Holdet 2022 DA/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Helsingør Gymnasium 1
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jeppe Bredahl Pedersen, Maria Hodel
Hold 2022 DA/t (1t DA, 2t DA, 3t DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløbet i dansk: 'Selvfortællinger'
Titel 2 Kampagnefilmsprojekt: 'Drik mindre, oplev mere'
Titel 3 Novellen - fra begivenhed til minimalisme + værk 1
Titel 4 FF3: Danmark i 1800-tallet (DHO)
Titel 5 Sprogets magt 1: Kønsdiskurser anno 2023
Titel 6 Sprogets magt 2: Politisk retorik og argumentation
Titel 7 Journalistik - fakta, fortælling, fake news
Titel 8 Virkeligheden på film: Dokumentar
Titel 9 Periodelæsning: Romantikken og sproglige billeder
Titel 10 FF6
Titel 11 Retorik og argumentation II
Titel 12 NORD litteraturfestival
Titel 13 Det moderne gennembrud
Titel 14 Svensk og norsk
Titel 15 Oplysningstid + værklæsning
Titel 16 Essayet og den reflekterende artikel
Titel 17 Realisme og modernisme
Titel 18 Nyeste tid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløbet i dansk: 'Selvfortællinger'

Grundforløb: Selvfortællinger

Alle tre perspektiver

FAGLIGT FOKUS:
Målet med grundforløbet er at introducere til danskfagets kernebegreber, genrer og analysemetoder. Forløbet fungerer som overgang mellem folkeskole og gymnasium.
Temaet "selvfortællinger" er gennemgående i hele forløbet og undersøges i forskellige genrer og på tværs af de tre perspektiver i danskfaget; litteratur, sprog og medier.   

Forløbet er inspireret af Mischa Sloth Carlsens lærebog "Fortællingens spejl - Grundforløb i dansk" (2017)

Fordybelsestid i grundforløbet: Løbende skriveøvelser med udgangspunkt i elevens erfaringer fra grundskolen.
I alt 5 fordybelsestimer - skrive i logbog

MATERIALE:
-Instagram-konti:
- Statsminister Mette Frederiksen
- Selvvalgte kendte danskeres instagram i grupper
- Elevernes egne sociale medier

Romanuddrag:
- Morten Pape: "Planen" (2015), uddrag inkl. romanens forside
- Leonora Christina Skov: “Den der lever stille” (2018), uddrag inkl. romanens forside

Novelle:
- Pia Juul: “Mit forfærdelige ansigt” (2001)

Lyrik:
- Lone Hørslev: “Giftige blomster og bær” (2009)

Dramatik:
- Hassan Preisler: "Brun mands byrde" (2015), uddrag

Dokumentar:
- "De perfekte piger" på DR3 (2018), afsnit 1

Grundbog til danskfaglige begreber og redskaber: "Håndbog til dansk", Systime (i-bog)

Ovenstående grundforløb: 10 moduler a 90 min.

Hertil har dansk i grundforløbet bidraget til Almen Sprogforståelse (AP) med 4 moduler a 90 min.
AP består af AP latin og AP almen (AP engelsk og AP dansk)

De 4 AP-danskmoduler har haft temaerne:
1: Semantik
2: Sprog som kommunikationsmiddel - det retoriske pentagram
3: Pragmatik: Sproghandlinger og sociolingvistik
4: Genrer

Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kampagnefilmsprojekt: 'Drik mindre, oplev mere'

Projekt for alle 1.g-elever i dansk med Lommefilm, Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden

FAGLIGT FOKUS:
Det medemæssige perspektiv

Forløbet finder sted på én dag og afvikles i samarbejde med Lommefilm som en del af kampagnen 'Drik mindre, oplev mere'. Forløbet afholdes som en workshop, hvor undervisere fra Lommefilm kommer ud og underviser i, hvordan man udvikler, optager og redigerer en effektiv kampagnefilm.

Målet med dagen er, at eleverne, udover at blive bevidst om alkohols virkning på kroppen og konsekvenserne af alkoholindtag, får en kort indføring i:

- dramaturgiske principper og redskaber til idégenerering
- målgruppeanalyse
- storyboarding
- filmiske virkemidler og deres effekt
- redigerings- og optageprincipper.

MATERIALE:
Grundbog: "Håndbog til dansk", Systime (iBog)
Materiale fra Kræftens Bekæmpelse: "Drik mindre - oplev mere!" + "Fuld af liv" (Facebook-kampagne)
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 3 Novellen - fra begivenhed til minimalisme + værk 1

FAGLIGT FOKUS: Novellegenren og litterær analyse med både mundtlig og skriftlig formidling

Det litterære perspektiv suppleret med det sproglige perspektiv

VÆRK 1: Novellesamling

Der arbejdes med følgende analyseredskaber:
- Genrekendetegn: begivenheden som omdrejningspunkt
- Personkarakteristik
- Fortæller og synsvinkel
- Fremstillingsformer
- Centrale modsætninger
- Symbolik
- Tematik og fortolkning
- Perspektivering

SKRIVNING:
Eksamensgenre: Den analyserende artikel - litterært fokus - trænet i et processkrivningsforløb
Analyserende og fortolkende skrivning
Desuden:
Narrativ skrivning (egne noveller)
Reflekterende skrivning i elektronisk logbog (google drev)
Læselog: Under læsningen (værklæsning)

MATERIALE:
Grundbog: Håndbog til dansk, Systime (i-bog)

Noveller:
- Christian Winther: 'Skriftestolen', 1843 (fra novellesamlingen 'Fire noveller')
- Ernest Hemingway: ”Bjerge som hvide elefanter” / "Hills like white elephants", 1927 (fra 'Mænd uden kvinder' / 'Men without women'). Læst i dansk oversættelse fra engelsk.
- Naja Marie Aidt: 'Den blomstrende have', 1993 (fra novellesamlingen 'Vandmærket')
- Helle Helle: 'Fasaner', 1996 (fra novellesamlingen 'Rester')
- Helle Helle: "En stol for lidt", 1996 (fra novellesamlingen 'Rester')
- Thomas Korsgaard: "En far", 2019 (fra novellesamlingen 'Tyverier')

Værklæsning:
Eleverne har i grupper arbejdet med en novellesamling, som de har læst i fællesskab og afrapporteret via skriftlig læselog og mundtlige præsentationer i mindre grupper.

Eleverne kunne vælge mellem følgende novellesamlinger:
Dorthe Nors: 'Kantslag' (2008 / 2014)
Julia Butschkow: 'Der er ingen bjerge i Danmark' (2011)
Kasper Colling Nielsen: 'Mount København' (2010)
Jan Sonnergaard: 'Radiator' (1997)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kreativ skrivning: Novellen 01-12-2022
Analyserende artikel 1: Korsgaard "En far" 05-02-2023
Analyserende artikel 2: Korsgaard "En far" 17-02-2023
Analyserende artikel "En far" - med farver 20-02-2023
Analyserende artikel 3: Korsgaard "En far" 02-03-2023
Værklæsning: Novellesamling (læselog) 29-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 FF3: Danmark i 1800-tallet (DHO)

Forløbet opgives ikke til eksamen.

FAGLIGT FOKUS:

Det litterære perspektiv

FF3: Skriveforløb, DHO-forløb og DHO-skrivning

Tema: Danmark i 1800-tallet: Industrialisering og det moderne gennembrud

Del 1) Dansk-historieforløbet - flerfagligt forløb med fagene dansk og historie (14 moduler)

Overordnet emne: Det moderne gennembrud & industrialisering

Eleverne arbejder i grupper á 4 med to temaer og præsenterer til sidste deres arbejde via PowerPoint, hvor de taler hen over deres slides, så hele klassen får et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Til hver periode udleveres grundbogsmateriale, overblik over perioden samt litterær tekst og historisk kilde.

Dansk baggrundsmateriale:
Alle elever har læst Georg Brandes: af Indledningen til emigrantlitteraturen samt afsnittene om "Det moderne gennembrud" og "Det folkelige gennembrud" i Litteraturens Veje.

Der arbejdes med nedenstående to temaer (opgaveformuleringer), og der er to grupper på to temaer, så hver gruppe har en sparringsgruppe.


TEMA 1: Arbejderklassen

Hvilken betydning havde industrialiseringen 1870-1900 for arbejderklassen, og hvordan kom det til udtryk i litteraturen i perioden?

- Redegør for arbejderklassens leve- og arbejdsforhold under industrialiseringen i perioden 1870-1900 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

- Foretag en kildekritisk analyse af Christian Christensens “Barndomserindringer om fattigdom i 1887” med fokus på beskrivelsen af arbejdsforholdene. Foretag en analyse og fortolkning af uddraget ”Den store kamp” af romanen Pelle Erobreren (1906) af Martin Andersen Nexø.

- Vurdér på baggrund af analyserne, hvilken betydning industrialiseringen havde for arbejderklassens levevilkår, og hvordan det blev skildret i litteraturen.


TEMA 2: Levevilkårene på landet

Hvordan var levevilkårene på landet og hvordan blev de skildret i dansk litteratur i perioden 1870-1900?

- Redegør for levevilkårene på landet i Danmark i perioden 1850-1900 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

- Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans novelle “Knokkelmanden” (1887) med fokus på hvordan levevilkårene på landet blev skildret i litteraturen. Foretag en kildekritisk analyse af Jeppe Aakjærs artikel “Et Karlekammer” og Carl Westergaards “Leder i Tyendebladet” (1907) med fokus på levevilkårene på landet og tyendes leveforhold og rettigheder.  

- Vurdér på baggrund af analyserne, hvilke årsager der medvirkede til en forbedring af levevilkårene, og om disse forbedringer satte sig i gennem i alle samfundslag under Det moderne gennembrud.


TEMA 3: Kvindernes rettigheder

Hvordan var kvindernes rettigheder i slutningen af 1800-tallet, og hvordan blev kvindernes rolle skildret i dansk litteratur i perioden?

- Redegør for kvindernes rettigheder i perioden med fokus på politiske rettigheder og på litteraturens interesse for kvindernes rolle i perioden.
Foretag en analyse og fortolkning af Herman Bangs “Den sidste balkjole” (1887) med fokus på novellens fremstilling af kvindens rolle i familie og samfund.

- Foretag en sammenlignende kildekritisk analyse af Johanne Meyers “Kvindens politiske valgret og valgbarhed” (1888) og Carl Plougs “I Landstinget om kommunal valgret til kvinder” (1888) med fokus på deres holdninger til kvindernes rettigheder, herunder valgret.

- Vurdér på baggrund af analyserne, hvilken betydning de politiske tiltag i perioden fik på kort og lang sigt for kvindernes rettigheder, samt hvordan litteraturen i Det moderne gennembrud sætter kønsproblematikken under debat.


Del 2)
Skriveforløb i dansk med Maria. Antal moduler: 3. Skrivemodul i historie med Mathias. Antal moduler: 1.
Som optakt DHO'en arbejder eleverne med skriveprocessens faser. I de forskellige faser stifter eleverne bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave.

Del 3) DHO
DHO skrives i par. Parrene vælger en af nedenstående temaer:


Opgaveformulering 1: Forfatningskampen

Problemstilling = Overordnet spørgsmål:
Hvornår blev Danmark et demokrati, og hvordan blev udviklingen skildret i litteraturen?

Redegørelse
Redegør for baggrunden for forfatningskampen med fokus på de politiske uenigheder samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans “Illum Galgebakke” (1890) med fokus på novellens skildring af provisorietiden.
Foretag en sammenlignende kildekritisk analyse af “Det forenede Venstre og Folketingets krav om parlamentarisme” (1873) og “J.B.S Estrup om grundlovsforslag i Rigsrådets Landsting” (1865) med fokus på deres holdninger til parlamentarisme.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen årsager og drivkræfter bag den danske demokratisering og hvordan det blev skildret i litteraturen i perioden.


Opgaveformulering 2: Sædelighedsfejden
Problemstilling = Overordnet spørgsmål: Hvilken betydning havde debatten om kønsrollerne for dansk litteratur i perioden 1870- 1900?

Redegørelse
Redegør for kønsrollerne i borgerskabet i perioden 1850-1900 med fokus på Sædelighedsfejden og redegør for Sædelighedsfejden i dansk litteratur.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Elisabeth Grundtvigs foredrag “Nutidens Sædelige Lighedskrav” (1887) og Georg Brandes indlæg “Engle” (1887) med fokus på de synspunkter der prægede debatten om sædeligheden. Foretag en analyse og fortolkning af Amalie Skrams “Karens Jul” (1885).

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen, hvilken rolle debatten om kønsroller spillede i perioden og hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i perioden.


Opgaveformulering 3: Arbejderklassen
Problemstilling = Overordnet spørgsmål: Hvilken betydning fik arbejderklassen og socialismen for Danmark og for dansk litteratur i perioden 1870-1900?

Redegørelse
Redegør for baggrunden for Slaget på fælleden i 1872 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Louis Pios “Maalet er fuldt” (1872) samt et uddrag af “Det socialdemokratiske arbejderpartis 1888-program” (1888) med fokus på de politiske målsætninger. Foretag en analyse og fortolkning af Holger Drachmanns “Engelske Socialister” (1871) med fokus på skildringen af arbejderen.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen, hvilken betydning Slaget på Fælleden fik på kort og lang sigt for arbejderbevægelsens politiske kamp i Danmark, og hvordan det afspejler sig i litteraturen i perioden.


Yderligere til del 3:
I DHO arbejde vi med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering.
Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål.
Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia.
Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sprogets magt 1: Kønsdiskurser anno 2023

FAGLIGT FOKUS:
Det sproglige og det mediemæssige perspektiv

Forløb med fokus på kønsdiskurser anno 2023 med udgangspunkt i helt aktuelt stof bl.a. fra sommeren 2023.

Primære fagbegreber:
- Sproglige virkemidler, herunder sproglige billeder og figurer
- Sproglige diskurser: Tekstens diskurs afspejler et bestemt tankesæt om et emne og indskrives i en politisk og kulturel kontekst
- Reality-tv, herunder Goffmann og Meyrowitz' stage-teori

Skriftlighedsfokus: Den debatterende artikel i flere udgaver - processkrivning, herunder debatindlæg med fokus på kønsdebatten i Danmark i dag.

MATERIALE:
Musik fra sommerens musikfestivaler:
- Ukendt Kunstner: "Uden dig" (2023) - lyd og tekst
- Andreas Odbjerg og Pil: "Omvendt" (2021), lyd og tekst
- Tobias Rahim: "Når mænd græder" (2022), lyd, tekst og musikvideo

Billeder og reklamer:
- Legetøjsreklamer for "drenge- og pigelegetøj"
- Marlboro-reklamer for rygning og cigaretreklamer fra 1950'erne
- Tobias Rahim - div. billeder
- overskrifter om Tobias Rahim i medierne

Debatindlæg:
- Thomas Balslev: "Det vælter frem med mænd, der græder: Det er godt, men der er også et men", i Heartbeats d. 5.10.2022
- Anna Libak: "Bløddyret", i Weekendavisen d. 14.07.2023
- Ditte Giese: "Reality-skeptiker: Derfor var 'Bachelorette' den bedste reality-sæson ever", i Heartbeats d. 20.07.2023
- Camilla-Dorthea Bundgaard: "Jeg er stor fan af den såkaldt moderne mand" i Politiken d. 13.08.2023

Reality-tv:
- Uddrag af ”Bachelor” (sæson 1, afsnit 1, 2021 – de første 15 min.)
- Uddrag af ”Bachelorette (sæson 1, afsnit 1 – de første 15 min. + afsnit 7, 2023 – de første ca. 8 min.”
(TV2 Play)

Grundbog:
- Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime (i-bog): Kap. 4.2 "Sproglige billeder", kap. 4.3 "sproglige figurer", kap. 4.11 "Diskursanalyse" og kap. 5.3 "Reality-tv"   
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Diskursbegreber 08-09-2023
Udkast til debatindlæg - manden 2023 08-09-2023
Debatindlæg - Kønsdiskurser 2023 01-10-2023
Debatterende artikel - sproglige diskurser 29-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sprogets magt 2: Politisk retorik og argumentation

FAGLIGT FOKUS:
Det sproglige perspektiv suppleret med det mediemæssige perspektiv

Primære fagbegreber:

- Talen som genre: lejlighedstalen, den politiske tale og den informative tale
- Retorik og argumentation
- Sproglige virkemidler (billeder, figurer mm)

Kreative produktioner: Produktion af egne nytårstaler i grupper

MATERIALE:
- Ludvig Holberg: "Ægteskab og tvang" (1745)
- Prins Christians tale på sin 18-års fødselsdag, 2023
- Kronprins Frederiks tale til Prins Christian på hans 18-års fødselsdag, 2023 (video)
- Uddrag af Dronningens tale til Prins Christian på hans 18-års fødselsdag, 2023 (video)
- Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 2023 (både i tekst og video)

Grundbøger:
- Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime (i-bog): Kap. 4.9 "Retorik, kap. 4.10 "Argumentation", kap. 4.2 "Sproglige billeder" og kap. 4.3 "sproglige figurer".

- Schultz Larsen: "Håndbog til dansk - litteraturhistorie", Systime (i-bog): Kap. 5 "Oplysningstid" + "Ludvig Holberg"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Journalistik - fakta, fortælling, fake news

Forløbet ser på journalistikken i dag og historisk. Vi arbejder med journalistikken i spændingsfeltet mellem fakta, fortælling og fake news og søger dermed at anlægge et dagsaktuelt perspektiv på de udfordringer journalistikken og dermed borgerne og dagens samfund står overfor. Vi arbejder med avistyper, nyhedskriterier, forskellige journalistiske genrer og med pressens betydning for et demokratisk samfund, og vi har særligt fokus på fake news og mulighederne for at navigere i et mediemæssigt landskab præget af alternative sandheder og netop fake news. Forløbet arbejder med journalistik i trykte og elektroniske medier, og det inkluderer en række praktiske opgaver, hvor eleverne selv skal skrive journalistiske artikler. Forløbet dækker primært det mediemæssige, men også det sproglige område.

Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Virkeligheden på film: Dokumentar

Vi skal i dette forløb arbejde med dokumentaren som overordnet genre. En dokumentar beskæftiger sig med virkelige personer med virkelige skæbner, der lever i virkelige miljøer – det handler om virkelighed og autenticitet. Det her sker eller er sket.

Vi vil i forløbet arbejde både teoretisk og praktisk med dokumentar og vil desuden kaste os ud i en analytisk tilgang til en fuldlænge dokumentarfilm.

Eleverne laver minutdokumentarer i grupper præsenterer for resten af holdet.

Materialer:
Schultz Larsen, Ole. Håndbog til dansk.
Granild og Wolfhagen: De tre klassiske dokumentarfilmgenrer.
Granild og Wolfhagen: Etik og manipulation

Michael Gravesen: Jorden er giftig. https://klassefilm.dk/produkt/jorden-er-giftig/
Lars Engel: af Historier fra en politistation (2000).
Janus Metz: af Amadillo. (2010).
Michael Moore: Fahrenheit 11/9 (2018) (værk)
Mikala Krogh: Ekstra Bladet - uden for citat (2014)
TV2: af De vaccinerede piger (2015)
DR: af Svømmestjerne - Under overfladen (2019)
DR: af Scandinavian star 1. afsnit. Branden. (2020).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Periodelæsning: Romantikken og sproglige billeder

Litteraturhistorisk forløb om romantikken og romantismen. Forløbet opfylder følgende af læreplanens krav: eleverne skal læse tekster fra romantikken og romantismen; eleverne skal læse en afgrænset litteraturhistorisk periode før 2000 og læse tekster af en række kanonforfattere (Adam Oehlenschläger,  Steen St. Blicher, H.C. Andersen).

Vi arbejder med tekster fra forskellige af romantikkens faser: Universalromantik, nationalromantik og romantisme. Forløbet giver et litteraturhistorisk overblik og trækker tråde til den sociale, politiske og historiske kontekst. Forløbet har især vægt på det litterære og bygger videre på elevernes analytiske og fortolkende forkundskaber ved at læse forskellige, centrale værker fra perioden med fokus på dels netop perioden og dels med fokus på et særligt aspekt af litteraturanalysen: det kan være fortæller, billedsprog eller andet. Forløbet afsluttes med en værklæsning af ”Præsten i Vejlbye” af Steen Steensen Blicher.

Viden om
Universalromantik
Biedermeier
Nationalromantik
Poetiske realisme
Romantisme
Billedsprog

Materiale
Håndbog til dansk. Litteraturhistorien.
Oehleschläeger, Adam: Morgen-Vandring
Andersen, HC: Klokken
Andersen: HC. I Danmark er jeg født
Andersen, HC: Det døende Barn.
Staffeldt, Schack: Indvielsen.
Blicher, St St. Præsten i Vejlbye (værk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 FF6

FF 6
Flerfagligt forløb med naturgeografi med fokus på natur og naturbeskrivelse.

Fokus på forskellige natursyn i fiktion og non fiktion, samt brugen af sproglige billeder.

Eleverne besvarer en problemformulering defineret af lærerne for at blive fortrolige med de to deltagende fags metoder og taksonomier.

Gennemgang og diskussion i klassen af gruppernes skriveøvelse med refleksioner over metoder og taksonomier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Retorik og argumentation II


Forløbet samler op på 'Sprogets magt' i 1g.


Fagligt fokus
- Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik
- Argumentationsanalyse

- Retorisk analyse

- Kommunikationsanalyse
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Brugen af appelformer.

Faglige mål jf læreplanen
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen
- Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.

MATERIALE:
- Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime (i-bog): Kap. 4.9 "Retorik, kap. 4.10 "Argumentation"
- Kennedy, John F: Tale i Vest Berlin 1963
- Linde, Sofie: Tale til 'Zulu Comedy Galla' 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 NORD litteraturfestival

I forbindelse med deltagelsen i NORD litteraturfestival læses tekster af:

Sebastian Nathan: Engle (2024)
Niviaq Korneliussen: af Blomsterdalen (2020)
Jonas Eika: af Efter solen (2018)
Tine Høegh: af Tour de Chambre (2020)



https://kuto.dk/nordfestival/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det moderne gennembrud

Det litterære stofområde


Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.Formålet er at eleverne gennem arbejdet med teksterne opnår forståelse for:  

Genrebegreber - at definere træk ved de forskellige genrer
Litteraturteori og litterær metode - analyse, fortolkning og perspektivering
Det moderne gennembrud og opgøret med romantikken. I arbejdet med teksterne fokuseres på de problemer litteraturen sætter til debat (jf Brandes). Forløbet afsluttes med et besøg på SMK.

Fokus på
Naturalisme
Kritisk realisme.
Impressionisme
Darwin Om arternes oprindelse

Materiale
Brandes, Georg: Af Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur (1871)
Jacobsen, J. P.: To Verdner (1879)
Pontoppidan, Henrik: Bonde-Idyl (1883)
Bang, Herman: Den sidste Balkjole (1887)
Drachmann, Holger: Engelske Socialister (1872)
Håndbog til dansk - Litteraturhistorien. Om Det moderne gennembrud.


Malerier
Henningsen: Sat ud (1892)
Brendekilde: Udslidt (1889)
Monet: Impression, Soleil Levant (1872)

Værklæsning: Ibsen, Henrik: Et Dukkehjem (1879)


Malerier
Henningsen: Sat ud (1892)
Brendekilde: Udslidt (1889)
Monet: Impression, Soleil Levant (1872)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2. skr. opgave 03-11-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Svensk og norsk


Vi har læst og arbejdet med norske og svenske tekster på originalsprog ud fra et litterært perspektiv. Formålet er at præsentere eleverne for de to nordiske sprog, og give en fornemmelse af forskelle og ligheder.

Materiale
Knausgård, Karl Ove : Af Min Kamp (bd 5) på originalsprog.
Wreesvijk, Cornelis: Balladen om Frederik Åkara och den söta fröken Cecilia Lind

Øvelser i Minlæring om sproglige afgivelser i de nordiske sprog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Oplysningstid + værklæsning

Det litterære stofområde

Oplysningstid+værklæsning.
forløb om Oplysningstid, hvor fokus har ligget på tankerne om oplysning og dannelse samt på tidens vigtigste ismer (rationalisme, deisme, pietisme, radikalisme).

Materiale
Holberg, Ludvig: Jeppe paa Bjerget (værk)

Baggrundsmateriale:
Håndbog til dansk - Litteraturhistorien s. 99-102
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Essayet og den reflekterende artikel

Med udgangpunkt i læsninger af essays/ræssonerende prosa i udvalg introduceres til den reflekterende artikel.

Faglige mål
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier


Materiale
Skotte, Kim. Sne.
Rifbjerg, Klaus: Glæden ved vin. 1991

Rekven, Nicolai. Om den reflekterende artikel. Eksamensgenrerne dansk stx
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel 26-01-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Realisme og modernisme

Vi undersøger spørgsmålet "Hvad er modernisme?" ved blandt andet at sammenligne med modernismens "modsætning", nemlig realisme, som vi møder den i Martin Andersen Nexøs 'Lønningsdag' og Intet nyt fra Vestfronten af Eric Maria Remarque. Med udgangspunkt i danske, modernistiske tekster undersøges de forskelligartede måder, som disse tekster er "underlige" og "mærkelige" på. Vi undersøger modernismens forskelligartede udtryksformer i tekster af kanonforfatterne Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Tom Kristensen, ligesom vi inddrager digte af Rudolf Broby-Johansen


Materiale
Broby-Johansen, Rudolf: BLOD (1922)
Hansen, Martin A: Roden (1955)
Jensen, Johannes V.: Paa Memphis station (1904)
Kristensen, Tom: Det er Knud, som er død (1933)
Nexø, Martin Andersen: Lønningsdag (En Idyl): (1900)
Remarque, Eric Maria: Intet nyt fra Vestfronten (1929) (værk).
Seeberg, Peter: Patienten (1962)


Thomas Thurah, Tekstanalyse og litterær metode. Om Ekspressionisme.

Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk - Litteraturhistorie. Om modernisme.

Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Nyeste tid

Det litterære stofområde


Med udgangspunkt i digteren Lars Skinnebachs påstand om, at kun litteratur, der beskæftiger sig med klimakrisen, er etisk forsvarlig, læser vi romanuddrag af Glenn Bech og digte af Haidar Ansari.


Forløbet tager udgangspunkt i det litterære stofområde og undersøger begrebet autofiktion, samt nyeste tids litteraturs 'Vending mod verden' jf 'Håndbog til dansk - Litteraturhistories' afsnit om nyeste tid.


Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.


Materiale
Ansari, Haidar: Khalid
Skinnebach, Lars: Øvelser og rituelle tekster.
Bech, Glenn: af Farskibet


Schultz Larsen, Ole: Håndbog til dansk - Litteraturhistorie. Afsnittet 'Virkeligheden kalder (1995-2020).



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
5. skr. opgave 04-05-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer