|
Titel
12
|
Sociale konstruktioner af uvirkelighed
I forløbet har klassen på baggrund af sprogteori og mediefaglige perspektiver forholdt sig kritisk til nutidens identitetspolitik og den moderne wokebevægelse, som den kommer til udtryk indenfor kropsaktivisme, moderne feminisme og #Metoo, LBGT-bevægelsen og Black Lives Matter. I et bredere perspektiv er forløbet et korrektiv til det onde, at mange mennesker i nutiden - uden at bruge deres hjerne og kritiske tækning det mindste - har hyldet og råbt hurra til alt, hvad wokeisterne har bragt til torvs af urimeligheder. Dette forløbs udgangspunkt eller påstand er imidlertid, at den moderne wokebevægelse er vor tids samfundsnedbrydende totalitarisme, som det ofte er formuleret af debattør Marianne Stidsen og en del andre meningsdannere. Det ses fx når tykke, kvinder, homoseksuelle, transseksuelle eller sorte på antidemokratisk vis kommer anstigende med en diffus og ikke dokumenterbar oplevelse af undertrykkelse, krav om særrettigheder, ubegrundede og alvorlige anklager mod deres modstandere - som over en bred kam henholdsvis er tynde, mænd, hetereoseksulle og hvide - samt cancellerer enhver, der formaster sig til at stille spørgsmål ved deres projekt. Denne påstand kræver selvfølgelig et belæg, som forløbet i sin helhed har forsøgt at give gennem indføring i sprogteori, filosofi og analyse af en række tekster med forskellige perspektiver på sagen. En central del af forløbet har derfor været, at eleverne fik indblik i forholdet mellem sprog og virkelighed. Således er klassens viden om socialkonstruktivistisk sprogteori og diskursanalyse blevet udvidet, og denne er holdt op imod et strukturalistisk sprogsyn med henblik på at punktere myten om, at det udelukkende er sproget, der skaber virkeligheden, men derimod bibringe en erkendelse af at virkeligheden i højeste grad skaber sproget. På denne sprogteoretiske baggrund har klassen gennem analyser af wokeisternes diskurser vist, hvordan kropsaktivister, fjerdebølgefeminister, LGBT-fanatikere og folk bidt af en gal Black Lives Matter-ånd skaber sociale konstruktioner af uvirkelighed, når de påstår, at svær overvægt er sundt, at kvinder i dagens Danmark er nogle hjælpeløse og undertrykte stakler, at der ikke findes et biologisk køn, eller at alle hvide mennesker er racister. For at kunne forklare hvorfor wokeisterne skaber deres egen uvirkelighed i sproget og fornægter objektive videnskabelige fakta, har klassen yderligere fået viden om affektteori og marxisme med henblik på gennem analyser at kunne identificere og gennemskue, hvordan wokebevægelsens forgreninger gennem manipulation af følelser forsøger at vække masserne til at bakke op om deres idéer, der ganske antihumanistisk bygger på et marxistisk tankesæt. Det ses fx gennem fjerdebølgefeminismens og LGBT-bevægelsens kollektivistiske arbejde for kønsrevolution og indførelse af matriarkatets diktatur uden blik for det enkelte menneskes værd, da undertrykkere og undertrykte ses som stående i konstant kamp imod hinanden uden mulighed for dialog, kompromis og sameksistens. I forløbet har klassen med et hovedsageligt sprogligt fokus analyseret en række forskelligartede tekster som debatindlæg, kronikker, interviews, fagbøger, kampagner, ordbogsopslag, satire, nyhedsudsendelser, dokumentarfilm og skønlitteratur. Alle tekster er hentet fra den aktuelle debat af identitetspolitisk karakter om fx kropsidealer, krænkelsesparathed, kvinder og sexisme, samtykkeloven, biologisk køn og kønsidentitet samt hvidhedsteori og racisme. I den forbindelse har eleverne fået syn for, hvordan hele wokebevægelsen er ved at sætte vores demokratiske samfund over styr, når dens hårdkogte ideologer får indført grundlovsstridig lovgivning, når DR bevidst eller ubevidst bidrager til justitsmord, eller når LGBT-bevægelsen har fået mulighed for at eksperimentere med at skære kønsdelene af børn i deres jagt efter det kønsløse samfund. Forløbets hovedformål har været at tale direkte ind i den demokratiske dannelse af eleverne, idet forløbet gerne skulle bidrage til at gøre dem til kritisk tænkende, ansvarlige og selvstændige mennesker, der ikke lader sig forføre af identitetspolitisk følelsesporno. Undervejs i forløbet indgik aflevering af en debatterende artikel, og det sluttede med, at Marianne Stidsen holdt et foredrag for alle 3.g-klasser om wokebevægelsen i kritisk belysning.
Forløbet dækker både det sproglige, det mediemæssige og det litterære perspektiv.
Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 2000-tallet
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Klassen har læst følgende faglitteratur:
Andersen, Anne Anthon (2004): "Feminisme og kvindebevægelsens historie" på: www.faktalink.dk
Dahl, Henrik (2020): "Sproget bestemmer ikke over virkeligheden" s. 191 i: Den sociale konstruktion af uvirkeligheden, Grønningen 1
Grage, Torben W. (2010): "Totalitarisme" på: www.lex.dk
Langdahl, Berit Riis m.fl. (2010): "Diskusanalyse" s. 220-235 i: Krydsfelt - Grundbog i dansk, Gyldendal
Marx, Karl (1848): uddrag af Det kommunistiske manifest, s. 13-21, Forlaget Oktober 2008
Murray, Douglas (2019): "Race", s. 171-179 i: Hordernes hærgen, Forlaget Ellekær
Peters, Rikke (2021): "Woke" på: www.lex.dk
Stidsen, Marianne (2023): "En sær lov" s. 19-27 i: Med lov skal land nedbrydes, Forlaget Hovedland
Stidsen, Marianne: "Er den nye feminisme ligefrem en hadideologi? Ja, det vil jeg rent faktisk mene, den er" i: Politiken (1. august 2022)
Klassen har læst følgende supplerende stof:
Kontrast (2023): "Cilles Sorte Skole // Marianne Stidsen (Krænkelseskultur truer demokratiet)" på: www.youtube.com
Klassen har analyseret følgende tekster:
Debatindlæg, kronikker og interviews:
Baun, Johannes: "Marianne Stidsen: Woke-bevægelsen er vor tids totalitarisme" i: Kristeligt Dagblad, 17. september 2021
Dahl, Henrik: "Derfor bør der ikke være regnbueflag på Allianz Arena" i: Jyllands-Posten, 22. juni 2021
Hjorth, Anne: "Samtykkeloven er en succes" i: Amnesty International Medlemsblad nr. 1 2022
Høgh, Marie: "Fornuftens stemmer forsvinder fra LGBT+" i: Jyllands-Posten, 11. juni 2021
Jensen, Elisabeth Møller: "Med frihed, lighed og kærlighed kommer vi tættere på utopien om lige muligheder for alle" i: Politiken, 8. marts 2019
Marstal, Henrik m.fl.: "Er #MeToo en terrorbevægelse. Hvad er argumentet?" i: Berlingske Tidende, 19. oktober 2019
Stidsen, Marianne: "#MeToo er det åben samfunds nye fjende" i: Kristeligt Dagblad, 30. oktober 2019
Fagbøger:
Stidsen, Marianne (2023): "Forord" s. 9-17 i: Med lov skal land nedbrydes, Forlaget Hovedland
Dokumentarfilm:
BBC (2021): Hvem er det, du kalder fed?, uddrag af afsnit 1
DRTV (2024): Sexisme i Musikbranchen, afsnit 1
Nyhedsudsendelser:
DRTV: Horisont - I terapi mod hvidhed, 23. januar 2023
Satire:
DRTV (2023): Tæt på Sandheden med Jonathan Spang - Om samtykke
Kampagne:
Dansk Regnbueråd: 12 opgør med wokeness og kønsaktivisme i Danmark
Ordbogsopslag:
Opslag på ordet "Tildelt køn" i LGBT-ordbogen
Skønlitteratur:
Hagen, Christina (2019): uddrag af Korrekthedsbibelen, Gyldendal
Det faglige stof udgør samlet cirka 100 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN
|