|
Titel
5
|
Eksamensprojekt
Eksamen i Kommunikation/IT tager afsæt i et eksamensprojekt, som udarbejdes individuelt eller i grupper af 2 til 3 personer.
• I skal lave et eller flere medieprodukter (offline og online), som løser et kommunikationsmæssigt problem inden for et af de nedennævnte emner. Vælg de medier, I finder mest hensigtsmæssige.
• I kan enten lave informations-/oplysningskampagne, adfærdsregulerende, eller markeds-føringskampagne/ hvervekampagne, alt efter hvad der passer til det tema, I vælger.
• Der skal udarbejdes en rapport, hvor I inddrager teori og praksis. Det er vigtigt, at de forskellige steps i processen bliver dokumenteret, og at I får testet jeres produkt, så I kan inddrage konstruktiv feedback.
I kan vælge temaer inden for tre overordnede emner:
(Der er dog mulighed for at sammensætte emner og tema på anden vis end anvist)
Afhængighed:
Hvordan kan man enten forebygge eller få folk ud af deres afhængighed, fx lysten til hele tiden at shoppe eller at dyrke ekstrem kropstræning?
Nedennævnte viser de temaer inden for emnet afhængighed, som I kan vælge imellem:
• Nikotinprodukter eller andet (fx snusprodukter, puff bars, næsespray)
• Shopaholic (fx tøjforbrug, tasker, sko)
• Nettet (fx skærmafhængighed, ludomani)
• Kropsdyrkelse (fx fitness, plastikkirurgi)
Der skal udarbejdes en informations-/oplysningskampagne ud fra det valgte tema til en relvant målgruppe. Der skal indsamles viden (kilder) om emnet og det valgte tema, samt om jeres afsender, og I skal sørge for at få feedback på jeres produkt undervejs i forløbet. Der skal indgå et eller flere medieprodukter, og processen skal dokumenteres i rapporten.
Adfærd:
Hvordan kan man ændre folks adfærd, fx deres kostvaner eller danskernes beredskabsforståelse?
Nedennævnte viser de temaer inden for emnet adfærd, som I kan vælge imellem:
• Naturen (fx biodiversitet, CO² udledning)
• Sundhed (fx kostvaner, mistrivsel)
• Sikkerhed (fx prepping, cykelhjelm)
• Snyd (fx butikstyveri, plagiat, Fake News)
• Nettet (fx FoMo, billeddeling)
Der skal udarbejdes en adfærdsregulerende kampagne, ud fra det valgte tema til en relevant målgruppe. Der skal indsamles viden (kilder) om emnet og det valgte tema, samt om jeres afsender, og I skal sørge for at få feedback på jeres produkt undervejs i forløbet. Der skal indgå et eller flere medieprodukter, og processen skal dokumenteres i rapporten.
Branding
Hvordan kan man få flere til at benytte sig af, fx Horsens Kommunes tilbud eller få flere til at tage en uddannelse indenfor forsvaret?
Nedennævnte viser nogle temaer inden for emnet branding, som I kan vælge imellem:
• Kommune (fx Horsens Kommune)
• Uddannelser (fx forsvaret, pædagog, htx)
• Virksomhed/forening eller organisation (fx tømrerfirma, lokal sportsklub, spejder)
• Frivilligt arbejde (fx besøgsven, lektiehjælp)
Der skal udarbejdes en markedsføringskampagne eller hvervekampagne, der brander det valgte tema til en relevant målgruppe. Der skal indsamles viden (kilder) om emnet og det valgte tema, samt om jeres afsender, og I skal sørge for at få feedback på jeres produkt undervejs i forløbet. Der skal indgå et eller flere medieprodukter og processen skal dokumenteres i rapporten.
|