Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Helsingør Gymnasium 1
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lasse Sandahl, Malene Bøggild Høymark
Hold 2022 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Medieforløb: Lommefilm
Titel 2 Novelleforløb (værk 1
Titel 3 FF3 - DHO
Titel 4 Mundtlighed og Den debatterende artikel
Titel 5 FF4 - Studietur DA og ID
Titel 6 Poesiens sprog (værk 2)
Titel 7 Folkeviser
Titel 8 Oplysningenstiden (værk 3)
Titel 9 Romantik
Titel 10 Romantisme
Titel 11 Dokumemtarfilm (værk 4)
Titel 12 Naturen i litteraturen
Titel 13 Skriftlighed - den reflekterende artikel
Titel 14 Det moderne gennembrud
Titel 15 Nyheder i et nyt medielandskab
Titel 16 Modernismer
Titel 17 Forløb#10
Titel 18 Forløb#18
Titel 19 Forløb#15
Titel 20 Forløb#14

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Medieforløb: Lommefilm

FAGLIGT FOKUS:
Det medemæssige perspektiv

Forløbet finder sted på én dag og afvikles i samarbejde med Lommefilm som en del af kampagnen 'Drik mindre, oplev mere'. Forløbet afholdes som en workshop, hvor undervisere fra Lommefilm kommer ud og underviser i, hvordan man udvikler, optager og redigerer en effektiv kampagnefilm.

Målet med dagen er, at eleverne, udover at blive bevidst om alkohols virkning på kroppen og konsekvenserne af alkoholindtag, får en kort indføring i:

- dramaturgiske principper og redskaber til idégenerering
- målgruppeanalyse
- storyboarding
- filmiske virkemidler og deres effekt
- redigerings- og optageprincipper.

MATERIALE:
Grundbog: "Håndbog til dansk", Systime (iBog)
Materiale fra Kræftens Bekæmpelse: "Drik mindre - oplev mere!" + "Fuld af liv" (Facebook-kampagne)
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Novelleforløb (værk 1

Novellegenren - fra begivenhed til minimalisme



Det litterære perspektiv primært og det sproglige perspektiv sekundært.

ANALYSEREDSKABER:
Genrekendetegn
Personkarakteristik
Fortæller og synsvinkel
Fremstillingsformer
Tematik og perspektivering

SKRIVNING:
Eksamensgenre: Den analyserende artikel - litterært fokus
Narrativ skrivning
Analyserende og fortolkende skrivning
Reflekterende skrivning i elektronisk logbog (google drev)
Læselog: Under læsningen (værklæsning)

MATERIALE:
Grundbog: Håndbog til dansk, Systime (i-bog)

Noveller:
Christian Winther: Skriftestolen (1843)
Tove Ditlevsen: Nattens Dronning (1952)
Naja Marie Aidt: Toriben og Maria (2006)
Karen Blixen: Ringen (1958)
Ernest Hemingway: Bjerge som hvide elefanter (1927) (verdenslitteratur)
Helle Helle: En stol for lidt (1996)
Helle Helle: Fasaner (1996)



VÆRK 1: Novellesamlinger
Selvvalgt værk i grupper - skriftlig afrapportering gennem læselog
- Dorthe Nors: Kantslag (2008)
- Naja Marie Aidt: Bavian (2006)
- Helle Helle: Rester (1996)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FF3 - DHO

FF3 - Dansk-historieopgave

Tema: Danmark i 1800-tallet: Industrialisering og det moderne gennembrud

Del 1) Dansk-historieforløbet - flerfagligt forløb med fagene dansk og historie (14 moduler)

Overordnet emne: Det moderne gennembrud & industrialisering

Eleverne arbejder i grupper á 4 med to temaer og præsenterer til sidste deres arbejde via PowerPoint, hvor de taler hen over deres slides, så hele klassen får et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Til hver periode udleveres grundbogsmateriale, overblik over perioden samt litterær tekst og historisk kilde.

Dansk baggrundsmateriale:
Alle elever har læst Georg Brandes: af Indledningen til emigrantlitteraturen samt afsnittene om "Det moderne gennembrud" og "Det folkelige gennembrud" i Litteraturens Veje.

Der arbejdes med nedenstående to temaer (opgaveformuleringer), og der er to grupper på to temaer, så hver gruppe har en sparringsgruppe.


TEMA 1: Arbejderklassen

Hvilken betydning havde industrialiseringen 1870-1900 for arbejderklassen, og hvordan kom det til udtryk i litteraturen i perioden?

- Redegør for arbejderklassens leve- og arbejdsforhold under industrialiseringen i perioden 1870-1900 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

- Foretag en kildekritisk analyse af Christian Christensens “Barndomserindringer om fattigdom i 1887” med fokus på beskrivelsen af arbejdsforholdene. Foretag en analyse og fortolkning af uddraget ”Den store kamp” af romanen Pelle Erobreren (1906) af Martin Andersen Nexø.

- Vurdér på baggrund af analyserne, hvilken betydning industrialiseringen havde for arbejderklassens levevilkår, og hvordan det blev skildret i litteraturen.


TEMA 2: Levevilkårene på landet

Hvordan var levevilkårene på landet og hvordan blev de skildret i dansk litteratur i perioden 1870-1900?

- Redegør for levevilkårene på landet i Danmark i perioden 1850-1900 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

- Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans novelle “Knokkelmanden” (1887) med fokus på hvordan levevilkårene på landet blev skildret i litteraturen. Foretag en kildekritisk analyse af Jeppe Aakjærs artikel “Et Karlekammer” og Carl Westergaards “Leder i Tyendebladet” (1907) med fokus på levevilkårene på landet og tyendes leveforhold og rettigheder.  

- Vurdér på baggrund af analyserne, hvilke årsager der medvirkede til en forbedring af levevilkårene, og om disse forbedringer satte sig i gennem i alle samfundslag under Det moderne gennembrud.


TEMA 3: Kvindernes rettigheder

Hvordan var kvindernes rettigheder i slutningen af 1800-tallet, og hvordan blev kvindernes rolle skildret i dansk litteratur i perioden?

- Redegør for kvindernes rettigheder i perioden med fokus på politiske rettigheder og på litteraturens interesse for kvindernes rolle i perioden.
Foretag en analyse og fortolkning af Herman Bangs “Den sidste balkjole” (1887) med fokus på novellens fremstilling af kvindens rolle i familie og samfund.

- Foretag en sammenlignende kildekritisk analyse af Johanne Meyers “Kvindens politiske valgret og valgbarhed” (1888) og Carl Plougs “I Landstinget om kommunal valgret til kvinder” (1888) med fokus på deres holdninger til kvindernes rettigheder, herunder valgret.

- Vurdér på baggrund af analyserne, hvilken betydning de politiske tiltag i perioden fik på kort og lang sigt for kvindernes rettigheder, samt hvordan litteraturen i Det moderne gennembrud sætter kønsproblematikken under debat.


Del 2)
Skriveforløb i dansk med Maria. Antal moduler: 3. Skrivemodul i historie med Mathias. Antal moduler: 1.
Som optakt DHO'en arbejder eleverne med skriveprocessens faser. I de forskellige faser stifter eleverne bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave.

Del 3) DHO
DHO skrives i par. Parrene vælger en af nedenstående temaer:


Opgaveformulering 1: Forfatningskampen

Problemstilling = Overordnet spørgsmål:
Hvornår blev Danmark et demokrati, og hvordan blev udviklingen skildret i litteraturen?

Redegørelse
Redegør for baggrunden for forfatningskampen med fokus på de politiske uenigheder samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans “Illum Galgebakke” (1890) med fokus på novellens skildring af provisorietiden.
Foretag en sammenlignende kildekritisk analyse af “Det forenede Venstre og Folketingets krav om parlamentarisme” (1873) og “J.B.S Estrup om grundlovsforslag i Rigsrådets Landsting” (1865) med fokus på deres holdninger til parlamentarisme.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen årsager og drivkræfter bag den danske demokratisering og hvordan det blev skildret i litteraturen i perioden.


Opgaveformulering 2: Sædelighedsfejden
Problemstilling = Overordnet spørgsmål: Hvilken betydning havde debatten om kønsrollerne for dansk litteratur i perioden 1870- 1900?

Redegørelse
Redegør for kønsrollerne i borgerskabet i perioden 1850-1900 med fokus på Sædelighedsfejden og redegør for Sædelighedsfejden i dansk litteratur.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Elisabeth Grundtvigs foredrag “Nutidens Sædelige Lighedskrav” (1887) og Georg Brandes indlæg “Engle” (1887) med fokus på de synspunkter der prægede debatten om sædeligheden. Foretag en analyse og fortolkning af Amalie Skrams “Karens Jul” (1885).

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen, hvilken rolle debatten om kønsroller spillede i perioden og hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i perioden.


Opgaveformulering 3: Arbejderklassen
Problemstilling = Overordnet spørgsmål: Hvilken betydning fik arbejderklassen og socialismen for Danmark og for dansk litteratur i perioden 1870-1900?

Redegørelse
Redegør for baggrunden for Slaget på fælleden i 1872 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Louis Pios “Maalet er fuldt” (1872) samt et uddrag af “Det socialdemokratiske arbejderpartis 1888-program” (1888) med fokus på de politiske målsætninger. Foretag en analyse og fortolkning af Holger Drachmanns “Engelske Socialister” (1871) med fokus på skildringen af arbejderen.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen, hvilken betydning Slaget på Fælleden fik på kort og lang sigt for arbejderbevægelsens politiske kamp i Danmark, og hvordan det afspejler sig i litteraturen i perioden.


Yderligere til del 3:
I DHO arbejde vi med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering.
Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål.
Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia.
Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mundtlighed og Den debatterende artikel

FAGLIGT FOKUS:
Det sproglige perspektiv


Indhold og faglige begreber:
- Talen som genre: lejlighedstalen, den politiske tale og den informative tale
- Kommunikationsmodellen
- Retorik og argumentation
- Sproglige virkemidler


Skriftlighedsfokus: Den debatterende artikel. Processkrivning med fokus på den personlige skriverstemme og arbejde med debatindlæg.  Eleverne skriver deres egne taler for at øve brugen af retoriske og argumentatoriske virkemidler.  

MATERIALE:
- Grundbog: "Håndbog til dansk", Systime (i-bog)
-  ”Ich bin Berliner” Kennedy’s tale i Berlin (1963)
- Thomas Vinterberg: Festen (1998) uddrag   
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 FF4 - Studietur DA og ID

FF4 med dansk og idræt (studietur)

Case: Aktiv kulturferie i Leipzig

Overordnet spørgsmål:

Hvad er mulighederne for en fysisk aktiv kulturferie i Leipzig, og hvordan formidles dette overbevisende i en kampagnefilm?       

Fagligt fokus på kampagnefilmens virkemidler, herunder fakta- og fiktionskoder.

Produkt: Eleverne har i 4 mandsgrupper udarbejdet en kampagnefilm med afsæt i det ovenstående spørgsmål. Filmen har en længde af ca. 5-7 min
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Poesiens sprog (værk 2)

Fagligt fokus: sprog og litteratur (værk 2)

Indhold og faglige begreber:
Forløb om poesi og lyrik med særlig opmærksomhed på forskellen mellem det poetiske sprog (den poetiske funktion i sproget) og hverdagssproget (referentielt sprog). Naturligt indgår en indføring i og repetition af poesiens virkemidler såsom rytme, metrik og især billedsprog og metaforik, som forløbet indledningsvis går i dybden med. Det teoretiske materiale i forløbet hentes primært i Digtbogen af Susan Mose og Ole Ravn. Undervejs i forløbet akkompagneres teorien med diverse skriveøvelser.

Primær litteratur:

Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Ambrosius Stub: "Den kedsom vinter gik sin gang" (1771)
Benny Andersen: "På det tørre" (1962)
Hans Adolf Brorson: "Den yndigste rose" (1732)
J.P Jacobsen: "Marine" (1875)
Thomas Kingo: "Morgensang" (1674)
Ole Sarvig: "Husene"  (1948) og "Tankestille" (1948)
Michael Strunge: "Den hæslige by" (1981) og "Plasticsolen" (1981)
Emil Aarestrup: "Nordexpeditionen" (1838)
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station" (1904) (kanon)
Michael Radford: "Postbudet" (1996) (uddrag)
Yahya Hassan: "Digte" (2013) (værk, digtsamling)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Folkeviser

Perspektiv: sprog og litteratur

Indhold og faglige begreber:
Indkredsning af folkevisens forskellige undergenrer dog med fokus på tryllevisen og dens symbolske skildring af overgangen fra barn til voksen. Gennemgang af folkevisens virkemidler og stilistiske karakteristika. I perspektiverende øjemed indgår filmen Kundskabens træ, der ligeledes tematiserer overgangen fra barn til voksen. Afsluttende skriver elevernes deres egen tryllevise.

   

Primær litteratur:
Harpens kraft
Germand Gladensvend
Niels Malmros: Kundskabens træ (1981)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysningenstiden (værk 3)

Perspektiv: medier og litteratur

Forløb om Oplysningstiden. Vi har arbejder med filmen, En kongelige affære  af Nikolaj Arcel og indkredser oplysningstidens tanker om at frigøre individet fra sine lænker med fornuften som middel. I dette korte forløb arbejdes også med en tekst af Ludvig Holberg, nemlig : "Om den naturlige Lighed mellem alle mennesker" samt Emanuel Kant: "Hvad er oplysning".

