Holdet 2022 MU/cw - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Helsingør Gymnasium 1
Fag og niveau Musik A
Lærer(e) Rune Maahn Christensen
Hold 2022 MU/cw (1cw MU, 2cw MU, 3cw MU)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sammenspil og sang i 1.g
Titel 2 M1 - Grundlæggende musikteori i 1.g
Titel 3 M1 - Grundlæggende musikteori i 2.g
Titel 4 Sammenspil og sang i 2.g
Titel 5 M2 - Poprockarrangement i 2.g
Titel 6 Populærmusik i DDR
Titel 7 Protestsange og Vietnamkrigen
Titel 8 Højskolesangbogen med produktion
Titel 9 Soul i 60'ernes USA
Titel 10 Sammenspil og sang i 3.g
Titel 11 M2 - Poprockarrangement i 3.g
Titel 12 M1 - Grundlæggende musikteori i 3.g
Titel 13 The Beatles - fra dansemusik til lyttemusik
Titel 14 Musik fra Wien
Titel 15 Vokalmusik fra barok til romantik
Titel 16 Jazz - swing i de store dansehaller

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sammenspil og sang i 1.g

Eleverne har gennem hele 1.g arbejdet med at udvikle deres vokale og instrumentale færdigheder. Det er både sket gennem fællessang, gennem indstudering af flerstemmige korsatser for hele klassen og gennem selvstændigt arbejde i mindre sammenspilsgrupper. Alle elever har medvirket i tre sammenspilsnumre i løbet af året, og det er tilstræbt, at alle elever har prøvet forskellige instrumenter med henblik på at øge deres forståelse for de enkelte instrumenters typiske roller i et band. Sangteknisk har fokus været på åndedræt, vejrtrækning, holdning, støtte og twang. Eleverne har trænet at stå på en scene og fremføre musikalske arrangementer gennem klassekoncerter og morgensamlinger for hele skolen.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
- arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt, individuelt og i samspil med andre med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk
- udfylde en plads som vokalist og instrumentalist i ensemble inden for et dansk og internationalt repertoire af en -og flerstemmige sange og satser
-  samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

Forløbet dækker følgende kernestof:
- musikalsk stilkendskab, fortolkning og indstudering med henblik på fremførelse
- et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
- et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og instrumentalsatser fra ind- og udland
- stemmedannelse og instrumentale teknikker
- indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke i gruppe

Klassen har spillet følgende sammenspilsnumre:
Coldplay: "Viva la vida" (2008) - med trestemmigt kor
MØ: "Kamikaze" (2018) - med tostemmigt kor
Michael Jackson: "Working Day and Night" (1979) - med trestemmigt kor

Klassen har sunget følgende sange:
Tøsedrengene / Tøsedrengene: "Indianer" (1984)
Piae Cantiones / Thorkild Bjørnvig: "Mørk er november" (1959)
Pia Raug / Ebba Munk Pedersen: "Regnvejrsdag i november" (1976)
Carl Nielsen / B.S. Ingemann: "Tit er jeg glad" (1917)
Povl Hamburger / Helge Rode: "Der er ingenting i verden så stille som sne" (1937)
Tue West / Mads Eslund: "Hvad tænker Ingrid på" (2018)
Katrine Muff Enevoldsen / Stine Pilgaard: "Fortabt er jeg stadig" (2019)
Marianne Søgaard / Ursula Andkjær Olsen: "Velfærdsdødedansen" (2015)
Rasmus Skov Borring / Per Krøis Kjærgaard: "Gi' os lyset tilbage" (2009)

Klassen har sunget følgende korsatser:
Mykola Leontovych: "Carol of the Bells" (1913) - trestemmigt a capella
The Mamas and The Papas: "California Dreaming" (1965) - trestemmigt med band
Indhold
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 M1 - Grundlæggende musikteori i 1.g

Gennem hele 1.g har klassen arbejdet med at tilegne sig den helt grundlæggende musikteori. Den gennemgåede teori er kontinuerligt blevet fulgt op med skriftlige øvelser, spilleøvelser på klaveret, hørelæreøvelser, SDS-øvelser samt musikteoretisk samtale i forbindelse med fællessang. Et hovedfokus har altså været at bygge bro mellem den teoretiske viden og de praktisk-musiske færdigheder. Udbyttet af undervisningen er evalueret gennem skriftlige prøver uden hjælpemidler.

Følgende dele af musikteorien er gennemgået:
- Nodesystemet. Stamtoner og fortegn. Nodelæsning i g-nøgle og f-nøgle.
- Skalaer: Dur. Mol (både ren, harmonisk og melodisk). Kromatisk.
- Intervaller: Rene, store, små, formindskede og forstørrede op til decimen.
- Kvintcirklen og toneartsbestemmelse.
- Akkordlæsning af tre- og firklange i grundform og omvendinger. Følgende akkordtyper er gennemgået: Dur, Mol, Dim, Aug, Sus4, Sus2, Dur7, Maj7, Mol7, Molmaj7, Mol7b5, Dim7, Aug7, 7sus4, Dur6, Mol6.
- Rytmik: Takt, taktarter (alla breve, 2/4, 3/4, 4/4, 6/4, 3/8, 6/8, 9/8 & 12/8), puls/tempo vs. rytme, notation af helnoder, halvnoder, fjerdedelsnoder, ottendedelsnoder, sekstendedelsnoder, trioler, punkteringer, bindebuer, lifts og synkoper, betoningsmønstre, optakt og taktering.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
- anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig og skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
- musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse og udsættelse

Klassen har læst følgende stof:
Grønager, Johannes (2005): "Nøgle til musikken", Systime, s. 7-42 & s. 72-87

Klassen har arbejdet med øvelser fra følgende materiale:
Bjarke, Inge (2000): "Musikkens grundbegreber", MUFO
Grubbe, Lasse (2023): Diverse øvelser på: musikipedia.dk
Grønager, Johannes (2005): "Nøgle til musikken", Systime
Jørgensen, Hanna Rose (2020): "Musik for mange ører - hørelære og musikteori. Arbejdshæfte 1, 2 & 3", Dansk Sang
Seidenfaden, Kirsten Juul (2006): "SDS - sang, dans og spil", Systime
Lærerproduceret materiale
Indhold
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 M1 - Grundlæggende musikteori i 2.g

Klassen har løbende gennem hele 2.g arbejdet med at opbygge et analytisk fagsprog og med at udvide deres forstå for musikteori indenfor harmonik, melodik og rytmik. Arbejdet har fungeret som optakt til de musikhistoriske forløb, så eleverne naturligt kunne bruge den teoretiske viden i analytisk praksis. Arbejdet med musikteorien har selvfølgelig også været knyttet til arbejdet med besvarelse af M1-opgaven i skriftlig musik, hvor de enkelte delopgaver løbende er blevet introduceret.

Klassen har arbejdet med følgende dele af musikteorien:
- Akkorder og akkordlæsning. Højtopbyggede akkorder - både 9'ere, 11'ere og 13'ere samt alterationer.

- Funktionsharmonisk analyse i både dur og mol. Følgende funktioner og begreber er gennemgået: Tonalitet. Tonika. Tonikaparallel. Tonikaafledning. Tonikastedfortræder. Tonikavariant. Subdominant. Subdominant med tilføjet 6'er. Ufuldkommen subdominant.  Subdominantparallel. Dominant. Dominant med septim. Ufuldkommen dominant. Dominantparallel. Kvart-kvint-forudhold. Kvart-sekst-forudhold. Vekseldominant. Vekseldominant med septim. Bidominanter. Bidominanter med septim. Den tonale kadence og dens typiske variationer. Helslutning. Halvslutning. Skuffende opløsning / kadence. Modulation. Kvintskridtssekvens.  

- Melodisk analyse
Følgende begreber er gennemgået: Toneart. Taktart. Ambitus. Periode. Frase. Motiv. Optakt. Trinvis bevægelse. Spring. Treklangsbrydning. Buebevægelse. Vippebevægelse. Drejebevægelse.Toptone. Tonegentagelse. Sekvens. Melisme. Kromatik. Åben fraseslutning. Lukket fraseslutning. Forsætning. Eftersætning. Tonemaleri.

- Rytmisk analyse
Følgende begreber er gennemgået: Rytme. Puls. Underdeling. Taktposition. Beatmarkering. Modrytme. Komplementærrytmik. Sammenfald. Offbeat. Afterbeat. Lift. Clavesrytmik. Ostinat. Udfyldningsgrad. Aktivitetsniveau. Groove.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
- anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer.

Forløbet dækker følgende kernestof:
- musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse og udsættelse.

Klassen har læst følgende stof:
Englund, Uffe (2013): "Musik - metoder til analyse", Systime, s. 72-79
Fibiger, Johannes (2005): "Nøgle til Musikken", 2. udgave, Systime, s. 43-70
Hammer, Thomas (2020): "Liste over begreber til melodisk analyse", ikke udgivet
Hammer, Thomas (2020): "Liste over begreber til grooveanalyse", ikke udgivet
Aare, Anders et al. (2010): "Rockmusik i tid og rum", 1. udgave, Systime, s. 81-102
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Akkordlæsning og harmonisk analyse 1 14-09-2023
Akkordlæsning og harmonisk analyse 2 28-09-2023
Akkordlæsning og harmonisk analyse 3 12-10-2023
Melodisk analyse 1 07-03-2024
Melodisk analyse 2 14-03-2024
Musikalsk analyse - harmonik, melodi og groove 22-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 82 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sammenspil og sang i 2.g

Eleverne har gennem hele 2.g arbejdet med den praktiske musikudøvelse med henblik på at videreudvikle deres vokale og instrumentale færdigheder. Det er både sket gennem fællessang, flerstemmig korsang for hele klassen og i mindre sammenspilsgrupper. Alle elever har gennem året medvirket i fem sammenspilsnumre, som er valgt med henblik på at præsentere eleverne for forskellige perioder og stilarter. Et af sammenspilsnumrene har eleverne selv skrevet i forbindelse med et sangskrivningsforløb. Sangteknisk har fokus været på åndedræt, vejrtrækning, holdning, støtte, twang, funktioner og klangfarve. Dette er blevet trænet gennem forskellige opvarmningsøvelser. Eleverne har trænet at stå på en scene og fremføre musikalske arrangementer til klassekoncerter, til skolens morgensamlinger, til juleafslutning og til forårsfernisering sammen med de andre kunstneriske fag.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
- arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt, individuelt og i samspil med andre med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk
- udfylde en plads som vokalist og instrumentalist i ensemble inden for et dansk og internationalt repertoire af en -og flerstemmige sange og satser
-  samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

Forløbet dækker følgende kernestof:
- musikalsk stilkendskab, fortolkning og indstudering med henblik på fremførelse
- et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
- et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og instrumentalsatser fra ind- og udland
- stemmedannelse og instrumentale teknikker
- indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke i gruppe

Klassen har spillet følgende sammenspilsnumre:
City: "Am Fenster" (1978) - med tostemmigt kor
Die Puhdys: "Geh zu ihr" (1973) - med tostemmigt kor
Die Puhdys: "Lebenszeit" (1976) - med tostemmigt kor
Karrussel: "Als ich fortging" (1987) - med tostemmigt kor
Amy Winehouse: "Rehab" (2006) - uden kor
Amy Winehouse: "You Know I'm No Good" (2006) - uden kor
Amy Winehouse: "Valerie" (2006) - uden kor
Katinka Band: "2000 meter i frit fald" (2018) - med tostemmigt kor
Duffy: "Mercy" (2008) - uden kor
Wheatus: "Teenage Dirtbag" (2000) - uden kor
Silk Sonic: "Fly as Me" (2021) - med tostemmigt kor
Otis Redding: "Hard to handle" (1967) - uden kor
Aretha Franklin: "Respect" (1967) - med trestemmigt kor
The Supremes: "Baby Love" (1964) - med tostemmigt kor
The Temptations: "My Girl" (1965) - med tostemmigt kor
Selvskrevne numre i sangskrivningsforløb.

Klassen har sunget følgende sange:
Folkemelodi / N.F.S. Grundtvig: "Jeg gik mig ud en sommerdag" (1847)
John Denver / John Denver: "Leaving on a Jet Plane" (1966)
Anne Linnet / Johannes Møllehave: "Lille Messias" (1989)
J.G. Meidell / N.F.S. Grundtvig: "Dejlig er den himmel blå" (1840)
Tore W. Aas / Eyvind Skeie: "En stjerne skinner i natt" (1992)
Carl Nielsen / Harald Bergstedt: "Jeg ved en lærkerede" (1924)
Erling Lindgren / N.F.S. Grundtvig: "Er lyset for de lærde blot" (1984)
Emil Hornemann / Peter Faber: "Dengang jeg drog afsted" (1848)
Folkemelodi / Johan Ottosen: "Det haver så nyligen regnet" (1890)
Oskar Hansen / John Madsen: "Når jeg ser et rødt flag smælde" (1923)
Mathias Christensen / Mads Nielsen: "En lærke letted" (1945)
Isam B / Nana Jacobi: "Ramadan i København" (2019)
Hans Holm / Erik Lindebjerg: "Livstræet" (1985)
Amerikansk spiritual: "Swing Low, Sweet Chariot" (1865)
Amerikansk spiritual: "Go Down Moses" (1872)

Klassen har sunget følgende korsatser:
Sebastian: "Fuld af nattens stjerner" (1988) - trestemmigt med band
W. A. Mozart: "Dona nobis pacem" (1784) - trestemmigt a capella
Lindisfarne: "Run for Home" (1978) - trestemmigt med band
Afrikansk trad.: "Avulekile Amasango" - firestemmigt a capella
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 82 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 M2 - Poprockarrangement i 2.g

Klassen har gennem hele 2.g arbejdet med pop/rockarrangement med henblik på at opøve færdigheder i at udarbejde en teoretisk konsistent og idiomatisk rytmisk sats for trestemmigt kor. Således peger forløbet på besvarelse af M2-delen til eksamen i skriftlig musik. Arbejdet har taget sit udgangspunkt i teori, som er blevet indarbejdet gennem relevante øvelser og afleveringer. Endvidere er teorien blevet koblet til praksis gennem korsang, hvor de forskellige korteknikker er blevet afprøvet og funderet i praksis.

Klassen har arbejdet med følgende dele af pop/rockarrangment:

- Korstemmer: herunder gennemgang af de generelle regler for akkordudtydning, voicing, stemmeføring og prosodi, flydekor, rytmiseret flydekor, melodirytmefordobling, tekst på lange toner, treklangsmedstemmer, basale imiterende korsvar, korsvar med brug af vippeakkorder. Endelig udvikling af koret gennem et helt arrangement med brug af flydekorsteknikker, treklangsmedstemmer og korsvar.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
- udfærdige en teoretisk konsistent, nodebaseret, skriftlig sats digitalt.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Forløber dækker følgende kernestof:
- musikalsk udsættelse og teoretisk og praktisk arbejde med arrangement

Klassen har læst følgende stof:
Hammer, Thomas (2019): "Bastarden", Lindhardt & Ringhof, s. 2-38
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve i skriftlig musik 07-11-2023
M1 + Flydekor 1 23-11-2023
M1 + Flydekor 2 07-12-2023
M1 + Flydekor 3 05-01-2024
M1 + Flydekor 4 28-01-2024
Prøve 2 22-02-2024
Treklangsmedstemmer 18-04-2024
Musikalsk analyse og arrangement 1 02-05-2024
Musikalsk analyse og arrangement 2 16-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 82 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Populærmusik i DDR

I forløbet har eleverne arbejdet med populærmusik i DDR som optakt til klassens studietur til Berlin. På den ene side har forløbet haft et musikinternt fokus, hvor klassen er blevet introduceret til og har arbejdet med analyse af rytmisk musik med fokus på form, harmonik, instrumentation og groove samt begreberne hook, break og gimmick. I den forbindelse har klassen arbejdet med strofisk form, popform og udvidet popform, og analyserne har som sit primære sigte haft at undersøge, hvordan de øvrige musikalske parametre er formdannende eller ej. På den anden side har forløbet haft et musikeksternt fokus, hvor klassen har arbejdet med generelle kendetegn ved populærmusik. Mere specifikt har klassen også arbejdet med, hvilke forhold populærmusikken udfoldede sig under i et socialistisk diktatur som DDR, hvor den topstyrede kulturpolitik pålagde musikken at fremme regimets idé om det socialistiske menneske, men hvor den også med inspiration fra Vesten fik udtryk af protest i løbet af 1980'erne og frem mod murens fald.  Alle de analyserede numre i forløbet har eleverne også spillet i sammenspilsgrupper med opførelse til en morgensamling på gymnasiet.
På studieturen, der udfoldede sig som et flerfagligt forløb mellem dansk og musik, skulle eleverne undersøge, hvordan man fra et nutidigt perspektiv kunne skildre DDR i populærmusikken. I den forbindelse besøgte eleverne en række museer omhandlende DDR og landets historie, kultur, litteratur og musik, og eleverne præsenterede innovativt deres resultater gennem selvskrevne sange.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
̶  anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig og skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer
̶  sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel og genre- og stilmæssig sammenhæng
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  arbejde kreativt, innovativt, selvstændigt og i samspil med andre med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk
̶  udfylde en plads som vokalist og instrumentalist – i ensemble – inden for et internationalt repertoire
̶  samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

Forløbet dækker følgende kernestof:
̶  numre fra væsensforskellige perioders og genrers musik gennem tiderne
̶  musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne
̶  musikalske parametre, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse
̶  tekster med relation til den udvalgte musik
̶  musikalsk stilkendskab, fortolkning og indstudering med henblik på fremførelse

Klassen har læst følgende kernestof:
Christiansen, Susanne & Rigtrup Haaning, Mette (2019): "Populærmusik" i: Folkemusik - Kunstmusik - Populærmusik, s. 69-76
Lammers, Karl Christian (2012): "DDR 1945-1990" i: Tysk kulturhistorie fra 1648 til i dag, Gyldendal, s. 365-391
Aare, Anders et al. (2010): Rockmusik i Tid og Rum, Systime, 1. udgave, s. 22-26, s. 29-50 & s. 82-91

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Schulz, Hiltrud (1993): "Ear to the Wall - Rock in Late 1980s East Germany" på: www.umass.edu

Klassen har analyseret og spillet følgende numre:
City: "Am Fenster" (1978)
Die Puhdys: "Geh zu ihr" (1973)
Die Puhdys: "Lebenszeit" (1976)
Karrussel: "Als ich fortging" (1987)

FORLØBET OPGIVES IKKE TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Protestsange og Vietnamkrigen

Forløbet har været tilrettelagt som et flerfagligt forløb som forberedelse til klassens SRO-skrivning i fagene engelsk og musik med emnet "Protestsange og Vietnamkrigen". I den musikalske del af forløbet har fokus både været musikinternt og musikeksternt. Musikinternt har eleverne videreudviklet deres kompetencer i analyse af rytmisk musik, og fokus har i den forbindelse ligget på form, harmonik, instrumentation, sound og groove. Musikeksternt har fokus ligget på kendetegn ved protestmusik, ligesom musikkens betydning for protestbevægelsen i forbindelse med Vietnamkrigen er blevet diskuteret. Det faglige sammenspil mellem engelsk og musik er især kommet til udtryk gennem analyse af sammenspillet mellem sangtekst og musik. I forløbet er eleverne også blevet introduceret til humanistisk videnskabsteori og metoder indenfor musikfaget, og eleverne har gennem skriveøvelser trænet at skrive musikalske analyser som flydende prosa. Som afslutning på forløbet skrev eleverne individuelt SRO på baggrund af en udleveret opgaveformulering, og denne blev forsvaret ved en mundtlig prøve.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
̶  anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig og skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer
̶  sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel og genre- og stilmæssig sammenhæng
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Forløbet dækker følgende kernestof:
̶  numre fra væsensforskellige perioders og genrers musik gennem tiderne
̶  musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne
̶  musikalske parametre, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse
̶  tekster med relation til den udvalgte musik

Klassen har læst følgende kernestof:
Back, Karsten Christensen et. al. (2021): Sådan skriver du SRP, Columbus, 2. udgave, s. 53-65
Hammer, Thomas (2020): "Liste over begreber til grooveanalyse", ikke udgivet papir
Neel, Mehak (2020): "Music As a Tool of Protest and Social Change" på: www.sociologygroup.com
Jensen, Gert Uttenthal (2012): "Analysemetoder i musik", ikke udgivet papir
Aare, Anders et al. (2010): Rockmusik i Tid og Rum, Systime, 1. udgave, s. 29-50, s. 82-91, s. 104-108 & s. 118-123

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Rothman, Lily (2017): "Why the Vietnam War Produced Such Iconic Music" i: Time Magazine

Klassen har analyseret følgende numre:
Bruce Springsteen: "Born in the U.S.A." (1984)
Creedence Clearwater Revival: "Fortunate Son" (1969)
Neil Young: "Ohio" (1971)

FORLØBET OPGIVES IKKE TIL MUNDTLIG EKSAMEN
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ohio - Form 08-12-2023
Ohio - Groove og harmonik 13-12-2023
Ohio - Sound og tekst 15-12-2023
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Højskolesangbogen med produktion

I forløbet, der både har været analytisk, musikhistorisk og praktisk funderet, har eleverne beskæftiget sig med højskolesangbogen i et historisk, nutidigt, analytisk og innovativt perspektiv. Den første halvdel af forløbet havde fokus på musikalsk analyse, kulturhistorie og fællessang. Med udgangspunkt i den ny udgave af Højskolesangbogen fra 2020 - og med tilbageblik til Grundtvigs tanker om folkeoplysning og højskolebevægelsen - har eleverne undersøgt den danske sangtradition og sangens betydning for nationsopbygningen siden midten af 1800-tallet. I den forbindelse har klassen analyseret og sunget sange fra forskellige historiske perioder, hvor det at skrive sange og synge fællessang har haft en særlig position. Herunder kan nævnes de slesvigske krige, arbejderbevægelsens protester og besættelsestiden. Fra nutiden arbejdede eleverne med diskussionen om Isam B's sang "Ramadan i København", der efter meget polemik i pressen kom med i den seneste udgave af Højskolesangbogen. I de musikalske analyser lå fokus på parametrene form, melodik og harmonik samt samspillet mellem musik og tekst. Eleverne trænede særligt at fremlægge deres analyseresultater mundtligt i matrixgrupper. Anden halvdel af forløbet var praktisk og innovativt funderet, idet eleverne i grupper skrev deres egen sang inspireret af tematikker fra højskolesangbogen. Arbejdet blev stilladseret ved brug af Marie Louise Hansen og Louise Vang Pedersens materiale "På jagt efter magiske øjeblikke" (2021). Eleverne arrangerede afslutningsvis deres sange for en rytmisk sammenspilsgruppe og opførte sangene til skolens forårsfernisering.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
̶  anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer
̶  sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, kulturel og genre- og stilmæssig sammenhæng
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶  arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt, individuelt og i samspil med andre med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk
̶  udfylde en plads som vokalist og instrumentalist i ensemble inden for et dansk og internationalt repertoire af en -og flerstemmige sange og satser
̶  samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

Forløbet dækker følgende kernestof:
̶  sange fra højskolesangbogen
̶  musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne, herunder danske
̶  musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse og udsættelse
̶  tekster med relation til den udvalgte musik
̶  musikalsk stilkendskab, fortolkning og indstudering med henblik på fremførelse
̶  et varieret udvalg af enstemmige sange fra Danmark
̶  stemmedannelse
̶  indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke i gruppe

Klassen har læst følgende kernestof:
Adriansen, Inge (2016): "Brug af sange i nationsopbygningen" i: Hjertesproget: 16 forsknings- og praksisbaserede studier af sangens egenskaber, vilkår og virkning, Videnscenter for sang,  s. 27-52
Buch, Jørgen (2020): "Det haver så nyligen regnet" på: www.højskolesangbogen.dk
Carlsen, Jørgen (2020): "Ramadan i København" på: www.højskolesangbogen.dk
Englund, Uffe (2013): "Musik - metoder til analyse", Systime, s. 72-79
Jensen, Gunnar (2020): "Dengang jeg drog afsted" på: www.højskolesangbogen.dk
Jørgensen, Mette Møller og Hansen, Kasper Lezuik (2018): "Indledning" i: Højskolesangbogen i dansk, Dansklærerforeningens forlag,  s. 4-7
Moesbøl, Jesper: "Når jeg ser et rødt flag smælde" på: www.højskolesangbogen.dk
Westergaard, Christian (2018): "Højskolesangbogens meloder" i: Højskolesangbogen i dansk, Dansklærerforeningens forlag, s. 115-129

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Henriksen, Johannes: "Bør sangen "Ramadan i København" være med i den nye udgave af højskolesangbogen", Kristeligt Dagblad den 14. november 2020
Lissner, Holger: ""Ramadan i København" er ikke god nok til Højskolesangbogen", Kristeligt Dagblad den 19. august 2019

Klassen har sunget og analyseret følgende sange:
Erling Lindgren / N.F.S. Grundtvig: "Er lyset for de lærde blot" (1984)
Emil Hornemann / Peter Faber: "Dengang jeg drog afsted" (1848)
Folkemelodi / Johan Ottosen: "Det haver så nyligen regnet" (1890)
Oskar Hansen / John Madsen: "Når jeg ser et rødt flag smælde" (1923)
Carl Nielsen / Harald Bergstedt: "Jeg ved en lærkerede" (1924)
Mathias Christensen / Mads Nielsen: "En lærke letted" (1945)
Isam B / Nana Jacobi: "Ramadan i København" (2019)

FORLØBET OPGIVES IKKE TIL MUNDTLIG EKSAMEN
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Soul i 60'ernes USA

Klassen har i forløbet arbejdet med soulmusik i 1960´ernes USA i et historisk og genremæssigt perspektiv. Herunder har det i forløbet været centralt at klargøre forskellene på sydstatssoulen repræsenteret ved pladeselskaberne Stax og Fame og den soulmusik, som blev produceret hos Motown i nord. Med udgangspunkt i 1960´ernes politiske situation og den amerikanske borgerrettighedsbevægelse har eleverne arbejdet med, hvordan sydstatssoulen - og det at være eller have "soul" i det hele taget - var med til at skabe identitet og fællesskab for mange afroamerikanere. I den forbindelse har klassen særlig arbejdet med to centrale kunstnere indenfor genren, nemlig Otis Redding og Aretha Franklin. Eleverne har endvidere undersøgt, hvordan musikken fra Motown stod i kontrast til sydsstatsoulen ved selskabets klare mål om at producere numre med hitpotentiale til et ungt og bredt publikum - jf. sloganet "The Sound of Young America". I arbejdet med Motown lå fokus på grupperne The Supremes og The Temptations.
Musikteoretisk er der blevet gennemgået, hvad der særligt kendetegner sydstatssoul i forhold til musikalske parametre som sangstil, melodik, harmonik, groove samt sound og instrumentation, ligesom musikkens rødder i den verdslige blues og den religiøse gospel er blevet behandlet. Eleverne har her særligt fået indblik i forskellene på rockrytmik og funkrytmik, forståelse for korteknikken call & respons samt bluesharmonikkens kendetegn. I det analytiske arbejde med Motown har fokus været på de samme parametre, og det er blevet undersøgt, hvordan musikken herfra i højere grad end sydstatsoulen trækker på musikalske elementer fra en hvid kultur. Eleverne har i den forbindelse reflekteret over, hvordan musikalske systemer således kan siges at afspejle en verdensopfattelse. Sangteksterne er også blevet inddraget i analyserne og er blevet sammenholdt med musikken og perspektiveret til den politiske situation i perioden. Eleverne har i grupper lavet fuldstændige analyser af et soulnummer, som de har fremlagt mundtligt for klassen. Undervejs i forløbet har eleverne også trænet at formulere musikalske analyser i flydende prosa. Som en del af forløbet indstuderede eleverne i grupper et soulnummer, som blev opført til skolens forårsfernisering.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
- anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig og skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer.
- sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og genre- og stilmæssig sammenhæng.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Forløbet dækker følgende kernestof:
- numre fra væsensforskellige perioders og genrers musik gennem tiderne og på tværs af kulturer.
- musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne
- tekster med relation til den udvalgte musik.

Klassen har læst følgende kernestof:
Hammer, Thomas (2021): "Introduktion til blues og gospel", ikke udgivet papir
Jensen, Gert Uttenthal: "Funkrytmik & rockrytmik", ikke udgivet papir
Jensen, Jakob & Hammer, Thomas (2015): "Soul - sort musik i 1960´erne", Systime, 2. udgave, s. 7-9, s. 18-30, s. 46, s. 82-83, s. 88-98
Aare, Anders et al. (2010): "Rockmusik i Tid og Rum", Systime, 1. udgave, s. 61-69

Klassen har arbejdet med følgende supplerende stof:
"Aretha - dronningen af Soul" (Dokumentar sendt på DR den 3. august 2018)
Fotografi af The Supremes (1964)
Fotografi af The Temptations (1964)

Klassen har analyseret og spillet følgende numre:
Aretha Franklin: "Respect" (1967)
Otis Redding: "Hard to handle" (1967)
The Supremes: "Baby Love" (1964)
The Temptations: "My Girl" (1964)

FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sammenspil og sang i 3.g

Eleverne har gennem hele 3.g arbejdet med den praktiske musikudøvelse med henblik på at videreudvikle deres vokale og instrumentale færdigheder. Det er både sket gennem fællessang, flerstemmig korsang for hele klassen, i mindre sammenspilsgrupper og via forberedelse af en solopræsentation. Alle elever har gennem året medvirket i fire sammenspilsnumre, som er valgt med henblik på at præsentere eleverne for forskellige perioder og stilarter. Sangteknisk har fokus været på åndedræt, vejrtrækning, holdning, støtte, twang, funktioner, klangfarve, intonation og frasering. Dette er bl.a. blevet trænet gennem forskellige opvarmningsøvelser. Eleverne har trænet at stå på en scene og fremføre musikalske arrangementer til klassekoncerter, til skolens morgensamlinger, til juleafslutning og til forårsfernisering sammen med de andre kunstneriske fag.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
- arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt, individuelt og i samspil med andre med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk
- udfylde en plads som vokalist og instrumentalist i ensemble inden for et dansk og internationalt repertoire af en -og flerstemmige sange og satser
-  samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

Forløbet dækker følgende kernestof:
- musikalsk stilkendskab, fortolkning og indstudering med henblik på fremførelse
- et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
- et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og instrumentalsatser fra ind- og udland
- stemmedannelse og instrumentale teknikker
- indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke i gruppe

Klassen har spillet følgende sammenspilsnumre:
The Beatles: "She Loves You" (1963) - med trestemmigt kor
The Beatles: "Please, please Me" (1963) - med trestemmigt kor
The Beatles: "Ticket to Ride" (1965) - med tostemmigt kor
The Beatles: "Here comes the Sun" (1969) - med trestemmigt kor
Toto: "Africa" (1982) - med tostemmigt kor
Eurythmics: "Sweet Dreams" (1983) - med trestemmigt kor
Tina Turner: "What's Love Got to Do with It" (1984) - uden kor
Tears for Fears: "Everybody Wants to Rule the World" (1985) - med trestemmigt kor
John Denver: "Country Roads" (1971) - uden kor
Nabiha: "Never Played the Bass" (2011) - med tostemmigt kor
Oh Land: "Speak Out Now" (2011) - med trestemmigt kor
The Main Squeeze: "Dr. Funk" (2016) - uden kor
Fleetwood Mac: "Dreams" (1977) - med trestemmigt kor
Billy Joel: "Uptown Girl" (1983) - med tostemmigt kor
Jason Mraz: "Butterfly" (2008) - med tostemmigt kor
Adele: "Rolling in the Deep" (2011) - med tostemmigt kor
Aphaca: "Smelter under månen" (2024) - med tostemmigt kor

Klassen har sunget følgende sange:
Anne Linnet / Anne Linnet: "Smuk og dejlig" (1976)
Engelsk Trad.: "Scarborough Fair" (1670)
Kirsten Jørgensen / Finn Jørgensen: "Sensommervise" (1982)
John Lennon / Paul McCartney: "Norwegian Wood" (1965)
Margrethe Vestager / Jakob Vestager: "Solhverv" (2015)
Danser med drenge: "En dejlig morgen" (2003)
Leo Mathisen: "Take it Easy Boy, Boy" (1940)
Irsk Trad.: "Cockles and Mussels" (1876)
Frans Bak / Per Nielsen: "Danse i måneskin" (1987)
Oasis: "Wonderwall" (1995)

Klassen har sunget følgende korsatser:
W. A. Mozart: "Dona Nobis Pacem" (1787) - trestemmigt a capella.
Eino Kettunen/arr. Loituma: "Ievan Polkka" (1928/1995) - firestemmigt med klaver.
Engelsk trad.: "Ding, dong Merrily on High" (1924) - trestemmigt a capella.
Tue West: "Vent på mine sange" (2003) - firestemmigt med klaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 79 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 M2 - Poprockarrangement i 3.g

Klassen har gennem hele 3.g arbejdet med pop/rockarrangement med henblik på at opøve færdigheder i at udarbejde en teoretisk konsistent og idiomatisk sats for en mindre sammenspilsgruppe med trestemmigt kor. Således peger forløbet på besvarelse af M2-delen til eksamen i skriftlig musik. Arbejdet har taget sit udgangspunkt i teori, som er blevet indarbejdet gennem relevante teoretiske og praktiske øvelser, gruppeafleveringer, genafleveringer og selvstændige afleveringer.

Klassen har arbejdet med følgende dele af pop/rockarrangment:
- Trommegroove: herunder gennemgang af trommesættets dele, trommenotation i musescore, normaltempo, halvtempo og kvasihalvtempo, lifts, fills, sammenhængen mellem groove og melodi, sammenhængen mellem stortromme og bas, udvikling af to kontrasterende grooves gennem et arrangement samt understregning af særlig rytmisk begivenhed.

- Basgange: herunder gennemgang af standardrytme, grundtonebas, trinvis gennemgang, kromatisk gennemgang, spring til akkordtone, dobbeltbevægelse, kvintveksel, oktavveksel, motown-vending, ostinater, bassens rolle i fills, basganges relation til akkordudvidelser samt udvikling af bassens aktivitet og melodiske profil gennem et arrangement.

- Korstemmer: Løbende repetition af stoffet fra 2.g.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
- udfærdige en teoretisk konsistent, nodebaseret, skriftlig sats digitalt.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Forløber dækker følgende kernestof:
- musikalsk udsættelse og teoretisk og praktisk arbejde med arrangement

Klassen har læst følgende stof:
Hammer, Thomas (2019): "Bastarden", Lindhardt & Ringhof, s. 38-61
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Musik 3 10-10-2024
Musik 4 01-11-2024
Musik 5 14-11-2024
Musik 6 05-12-2024
Musik 7 15-12-2024
Musik 8 20-01-2025
Musik 9 30-01-2025
Musik 10 17-02-2025
Terminsprøve 27-02-2025
Musik 11 24-04-2025
Musik 12 04-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 79 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 M1 - Grundlæggende musikteori i 3.g

Klassen har løbende gennem hele 3.g arbejdet videre med at opbygge et analytisk fagsprog og med at få en dybtgående forståelse for både en grundlæggende og mere avanceret musikteori indenfor harmonik, melodik og rytmik. Arbejdet har været inkorporeret i de musikhistoriske forløb, så eleverne naturligt kunne bruge den teoretiske viden i analytisk praksis. Arbejdet med musikteorien har i nogen grad også været knyttet til arbejdet med besvarelse af M1-opgaven i skriftlig musik, hvor den sidste delopgave (b2) er blevet introduceret, mens de øvrige er blevet repeteret.

Klassen har arbejdet med følgende dele af musikteorien:
- Akkorder og akkordlæsning. Højtopbyggede akkorder - både 9'ere, 11'ere og 13'ere samt alterationer.

- Funktionsharmonisk analyse i både dur og mol. Udover løbende repetition af stoffet fra 2.g er følgende funktioner og begreber gennemgået: Tonikavariant, neapolitansk subdominant, ufuldkomne dominanttyper med b9, alteret vekseldominant (i både fransk, italiensk og tysk udgave), II-V-I vending, indskudt II'er og tritonussubstitution.

- Melodisk analyse.
Løbende repetition af stoffet fra 2.g.

- Rytmisk analyse.
Løbende repetition af stoffet fra 1.g og 2.g.

- Modalharmonik. Følgende elementer og begreber er gennemgået: Kendetegn ved modalharmonik ud fra den harmoniske trekant. Modusbestemmelse og kendskab til jonisk, dorisk, frygisk, lydisk, mixolydisk og æolisk. Sekundafstand, kvartfald, fællestoneaffinitet og spændingsløshed.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
- anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer.

Forløbet dækker følgende kernestof:
- musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse og udsættelse.

Klassen har læst følgende stof:
Grønager, Johannes (2003): "Nøgle til musikken", Systime, s. 32-33 & s. 61-70
Hamann, Martin (2020): "Popmusik og modalharmonik", Systime, s. 7-54
Lærerproduceret materiale
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Musik 1 05-09-2024
Musik 2 19-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 79 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 The Beatles - fra dansemusik til lyttemusik

Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Musik fra Wien

I forløbet har eleverne arbejdet med musik fra den wienerklassiske periode med fokus på de tre store komponister Haydn, Mozart og Beethoven. Eleverne er blevet introduceret til menuetformen og sonateformen og har med fokus på form, instrumentation, melodik og harmonik analyseret en række stiltypiske satser fra perioden indenfor forskellige genrer som klaversonate, strygekvartet, septet og symfoni. Analytisk har et hovedfokus været at undersøge komponisternes forholden sig til og udvikling af formerne i en vekselvirkning mellem auditive og visuelle analysestrategier. Herunder ligger arbejdet med transponerende instrumenter og læsning af et partitur. Klassens analyser er blevet sat ind i en stilhistorisk og historisk kontekst, hvor eleverne blandt andet har arbejdet med periodens typiske stiltræk og komponistrollens udvikling i slutningen af 1700-tallet. Endelig har klassen gennem uddrag fra filmen "Amadeus" (1984) arbejdet med skildringen af Mozart og wienerklassikken i populærkulturen. I forløbet har eleverne trænet at fremlægge deres analyser både mundtligt gennem oplæg på klassen og skriftligt gennem mindre og stilladserede skriveøvelser.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
̶  anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig og skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer
̶  sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, kulturel og genre- og stilmæssig sammenhæng
̶  demonstrere kendskab til læsning af et orkesterpartitur
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
̶  satser og større musikalske værker fra wienerklassikken
̶  musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne
̶  musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse og udsættelse
̶  tekster med relation til den udvalgte musik

Klassen har læst følgende kernestof:
Graversen, Finn (1996): "Komponisten som embedsmand og som købmand" i: Musikken har ordet, s. 78-80, red. Finn Graversen, G.E.C. Gads Forlag
Grubbe, Lasse (2018): "Transponerende instrumenter" på: www.musikipedia.dk
Krabbe, Niels (2014): "Wienerklassisken" på: www.denstoredanske.dk
Vinter, Orla (1996): "Musikken i 1700-tallet", Systime, s. 196-201

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Enjoy Classical Music: "The Classical Symphony Orchestra, explained in under 5 minutes" på: www.youtube.com
Leksikonopslag "Scherzo" på: www.britannica.com
Liberty Park Music: "Beethoven - Composer Biography" på: www.youtube.com
Uddrag fra filmen "Amadeus" (1984)

Klassen har analyseret følgende satser:
L. v. Beethoven: 5. sats fra Septet i Es-dur, op. 20 (1799)
L. v. Beethoven: 1. sats fra Symfoni nr. 1 i C-dur, op. 21 (1801)
J. Haydn: 1. sats fra Klaversonate i D-dur, Hob.XVI:37 (1780)
W. A. Mozart: 3. sats fra Eine Kleine Nachtmusik, K. 525 (1787)
W. A. Mozart: 1. sats fra Klaversonate i C-dur, K. 545 (1788)

FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Vokalmusik fra barok til romantik

Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer