Holdet 2022 HI/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Helsingør Gymnasium 1
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Pernille Frydendal Aarenstrup Launbjerg
Hold 2022 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Folkedrab
Titel 2 FF3: Danmark i 1800-tallet (DHO)
Titel 3 Forløb 2: Det gamle Grækenland
Titel 4 Forløb 3: Sygdomshistorie
Titel 5 Forløb 4: Samurai
Titel 6 Forløb 5: Forbrydelse og Straf
Titel 7 Forløb 6: Den Store Krig
Titel 8 Forløb 7: Danmarks Besættelse
Titel 9 Forløb 8: Den Kolde Krig
Titel 10 Forløb 9: De uønskede
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Folkedrab

OM FORLØBET:
Hvad er et folkedrab? Hvordan opstår folkedrab? Hvordan gennemføres folkedrab? Hvem er ofrene? Hvem er gerningsmændene? Hvordan reagerer det internationale samfund på folkedrab? Kan folkedrab tilgives?
I dette forløb stiller vi skarpt på folkedrab i det 20. århundrede. Forløbet har et europæisk og globalt perspektiv, og undervisningen organiseres med forskellige arbejdsformer, når vi skal analysere, reflektere, formulere spørgsmål til historien, søge information, besvare historiske problemstillinger og formidle historie.

Halvdelen af forløbet har fokus på de danske jøder.
Da forløbet er elevernes første møde med historie i gymnasiet, bruges de to første moduler på historiefagets identitet og metode.

Hovedvægt: Perioden efter 1900.

FAGLIGE MÅL:
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Globalisering.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.
- Holocaust og andre folkedrab

Fremstillingsmateriale:
FREMSTILLINGSTEKST: Hassing og Vollmond: Fra fortid til historie, kapitel 2, s. 28-33, Colombus, 2019
FREMSTILLINGSTEKST:Peter Frederiksen: Det tredje rige, 1998, s. 74-79
FREMSTILLINGSTEKST: Før folkedrabet: Antisemitiske fjendebilleder, inddeling af mennesker i racer og eksklusion. Fra: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion
FREMSTILLINGSTEKST: Hvad er folkedrab? Fra: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
FREMSTILLINGSTEKST: FN's folkedrabskonvention. Fra: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention  
FREMSTILLINGSTEKST: Wannsee-konferencen. Fra: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/wannsee-konferencen
FREMSTILLINGSTEKST: Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943/
FREMSTILLINGSTEKST: Hvordan kunne de gøre det? – moral og intention hos gerningsmænd under Holocaust (uddrag). Fra: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-3

Kilder:
TEKST: Jødernes ”forbrydelser”. Overskrifter i en SS-brochure til ideologisk opdragelse. Her efter Hofer. s. 34 f.(Fra Theidecke, Magtens Ansigter, Pantheon, 2001, s. 197-198)
BILLEDE: Der ewige Jude
TEKST: FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne, 1948. Fra: http://www.unric.org/da/menneskerettigheder/15
TEKST: ”Zions Vises Protokoller”, udgiver: S. Nilus, oversættelse: Aage H. Andersen, forlaget ”Den ny tid”, København, Charlottenlund, 1940.
TEKST: Lov om jøders pligt til at bære armbånd med Davidsstjerne. Oversat til dansk fra ”Documents on the holocaust”, Arad, Yitzhak, 1999, University of Nebraska Press, s. 178.
TEKST: “Stjernen” - Uddrag fra Victor Klemperers bog LTI - Det Tredje Riges sprog.
TEKST: Nürnberg-lovene. Fra: ”Documents on the holocaust”, Red. Arad, Yitzhak, 1999, University of Nebraska Press, s. 76. + “Vejen til Auschwitz”, Lammers, Karl Christian, Gyldendal Uddannelse, 2000, s. 58. Uddrag fra Nürnberg-lovene som de oprindeligt blev trykt i Reichsgesetzblatt (svarende til Rigsdagstidende i Danmark). Uddraget omhandler ret til medborgerskab i Det Tyske Rige.
TEKST: Beretning fra interneret jøde efter Krystalnatten. Fra: Benz, Wolfgang, ”Die Juden in Deutschland 1933-1945”, München 1996. Oversat til dansk i Lammers, Karl Christian, “Vejen til Auschwitz”, Gyldendal Uddannelse, 2000, s. 71.
TEKST: Wannseekonferencen januar 1942, Eichmanns protokol. Citeret fra “Vejen til Auschwitz”, Lammers, Karl Christian, Gyldendal Uddannelse, 2000, s. 83. Oversat fra: K. Pätzold, Tagesordnung: Judenmord, Metropol Verlag, Berlin.
KILDEOPGAVE - Diskuter ansvar og skyld hos enkeltindivider, ”tilskuerne” og det tyske folk:
A) Enkeltpersoner:
Tekst 1. Oversat fra: Raul Hillbergs "Perpetrators, Victims, Bystanders. The Jewish Catastrophe 1933-1945", s. 26. Vidneudsagnet er fra den tidligere vagt i udryddelseslejren Sobibor, Werner Dubois, under Sobibor-retssagen i Vesttyskland.
Tekst 2.  Oversat fra: Yitzhak Arad "Belzec, Sobibor, Treblinka: The Operation Reinhard Death Camps", (Indianapolis: Indiana University Press, 1987), s. 192. En af de øverste SS-folk i Sobibor, Karl Frenzel, forsvarede sine gerninger i udryddelseslejren på følgende vis. Udsagnet er fra Sobibor-retssagen, hvor han fik livsvarigt fængsel. Han blev dog løsladt midt i 1980'erne.
Tekst 3. Oversat fra: Omar Bartov (red.) "The Holocaust: Origins, Implementation, Aftermath", s. 194. Uddrag af Einsatzgruppe-medlem Felix Landau's dagbog, den 12. juli 1941.
B)  "Tilskuerne":
Tekst 1. Oversat fra: Yitzhak Arad "Belzec, Sobibor, Treblinka: The Operation Reinhard Death Camps", (Indianapolis: Indiana University Press, 1987), s. 69. Den polske lokomotivfører, Stefan Kirsz, kørte jøder til udryddelseslejren Belzec.
Tekst 2. Oversat fra: E. Klee m.fl. (red.) "Schöne Zeiten: Judenmord aus der Sicht der Täter und Gaffer", s. 35f. Øjenvidneberetning fra pogromen i Kaunas, den 27. juni 1941.
C) Det tyske folk:
Hitlers villige drabsmænd - ganske almindelige tyskere. Oversat fra: Daniel J. Goldhagen "Hitler's Willing Executioners. Ordinary Germans and the Holocaust" (USA, 1996), s. 6.
Bødler og gerningsmænd under Holocaust var ganske almindelige mænd. Oversat fra: Christopher R. Brownings "Ordinary Men. Reserve Police Battalion 101 and the Final Solution in Poland" (New York, 1998, 1. udgave 1992), s. 188-189.