Primær litteratur:
Nikolaj Arcel: En kongelige affære (medieværk) (2012)
Ludvig Holberg: "Epistel 395" (1716) (kanon)
Emanuel Kant: "Hvad er oplysning" (1784)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantik

Perspektiv: litteratur og sprog

Indhold og faglige begreber:
Forløb om romantikken. Vi arbejder med nogle af romantikkens vigtige tekster og tager centrale begreber og strømninger under behandling fx universalromantikkens monisme over for nyplatonismes dualisme. Ligeledes tages nationalromantikken under behandling med perspektivering til nutiden. Sprogligt fokuseres på romantikkens stilistiske karakterisika, herunder periodens forkærlighed for besjælingen. Forløbet understøttes undervejs af diverse kreative skriveøvelser.

Primær litteratur:
Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1803) (kanon)
Adam Oehlenschläger: "Fædrelandssang" (1819) (kanon)
N.F.S Grundtvig: Langt højere bjerge (kanon) (1820) (kanon)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romantisme

Fagligt perspektiv: litteratur og sprog

Vi kigger i dette forløb på på romantismens stille opgør med romantikkens idealisme og ophøjede skønmaleri og den begyndende opmærksom på og foregribelse af modernistiske temaer: interessen for menneskets skyggesider og splittelse jf. Dobbeltgængermotivet i H.C. Andersens "Skyggen" og skildringen af drift og erotik hos Emil Aarestrup.
Forløbet understøttes undervejs af diverse kreative skriveøvelser.



Primær litteratur:

St. St. Blicher: "Sildig opvaagnen" (værk) (1828)
H.C. Andersen: "Skyggen" (kanon) (1847)
Emil Aarestrup: "Paa Bjerget" (1838)
Emil Aarestrup: "Paa Sneen" (1838)
Emil Aarestrup "Angst" (1838)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dokumemtarfilm (værk 4)

Fagligt fokus: medier

Indhold og faglige begreber:
Vi arbejder med dokumentarfilmen som genre. Vi arbejder med centrale begreber til bestemmelse af typer af dokumentarfilm og fortælleformer og med næranalyse af citater fra forskelligartede dokumentarer. Forløbet rummer et medieværk i form af dokumentaren "Armadillo". Eleverne træner deres evne til at:

- analysere forskelle mellem fakta og fiktion

- redegøre for de forskellige autenticitetsmarkører og  hvilken effekt de har i en given produktion

- redegøre for tre af dokumentarens forskellige fortælleformer: autoritativ, observerende, deltagende

- diskutere etik og manipulation i forbindelse med dokumentarproduktioner


Materiale:
Afsnit om dokumentarfilmen i Håndbog til dansk, Ole Schultz Larsen
Armadillo (2012) Janus Metz Petersen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Naturen i litteraturen

I forløbet undersøger vi menneskets forhold til og syn på naturen med afsæt i begreberne: antropocentrisk, harmonisk og dissonantisk natursyn.
Vi læser "Havbrevene" som værk".

Forløbet inddrager alle tre perspektiver.

De centrale spørgsmål, forløbet behandler:
- Hvilke forskellige naturopfattelser findes, og hvad fortæller de om menneskets forhold til naturen?
- Hvordan bliver disse naturopfattelser fremstillet i litteraturen?
- Hvad kendetegner klimalitteratur, og hvorfor er klimalitteratur opstået som litterær bølge i 2010'erne?
- Hvordan bliver forholdet mellem menneske og natur fremstillet i klimalitteraturen?
- Hvilket potentiale har litteraturen i forhold til at bevidstgøre mennesket og gøre det i stand til at handle i de økologiske kriser, vi befinder os i?  

Centrale begreber:
Antropocentrisk natursyn, harmonisk natursyn, dissonantisk natursyn , Klimalitteratur. Herudover et kig tilbage til universalromantikkens natursyn (organismetanke og panteisme).

Baggrundslæsning:
Uddrag af: Sidsel Toft Christensen og Ivar Lærkesen. Naturhistorier - En litteraturhistorisk temabog. Dansklærerforeningens forlag, 2016.

Materiale:
Michael Strunge: Plasticsolen. (1981)
Per Højholt: Den tydelige solsort
Theis Ørntoft: uddrag af "Digte 2014" (2014)

Værklæsning: Siri Ranva Hjelm Jacobsen: "Havbrevene" (2018)
Maleri: Breughel - Landscape with the fall of Icarus_rotated.pdf  
Uddrag af Ovids metamorfoser. På dansk ved Otto Steen Due, 2005.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Skriftlighed - den reflekterende artikel

Forløb med fokus på stilladsering af den reflekterende artikel. Fokus på den personlige stemme, samt at skrive reflekterende.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det moderne gennembrud

Et forløb om det moderne gennembruds tankegange og litterære genrer, herunder kritisk realisme, impressionisme og naturalisme. Fokus har til dels ligget på kvindernes rolle i perioden, både i kunsten og i litteraturen.


Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund


Baggrund:
Ole Schultz Larsen. Håndbog til litteraturhistorien. Systime, 2022. Uddrag af kapitlet "Det moderne gennembrud".
Lærerfremstillet ark om Det naturalistiske drama og Henrik Ibsen.

Litteratur:
Henrik Pontoppidan. Et grundskud. 1887.
Herman Bang. Impressionisme - en lille replik.
Herman Bang. Foran Alteret. 1880.
Værklæsning. Henrik Ibsen. Et dukkehjem. 1879. (værk)
Erna Juhl Hansen. En konfirmand. 1885.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Nyheder i et nyt medielandskab

Nyhedsformidling i det polyfaktuelle samfund.

Forløbet fokuserer på journalistik i det polyfaktuelle samfund. I første halvdel af forløbet arbejdes med nyhedsartiklen og den fortællende journalistik som genre, herunder new journalism og featuren. I forløbets anden halvdel rettes fokus mod de udfordringer, som nyhedsjournalistikken oplever i dag, herunder det polyfaktielle samfund, influencere som gatekeepers, ekkokamre og fake news.
I forløbet arbejdes med journalistik i trykte og elektroniske medier. Derudover skal  eleverne selv skal skrive journalistiske artikler og andre skriveøvelser.
Forløbet dækker primært det mediemæssige område, men berør også det sproglige i analysen af særligt den fortællende journalistik og fiktionaliserede nyheder.

Centrale begreber: Nyhedstrekanten, Nyhedskriterierne, nyhedsartiklens ydre komposition, det journalistiske sprog, fakta- og fiktionskoder, new journalism, feature, den tredje fortællemåde, ekkokamre, det polyfaktuelle samfund og filterbobler, forskellige typer af fiktionaliserede/falske nyheder.     


Faglige mål:
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Materiale:
Teori:
Schultz Larsen, Ole: 'Kap. 5.1 Avisjournalistik' i Håndbog til dansk: 28 ns.
Borker, Lisbeth m.fl.: "Avisreportagens udvikling", i Avisreportagen fra Cavling til Sabroe (2001): 10 ns,
Petersen og Larsen. Dig og digital dannelse i dansk. Systime, 2021. 15 ns.



Nyhedsartikel:
Hundevenligt nytår: 223 hunde (og deres ejere) er tjekket ind på lydisolerede hotelværelser. DR.dk. D.31.12.19.
Herman Bang: Branden (1884)
Kristiansborg Slots Brand (1884)
Morten Sabroe: Ondskabens nat (1988)
Hanne Mølby Henriksen. Bruderov. Weekendavisen, (26/8-2005).

Andre tekster:
Om Sabroe og New Journalism: https://www.abc247.dk/new-journalism  
Uddrag fra artiklen: På Zetland bruger vi ikke nyhedskriterier. Så her er, hvordan vi vælger vores historier
Skrevet af Kirstine Dons Christensen, Zetland.dk  d. 22. marts 2019. Link: https://www.zetland.dk/historie/s8qDgzzk-me7EkAqW-0a95a
HCA: Den lille pige med svovlstikkerne (1846)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Modernismer

Forløb med fokus på forskellige genrer inden for modernismen. Forløbet gennemgår forskellen de forskellige undergenrer inden for modernisme, herunder tidlig modernisme, ekspressionisme, Heretica-modernisme, konfrontationsmodernisme og 80'er-modernisme.

Fokus ligger på de forskellige retningers særtræk og litteraturhistoriske kontekst, samt på analyse og fortolkning.

Faglige mål:
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund


Primær litteratur:
Martin Andersen Nexø. Brodermorderen, 1926 - læst som eksempel på realisme, som et modstykke til modernismen.
Johannes v. Jensen, En frokost. 1906
Tom Kristensen. Det blomstrende slagsmål. 1920
Martin A. Hansen. Agerhønen. 1947.
Peter Seeberg. Patienten. 1962
Klaus Rifbjerg, Livet i badeværelset. 1960.
Michael Strunge, Natmaskinen, 1981.


Supplerende materiale: Håndbog til litteraturhistorien samt læreroplæg.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#18

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#15

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Forløb#14

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer