Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Z - Helsingør Gymnasium 1
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
Lærer(e)
|
Kasper Bønneland Jørgensen
|
Hold
|
2022 MA/w (1w MA, 2w MA, 3w MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Deskriptiv statistik
Kernestof:
- statistiske metoder til håndtering af diskret og grupperet datamateriale, grafisk præsentation af statistisk materiale og empiriske statistiske deskriptorer
- procentregning, absolut og relativ ændring
Procentregning
Indekstal
Ugrupperede observationer
Middeltal
Hyppighed
Frekvens
Prikdiagram
Stolpediagram
Median
Kvartiler
Boksplot
Venstreskræv, højreskæv og ikke-skæv
Spredning
Variationsbredde
Kvartilbredde
Outlier
Grupperede observationer
Interval
Histogram
Kumuleret frekvens
Sumkurve
Kvartiler
Fraktiler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Funktioner
Kernestof:
- overslagsregning, regningsarternes hierarki, symbolmanipulation, ligefrem og omvendt proportionalitet, det udvidede potensbegreb, ligningsløsning med algebraiske og grafiske metoder samt numeriske metoder med brug af matematiske værktøjsprogrammer, tilnærmet og eksakt værdi samt absolut værdi
- procent- og rentesregning, absolut og relativ ændring, renteformel
- anvendelse af lineær, eksponentiel og potens regression, herunder usikkerhedsbetragtning og residualplot
- funktionsbegrebet, sammensat funktion, stykkevist defineret funktion, invers funktion, karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: lineære funktioner, eksponentielle, potens- og logaritmefunktioner
- monotoniforhold, ekstrema
- principielle egenskaber ved matematiske modeller, matematisk modellering med anvendelse af nogle af ovennævnte funktionstyper og kombinationer heraf.
Uafhængig og afhængig variabel
Funktion
Graf
Procentregning
Logaritmefunktion
10-talslogaritme
Naturlig logaritme
Logaritme regneregler
Eksponentialfunktion
Eksponentiel regression
Monotoniforhold for eksponentialfunktion
Eksponentiel vækst
Fremskrivningsfaktor
Vækstrate
Fordoblings- og halveringskonstant
Potensfunktion
Potensregression
Monotoniforhold for potensfunktion
Karakteristiske grafer for forskellig a og b
Potensvækst
Ligefrem proportional
Omvendt proportional
Beskrivelse af grafer
Skæring med y-aksen
Skæring med x-aksen
Monotiniforhold
Maksimum (lokalt og globalt)
Minimum (lokalt og globalt)
Sammensat funktion
Stykkevist defineret funktion
Kontinuer
Diskontinuer
Inversfunktion
Opsparing og lån
Renteformlen
Opsparingsannuitet (regneark og formel)
Gældsannuitet (regneark og formel)
Termin
Hovedstol
Ydelse
Restgæld
Beviser:
Logaritme regneregler (A1 sætning 1.1 side 25)
Eksponentialfunktion ud fra to punkter (A1 sætning 1.3 side 34)
Eksponentiel vækst (A1 sætning 1.4 side 36)
Fordoblingskonstant (A1 sætning 1.5 side 39)
Potensfunktion ud fra to punkter (A1 sætning 1.7 side 46)
Potensvækst (A1 sætning 1.8 side 48)
Isolering af K0, n og r i renteformlen
Isolering af A og n i formlen for opsparingsannuitet
Isolering af n i formlen for gældsannuitet
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Polynomier del 1
Kernestof:
- ligningsløsning med algebraiske metoder
Polynomier generelt
Kendetegn
Grad
Rødder
Andengradspolynomier
Andengradsligning
Diskriminantformlen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Polynomier del 2
Kernestof:
- ligningsløsning med algebraiske og grafiske metoder samt numeriske metoder med brug af matematiske værktøjsprogrammer
- funktionsbegrebet, karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: polynomier
- anvendelse af polynomiel regression, herunder usikkerhedsbetragtning og residualplot
- monotoniforhold, ekstrema
Skæring med x-aksen
Skæring med y-aksen
Parablens udseende ud fra a, b, c og d
Parablens toppunkt
Faktorisering
Parablens ligning på toppunktsform
Andengradsregression
Polynomier af grad større end 2
Orden og grad
Rod og maksimal antal rødder
Polynomiel regression
Beviser
Diskriminantformlen uden CAS (A1 sætning 2.2 side 83)
Andengradspolynimiets faktorisering uden CAS (A1 sætning 2.6 side 94)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Differentialregning
Kernestof:
- definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion for de elementære funktioner samt regnereglerne for differentiation af sum, differens og produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion
- monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og begrebet differentialkvotient
- modellering med anvendelse af afledet funktion.
Tangent
Tangentensligning
Parablens toppunkt og tangenthældning i punktet (0 , c)
Ekstrama
Vandret tangent
Monotoniforhold
Monotonisætning
Optimering
Væksthastighed
Grafisk sammenhæng mellem f(x) og f'(x)
Kontinuitet
Differentiabilitet
Tretrinsreglen (Differens, Differenskvotient og Differentialkvotient)
Differentialkvotient: Eksponentialfunktion, Naturlig logaritme og Potensfunktion
Regneregler: sum, differens, addition og multiplikation med konstant
Produktreglen
Kædereglen (sammensat funktion)
Beviser:
Differentialkvotient for...
x^2 (A2 sætning 6.1 side 184)
x^3 (A2 sætning 6.2 side 184)
1/x (A2 sætning 6.3 side 185)
a*x+b (A2 sætning 6.4 side 186)
kvadratrod af x (A2 sætning 6.5 side 187)
Multiplikation med konstant (A2 sætning 6.6 side 188)
Sum (A2 sætning 6.7 side 189)
Differens (A2 sætning 6.8 side 191)
Produktreglen (A2 sætning 6.9 side 192)
Kædereglen (A2 sætning 6.10 side 194)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Sandsynlighedsregning
Kernestof:
- kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel, binomialfordeling, hypotesetest i binomialfordelingen
Sandsynlighed
Sandsynlighedsmodel (Udfaldtsrum, Hændelse)
Sandsynlighedsfelt (Symtrisk, Grundlæggende udfald)
Kombinatorik
Multiplikationprincippet
Additionsprincippet
Tælletræ
Multiplikation af sandsynligheder
Addition af sandsynligheder
Permutationer
Kombinationer
Binomialfordelinger
Basiseksperiment
Antalparameter
Sandsynlighedsparameter
Middelværdi
Spredning
Stikprøve
Konfidensinterval
Binomialtest
Nulhypotese
Signifikansniveau
Kritiskmængde
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Plangeometri
Kernestof:
- vektorer i to dimensioner givet ved koordinatsæt, herunder skalarprodukt, determinant, projektion, vinkler, areal, linje, cirkel, skæringer og afstandsberegninger samt anvendelser af vektorbaseret koordinatgeometri til opstilling og løsning af plangeometriske problemer, herunder trigonometriske problemer
Vektorertyper
Modsat vektor
Modsat rettede
Ensrettede
Parallelle
Ortogonale
Tværvektor
Stedvektor
Enhedsvektor
Retningsvektor
Normalvektor
Regning med vektorer
Addition af to vektorer
Subtraktion af to vektorer
Multiplikation med skalar
Skalarprodukt
Længde af vektor
Determinant
Vektor mellem punkter
Indskudssætning
Vektorprojektion
Areal af parallelogram
Enhedscirklen
Sinus
Cosinus
Tangens
Grundrelation
Retvinklet trekant
Sinusrelationerne
Cosinusrelationen
Linjens parameter fremstilling
Linjens ligning
Afstand fra et punkt til linje
Cirklens ligning
Skæring mellem linjer og cirkler
Cirkeltangent
Cirklens parameterfremstilling
Bevis:
Indskudssætning (Plangeometri.pdf Sætning 1.21 side 11)
Vektorprojektion (Plangeometri.pdf Sætning 3.3 side 21)
Linjens parameter fremstilling (Plangeometri.pdf Sætning 4.3 side 34)
Linjens ligning (Plangeometri.pdf Sætning 4.7 side 37)
Afstand fra et punkt til linje (Plangeometri.pdf Sætning 4.13 side 39)
Cirklens ligning (Plangeometri.pdf Sætning 5.1 side 43)
Sider og vinkler i retvinklet trekant (Plangeometri.pdf Sætning 6.9 side 56)
Sinusrelationerne (Plangeometri.pdf Sætning 6.16 side 58)
Cosinusrelationen (Plangeometri.pdf Sætning 6.21 side 61)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
36 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Intergralregning
Kernestof:
- stamfunktion for de elementære funktioner, ubestemte og bestemte integraler, sammenhængen mellem areal og stamfunktion, regneregler for integration af sum og differens af funktioner samt af en funktion gange en konstant og integration ved substitution, anvendelser af integraler
Stamfunktion
Ubestemt integral
Bestemt integral
Integrationskonstant
Sumreglen
Differensreglen
Konstant-faktor-reglen
Arealer mellem grafer
Integration ved substitution
Omdrejningslegme
Kurvelængde
Funktion gennemsnit
Arealfunktionen er stamfunktion
Bevis:
Integrationskonstant (A2 sætning 2.2 og 2.3 side 37)
Sumreglen for ubestemt integral (A2 sætning 2.5 side 47)
Konstant-faktor-reglen for ubestemt integral (A2 sætning 2.5 side 47)
Sumreglen for bestemt integral (A2 sætning 2.6 side 49)
Arealer mellem grafer (A2 sætning 2.7 side 49)
Omdrejningslegeme generelt (A2 sætning 2.10 side 62)
Omdrejningslegeme kugle (A2 X236 side 62)
Omdrejningslegeme kegle (A2 X237 side 63)
Kurvelængde (A2 sætning 2.12 side 65)
Arealfunktionen er stamfunktion til f(x) (A2 sætning 6.13 side 198)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Differentialligninger
Kernestof:
- lineære og separable differentialligninger af første orden, herunder den logistiske differentialligning, kvalitativ analyse af differentialligninger samt opstilling af simple differentialligninger
Orden af differentialligning
Partikulær løsning
Fuldstændig løsning
Gøre prøve
Tangentligning
Linjeelementer (inklusiv Hældningsfelt og Løsningkurve)
Løsning af differentialligninger hvor væksthastighed er konstant
Løsning af differentialligninger hvor væksthastighed er proportional med y
Løsning af differentialligninger hvor væksthastighed er lineært aftagende som funktion af y
Logistisk vækst (Relativ Væksthastig er lineært aftagende som funktion af y)
Separable differentialligninger
Lineære differentialligninger af 1. orden
Bevis:
Differentialligninger hvor væksthastighed er proportional med y (A3 sætning 2.1 side 37)
Differentialligninger hvor væksthastighed er lineært aftagende som funktion af y (A3 sætning 2.2 side 37)
Logistisk vækst (Relativ Væksthastig er lineært aftagende som funktion af y) (A3 sætning 2.3a side 42)
Lineære differentialligninger af 1. orden (A3 sætning 2.5 side 51)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Vektorfunktioner
Kernetof:
- vektorfunktioner, grafisk forløb af banekurver, herunder tangentbestemmelse, samt anvendelser af vektorfunktioner
Parameterkurven
Ret linjes parameterfremstilling
Skæring med x-aksen
Skæring med y-aksen
Hastighedsvektoren
Tangent (inklusiv lodret og vandret)
Accelerationsvektor
Dobbeltpunkt
Jævncirkelbevægelse
Bevis:
Jævncirkelbevægelses accelerations og hastighedsvektor (A3 side 88)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Funktioner af to variable
Kernestof:
- funktioner af to variable, partielle afledede og grafisk forløb, herunder niveaukurver
Koordinatsystem i 3D (x, y og z-akse bestemt med højre hånd)
Planer (xy-plan, xz-plan og yz-plan)
Niveaukurver
Snitkurver
Partielle afledede
Gradient
Tangentplan
Stationære punkter
Ekstrema
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Trigonometriske funktioner
Kernestof:
- karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: trigonometriske funktioner
Trigonometriske funktioner
Amplitude
Vinkelhastighed
Faseforskydning
Frekvens
Periode
Differentialkvotient af cos og sin
Parallelforskydning af grafer
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Normalfordeling
Kernestof:
- normalfordeling
Middelværdi
Spredning
Tæthedsfunktion
Fordelingsfunktion
Normal område
Exceptionelle område
Sammenligning med binomialfordeling (inklusiv 95(,45)%-konfidensinterval)
Standardnormalfordeling (inklusiv omskrivning til generel normalfordeling)
QQ-plot
Vurdering af model ud fra residualer
Vurdering af lineærmodel ud fra konfidensinteval for hældningen
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Sandsynligheder
Selvstændig arbejde med forberedelsesmaterialet Sandsynligheder
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/3054/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74373030009",
"T": "/lectio/3054/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74373030009",
"H": "/lectio/3054/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74373030009"
}