Supplerende materiale:
PODCAST: Wannsee-konferencen - historiens mest fatale møde. DR. Kampen om historien (24/1 2023) [57 minutter]
FILM: Danske jøder i Hitlers fangenskab. DRK (2015) [59 minutter] [https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=40&search=emneord:%20Theresienstadt&orderby=title&SearchID=4515fc1d-9675-47aa-97a7-da7e5916218d&index=5


Omfang:
Ca. 65 sider + div. film.
11 moduler

Forløbet opgives til eksamen:



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FF3: Danmark i 1800-tallet (DHO)

Forløbet opgives ikke til eksamen.

FAGLIGT FOKUS:

Det litterære perspektiv

FF3: Skriveforløb, DHO-forløb og DHO-skrivning

Tema: Danmark i 1800-tallet: Industrialisering og det moderne gennembrud

Del 1) Dansk-historieforløbet - flerfagligt forløb med fagene dansk og historie (14 moduler)

Overordnet emne: Det moderne gennembrud & industrialisering

Eleverne arbejder i grupper á 4 med to temaer og præsenterer til sidste deres arbejde via PowerPoint, hvor de taler hen over deres slides, så hele klassen får et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Til hver periode udleveres grundbogsmateriale, overblik over perioden samt litterær tekst og historisk kilde.

Dansk baggrundsmateriale:
Alle elever har læst Georg Brandes: af Indledningen til emigrantlitteraturen samt afsnittene om "Det moderne gennembrud" og "Det folkelige gennembrud" i Litteraturens Veje.

Der arbejdes med nedenstående to temaer (opgaveformuleringer), og der er to grupper på to temaer, så hver gruppe har en sparringsgruppe.


TEMA 1: Arbejderklassen

Hvilken betydning havde industrialiseringen 1870-1900 for arbejderklassen, og hvordan kom det til udtryk i litteraturen i perioden?

- Redegør for arbejderklassens leve- og arbejdsforhold under industrialiseringen i perioden 1870-1900 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

- Foretag en kildekritisk analyse af Christian Christensens “Barndomserindringer om fattigdom i 1887” med fokus på beskrivelsen af arbejdsforholdene. Foretag en analyse og fortolkning af uddraget ”Den store kamp” af romanen Pelle Erobreren (1906) af Martin Andersen Nexø.

- Vurdér på baggrund af analyserne, hvilken betydning industrialiseringen havde for arbejderklassens levevilkår, og hvordan det blev skildret i litteraturen.


TEMA 2: Levevilkårene på landet

Hvordan var levevilkårene på landet og hvordan blev de skildret i dansk litteratur i perioden 1870-1900?

- Redegør for levevilkårene på landet i Danmark i perioden 1850-1900 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

- Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans novelle “Knokkelmanden” (1887) med fokus på hvordan levevilkårene på landet blev skildret i litteraturen. Foretag en kildekritisk analyse af Jeppe Aakjærs artikel “Et Karlekammer” og Carl Westergaards “Leder i Tyendebladet” (1907) med fokus på levevilkårene på landet og tyendes leveforhold og rettigheder.  

- Vurdér på baggrund af analyserne, hvilke årsager der medvirkede til en forbedring af levevilkårene, og om disse forbedringer satte sig i gennem i alle samfundslag under Det moderne gennembrud.


TEMA 3: Kvindernes rettigheder

Hvordan var kvindernes rettigheder i slutningen af 1800-tallet, og hvordan blev kvindernes rolle skildret i dansk litteratur i perioden?

- Redegør for kvindernes rettigheder i perioden med fokus på politiske rettigheder og på litteraturens interesse for kvindernes rolle i perioden.
Foretag en analyse og fortolkning af Herman Bangs “Den sidste balkjole” (1887) med fokus på novellens fremstilling af kvindens rolle i familie og samfund.

- Foretag en sammenlignende kildekritisk analyse af Johanne Meyers “Kvindens politiske valgret og valgbarhed” (1888) og Carl Plougs “I Landstinget om kommunal valgret til kvinder” (1888) med fokus på deres holdninger til kvindernes rettigheder, herunder valgret.

- Vurdér på baggrund af analyserne, hvilken betydning de politiske tiltag i perioden fik på kort og lang sigt for kvindernes rettigheder, samt hvordan litteraturen i Det moderne gennembrud sætter kønsproblematikken under debat.


Del 2)
Skriveforløb i dansk med Maria. Antal moduler: 3. Skrivemodul i historie med Mathias. Antal moduler: 1.
Som optakt DHO'en arbejder eleverne med skriveprocessens faser. I de forskellige faser stifter eleverne bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave.

Del 3) DHO
DHO skrives i par. Parrene vælger en af nedenstående temaer:


Opgaveformulering 1: Forfatningskampen

Problemstilling = Overordnet spørgsmål:
Hvornår blev Danmark et demokrati, og hvordan blev udviklingen skildret i litteraturen?

Redegørelse
Redegør for baggrunden for forfatningskampen med fokus på de politiske uenigheder samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans “Illum Galgebakke” (1890) med fokus på novellens skildring af provisorietiden.
Foretag en sammenlignende kildekritisk analyse af “Det forenede Venstre og Folketingets krav om parlamentarisme” (1873) og “J.B.S Estrup om grundlovsforslag i Rigsrådets Landsting” (1865) med fokus på deres holdninger til parlamentarisme.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen årsager og drivkræfter bag den danske demokratisering og hvordan det blev skildret i litteraturen i perioden.


Opgaveformulering 2: Sædelighedsfejden
Problemstilling = Overordnet spørgsmål: Hvilken betydning havde debatten om kønsrollerne for dansk litteratur i perioden 1870- 1900?

Redegørelse
Redegør for kønsrollerne i borgerskabet i perioden 1850-1900 med fokus på Sædelighedsfejden og redegør for Sædelighedsfejden i dansk litteratur.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Elisabeth Grundtvigs foredrag “Nutidens Sædelige Lighedskrav” (1887) og Georg Brandes indlæg “Engle” (1887) med fokus på de synspunkter der prægede debatten om sædeligheden. Foretag en analyse og fortolkning af Amalie Skrams “Karens Jul” (1885).

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen, hvilken rolle debatten om kønsroller spillede i perioden og hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i perioden.


Opgaveformulering 3: Arbejderklassen
Problemstilling = Overordnet spørgsmål: Hvilken betydning fik arbejderklassen og socialismen for Danmark og for dansk litteratur i perioden 1870-1900?

Redegørelse
Redegør for baggrunden for Slaget på fælleden i 1872 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Louis Pios “Maalet er fuldt” (1872) samt et uddrag af “Det socialdemokratiske arbejderpartis 1888-program” (1888) med fokus på de politiske målsætninger. Foretag en analyse og fortolkning af Holger Drachmanns “Engelske Socialister” (1871) med fokus på skildringen af arbejderen.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen, hvilken betydning Slaget på Fælleden fik på kort og lang sigt for arbejderbevægelsens politiske kamp i Danmark, og hvordan det afspejler sig i litteraturen i perioden.


Yderligere til del 3:
I DHO arbejde vi med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering.
Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål.
Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia.
Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 2: Det gamle Grækenland

OM FORLØBET:
Forløbet indledtes med en generel introduktion til Det antikke Grækenland og bystatens (Polis) etablering. Her blev bystaten defineret, herunder den politiske, økonomiske og sociale udvikling - altså en overordnet beskrivelse af bystaternes styreformer, forholdet mellem moderby og koloni, samt Borgerens rettigheder og forpligtelser.    

Derudover blev der sat fokus på Klassisk tid (500-300 fvt.), hvor eleverne mere indgående gik i dybden med sociale og politiske forhold i Athen/Sparta.

Eleverne så også nærmere på moderne opfattelser af det Athenske demokrati og dets forbindelse til i dag.

Forløbet blev afsluttet med en gennemgang af græsk kultur, lægevidenskab og hellenismen.

Hovedvægt: Perioden før 500 e.v.t.

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som  historieskabt og historieskabende

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.

Fremstillingsmateriale:
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 24-26 + 29 + 249.
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime, 2016, s. 12-18
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, s. 33-37 (uddrag) Columbus, 2019
FREMSTILLINGSTEKST: Athens demokrati, Spartas
aristokrati. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime (online), 2023
- FREMSTILLINGSTEKST: Græsk kultur. [sammensatte uddrag]:
- Græsk mytologi; Teater og skuespil. Fra: www.denstoredanske.lex.dk;
- Skole og uddannelse; Filosofi; Græsk kunst. Fra: Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019;
- Hellenismen. Fra: religion.dk.

Kilder:
- Herodot om oraklet i Delfi
- Uddrag af Oikonomikos: Xenofon om kvinden
- Uddrag af Statslære: Aristoteles om slaver
- Uddrag af Thukydids gengivelse af Perikles' “Gravtale" 431 f.v.t. til 430 f.v.t.. Fra: Aksel Damsgaard-Madsen: Det Athenske Demokrati. Gjellerup, 1974. sp. 91-93.
- Uddrag af "Athenernes statsforfatning”/ “Den gamle oligark”. Fra: Aksel Damsgaard-Madsen: Det Athenske Demokrati. Gjellerup, 1974. sp. 127-128.

Supplerende materiale:
- Artikel: Det antikke Athen gav os ikke demokratiet, Niels Ebdrup, videnskab.dk, 2010; https://videnskab.dk/kultur-samfund/det-antikke-athen-gav-os-ikke-demokratiet/
- ARTIKEL: Antikkens lægevidenskab. Fra: https://videnskab.dk/krop-sundhed/antikkens-laegevidenskab/

Omfang:
Ca. 40 sider
7 moduler

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 3: Sygdomshistorie

OM FORLØBET:
I forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige epidemiudbrud i historien, fra de nyopdagede koppeudbrud i Vikingetiden til AIDS-epidemiens hærgen. Ved hver epidemi har der været fokus på at undersøge udviklingen i behandlings- og forklaringsmodeller på sygdommenes udbrud, og forløbet har dermed også givet eleverne en bred forståelse for udviklingen i verdenshistorien med f.eks. nedslag på kulturmødet mellem spaniere og aztekere, enevældens centralisering af magten og tabuiseringen omkring AIDS (for at nævne nogle nedslag).
Eleverne er i forløbet også blevet trænet i at kunne sammenligne de forskellige epidemiudbrud med hinanden og på den måde, kunne dokumentere udvikling inden for f.eks. guds- og menneskesyn.
Samtidig er eleverne blevet trænet i at se sammenhængen mellem den historiske udvikling og vores nutid, fordi der hele tiden er blevet trukket linjer op til håndteringen af corona-pandemien.
I løbet af forløbet har eleverne arbejdet med forskellige arbejdsformer, bl.a. gruppearbejde, individuelle skriveøvelser og kreative opgaver. Hvert nedslag i historien er funderet i kilder til samtiden.

Forløbet har hovedvægt på tiden mellem 1500-1900.


Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Globalisering.



FREMSTILLINGSMATERIALE:
Nedenstående materiale er inddelt efter de behandlede sygdomme i forløbet. De er opstillet i den rækkefølge, eleverne har arbejdet med dem.

Kopper i vikingetiden
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 27, 39, 43-45
- “Kopper var med al sandsynlighed udbredt i vikingetiden, afslører banebrydende DNA-analyser”.  https://videnskab.dk/kultur-samfund/kopper-var-med-al-sandsynlighed-udbredt-i-vikingetidens-nordeuropa-afsloerer (Uddrag)
- “Kopper”, HistorieLab. https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/kopper/

Den Sorte Død
- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 120-122 + 124-125 + 129-131.
- Kanthavanam, Bas: Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s. 12 + 21-23 + 25-26
- Kanthavanam, Bas: Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s. 75-76 + 79-81 + 26-28.

Kopper i Mellemamerika
- ”Historiens værste år, 1520”, artikel af Jeanette Varberg og Poul Duedahl, 2020.  https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/historiens-vaerste-aar-1520-kopper-tyfus-og-pest-draebte-det-meste-af-to-kontinenter
- Ohrt, Thomas: De store opdagelser, Systime, 2001, s. 7-10

Pesten i 1711
- Pesten i Helsingør https://helsingorleksikon.dk/index.php/Pest_i_Helsing%C3%B8r - .
- Brøndum, Kristian: Pestens tid – Sygdom, samfund og behandling, 1100-1711, Columbus, 2021, s. 150-152 + 154.
- Kanthavanam, Bas: Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s. 85-86 + 90-91.

Kolera
- Død & Diagnose. “Kolera”. Podcast af Medicinsk Museion, 2019. https://www.museion.ku.dk/en-dodsyg-podcast/
- “Koleraepidemien i København 1853”, Faktalink. https://faktalink.dk/titelliste/koleraepidemien-i-kobenhavn-1853 -  
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 159-64
- Varberg, Jeanette og Poul Duedal: Den fjerde rytter, Gads Forlag, 2020, s. 89-92.

Den spanske syge
- Økonomisk krise og statsregulering.
https://danmarkshistorien.dk/perioder/verdenskrigsepoken-1914-1945/oekonomisk-krise-og-statslig-regulering
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-spanske-syge-1918-1920/ (Podcast. Afspilleren ligger nederst på siden).     

HIV/AIDS
- “Aberne gav os HIV”, Videnskab.dk, 2008. (uddrag givet til eleverne)https://videnskab.dk/krop-sundhed/aberne-gav-os-hiv
- “AIDS-epidemien i Danmark” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aids-epidemien-i-danmark-ca-1981-1996
- “Historien om AIDS” episode 2, 2007. (dokumentar) https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=030711112000


KILDER:
Nedenstående kilder er inddelt tematisk, ligesom fremstillingsmaterialet:

Kopper i vikingetiden:
- “Popos Jernbyrd”s. 46 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- “Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen”, s. 46 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.

Den Sorte Død:
- Boccaccio, Giovanni (2019): Dekameron, bind. 1, på dansk ved Thomas Harder, red. Lausten, P.S & Toftegaard, A. Hoff & Poulsen. (uddrag)
Fra: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/3-pest/  (besøgt 30.04.2024)
Eleverne fik udleveret et kildesæt med titlen ”Årsag og syndebukke”
- Planeternes stilling og pesten
I 1363 skrev den franske læge Guy de Chauliac om pesten.
(Kilde: Edward Grant (red.): A Source Book in Medieval Science. 1974)
- Jordskælv
Agidius Tschudi (1505-1572) var en historiker og politiker. I Chronicron Helveticum fra omkring 1560 skrev han om Den sorte Død midt i 1300-tallet.
(Kilde: Keenan Booker: Kicked Out of Heaven. The Untold History of the White Races Cir. 700-1700 a.d. 2016).
- Guds straf
I 1348 skrev lederen af et kloster i Canterbury.
(Kilde: Ian Dawson: Medicine through Time. C. 1250-present. 2020).

Kopper i Mellemamerika:
- Cortes’ breve til den spanske konge, 1520-22 (uddrag fundet i Opdaget? af Jesper Nielsen, Columbus, 2019. S. 87-90).
- Sahagúns store værk om aztekerne, 1578-79 (uddrag fundet i Opdaget? af Jesper Nielsen, Columbus, 2019. S. 92-93).
- Et aztekisk digt om erobringen, 1528 (uddrag fundet i Opdaget? af Jesper Nielsen, Columbus, 2019. S. 96).

Pesten i 1711:
- Christian 4. Pestforordning, 1625 (uddrag) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-4s-pestforordning-1625/#:~:text=Den%2015.%20januar%201625%20udstedte%20Christian%204.%20%28f%C3%B8dt,forbindelse%20med%20den%20danske%20deltagelse%20i%20Tredive%C3%A5rskrigen%20%281618-1648%29.

Kolera i København:
- Billede: København 1839 https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/91515
- Satiretegninger fra ”Corsaren” (1852-53)
- Sundhedskollegiet: “anvisning på forholdsregler mod kolera”. 1853.
- August Colding og Julius Thomsen: “Cholerasen ulige styrke i de forskjellige dele af Kjöbenhavn”, 1853. (s. 64-66 i PDF).  

Den spanske syge (i Danmark)
Fra: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/5-spanske-syge/ (besøgt 30.04.2024)
- Sygdommen breder sig
Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 18. oktober 1918
- Smitsom sygdom
Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 6. november 1918
- Billede: Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Kilde: Klokken 5. Socialdemokratisk Aftenblad, 23. oktober 1918

Kampen mod den Spanske Syge
- Kilde A: Kilde: Aftenbladet, 16. juli 1918
- Kilde B: Kilde: Social-Demokraten, 22. januar 1919

AIDS:
- De danske AIDS-kampagner i 1980’erne. Findes i “Husker du” fra minut 31:00-38:00. https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031408131900 (Videoklip af tre forskellige kampagner fra 1980’erne med fokus på oplysning om sikker sex. Bl.a. et klip fra en kampagne lavet af Kim Schumacher og klip fra sangen ”Den jeg elsker, elsker jeg” af Thomas Helmig og Søs Fenger).
- AIDS-kampagner fra USA i 1980’erne.

Omfang:
Ca. 110 sider.
14 moduler

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 4: Samurai

OM FORLØBET:
Formålet med forløbet er at undersøge den japanske samurai-klasses historie og æreskodeks.

Der skabes en historisk kontekst ved hjælp af periodisering, samfundsstruktur og verdenssyn, hvorefter der fokuseres på bushido.

Hovedvægt; perioden 500-1500; samt samfund og kulturer uden for Europa og USA

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.  
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.  
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Globalisering.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.

Fremstillingsmateriale:
FREMSTILLINGSTEKST: Japanoholic.  [Se modul 1 for tekstuddrag] https://japanoholic.dk/
FREMSTILLINGSTEKST: Madsen: Ansigt til ansigt med japanerne, Pantheon (2017)
FREMSTILLINGSTEKST: Lex – Danmarks Nationalleksikon [Se modul 1 for tekstuddrag]https://denstoredanske.lex.dk/
FREMSTILLINGSTEKST: Samuraiklassens oprindelse. Fra: Turnbull, Stephen: The Samurai, Osprey Publishing, 2016 (e-bog) (oversat til dansk) (uddrag af bogens introduktion)
FREMSTILLINGSTEKST: Zenbuddhisme. Fra: Den Store Danske (uddrag)
https://denstoredanske.lex.dk/zenbuddhisme?gad=1&gclid=Cj0KCQjwxYOiBhC9ARIsANiEIfZEIqGtE_NQlDcWoGVPunx3rjFzlseCaiuPenLUbdJNFeANAJSiOo8aAk2BEALw_wcB
FREMSTILLINGSTEKST: Samuraiernes våben og udstyr. Fra: https://japanjunky.com/samurai-weapons/   (uddrag) (oversat til dansk)
FREMSTILLINGSTEKST: Buddhas japanske krigere (artikel)
Af Jørn Borup, bragt i fagbladet Religion nr. 1 2022 - 01/02/2022.
(Teksten er i uddrag)
FREMSTILLINGSTEKST: Tro og tilhørsforhold: Shinto, sekter og
hellig krig. Fra: turnbull, stephen: The Samurai, osprey publishing, 2016 (e-bog) (oversat til dansk)
FREMSTILLINGSTEKST: Hagakure/wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Hagakure (oversat til dansk)
FREMSTILLINGSTEKST: Bushidó or Bull? A Medieval
Historian’s Perspective on the Imperial Army and the
Japanese Warrior Tradition. Fra: Karl F. Friday.The History Teacher, Volume 27, Number 3, May 1994, pages 339-349 (uddrag,
oversat til dansk)
FREMSTILLINGSTEKST: Fra verdenskrise til verdenskrig
Fra: Madsen, Jens-Peter Fage: Ansigt til ansigt med japanerne, kapitel 12, s. 127 + kapitel 13, s. 150 + 158-159
FREMSTILLINGSTEKST: Sakoku og genåbningen af Japan
Fra: Den Store Danske (web) (Japans historie)
Metode: Erindringshistorie. Fra: På sporet af historie, Systime, ibog



Kilder:
TEKST: Sværdet, en samurais sjæl. Teksten er fra Inazo Nitobes bog Bushido – Japans sjæl, første gang udgivet i 1899. Nitobe blev født i Japan som søn af en samurai og konverterede senere til kristendommen efter at have studeret i USA. (redigeret uddrag)
TEKST: Hagakure – The book of the samurai. Fra: https://www.pbs.org/wgbh/nova/samurai/way-nf.html  (uddrag oversat til dansk)
TEKST: Kamikaze-pilots sidste brev.
TEKST: En kamikaze-pilots afgang
TEKST: Sidste dagbogsnotater
VIDEO: The Last Samurai – Trailer
https://www.youtube.com/watch?v=T50_qHEOahQ
VIDEO: The Swordsman – Trailer
https://www.youtube.com/watch?v=zLSXfcs3nFQ
VIDEO: Seven Samurai – Trailer
https://www.youtube.com/watch?v=wJ1TOratCTo


Supplerende materiale:
Dokumentar: Japans historie (1): Bushido. DRK [53 minutter] https://kp.mitcfu.dk/TV0000018169
Video: What is BUSHIDO? Why Do I Renounce the Bushido Code of the Samurai Warriors? https://www.youtube.com/watch?v=dZD4KNoVVlE
Bushido: Samuraiernes otte (7 + 1) dyder. Beskrivelsen af de otte (7+1) dyder nedenfor erfra Inazo Nitobes bog “Bushido – Japans sjæl” fra
1899. Bushidos idésæt og filosofi som vi kender det i dag blev først etableret ved denne udgivelse og eksisterede altså ikke i denne form på samuraiernes tid [Beskrivelserne er redigeret].
Video - Te-ceremoni: https://www.youtube.com/watch?v=oU9xEuDZE54
Video - Seppuku:
https://www.youtube.com/watch?v=-oM8I7niF0Y
Video - Kamikaze.  https://www.youtube.com/watch?v=F3qoNE4XwhM

Omfang:
Ca. 40 sider + div. film.
6 moduler

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 5: Forbrydelse og Straf


OM FORLØBET:
Forløbet undersøger og giver et indblik i straffepraksis i Danmark fra middelalder til nu.

Undervejs har eleverne beskæftiget sig med følgende temaer:
- Det juridiske system i middelalderens Danmark med udgangspunkt i Jyske lov, 1241.
- Reformation og kongemagt med fokus på reformationens betydning for straffepraksissen og synet på straf i Danmark.
- "Til skræk og advarsel" - særligt fokus på formålet med straffenes udformning i 1600- og 1700-tallet.
- Heksejagt i 1600-tallets Danmark.
- Psykiatriens historie fra antikken til i dag.
- Forbrydelse og straf i Helsingørs bybillede. Feltarbejde i form af byvandring.
- Oplysningstidens tankegods og dets betydning for straffeformer og menneskesyn.
- Domsafsigelser i nutidens Danmark


Hovedvægt: 1500-1900, Danmarks historie


FAGLIGE MÅL:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.  
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.  
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.  
- Politiske og sociale revolutioner.  
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i et nationalt og globalt perspektiv.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.

Fremstillingsmateriale:  
FREMSTILLINGSTEKST: Magtens tredeling. Fra: Ret og rimelighed, ISBN: 9788761647702. Copyright: forfatterne og Systime 2022.
BEGREBSFORSTÅELSE: Politi [Sammensat uddrag]. Fra: https://lex.dk/politiets_historie_i_Danmark . https://lex.dk/politi
METODE: Mikrohistorie. Fra: Lund, C., & Larsen, B. D. (2021). På sporet af historien. Systime. https://paasporetafhistorien.systime.dk.
FREMSTILLINGSTEKST: Det juridiske system i 1200-tallet. Fra: https://historielab.dk/laereren-forbrydelse-straf/
FREMSTILLINGSTEKST: Reformationen i Danmark, ca.
1520-1539. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/reformationen-i-danmark-ca-1520-1539  (uddrag)
FREMSTILLINGSTEKST: Kriminalideologien i 1500-tallet. Fra: Uddrag af Åke Ohlmarks »Forbrydelse og verdslig strafferet i de kristne, vestlige lande fra kejser Justinian til Ludvig XIV« i »Kampen
mod Forbrydelsen.« red. af Leif Beckman og Herluf Petersen. Bd. I København 1951
FAKTABOKS: Mosaisk ret (uddrag). https://lex.dk/mosaisk_ret
FREMSTILLINGSTEKST: Renæssancens straffepraksis. Fra: Sammendrag qfFr. Stuckenberg: Fængselsvæsenet i Danmark 1550-1741, København 1893, s. 20f.
FREMSTILLINGSTEKST: Enevældens indførelse og
konsolidering. Fra: https://danmarkshistorien.dk/perioder/enevaelde-1660-1814/enevaeldens-indfoerelse-og-konsolidering
FREMSTILLINGSTEKST: Kongeloven af 1665 (uddrag)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kongeloven
FREMSTILLINGSTEKST: Magi og trolddom i Danmark. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/trolddom-i-danmark-i-1500-1600-tallet
ARTIKEL: Psykiatriens historie: Har du noget med nerverne?. Fra: Kristian Herlufsen  (2014) https://samvirke.dk/artikler/psykiatriens-historie-har-du-noget-med-nerverne
FREMSTILLINGSTEKST: Politi, forbrydelser, lov og orden i Helsingør. Fra: www.helsingorleksikon.dk.
FREMSTILLINGSTEKST: Politiets historie 1600-1939 –kort fortalt i punkter. Fra: https://politi.dk/-/media/mediefiler/kbh/dokumenter/historie/politiet-og-kbenhavns-politis-historie-12412000.pdf  (redigeret, uddrag)
FREMSTILLINGSTEKST: Fængsler før det moderne fængsel. Fra: Peter Scharff Smiths »For fangens elementaire moralske opdragelse i Historisk Tidsskrift, Bd. 101, h. 2 (2001), s. 353-357 (uddrag) http://www.dendanskehistoriskeforening.dk//pdf_histtid/101_2/345.pdf  
FREMSTILLINGSTEKST: Bedre mennesker. Fra:   https://historielab.dk/wp-content/uploads/2019/12/l%C3%A6rervejl-bedre-mennesker-Tema-4.pdf   
FREMSTILLINGSTEKST: De forskellige typer straf. Fra: Advokatsamfundet: Ret og rimelighed, Systime A/S. Første udgivelsesår 2012.
METODE: Historiebrug Fra: Historiefaglig Arbejdsbog, Systime A/S, 2018



Kilder:
TEKST: Fortale til Jyske Lov
TEKST: Udvalgte lovbestemmelser fra Jyske Lov, 1241
TEKST: Bibelens syn på forbrydere og fjender: 2. Mosebog, kap. 21 vers 12 og 23-25. Josuabogen, kap. 10, vers 24-26. Lukas, kap 6, vers 27-35.
TEKST: Gud, statsmagten og forbryderne I: Luther. Fra: Uddrag af Luthers »Om lydighed mod statsmagten« (1523) - Her citeret efter »Luthers skrifter i Udvalg« ved Torben Christensen, Niels Nøjgaard, E. Thestrup Pedersen og Regin Prenter, bd. 4: Evangelium og Samfundsliv, København 1964, s. 158 ff.
TEKST: Gud, statsmagten og forbryderne II: Thomas More. Fra: Uddrag af Thomas More: »Utopia« fra 1516. Efter Ernst Christiansens oversættelse, 2. udg. København 1969, s. 52 ff. Om More se. s. 24.
Kilde: Kagstrygning (billede). Fra: Kagstrøgen kvinde. Fra C.G. Salzmann.: Carl von Carlsberg eller om den menneskelige Elendighed, bind 1, P. M. Liunge og J. H.Schubothe, 1797.
Kilde: Tyven Christian Slagter. Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af Julius Clausen og P. Fr. Rist (red.): Memoirer og Breve, 1905, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, s. 42f.
Kilde: Barnet i brønden. Teksten er et pædagogisk bearbejdet uddrag af Julius Clausen og P. Fr. Rist (red.): Memoirer og Breve, 1905,
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, s. 29.
Kilde 4: ”Letfærdige kvinder”. Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af O.A Borum (red.): Kong Christian den Femtis Danske Lov, Gads Forlag, 1921.
Kilde: Danske Lov (uddrag).Pædagogisk bearbejdet uddrag af O.A Borum (red.): Kong Christian den Femtis Danske Lov, Gads Forlag, 1921.
Kilde: Vandprøve 1. Troels Troels-Lund (1929-1931):
Dagligt Liv i Norden, bind 4,Gyldendalske Boghandel, Nordiske Forlag, s. 106.
Kilde: Vandprøve 2. Wikimedia Commons.
Kilde: Bødlen fra Aarhus. Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af J.R. Hübertz (1845): Aktstykker vedkommende staden og stiftet Aarhus,
bind 2, J.H. Schubothes Boghandel, s. 255.
Kilde: Karen Madsdatter. Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af J.R. Hübertz (1845): Aktstykker vedkommende staden og stiftet Aarhus, bind 2, J.H. Schubothes Boghandel, s. 253f.
TEKST: Beskrivelse af Københavns fængsler, januar 1788 (uddrag)
Rostrup, Haavard: "Miranda i Danmark. Francisco de Mirandas rejsedagbog 1787-1788", s. 99-111 (Rhodos 1987).


Supplerende materiale:
FILM: Introduktion til forbrydelse og straf. HistorieLab (2020)https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=-QcQzc4xdso&feature=youtu.be
Introduktion til Højmiddelalderen. Aarhus Universitet: https://www.youtube.com/watch?v=hFZN9h8T4Eg [8 minutter]   
Introduktion til Senmiddelalderen.  Aarhus Universitet: https://www.youtube.com/watch?v=jWFbsvV2JRY [8 minutter]
Webdok: Den sidste heksebrænding: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/heksen
FILM: Galskab (1). Journal nr. 87 - Dårekisten. DR [38 minutter]. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000023092&cfuid=5
FILM: Galskab (6). Journal nr. 29.264 - Sofie. DR [38 minutter]. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000023531&cfuid=5
DOKUMENTAR: Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid. DR (2017) [59 minutter]: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571
FILM: Straffens formål (10 min.). Fra: https://www.forbrydelseogstraf.dk/straffens-formaal
OPGAVE: Døm selv!

Omfang:
Ca. 85 sider + div. film.
10 moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 6: Den Store Krig

OM FORLØBET
Forløbet skal introducere eleverne til Første Verdenskrig med særligt fokus på klasse og køn (her især kvindens rolle under krigen).
Eleverne arbejder med udvalgte nedslag, herunder årsager til krigens udbrud, Den Russiske Revolution, klasseskel og Versailles-traktaten.

Hovedvægt: Perioden efter 1900

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.  
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.   
- Politiske og sociale revolutioner.  
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.  
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Historiefaglige teorier og metoder.

Fremstillingsmateriale:
FREMSTILLINGSTEKST: Samfund, levevis og levevilkår,
ca. 1870-1914. Fra: Thomassen, Birgitte: 1. Verdenskrig, Frydenlund, 2019, Kapitel 1: ”Samfund, levevis og levevilkår, ca.
1870-1914” (uddrag).
FREMSTILLINGSTEKST: Krigsudbruddet i 1914. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, kapitel 2 (uddrag), ibog, Systime, 2023
METODE: Mikrohistorie genbesøgt. Fra: denstoredanske.lex.dk
FREMSTILLINGSTEKST: Hjemmefronten og det civilesamfund. Fra: Thomassen, Birgitte: 1. Verdenskrig, kapitel 16, Frydenlund, 2019 (uddrag)
FREMSTILLINGSTEKST: Skyttegrave og total krig
FREMSTILLINGSTEKST: På vej mod revolution 1905-1917. Fra. folkedrab.dk.
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/sovjetunionens-historie/paa-vej-mod-revolution
FREMSTILLINGSTEKST: Den Russiske Revolution 1917. Fra: folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/sovjetunionens-historie/paa-vej-mod-revolution#toc-kilder
FREMSTILLINGSTEKST: Danske kvinder efter 1.Verdenskrig. Fra: Chakravarty og Mortensen: De danske kvinders historie, Systime, 2021 (iBog)
FREMSTILLINGSTEKST: Efterspil [Tekst sammensat af flere uddrag]. Fra: Thomassen, Birgitte: 1. Verdenskrig, Frydenlund (uddrag). https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-spanske-syge-1918-1920 . Historieportalen, Systime (om Versaillesfreden).


Kilder:
Kildetekst: Stefan Zweig: Verden af i går s. 29-32 (2018)
Tekst: Emma Gad om "Husherren og Husfruen" i Vort Hjem (1903)
KILDE: Tysk skolepige i Østpreussen om krigens udbrud. Fra: Svetlana Palmer & Sarah Wallis, A War in Words. The First World War in diaries and Letters, Pocket Books, 2004), s.44 og 51.
Fra: Historieportalen (iBog), forløb om 1. Verdenskrig (uddrag)
KILDE: Middelklassekvinder i fabrikkerne. Avisartikel/læserbrev, 14. dec. 1915. Fra: The Virago Book ofWomen and the Great War red. af Joyce Marlow(Virago, 1999), s.168-169.
TEKST: Erindringer om julefreden. Sergent George Ashurst, 2en Bataljon, Lancashire Fusiliers. Fra: Max Arthur, Forgotten Voices of the Great War, (Ebury press/IWM, 2003) s.55-57.
TEKST: Zarens manifest om demokratiske reformer, 17. oktober 1905.
Fra: https://community.dur.ac.uk/a.k.harrington/octmanif.html . Oversat fra engelsk af Rebekka Hjelholt Svendsen.


Supplerende materiale:
PODCAST: “Skuddet, der ændrede Europas” Kampen om historien. DR. (28 juni 2022). https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3/kampen-om-historien-45 [57 minutter]
FILMKLIP:  [60 fps] A Trip Through Paris, France in late 1890s / Un voyage à travers Paris, 1890

Omfang:
Ca. 65 sider + div. film og podcast
7 moduler

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 7: Danmarks Besættelse

Forløb om Danmarks besættelse under Anden Verdenskrig. Fokus på erindringshistorie og historiebrug.

Hovedvægt: Perioden efter 1900, Danmarks historie


Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder


Fremstillingsmateriale:
FREMSTILLINGSTEKST: Krisen i trediverne. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime (iBog)
FREMSTILLINGSTEKST: Hitler og Nazistpartiet Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime (iBog)
FREMSTILLINGSTEKST: Hitlers vej til magten. Fra: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime (iBog)
FREMSTILLINGSTEKST: Den nationalsocialistiske ideologi. Fra: www.folkedrab.dk
FREMSTILLINGSTEKST: Krigsudbruddet. Fra: Historieportalen. Forløb om Danmark under besættelsen.
METODE: Erindringshistorie - genbesøgt. Fra: På sporet af historie, Systime, ibog.
FREMSTILLINGSTEKST: Besættelsen den 9. april 1940. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/9-april-1940 (uddrag)
FREMSTILLINGSTEKST: Modstand. Fra: Danmarks Historie – mellem erindring og glemsel, Columbus (iBog), kapitel 5 (uddrag)
FREMSTILLINGTEKST: Modstandskampen som historie: Konsensusmyten. Fra: Sørensen, Jakob: Modstandsbevægelsen, Systime.
FREMSTILLINGSTEKST: Flammen & Citronen. Fra: https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/flammen-citronen-0?sub-page=118115
METODE: Filmanalyse. Afsnittet er baseret på udvalgte dele fra bogen “Historien i levende billeder” af Rasmus Falbe-Hansen, Forlaget Columbus, 2013.
FREMSTILLINGSTEKST: Likvideringer og jernbanesabotage. Fra: Sørensen, Jakob: Modstandsbevægelsen, kapitel 8 (uddrag), Systime, 2019
FREMSTILLINGSTEKST: Hvidstengruppen – virkelighed og film. Den virkelige ’Hvidstengruppen’. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hvidstengruppen-1 (uddrag)
FILM: ’Hvidsten Gruppen’ - handling. Fra: https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/hvidsten-gruppen-0?sub-page=118345
BEGREBSAFKLARING: Aktualisering. Fra: Iversen og Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2017, kapitel 4(uddrag)
ARTIKEL: Mindet om oktober 1943 – når myten skygger for
virkeligheden. Fra: https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/artikler-om-oktober-43/mindet-om-oktober-1943-naar-myten  (uddrag)
METODE: Erindringssteder. Fra: Hassing, Anders: Fra fortid til historie, kapitel 6 (uddrag), Columbus, 2019.

Kilder:
KILDEARBEJDE: Kongen og regeringens proklamation af Danmarks besættelse 9. april 1940.
FILMKLIP: Danmark i lænker, 1945. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/filmen-danmark-i-laenker-1945/
FILMKLIP: Det gælder din frihed, 1946. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/filmen-det-gaelder-din-frihed-1946/
SANG: ”Flyvere i natten”. Kim Larsen. 1989.
BILLEDE: Billede af lys i vinduet.
TEKST: Statsminister Mette Frederiksens tale ved fejring af 75-året for
Danmarks befrielse den 4. maj 2020.
KILDE: Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august
2003.


Supplerende materiale
FILM: Flammen & Citronen. 2008. [128 minutter]
FILM: Hvidstengruppen. 2012. [124 minutter] https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=3&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Hvidstengruppen&orderby=title&SearchID=8320b248-52fc-4c16-94c5-1489145267dc&index=1
FELTARBEJDE: Erindringssteder i Helsingør

Omfang:
Ca. 80 sider + div. film
11 moduler

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 8: Den Kolde Krig

OM FORLØBET
Eleverne får et indblik i Den Kolde Krig med særligt fokus på Tysklands opdeling i Øst og Vest. Eleverne arbejder med fjendebilleder og propaganda samt de levevilkår, tyskerne lever under i hhv. Øst og Vest. Afslutningsvis diskuteres årsagerne til Den Kolde Krigs afslutning.

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.  
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Politiske og sociale revolutioner.  
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.  
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Globalisering.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.

Fremstillingsmateriale:
FREMSTILLINGSTEKST: Introduktion til Den Kolde Krig. Fra: Nikolajsen og Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022, kapitel 1
FREMSTILLINGSTEKST: Marshall-planen og Truman-doktrinen. Fra: denstoredanske.lex.dk
FREMSTILLINGSTEKST: Warszawapagten og NATO [ukendt afsender]
FREMSTILLINGSTEKST: Berlin under Den Kolde Krig. Fra: Den Kolde Krigs Verden, kap. 4 (uddrag).
FREMSTILLINGSTEKST: I Berlinmurens skygge. Fra: Nikolajsen og Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime 2023, kapitel 4 (uddrag).
FREMSTILLINGSTEKST: Livet i DDR. Fra: Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, kapitel 21 (uddrag), Columbus, 2019.
FREMSTILLINGSTEKST: Stasi. Fra: denstoredanske.lex.dk
FREMSTILLINGSTEKST: På vej mod afgrunden, DDR i 1980’erne. Fra: Klos, Michael: DDR – 1949-1989, Frydenlund, 2023, kapitel 5 (uddrag)  
FREMSTILLINGSTEKST: Murens fald og opløsningen af DDR. Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, kapitel 21 (uddrag), 2019
FREMSTILLINGSTEKST: DDR efter Murens fald. Fra: Klos, Michael: DDR – 1949-1989, Frydenlund, 2023, kapitel 5 (uddrag)
FREMSTILLINGSTEKST: Tiden efter Murens fald. Fra: Barner: Den kolde krig, Systime, 2012.

Kilder:
TEKST:George Kennans syn på Sovjetunionen (1946) (uddrag). Her efter Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Oversat af Carl-Johan Bryld.
TEKST: Nikolai Novikovs syn på USA (1946) (uddrag). Her efter Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Oversat af Carl-Johan Bryld.
TEKST: Winston Churchills 'Jerntæppe-tale' 5. marts 1946 (uddrag). Her efter Svend Aage Bay: Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955. Gyldendal, 1971. s. 54-58.
TEKST: Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946. Josef Stalin i interview med den russiske avis Pravda. Oversat til engelsk i Stalin Interview With Pravda on Churchill. New York Times, 14. marts 1946. Oversat af Carl-Johan Bryld.
KILDETEKST: Potsdamaftalen, august 1945. H. Feis: Between War and Peace. The Potsdam Conference. Princeton University Press, 1960. Her efter Svend Aage Bay: Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955.Gyldendal, 1971. s. 49-53.
TEKST: John F. Kennedys tale i Berlin (1963) Fra: John F. Kennedy Presidential Library & Museum. Forfatternes oversættelse.
SANG: Lied der Partei
SANG: Another Brick in the Wall (Pink Floyd), Berlin 1990
TEKST: Historieundervisningens mål
TEKST: Skolepolitik
TEKST: Det socialistiske menneske. Ulbrichts ti bud, som de blev fremlagt på partidagen i 1958.
TEKST: 2 år og 4 måneder, 2. oktober 1978. Jürgen Weber (1984): Der SED-Staat. Neues über eine vergangene Diktatur. Olzog Verlag, München, s. 41-42.


Supplerende materiale
OPGAVE: Berlinmuren 1961: Conrad Schumann hopper over grænsen.
FILM: Berlin (dokumentar), 29 min. DR Undervisning, Historiske begivenheder, MitCFU.https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000002287&s=43438620&n=3&o=hits
FILM: Ingemann og Jerntæppets fald (1), CFU [41 minutter]
FILM: DOKUMENTAR: Fall of the Wall Fra: CFU, 29 min. (starter v. 02:3
OPGAVE: Refleksion. Fra: https://www.the-berlin-wall.com/ [ca. 21 minutter]: VIDEOER:
1963: Bowling (Øst og Vest) 00:29 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/bowling-in-east-and-west-of-berlin-544/  
1963: Restaurant Moskva + telefonbokse (Øst) 01:21 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/the-new-heart-of-east-berlin-at-alexanderplatz-549/  
1964: Beat music + babyundervisning (Vest) 01:02 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/beat-music-and-baby-classes-552/  5  
1965: Europa Center (Vest) 00:25 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/the-europa-center-opens-1965-559
1965: Beatles og The Rolling Stones (Øst og Vest) 01:47 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/rolling-stones-concert-at-waldbuehne-and-beatlemania-in-berlin563/  
1966: Shopping (Øst) 01:28 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/gdr-shopping-centre-opens-in-lichtenberg-569/  
1969: DDR 20 år (Øst) 01:36 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/world-time-clock-and-tv-tower-to-celebrate-the-20thanniversary-of-gdr-586/  
1970: Hverdag (Øst og Vest) 02:32 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/everyday-life-in-east-and-west-berlin-591/   
1970: Metropolis (Øst) 00:30 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/socialist-metropolis-of-east-berlin-and-the-statue-of-lenin-590/  
1971: Centrum Warenhaus (Øst) 01:19 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/centrum-warenhaus-on-alexanderplatz-598/   
1973: Skrald (Øst og Vest) 01:24 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/rubbish-from-the-west-in-the-gdr-627/   
1973: Palace of the Republic (Øst) 00:49 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/laying-the-foundation-stone-of-the -palace-of-the-republic-629/ 1979: Forfattere forbydes (Øst) 02:06 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/authors-banned-in-east-berlin-663/  
1980: Besøg (Øst og Vest) 01:08 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/cost-of-visiting-east-berlin-rises-671/  
1984: McDonald’s! Da-da-da-da-daaaah – I’m lovin’ it! (Vest) 00:40 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/drive-through-opens-in-dahlem-689/   
1986: Muren 25 år (Øst og Vest) 01:15 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/25-years-of-the-wall-706/  
1987: Ronald Reagan i Berlin (Vest) 00:57 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/reagan-speech-at-brandenburg-gate-712/

Omfang:
Ca. 55 sider + div. film.
8 moduler

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 9: De uønskede

OM FORLØBET
Forløbet sætter eleverne ind i en mindre flatterende periode af Danmarks historie: sterilisationen af åndssvage.
Metodisk skal eleverne undervejs i forløbet benytte sig af historisk empati, og dermed forsøge at reflektere over samtidens menneskesyn, samfundsopbygning og velfærdsstatsideologi.

Hovedvægt: Danmarks historie

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.  
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Politiske og sociale revolutioner.  
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Historiefaglige teorier og metoder.

Fremstillingsmateriale:
Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog, Systime, 2018
Andersen, Lars m.fl.: ” Fra fattighjælp til velfærdsstat” (uddrag) i Fokus - kernestof i historien 2. Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal, 2016.
FREMSTILLINGSTEKST: Socialreformen af 1933. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933
FREMSTILLINGSTEKST: Racehygiejne og eugenik
FREMSTILLINGSTEKST: Sprogø. Fra: http://www.forsorgshistorien.dk/upl/website/studerende/Sprog.pdf (uddrag)
FREMSTILLINGSTEKST: Eugenik i Danmark efter 2.
verdenskrig. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/racehygiejne-og-eugenik-i-danmark-ca-1900-1967
Poul Duedahl & Maria Clement Hagstrup: Afvigernes Ø, Gads Forlag, 2023, s. 420-422

Kilder:
CASE: Aage Knud Lindemann Sørensen
TEKST 1: Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer
æreløsheden (1908)
TEKST 2: En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915)
TEKST 3: Ernst Hansen Livet som arbejdsløs i 1930’erne
TEKST: K.K. Steincke: ”Raceforbedring (Racehygiejne, Eugenik)”, 1920 (uddrag)
Statistisk materiale - Den Sociale baggrund https://kilderne.dk/laeringstilbud/gymnasiepakker/de-uoenskede/
OPGAVE: Afsluttende refleksioner - Kildesæt. Fra: https://kilderne.dk/laeringstilbud/gymnasiepakker/de-uoenskede/

Supplerende materiale:
Podcast fra Politiken: Karoline, Journal 5305 [17 minutter]
Spillefilm: Journal 64 [100 minutter]
https://www.dr.dk/drtv/serie/de-aandssvages-historie_112517 [28 minutter]
Deadline(10.01.2023)https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=emneord:%20Liv%C3%B8&orderby=title&SearchID=4983dbd2-593a-4296-8eae-6d209bd1c7dc&index=2 [26 minutter]
I den bedste mening - Gutterne fra Livø (2:5)https://www.danskkulturarv.dk/dr/i-den-bedste-mening-gutterne-fra-liv%C3%B8-25/?fbclid=IwAR258eR8SgzKkwkOFIlANsgelL-RkR5rp1VEelURWW5F-B_U50jXlr_Ddls [38 minutter]
ARTIKEL: Jagten på undermålerne (uddrag) Fra: https://www.information.dk/kultur/2009/02/jagten-paa-undermaalerne (6. februar 2009)
ARTIKEL: »Værre var Sprogø altså heller ikke« Fra: https://www.berlingske.dk/kultur/vaerre-var-sprogoe-altsaa-heller-ikke af SØREN SCHAUSER


Omfang:
Ca. 65 sider + div. film og podcast.
8 moduler.

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer