNA-processering.

Øvelse: PTC- i smager på papir med og uden PTC, og oprenser  regioner i eget arvemateriale der koder for hvor vidt i kan smage PTC eller ej.  

Øvrige aktiviteter:
Offentlige foredrag i naturvidenskab:
-RNA medicin (fra genregulering RNAi, til medicin (RNA vacciner og behandling af genfejl med cirkulært RNA) til potentielt at kunne genskabe et helt individ)
-Det er bare en virus: de vigtigste kendetegn for virus, og om hvordan virusforskerne må tænke for at bekæmpe dem (herunder RNA vacciner)

Kernestof:
-Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, genregulering
-Mikrobiologi: virus: opbygning og formering
-Eksperimentelle metoder: PCR, elektroforese
Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af nucleinsyrer (fortsættelse af forrige forløb)


Supplerende stof:
-Sundhed, sygdom og medicin (behandling af
-Ny forskning og nye bioteknologiske metoder  
- Bioetik (berøres kort)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DNA oprensning: Biotek Journal 23-02-2024
UV lys effekt på gær og colibakterier 23-05-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det centrale dogme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Genetik

Et forløb om gener og celledeling
I dette forløb lærer vi om celledeling, cellecyklus, og klassisk nedarvning.

Stikord: Mitose, meiose, cellecyklus, kræft (let berøret), karyotype, stamtavle, nedarvningstyper, monohybrid og dihybrid kryds, blodtypebestemmelse, Mendels første og anden lov, analysekrydsning, indavl, gener, kromosomer.

Øvelse:
-Blodtypebestemelse rapport
-Stamtavle journal

Andre opgaver: Meiose opgave

Kernestof:
Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af nucleinsyrer (fortsættes i næste forløb)
Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper

Supplerende stof:
-Sundhed, sygdom (kræft når celledelingen sker ukontrolleret, fejl i meiosen-trisonomi mv., indavl og recessive sygdomsgener)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Imens vi venter på at få børn

Et forløb om
Prævention, kønsorganernes opbygning, befrugtning, hormoner og hormonregulering hos mænd og kvinder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nedarvningslære

I dette forløb har vi beskæftiget os med nedarvning. Vi er startet ud med at se på opbygningen af kromosomer og hvad der udgør et homologt og heterologt kromosompar og blevet bekendt med genetiske grundbegreber herunder allele gener, genotype/fænotype, homozygot/heterozygot, dominant og recessive gener samt codominans. Vi har lært om forskellige nedarvningstyper herunder autosomal og kønsbundet nedarvede egenskaber og arbejdet med hvordan man kan kende typerne fra hinanden med udgangspunkt i stamtræer. Vi har beskæftiget os med 1- og 2-gensnedarvning og har i den forbindelse været omkring Mendels 1. og 2. lov. Derudover har vi været omkring multiple alleler eksemplificeret med blodtypebestemmelse. Vi har afslutningsvis set på arv og miljøet påvirkning af fænotyper.

Øvelser:
Nedarvning af egenskaber (rapport, aflevering)
Blodtypebestemmelse (rapport, aflevering)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nedarvning af egenskaber 01-12-2024
Blodtypebestemmelse 08-12-2024
Journal :bioimpedans 19-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den påvirkede hjerne (Nervesystemet)

I dette forløb ser vi på nervesystemets opbygning og funktion. Til en start kigger vi på hvordan nervesystemet kan inddeles i CNS og PNS samt hvordan PNS yderligere kan inddeles i det motoriske og autonome nervesystem. I CNS ser vi på hvordan hjernen overordnet er opbygget. Herefter dykker vi ned i nervecellens opbygning og funktion, hvor vi beskæftiger os med Na+/K+ pumpens samt forskellige ionkanaler indflydelse på hhv. oprettelse af neuronets hvilemembranpotentiale og dannelse af det elektriske signal i form aktionspotentiale lags aksonet, når tærskelværdien overskrides og hvordan aktionspotentialet omdannes til et kemisk signal ved at veskiler med transmitterstoffer tømmes i synapsekløften, når aktionspotentialet når ned i nervecellens endeterminaler, hvorved nervesignalet sendes videre til næste nervecelle.

Indhold:

Faglige mål:
- Indsamle, vurdere og anvende kildemateriale om biologiske og bioteknologiske emner
-Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende
faglige forklaringer
-

Kernestof:
-Fysiologi: nervesystem, muskler (berøres let).
-̶ Eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målinger

Supplernnde stof:
̶ sundhed, sygdom og medicin

Skriftligt arbejde:  
-Nerveledningshastigheds journal
-Poster om et udvalgt rusmiddel.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde

Titel 10 Central træthed og Koffein

I dette lille forløb går vi et smut tilbage til nervesystemet for at få lavet en øvelse i emnet.
Fokus bliver på central træthed (Når nervernes signalleringsevne der er årsag til dårligere muskelfunktion). Lige som Muskeltræthed hæmmer central træthed atleters evne til at præstere optimalt.
Vi skal i en øvelse om koffein og receptor aktivering undersøge om koffein kan hæmme central træthed. Desuden træner vi artikel læsning og lærer hvorledes opsamlet empiri fra forskellige artikler om emnet kan overskueliggøres og fortolkes. Burde koffein stå på dopinglisten? Vi får se.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Central træthed Rapport 27-05-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Muskler (fysiologi)

I dette korte forløb  arbejder vi med hvorledes muskler er opbygget med fokus på skeletmuskler og hvorledes muskelkontraktion aktiveres ved signalering fra motoriske nerver til muskelfibre. Muskelkontraktion medieret af tværbrocyklus undersøges. Der er arbejdet med energiomsætning i musklen.

Links til læsestof:

https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=133 (Skeletmusklerne)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=233 (Glatte muskler)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=234 (Hjertemuskulatur)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=235 (Skeletmuskler)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=236 (skeletmusklernes opbygning)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=237 (Muskelfibre)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=238 (Myofibriller)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=239 (Muskelkontraktion)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=240 (Motoriske enheder)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=241 (Aktivering)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=242 (Tværbrocyklus)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=243 (Kontraktionsprocessen kort fortalt)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=244 (Enkeltkontraktion og summation)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=246 (Muskelarbejde)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=253 (Muskeltræthed)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=254 (Fibertyper)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=255 (Fibertypefordeling)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=257 (Muskelmasse og styrke)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=258 (Hypertrofi)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=247 (Musklers energiomsætning)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=248 (Respiration)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=249 (ATP og CP-lagre)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=250 (Glycolyse og lactat)
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=252 (Iltgæld)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Muskelstyrke journal 27-03-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Bioteknologiske metoder

I dette forløb fokuserer vi på et udvalg af de mange metoder der anvendes i bioteknologi.

-DNA- oprensning
-PCR
-DNA sekventering  via. Sanger metoden og  NGS (Next generation sequencing), herunder også en smule bioinformatik (Nukleotid BLAST og visualisering af allignment)
Vi kommer også til at diskutere de etiske problematikker omkring sekventeringen af hele menneskelige genomer.
-Gel elektroforese: DNA og protein
-Chromatografi: Søjlechromatografi, mobil og stationær fase, proteinoprensning.


Eksperimenter:
- Oprense eget DNA, amplificere det via. PCR og visualisere PTC smager genet via agarose gelelektroforese.
-Lego øvelse Sanger sekventering
-Lego  øvelse  NGS ( Identifikation af en patogen bakterie, herunder BLAST af sekvenser via  NCBIs Nucletide BLAST :https://blast.ncbi.nlm.nih.gov/Blast.cgi?PROGRAM=blastn&PAGE_TYPE=BlastSearch&LINK_LOC=blasthome  ).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PTC (PCR, Elektroforese) Rapport 29-04-2025
Eksamensopgavesæt 1 13-05-2025
Sekventeringsøvelser 26-05-2025
Ppt. Om chromatografi 09-03-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Åndedrætssystemet, hjerte og kredsløb

Et kort opsamlingsforløb om: Åndedræts systemet og kredsløbssystemet
Repetitionsforløb  af grundforløbet: kroppen som motor, hvor vi bygger lidt ekstra på åndedræts systemet . Der vil være fokus på gruppearbejde, så i kankomme godt i gang igen efter ferien
Stikord: Åndedrætsystemet,

Kernestof:
-Fysiologi: Åndedrætssystem


Øvrigt stof:
Hansen JV. Skriv bedre biologiopgaver [Internet]. Aarhus: Systime; 2025 [citeret 19. august 2025]. Tilgængelig her: https://skrivbedrebiologiopgaver.systime.dk

2. Opgavetyper | Skriv bedre biologiopgaver
2.1 Diskussion | Skriv bedre biologiopgaver
2.2 Figurer | Skriv bedre biologiopgaver
2.3 Forklaring af forsøgsresultater | Skriv bedre biologiopgaver  
2.4 Grafisk fremstilling | Skriv bedre biologiopgaver
2.5 Korte svar | Skriv bedre biologiopgaver
2.6 Metoder | Skriv bedre biologiopgaver
3. Gode råd til alle opgavetyper | Skriv bedre biologiopgaver
4. Den skriftlige eksamen | Skriv bedre biologiopgaver


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Maksimal lungekapacitet 01-09-2025
Journal blodtryk 15-09-2025
Eksamensopgave 1 genaflevering 26-09-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Mikrobiologi : De gode de onde og de grusomme


Forløbet introducerer mikroorganismers centrale rolle i både sundhed, sygdom  og bioteknologisk produktion. Vi starter med at undersøge mikroorganismers gavnlige effekter på menneskets helbred, med særligt fokus på tarmflora og dens betydning.

Herefter repeterer vi og bygger vi videre på det i lærte i grundforløbet om eukaryote og prokaryote celler, herunder opbygning af dyre, svampe og bakterieceller , mambranprocesser,  Gram-positive og Gram-negative bakterier, forskellene imellem celler og viruspartikler,  celledeling  (bakterier og dyreceller) samt virus.  

Herefter beskæftiger vi os med : Mikroorganismers vækst og vækstbetingelser, herunder temperatur, næring og ilt. Dette blev konkretiseret i et eksperiment med yoghurtproduktion, hvor vi undersøger temperaturens effekt på mælkesyrebakteriers vækst.


Eksperimentelt arbejde:
Rendyrkning af gærceller fra øl
Yoghurt og vækst


Kernestof:
- Cellebiologi: dyre-, plante-, svampe- og bakteriecellers overordnede opbygning og membranprocesser
- Mikrobiologi: vækst, vækstmodeller, vækstfaktorer
- Virus: opbygning og formering

Links til læsestof: Under redigering

https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=131 (Tarmens mikrobielle liv og dets sundhedsmæssige betydning)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=145 (Etablering og udvikling af tarmens mikrobiota)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=188 (Kejsersnit eller vaginal fødsel?)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=129 (Mikroorganismer)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=135 (Den pro- og eukaryotecelle)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=173 (Slægtskab og evolution)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=136 (De enkelte grupper af mikroorganismer)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=175 (Bakterier)
https://virus.systime.dk/?id=133 (Virus)
https://virus.systime.dk/?id=134 (Hvad er virus)
https://bioteknologia-htx1.ibog.nucleus.dk/?id=261 (Vækst)
https://bioteknologia-htx1.ibog.nucleus.dk/?id=262 (Vækst og vækstfaktorer)
https://bioteknologia-htx1.ibog.nucleus.dk/?id=263 (Logistisk vækst)
https://bioteknologia-htx1.ibog.nucleus.dk/?id=264 (Vækst i en cellekultur)

Podcast:
Podcasts: Bakterier har stor indflydelse på vores sundhed (regionh.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Proteiner, enzymer og enzymkinetik

I dette forløb skal vi opnå en forståelse af enzymers struktur og funktion, herunder enzymkinetik, proteiners foldning, og den molekylære mekanisme bag enzymkatalyse. og få  praktisk erfaring med forsøgsarbejde og tolkning af data i relation til enzymaktivitet gennem eksperimenter med to enzymer hh. katalase og bromelin. .

Faglige mål:
Redegøre for enzymers opbygning, funktion og betydning for biologiske processer
Forstå og anvende begreber (som aktivt center, substratspecificitet, denaturering, og reaktionshastighed)
Forklare sammenhængen mellem struktur (herunder peptidbinding og foldning) og funktion i proteiner
Designe, udføre og analysere bioteknologiske forsøg
Bearbejde og formidle forsøgsresultater med korrekt brug af fagbegreber og naturvidenskabelige metoder

Overordnede emner:
-Enzymers opbygning og funktion
Primær, sekundær, tertiær og kvarternær struktur
Peptidbinding og proteinfoldning
Aktivt center og substratspecificitet
Temperatur- og pH-afhængighed

Enzymkinetik
Substratkoncentration og reaktionshastighed
Michaelis-Menten kinetik
Inhibitorer og denaturering

Proteiners struktur og foldning
Hydrofobe og hydrofile interaktioner
Rolle af hydrogenbindinger, ionbindinger og disulfidbroer
Denaturering og renaturering


-Eksperimentelle aktiviteter
Katalaseforsøg (Beregning af reaktionshastighed )Beregning og grafisk fremstilling af enzymaktivitet.Fejlkilder og usikkerhed.
Bromelinforsøg (fra ananas, vurdering af denaturering, undersøgelse af temperatur- og pH-afhængighed)Tolkning af forsøgsresultater i relation til enzymstruktur og funktion. Diskussion af biologisk relevans (fx fordøjelse, bioteknologisk produktion)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Metabolisme og anabolisme

Noget er repetition: I har jo haft emnet før da  Søren vikarierede for mig efter jul, glykolysen gennemgik vi i forbindelse med muskler

Formålet med forløbet er at opnå en dyb forståelse af de biokemiske processer fotosyntese og respiration, herunder deres energimæssige og molekylære aspekter, samt at anvende og forstå bioteknologiske analysemetoder som søjle- og tyndtlagskromatografi til påvisning af metabolitter og farvestoffer.

Læringsmål:

Forklare de lysafhængige og lysuafhængige reaktioner i fotosyntese

Redegøre for glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden i respiration

Skelne mellem aerob respiration og anaerob respiration (gæring)

Selv at opstille og analysere forsøgsdata fra laboratorieforsøg om fotosyntese og respiration

Anvende kromatografiske metoder til analyse af farvestoffer og metabolitter

Forstå og anvende relevant fagterminologi og begreber i skriftlig og mundtlig formidling


Forsøg og aktiviteter
TLC-analyse: Tyndtlagskromatografi til påvisning af fotopigmenter i planter
Virtuelle simulationer og videoer (BiomanBio + YouTube)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: oprensning af fotopigmenter 03-12-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Immunologi

I dette forløb koncentrerer vi os om immunforsvarets opbygning og funktion. Vi har været omkring hvilke celletyper der findes i både det uspecifikke og det specifikke forsvar, samt hvordan immunforsvaret reagerer på en infektion og hvordan det specifikke forsvar i nogle tilfælde kan huske tidligere infektioner og hvordan dette kan udnyttes i udviklingen af vacciner. Vi har derudover også set på hvordan antibiotikavirker og hvordan resistens overfor antibiotika kan opstå hos bakterier. Til slut i forløbet har vi set på immunologiske teknikker hvor viden om immunsystemet bruges som værktøj til f.eks at påvise sygdomme eller graviditet. Her har vi særligt beskæftiget os med ELISA.

Links til læsestof:

https://virus.systime.dk/?id=133: Virus:
https://virus.systime.dk/?id=134: Hvad er virus?

https://immunologi.ibog.nucleus.dk/?id=141: Det ydre forsvar
https://immunologi.ibog.nucleus.dk/?id=142: Immunforsvaret
https://immunologi.ibog.nucleus.dk/?id=148: Immunsystemets celler
https://immunologi.ibog.nucleus.dk/?id=149: Det uspecifikke immunsystems celler
https://immunologi.ibog.nucleus.dk/?id=156: Det specifikke immunsystem (om lymfesystemet)

https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=266: Immunforsvarets opdeling og funktion
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=267: Det uspecifikke immunforsvars opbygning og funktion.
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=268: Granulocytter
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=269: Makrofager
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=370: Dendritceller
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=371: Mastceller
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=372: Naturlige dræberceller
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=373: Komplement
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=274: Egnede og fremmede overfladeproteiner
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=275: Det specifikke immunforsvar
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=276: Lymfocytter
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=277: Antistoffer
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=378: Vaccinationer
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=286 (immunologiske teknikker)

https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=155 (Bakterieinfektioner)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=196 (Urinvejsinfektioner)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=197 (Infektioner i tilknytnings til implantater)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=198 (Klamydia)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=158 Behandling af infektionssygdomme)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=199 Antibiotika og antibiotikas virkemåde)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=159 (Resistens hos patogener)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=201 (Overførsel af resistens)
https://mikrobiologibogen.ibog.nucleus.dk/?id=202 (Multiresistente bakterier)

https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk/?id=295 (Immunologiske metoder – værktøj fra immunforsvaret)
https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk/?id=296 (ELISA)
https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk/?id=297 (Western blotting)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Genteknologiske metoder og Chromatografi

I dette forløber hovefokus på gensplejsning, transformation og kloning.
Som genteknologisk forsøg laves en transformation af E.coli med GFP fra vandmænd.  

Til sidst arbejdes med søjlekromatografi med forsøg der indeholder ionbytnings chromatografi og spektrofotometri.
Vi kommer til at repetere genregulering, herunder operonner i bakerier.

Faglige mål:
-genteknologi: gensplejsning, transformation og kloning


Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport: Transformation 06-02-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 20 Økologi miljøbeskyttelse og menneskelig påvirkning

Formålet med forløbet er at give en forståelse af  økologiske kredsløb, samspillet mellem arter og deres omgivelser, betydningen af biodiversitet, samt hvordan forurening og menneskelig aktivitet påvirker naturen – herunder hormonforstyrrende stoffer og giftighed (LD₅₀).
Vi kommer kort  til at beskæftige os med de ferske vande (vandløb og sø) og repetere grundforløbet om Horsens Fjord.


Forklare centrale økologiske begreber og kredsløb (C, N og P)
Redegøre for årsager til og konsekvenser af tab af biodiversitet, eutrofiering, forureningstyper, Analysere biodiversitet lokalt (Learnmarks græsplæne), miljøbeskyttelse,  økotoksikologi, LD₅₀ og hormonforstyrrende stoffer, produktion, bæredygtige fødekilder og fødevareproduktion
Arbejde eksperimentelt og anvende artsbestemmelse med app.

Eksperimenter:
-Felttur til Horsens fjord
-Artsdiversitetsbestemmelse i Learnmarks græsplæne
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Karse og Toxan journal ANULLERET 26-04-2026
Screen cast fremtidens fødekilde 29-04-2026
Biodiversitet i græsplænen 07-05-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Repetition

Så er vi nået til repetitionen af tre gode år
Fokus bliver på skriftlig og mundtlig formidling, i bliver inddelt i grupper der starter hvert repetitionsmodul med et mundtligt oplæg og et opsamlingsark. Vi repeterer til og med d.XXXXXX hvor vi har sidste time. Dog er der problemer med nogle af studieplanerne fra grundforløbet så de to forløb er lagt ind på de sidste timer således de indgår i jeres studieplan.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer