Holdet 2022 DA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Z - Helsingør Gymnasium 1
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Malene Bøggild Høymark
Hold 2022 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Noveller
Titel 2 FF3: Kronologi og DHO (DA+HI)
Titel 3 FF3: Skriveforløb, dansk-historieforløb og DHO
Titel 4 Klima - Kommunikation, retorik og argumentation
Titel 5 FF4 - DDR i litteraturen
Titel 6 Skriftlighed - den debatterende artikel
Titel 7 Moderne mand?
Titel 8 Dokumentarfilm
Titel 9 Værklæsning - Døden kører Audi
Titel 10 Naturen i litteraturen
Titel 11 Skriftlighed - den reflekterende artikel
Titel 12 Det moderne gennembrud
Titel 13 Nyheder i et nyt medielandskab
Titel 14 Modernismer
Titel 15 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Noveller

Forløb om novellen som genre.
I forløbet har vi haft fokus på novellens genretræk og forskellen på en "klassisk" og en "moderne" novelle ("stokken i myretuen" vs. "isbjerget"), og desuden lagt vægt på at oparbejde en værktøjskasse til den litterære analyse.


Skriftlighed:
Skriveøvelser indgår løbende i forløbet, bl.a. for at styre elevernes genreforståelse og deres egen personlige stemme.  Endelig indgår skriftlighed som en ret tungtvejende del af forløbet i forbindelse med indføring i og træning af eksamensgenren analyserende artikel med litterært fokus.

Tekster:
Christian Winther: "Skriftestolen" (1843)
Pia Juul: En flinker fyr (2008)
Tove Ditlevsen - Nattens dronning

Værklæsning: Laura Ringo: Dromedaren, 7 noveller om 1 fest. 2022

Desuden er Håndbog til dansk (Systime) anvendt som grundbog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FF3: Kronologi og DHO (DA+HI)

Del 1) Skriveforløb i dansk med Malene. Antal moduler: 4.
Som optakt til kronologiforløb og DHO arbejder eleverne med skriveprocessens faser. I de forskellige faser stifter eleverne bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave.

Del 2) Kronologiforløbet - flerfagligt forløb med fagene dansk og historie (14 moduler)
Kronologiforløb lavet i samarbejde med faget dansk. Fokus har ligget på kulturmøder, og de behandlede perioder har været:
Vikingetid, middelalder, reformation, enevælde og oplysning, 1800-tallet, det moderne gennembrud og besættelsen.


Del 3) DHO
Samme overemne som i kronologiforløbet, altså kulturmøder, perioden er 1945-1973. Eleverne har skrevet om enten Velfærdsstaten, EF eller Rødstrømpebevægelsen, alle emnerne er behandlet med kulturmøder som fokus.


Materiale:
Guide til større skriftlige opgaver - DHO, SRO og SRP  


Mellem del 2 og del 3 bruges fordybelsestimer til samarbejde med Kulturværftet (bibliotek i Helsingør).

Yderligere til del 3:
I DHO'en arbejder vi med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering.
Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål.
Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia.
Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FF3: Skriveforløb, dansk-historieforløb og DHO

Del 1) Dansk-historieforløbet - flerfagligt forløb med fagene dansk og historie (14 moduler)

Overordnet emne: Det moderne gennembrud & industrialisering

Eleverne arbejder i grupper á 4 med 4 temaer og præsenterer til sidste deres arbejde via PowerPoint eller andet medie, så hele klassen får et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Til hver periode udleveres grundbogsmateriale, overblik over perioden samt litterær tekst og historisk kilde.

Dansk baggrundsmateriale:
Alle elever har læst Georg Brandes: af Indledningen til emigrantlitteraturen samt afsnittene om "Det moderne gennembrud" og "Det folkelige gennembrud" i Litteraturens Veje.

Historie baggrundsmateriale:
Grundbog til danmarkshistorien, kapitel 6

Der arbejdes med nedenstående 4 temaer (opgaveformuleringer), og der er to grupper på to temaer, så hver gruppe har en sparringsgruppe.

TEMA 1: Danmarks Riges Grundlov
Læste tekster:
Johan Thomas Lundbye og Christian Molbecks “Breve om martsdagene 1848” med fokus på at afdække deres sympatier og antipatier og dermed deres politiske holdning.
Henrik Pontoppidans “To gange mødt” (1890) med fokus på novellens kritik af provosorieårene 1885-1894.  

TEMA 2: Arbejderklassen
Læste tekster:
Christian Christensens “Barndomserindringer om fattigdom i 1887” med fokus på beskrivelsen af arbejdsforholdene.
Martin Andersen Nexøs novelle “Lønningsdag (En Idyl) (1900)” med fokus på skildringen af arbejdernes vilkår.

TEMA 3: Levevilkårene på landet
Læste tekster:
Henrik Pontoppidans novelle “Knokkelmanden” (1887) med fokus på hvordan levevilkårene på landet blev skildret i litteraturen.
Jeppe Aakjærs artikel “Et Karlekammer” og Carl Westergaards “Leder i Tyendebladet” (1907) med fokus på levevilkårene på landet og tyendes leveforhold og rettigheder.

TEMA 4: Kvindernes rettigheder
Læste tekster:
Herman Bangs “Den sidste balkjole” (1887) med fokus på novellens fremstilling af kvindens rolle i familie og samfund.
Johanne Meyers “Kvindens politiske valgret og valgbarhed” (1888) og Carl Plougs “I Landstinget om kommunal valgret til kvinder” (1888) med fokus på deres holdninger til kvindernes rettigheder, herunder valgret.

Del 2)
Skriveforløb i dansk. Antal moduler: 3. Skrivemodul i historie. Antal moduler: 1.
Som optakt DHO'en arbejder eleverne med skriveprocessens faser. I de forskellige faser stifter eleverne bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave.

Del 3) DHO
DHO skrives i par fra mandag den 2. maj til onsdag den 4. maj 2022.
Parrene vælger en af nedenstående temaer:

Opgaveformulering 1: Demokratiske rettigheder
Problemstilling: Hvordan udvikles kvinders muligheder for demokratisk deltagelse 1849-1915, og hvilken rolle spiller det moderne gennembruds kvindelige forfattere i udviklingen?
Læste tekster:
Fredrik Bajers to taler (1886 og 1888) og Christian Ahlefeldt-Laurvigs kommentar (1904) med fokus på deres holdninger til kvindernes politiske rettigheder og deltagelse.
Amalie Skrams “Constance Ring” (1885) med fokus på romanuddragets fremstilling af kvindens liv.

Opgaveformulering 2: Sædelighedsfejden
Problemstilling: Hvilken betydning havde debatten om kønsrollerne for dansk litteratur i perioden 1870- 1900?
Læste tekster:
Elisabeth Grundtvigs foredrag “Nutidens Sædelige Lighedskrav” (1887) og Georg Brandes indlæg “Engle” (1887) med fokus på de synspunkter, der prægede debatten om sædeligheden.
Amalie Skrams “Karens Jul” (1885) med fokus på skildringen af kvindens rolle i perioden.

Opgaveformulering 3: Arbejderklassen
Problemstilling: Hvilken betydning fik arbejderklassen og socialismen for Danmark og for dansk litteratur i perioden 1870-1900?
Læste tekster:
Louis Pios “Maalet er fuldt” (1872) samt et uddrag af “Det socialdemokratiske arbejderpartis 1888-program” (1888) med fokus på de politiske målsætninger.
Holger Drachmanns “Engelske Socialister” (1871) med fokus på skildringen af arbejderen.


Yderligere til del 3:
I DHO'en arbejder vi med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering.
Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål.
Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia.
Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klima - Kommunikation, retorik og argumentation

Der arbejdes med retorik, talegenrer, appelformer og argumentation.
Vi arbejder ud fra grundbogen Håndbog til dansk og analyse, skriveøvelser osv.

Faglige mål:
-udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
-anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
-anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
-navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber

Baggrundsmateriale:
Ole Schultz Larsen. Håndbog til dansk. Kapitel 4.9 (retorik) og 4.10 (argumentation).
Retorik og argumentation. Retoriske virkemidler. Her: https://www.youtube.com/watch?v=Vlgpe6h6jNc.

Litteratur:
Uddrag af: Thomas Vinterberg. "Festen". (1998). (Christians tale). (Brugt til træning af det retoriske pentagram).
Rune Lykkeberg - Klimaangst er et rigtig dårligt ord.docx
Erik Bjerager - Skru ned for klimaangsten - Kristeligt Dagblad.pdf
Theresa Scavenius - Vi lever i fordummelsens epoke - Politiken 23. oktober 2022.pdf
Caspar Eric: Jeg ser dit bitre ansigt forbande mig, fordi I fik nye elbiler, men mistede laksen. Politiken den 8. december 2018.
Jens Joel, Søren Egge Rasmussen, Christian Poll, Ida Auken og Pia Olsen Dyhr: Vores børn fortjener grønne ambitioner. Politiken den 12. maj 2017.

Brugt i skriftlig opgave:
Tale: Leonardo DiCaprio - tale til FN (2014)
Tale: Gretha Thunberg - Tale ved Cop24 i Polen (2018)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 FF4 - DDR i litteraturen

Optakt til studietur til Berlin.
Samarbejde med dansk og musik med fokus på fremstillingen af DDR i musik og litteratur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Moderne mand?

Et forløb om diskursanalyse, hvor fokus ligger på mandediskurser.

Faglige mål:
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil
med andre fag.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
-dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

Materiale:

Litteratur:
Johnny Hefty og Jøden: Gamle dreng. 2013
Tobias Rahim. Når mænd græder. 2022.
Anna Libak. Bløddyret. Weekendavisen d.10/7 2023.
Ann Sofie Lindegaard. Den kastrerede maskulinitet. 31/3 2023.
Folkevise: Germand Gladensvend.
Folkevise: Ebbe Skammelssøn.

Film og TV:
Bachelorette, afsnit 1 sæson 2. TV2.
Læst som værk: Maskulin. DR3. afsnit 1-6.

Gruppearbejde og oplæg om:
Interflora-reklamer:
https://www.youtube.com/watch?v=KuVw91D8pH4
https://www.youtube.com/watch?v=95xWzslP0Cg
Uddrag af Ole Lund Kirkegård. Gummitarzan (2000)
Hjemmesider: www.mmm.dk og www.woman.dk
Artikler: Kristine Lykke Roed. Moderne mand, du er en vatnisse! Politiken d.19.91.2017.
Carl Mar Møller. Manden er fremtidens taber. Hentet fra Carl Mar Møllers hjemmeside.

Brugt til aflevering:
Ditte Giese - Reality-skeptiker - Bachelorette var den bedste reality-sæson ever
Anna Libak - Bachelorette_ Bløddyret
Camilla-Dorthea Bundgaard  - Jeg er stor fan af den såkaldte moderne mand (tekst
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentarfilm

Forløb om dokumentarfilmen som genre. Fokus vil ligge på forskellige dokumentartyper, fakta/fiktionskoder og autenticitetsmarkører.

Baggrundsmateriale:
Om dokumentargenren og om fakta/fiktion (kompendium)
Granild, Dorte og Wolfhagen, Mette: ”Autenticitetsmarkører – signaler om
virkelighed” s. 18-22 i: DOX – Forløb i medier, Lindhardt og Ringhof, 2016.
Mikkelsen, Jan Foght: ”Kap. 1: Hvad er en dokumentar?” s. 6-10, i:
Dokumentaren i undervisningen, L&R Uddannelse, 2009

Om dokumentarens fortælleformer (kompendium):
Granild, Dorte og Wolfhagen, Mette: ”Den poetiske, den refleksive og den
performative dokumentargenre” s. 52-63 i: DOX – Forløb i medier,
Lindhardt og Ringhof, 2016.
Hjarvad, Stig: ”Den autoritative dokumentar” s. 185-87 i: MedieDK, L&R
Uddannelse, 2011
Mikkelsen, Jan Foght: ”Den observerende fortælleform” s. 54-56, i:
Dokumentaren i undervisningen, L&R Uddannelse, 2009.
Mikkelsen, Jan Foght: ”Den deltagende fortælleform” s. 61-63, i:
Dokumentaren i undervisningen, L&R Uddannelse, 2009.

Kernestof:
Steven Spielberg: Saving Private Ryan (1998). (anslaget) ://www.youtube.com/watch?v=Chzhf7gQxIg og ser
BBC: Dokumentar om angrebet på Omaha Beach. https://www.youtube.com/watch?v=RIIN0Ug8wg
Trailer til James Bond: Skyfall (2012) og øvelse fra: Maibrit Schmitt, Soffy Langballe Løvschall. Kreative produktioner i dansk, Systime: 2018.

Uddrag af:
Limbo - Når Sabbatår er fucked (DR, 2019)
Døde pigers dagbog (DR, 2020)
All this panic (2016)
Mirror (Joachim Ladefoged, 2009)
Indefra med Anders Agger - Youtube-stjerner (DR, 2016)
Historien om Danmark (DR, 2017)
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Værklæsning - Døden kører Audi

Værklæsning: Kristian Bang Foss - Døden kører Audi.

Bogen er analyseret ud fra en række forskellige fokuspunkter: Romanen som eksempel på realisme (herunder brud på realismen), døden som motiv og rejsen som motiv.
Derudover er romanen perspektiveret til dokumentarfilmen "De vilde hjerter", hvor fokus primært har ligget på rejsen og den udvikling, den repræsenterer for filmens karakterer.
Gennem hele forløbet er der arbejdet med kreativ skrivning, herunder remediering.

Materiale:
Kristian Bang Foss. "Døren kører Audi". Gyldendal, 2012.

Supplerende stof / medieværk:
Michael Noer. "De vilde hjerter". 2008.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Naturen i litteraturen

I forløbet undersøger vi menneskets forhold til og syn på naturen med afsæt i begreberne: antropocentrisk, harmonisk og dissonantisk natursyn. Vi starter med at introducere begreberne, hvorefter vi undersøger natursynet i oplysningstiden , universalromantikken og nationalromantikken samt i nutiden. Derudover har vi også talt om oplysningstiden og universelromantikken generelt.
Vi læser "Havbrevene" som værk".

Forløbet inddrager alle tre perspektiver.

De centrale spørgsmål, forløbet behandler:
- Hvilke forskellige naturopfattelser findes, og hvad fortæller de om menneskets forhold til naturen?
- Hvordan bliver disse naturopfattelser fremstillet i litteraturen?
- Hvad kendetegner klimalitteratur, og hvorfor er klimalitteratur opstået som litterær bølge i 2010'erne?
- Hvordan bliver forholdet mellem menneske og natur fremstillet i klimalitteraturen?
- Hvilket potentiale har litteraturen i forhold til at bevidstgøre mennesket og gøre det i stand til at handle i de økologiske kriser, vi befinder os i?  

Centrale begreber:
Antropocentrisk natursyn, harmonisk natursyn, dissonantisk natursyn, Oplysingstid, rationalisme, Universalromantik, organismetanken, panteismen, Nationalromantik, Klimalitteratur.

Baggrundslæsning:
Uddrag af: Sidsel Toft Christensen og Ivar Lærkesen. Naturhistorier - En litteraturhistorisk temabog. Dansklærerforeningens forlag, 2016.

Materiale:
Kort Uddrag af Disneys "Pocahontas" - Sangen "Vindens farver" (1995).
Michael Strunge: Plasticsolen. (1981)
Per Højholt: Den tydelige solsort
Ludvig Holberg: Af Jeppe på bjerget.
Ludvig Holberg. Af Første Levnedsbrev.
Adam Oehlenschläger: "Morgen-Vandring" (1805)
Christian Winther: "Jeg kom til skovens bolig" (1849)
Theis Ørntoft: uddrag af "Digte 2014" (2014)

Værklæsning: Siri Ranva Hjelm Jacobsen: "Havbrevene" (2018)
Maleri: Breughel - Landscape with the fall of Icarus_rotated.pdf  
Uddrag af Ovids metamorfoser. På dansk ved Otto Steen Due, 2005.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Skriftlighed - den reflekterende artikel

Forløb med fokus på stilladsering af den reflekterende artikel. Fokus på den personlige stemme, samt at skrive reflekterende.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Det moderne gennembrud

Et forløb om det moderne gennembruds tankegange og litterære genrer, herunder kritisk realisme, impressionisme og naturalisme. Fokus har til dels ligget på kvindernes rolle i perioden, både i kunsten og i litteraturen.


Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund


Baggrund:
Ole Schultz Larsen. Håndbog til litteraturhistorien. Systime, 2022. Uddrag af kapitlet "Det moderne gennembrud".
Lærerfremstillet ark om Det naturalistiske drama og Henrik Ibsen.

Litteratur:
Henrik Pontoppidan. Et grundskud. 1887.
Herman Bang. Impressionisme - en lille replik.
Herman Bang. Foran Alteret. 1880.
Værklæsning. Henrik Ibsen. Et dukkehjem. 1879. (værk)
Erna Juhl Hansen. En konfirmand. 1885.

Forløbet er suppleret med ekskursion til Statens museum for kunst samt Den Hirschsprungske samling. I denne forbindelse er følgende artikel læst:
Mette Skjødt. Anerkendt, men glemt kunster genopdaget. Kristelig Dagblad d.5/10 2020.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Nyheder i et nyt medielandskab

Nyhedsformidling i det polyfaktuelle samfund.

Forløbet fokuserer på journalistik i det polyfaktuelle samfund. I første halvdel af forløbet arbejdes med nyhedsartiklen og den fortællende journalistik som genre, herunder new journalism og featuren. I forløbets anden halvdel rettes fokus mod de udfordringer, som nyhedsjournalistikken oplever i dag, herunder det polyfaktielle samfund, influencere som gatekeepers, ekkokamre og fake news.
I forløbet arbejdes med journalistik i trykte og elektroniske medier. Derudover skal  eleverne selv skal skrive journalistiske artikler og andre skriveøvelser.
Forløbet dækker primært det mediemæssige område, men berør også det sproglige i analysen af særligt den fortællende journalistik og fiktionaliserede nyheder.

Centrale begreber: Nyhedstrekanten, Nyhedskriterierne, nyhedsartiklens ydre komposition, det journalistiske sprog, fakta- og fiktionskoder, new journalism, feature, den tredje fortællemåde, ekkokamre, det polyfaktuelle samfund og ekkokamre, forskellige typer af fiktionaliserede/falske nyheder.     

Faglige mål:
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Materiale:
Teori:
Schultz Larsen, Ole: 'Kap. 5.1 Avisjournalistik' i Håndbog til dansk: 28 ns.
Borker, Lisbeth m.fl.: "Avisreportagens udvikling", i Avisreportagen fra Cavling til Sabroe (2001)
Petersen og Larsen. Dig og digital dannelse i dansk. Systime, 2021.


Nyhedsartikel:
Hundevenligt nytår: 223 hunde (og deres ejere) er tjekket ind på lydisolerede hotelværelser. DR.dk. D.31.12.19.
Herman Bang: Branden (1884)
Kristiansborg Slots Brand (1884)
Morten Sabroe: Ondskabens nat (1988)
Denkorteavis.dk (Poul Erik Andersen) Asylansøger ville sprænge danskere i luften (17. maj 2017)
Jyllandsposten (Ronja Melander) - Syrer tiltalt for bombeplaner (16. maj 2017)
Zetland.dk (Kirstine Dons Christensen). På Zetland bruger vi ikke nyhedskriterier. Så her er, hvordan vi vælger vores historier. 22/2-2019.

Andre tekster:
HCA: Den lille pige med svovlstikkerne (1846)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Modernismer

Forløb med fokus på forskellige genrer inden for modernismen. Forløbet gennemgår forskellen de forskellige undergenrer inden for modernisme, herunder tidlig modernisme, ekspressionisme, Heretica-modernisme, konfrontationsmodernisme og 80'er-modernisme.

Fokus ligger på de forskellige retningers særtræk og litteraturhistoriske kontekst, samt på analyse og fortolkning.

Faglige mål:
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund


Primær litteratur:
Martin Andersen Nexø. Brodermorderen, 1926 - læst som eksempel på realisme, som et modstykke til modernismen.
Johannes v. Jensen, En frokost. 1906
Tom Kristensen. Det blomstrende slagsmål. 1920
Martin A. Hansen. Agerhønen. 1947.
Peter Seeberg. Patienten. 1962
Klaus Rifbjerg, Livet i badeværelset. 1960.
Michael Strunge, Natmaskinen, 1981.


Supplerende materiale: Håndbog til litteraturhistorien samt læreroplæg.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer