Holdet 2022 BI/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Helsingør Gymnasium 1
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Thea Kristine Feld Nielsen
Hold 2022 BI/q (1q BI, 2q BI, 2q BI øv, 3q BI, 3q BI øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan blev jeg til?
Titel 2 Genetikken og dens forudsætninger
Titel 3 FF2: Smittespredning
Titel 4 Kost, fordøjelse og enzymer
Titel 5 Havet
Titel 6 FF5: SRO - Enzymer
Titel 7 Mennesket - arbejdsfysiologi
Titel 8 Miljøtema - havet
Titel 9 Neurobiologi
Titel 10 Arbejde med skr. årsprøve
Titel 11 A-niveau: Vurdering af naturen på HG
Titel 12 A-niveau: Mikrobiologi - venner og fjender
Titel 13 A-niveau: Evolution og populationsbiologi
Titel 14 Repetition
Titel 15 A-niveau: Gerningsstedets gåde

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan blev jeg til?

Dette forløb har fokus på cellebiologi, sexologi, forplantning og DNA.

Vi starter med at se på opbygningen af prokaryote og eukaryote celler, forskellige celletyper samt membranprocesser og opbygning og funktion af DNA.

Vi gennemgår kønsorganernes opbygning og funktion, opnår forståelse for kønshormonerne og deres betydning for menstruationscyklus hos kvinden og den almindelige kønshormonregulering hos manden. Desuden opnås forståelse for hvordan den menneskelige forplantning/reproduktion finder sted og hvordan kønshormonerne spiller ind på denne.

Der laves et gruppearbejde og en fremlæggelse sammen med matematik om "Smittespredning, prævention og seksuelt overførbare sygdomme"

____________________________________________________________
Praktisk arbejde:
• Oplæg om 'Prævention og seksuelt overførbare sygdomme'
• Oprensning af DNA
• Undersøgelse af smittespredning
• Osmose i planteceller
_____________________________________________________________

Faglige mål der arbejdes med i dette forløb:
̶  anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
̶  udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed
̶  analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
̶  anvende relevante digitale værktøjer
̶  uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder
̶  formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶  demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶  anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold, og til at udvikle og vurdere løsninger
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof i dette forløb:
̶  cellebiologi: opbygning af pro- og eukaryote celler, eukaryote celletyper og membranprocesser
̶  makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af nucleinsyrer
̶  genetik og molekylærbiologi: mitose og meiose
̶  fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, forplantning og hormonel regulering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Genetikken og dens forudsætninger

Der arbejdes med genetikkens landvindinger i kronologisk rækkefølge. Det vil sige, at eleverne anskuer Mendels opdagelser og lærer om gener og  dominerende, receessive og co-dominante alleler med de samme forudsætninger som ham. Vi lærer desuden at tegne krydsningsskemaer og stamtavler.

Eleverne opnår dernæst forståelse for variationer i de genetiske principper ved hjælp af principperne for kønsbunden nedarvning samt to-gens nedarvning.

Herefter går vi frem i tiden og taler om opdagelsen af kromosomer. Vi repeterer opbygning af DNA samt snakker om årsagerne til genetisk variation gennem mutationer.

Vi laver forsøg med blodtypebestemmelse, da dette er et godt eksempel på klassisk nedarvning - dog med det tvist at der er 3 alleler.
________________________________________________
Praktisk arbejde:
•  Blodtypebestemmelse
________________________________________________________________

Faglige mål der arbejdes med i dette forløb:
• anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
• udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed
• bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
• analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
• uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder
• formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof i dette forløb:
• genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation og genteknologi
• evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bestemmelse af blodtype 15-03-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 FF2: Smittespredning

Hvad har betydning for smittespredning?
Redegør for årsag, symptomer, behandling og mulige følgevirkninger af en bestemt kønssygdom samt for 2-3 præventionsformers effektivitet i forhold til at forhindre graviditet samt smittespredning.

Redegør for SIR-modellen og dens anvendelsesmuligheder.

Udfør et praktisk eksperiment/laboratorieforsøg, der kan illustrere spredning af smitte med en kønssygdom og inddrag resultaterne i en anvendelse af SIR-modellen, der skal illustrere spredning af den sygdom I har redegjort for.

Diskuter hvad der har betydning for, hvor effektivt en sygdom spredes.

Kernestof i dette forløb:
- Virus: opbygning og formering
- Mikrobiologi: infektionsbiologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kost, fordøjelse og enzymer

Vi vil se på fordøjelsen hos mennesket og den nedbrydning der sker, når vi indtager og assimilerer føden.
Vi vil fokusere på funktionen af de forskellige afsnit af fordøjelseskanalen samt blive klogere på de energigivende stoffer samt de næringsstoffer, vi skal indtage for at forblive sunde.

Vi kigger derefter på enzymers generelle opbygning og funktion, lærer om klassifikation af enzymer og analyserer og diskuterer data fra såvel teoretiske som praktiske eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation.
__________________________________________

Praktisk arbejde:
• Oplæg om energigivende stoffer
• Undersøgelse af enzymet katalase
• Visualisering af protein vha piberensere og perler
• Visualisering af protein vha Uniprot (bioinformatik)
_____________________________________
Faglige mål der arbejdes med i dette forløb:
• anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
• tilrettelægge og udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
• bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
• analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
• anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
• uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder
• formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof i dette forløb:
• makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
• enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Havet

Uden at vi tænker over det, påvirker havet os hver eneste dag. Det har for eksempel indflydelse på, hvor varmt det bliver i din sommerferie, og hvor koldt det er om vinteren. Det gælder ikke kun vejret i Danmark, for mere end 70 procent af jordens overflade er dækket af hav, og cirkulationen af havets vandmasser har betydning for klimaet på hele jordkloden.

Fokus i dette forløb vil være på havet omkring Danmark. Vi vil blive klogere på forskellige typer af organismer i havet og deres betydning i de økologiske kredsløb.
Vi skal tale om primærproducenter og konsumenter, om abiotiske og biotiske faktorers betydning for økosystemernes produktivitet og så skal vi tale om brutto- og nettoprimærproduktion.
Vi vil undersøge det kystnære vand ved Kronborg, når vi laver en biotopundersøgelse her.
________________________________________________________

Praktisk arbejde:
• Fotosyntese i spinat
• Biotopundersøgelse - Kronborg Strand
• Påvirker forsuring havdyr? Undersøgelse af muslingeskaller og pH.
_____________________________________________________________

Faglige mål der arbejdes med i dette forløb:
̶  anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
̶  udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten  under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶  analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed og biologisk variation
̶  anvende relevante digitale værktøjer
̶  uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder
̶  formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶  demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶  anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold, og til at udvikle og vurdere løsninger
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof i dette forløb:
̶  økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 FF5: SRO - Enzymer

SRO-problemformulering

Hvad er enzymer for nogle stoffer og kan de udnyttes industrielt?
Redegør for enzymers opbygning og funktion. Kom herunder ind på, hvad der er bestemmende for både den primære, sekundære og tertiære struktur af et enzym.

Redegør for de seks hovedklasser enzymer inddeles i (dvs. de seks typer af enzymatiske reaktioner, som enzymer katalyserer).
Forklar desuden om faktorer, der har betydning for enzymers aktivitet.

Planlæg og udfør et forsøg, der undersøger enzymet katalases reaktionshastighed på to forskellige måder. Gør rede for valg af fremgangsmåde og analyser forsøgsresultaterne.

Diskutér på baggrund af din redegørelse og analyse hvordan enzymer kan udnyttes industrielt og hvad man skal være opmærksom på, når man anvender enzymer.
Du skal inddrage den udleverede artikel i din diskussion.


________________________________________________________

Praktisk arbejde:
• Katalases aktivitet under forskellige forhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mennesket - arbejdsfysiologi

Vi fortsætter med at have fokus på menneskekroppen, da vi nu skal have et forløb om krop og træning. I dette forløb vil vi kigge på iltoptag, muskler og tilpasninger til træning.

I delen om iltoptag skal I lære hvordan vi optager ilt i kroppen. Vi kommer i denne forbindelse ind på lungernes og hjertets opbygning og funktion samt blodet og dets funktion.
Vi vil også tale om kondition og hvilken effekt fysisk aktivitet/træning har på vores krop.
Vi vil lave forsøg, hvor vi tester lungernes vitalkapacitet og ser, om der er en sammenhæng mellem højde og vitalkapacitet. Vi vil også måle blodtryk i hvile og under påvirkning og så vil vi dissekere svinelunger og -hjerter.
Vi dykker desuden lidt ned i biokemien idet vi vil tale om energiproduktion i organismen - vi har her fokus på ATP-lager og kreatinphosphat samt overordnet om anaerob og aerob energiproduktion.

Til sidst sætter vi fokus på muskler - primært skeletmusklerne.
Vi får her syn for musklernes makroskopiske og mikroskopiske opbygning samt principperne i muskelkontraktion (sliding filament)
__________________________________________

Praktisk arbejde:
• Måling af vitalkapacitet, peakflow, åndedrætsfrekvens og åndedrætsdybde
• Måling af blodtryk
• Dissektion af lunger og hjerte fra gris
• Oplæg om muskeltema
________
Faglige mål der arbejdes med i dette forløb:
• anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
• tilrettelægge og udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
• bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
• analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
• anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
• uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder
• formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof i dette forløb:
• fysiologi: åndedrætssystem, blodkredsløb, muskler, arbejdsfysiologi
• eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Miljøtema - havet

Mennesket påvirker jordkloden og dermed også havet.
Man kan fx finde menneskeskabte giftstoffer i alt fra den mindste alge til den største hval, og samtidig kan dyr på havbunden risikere at dø af iltmangel, når næringsstoffer fra vores fødevareproduktion ender i havet. Det vi kalder eutrofiering.

Men mennesket er årsag til andre påvirkninger også. Med global opvarmning stiger temperaturen i vores havområder og på land, og vi risikerer, at vandstanden stiger så meget, at store dele af Danmark bliver oversvømmet i fremtiden. Den globale opvarmning vil også betyde mere opløst kuldioxid i havet og deraf forsuring.
Hvert år tilfører vi desuden tonsvis af plastik til Danmarks havområder, og en del af den plastik bliver spist af havets dyr, som tror, at det er mad.
Modsat fjerner vi tonsvis af fisk og skaldyr ved fiskeri. Dette påvirker også vores havmiljø....

I dette lille forløb perspektiveres emnet/forløbet om HAVET først med et gruppebaseret arbejde med et bestemt miljøtema.

____________________________________________
Praktisk arbejde:
• Eleverne arbejder tre og tre om et af følgende emner og der afsluttes med fremlæggelser - hver gruppe fremlægger for 3-4 andre grupper
     • Forsuring
     • Global opvarmning
     • Plastik
     • Biodiversitet og naturforvaltning
     • Undervandsstøj
     • Fiskeri

Denne del afsluttes med fremlæggelser - hver gruppe fremlægger for 3-4 andre grupper.
____________________________________________

Som afslutning på forløbet skal vi kigge på hvordan giftstoffer og næringssalte/eutrofiering påvirker havmiljøet og herunder komme rundt om P- og N-kredsløbene i havet.

Kernestof i dette forløb:
̶  økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb, økotoksikologi og biodiversitet.

Supplerende stof:
• bæredygtighed
• miljøbeskyttelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Neurobiologi

Vi ser i dette forløb på nervecellers opbygning og funktion.
I skal kende til hjernens og resten af CNS' generelle opbygning mens selve nervecellens/neuroners opbygning og funktion skal kendes mere specifikt. Vi kommer ind på synapsepotentialer, aktionspotentialer og reflekser og kommer desuden ind på hvordan musklerne aktiveres.
Der laves en øvelse, hvor knærefleksen, reaktionstid, hudens sanser og evnen til indlæring testes.

Forløbet afsluttes med et gruppearbejde om rusmidler.

_______________________________________________

Praktisk arbejde:
• Sanseundersøgelser
• Undersøgelser af rusmidlers effekt

Kernestof i dette forløb:
• fysiologi: nervesystem
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Arbejde med skr. årsprøve

Vi skal arbejde med jeres årsprøve, der afsluttede 2.g.
Formålet er, at få mest mulig læring ud af både den besvarelse I lavede til selve årsprøven og de fire opgaver

I vil her:
1) vurdere jeres eget arbejde ud fra et række hjælpespørgsmål/retteark
2) sammenligne jeres vurdering med TFs
3) arbejde med at forbedre jeres besvarelse
4) have mulighed for at afklare tvivlsspørgsmål med hinanden og TF
5) arbejde med/besvare den opgave I fravalgte til årsprøven - med hjælpespørgsmål til rådighed

Efter dette lille forløb er I forhåbentlig blevet (endnu) bedre til at afkode hvad en besvarelse af eksamensspørgsmål skal indeholde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 A-niveau: Vurdering af naturen på HG

I dette forløb vender vi tilbage til økologien og repeterer alle de økologiske grundbegreber vi brugte i 2.g, da vi havde "Havet" som tema.

Vi skal undersøge den natur/det økosystem, som omgiver os hver eneste dag - nemlig naturen på HG.
Vi vil bestemme primærproduktion, vurdere naturkvalitet og estimere populationsstørrelser for løbebiller. Kort sagt; vi skal have jord under neglene.
Vi skal også blive klogere på begrebet BIODIVERSITET og forstå de tre niveauer (artsdiversitet, genetiskdiversitet og økosystemdiversitet) der er en del af begrebet.
_______________________________________________

Praktisk arbejde:
• Afprøvning af app'en Seek
• Bestemmelse af primærproduktion hos 1-årige planter
• Fangst-genfangst (løbebiller)
• Jordbundsfauna og jordbund (Faaborg)
• Livet i lorten  (Faaborg)
• Vurdering af naturens tilstand ud fra seks indikatorer
• Vurdering af regnvandsbassin på SDU - Makrofaunaindex, fosfat, mikroplast
_______________________________________________

Kernestof i dette forløb:
• biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser
• økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet
• eksperimentelle metoder: bestemmelse af populationsstørrelse og af netto- og bruttoprimær-produktion

Supplerende stof:
• bæredygtighed
• miljøbeskyttelse
• biologisk produktion
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 A-niveau: Mikrobiologi - venner og fjender

I dette forløb skal vi blive klogere på vækst hos mikroorganismer og på vækstfaktorer, der har betydning for hvor hurtigt en population udvikler sig.

Vi vil kigge nærmere på eukaryote mikroorganismers vækst og taler om aerob energiproduktion (respiration) samt om gæring. Vi vil praktisk undersøge forskellige faktorers betydning for gærs vækst.

Vi kommer dernæst ind på virus opbygning og formering (repetition fra FF2) samt på prokaryoter/bakteriers vækst og formering.
Vi vil undersøge hvordan mikroorganismer kan gøre os syge og hvordan sygdom spredes (infektionsbiologi), hvordan vi kan bekæmpe sygdom (immunforsvar + antibiotika) samt hvordan mikroorganismerne kan slippe udenom vores forsøg på at bekæmpe dem, når de udvikler resistens.

Vi vil i den forbindelse lave forsøg med prokaryoter/bakterier, hvor vi undersøger kimfald, undersøger om der findes mikroorganismer på forskellige overflader samt undersøger om en bakteriestamme er resistent overfor forskellige typer antibiotika.
I forløbet vil vi repetere bl.a.:
Forskellige celletyper - både de overordnede (pro- og eukaryote) samt forskellige typer af eukaryoter.
Cellemembranens betydning - hvilken betydning har det, at den er opbygget af lipider?
Enzymer - opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten.
________________________________________________

Praktisk arbejde:
• Gær i sprøjter - undersøgelse af en vækstfaktor
• Mikroorganismer omkring os - forsøg med bakterier på petriskåle - Kimfald, antibiotikaresistens, analyse af forskellige overflader
• ELISA
________________________________________________

Kernestof i dette forløb:
• cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
• mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
• virus: opbygning og formering
• biokemiske processer: respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte
• fysiologi: immunsystem,
• eksperimentelle metoder: celledyrkning, transformation, ELISA

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 A-niveau: Evolution og populationsbiologi

Vi vil i dette forløb se på nogle af de forskellige tanker om evolution, der har været fremsat gennem tiden inden vi går i dybden med den neo-darwinistiske evolutions- og artsdannelsesteori.

Vi vil kigge på hvordan morfologi og DNA kan bruges til at bestemme slægtskab og der skal arbejdes med at lave simple stamtræer ud fra dette - vi vil i dette arbejde fokusere en del på homologe og analoge egenskaber samt divergent og konvergent udvikling.

Vi vil se på årsagerne til at arter udvikles og her især fokusere på forskellene mellem naturlig selektion og genetisk drift.

Vi skal lære om allelfrekvenser, genotypefrekvenser og vurderingen af om en population er i ligevægt. Til dette arbejde skal vi bruge Hardy-Weinberg-ligevægt, som vi derfor skal have godt styr på.
_________________________________________________

Praktisk arbejde:
• Matadormix-øvelse
• Undersøgelse af kranier (Hominaidae)
• Simulation af en populations udvikling (excel-øvelse)
_________________________________________________

Kernestof i dette forløb:
• evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse
• populationsbiologi: vækstmodeller, populationsgenetik og Hardy-Weinberg-loven
• genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, proteinsyntese, mutation, genteknologi og bioinformatik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Repetition

Vi repeterer at tegne krydsningsskemaer og stamtavler, og opnår at mestre dette med en høj grad af sikkerhed. Vi repeterer desuden 2gensnedarvning og store krydsningsskemaer.

Herefter fokuserer vi på proteinsyntesen - herunder vigtige detaljer i genregulering, transskription og translation.

Kernestof i dette forløb:
• genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, replikation, proteinsyntese, mutation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 A-niveau: Gerningsstedets gåde

Vi skal opklare et mord, som blev begået i 1967.
For at kunne det skal vi benytte teknikkerne PCR og elektroforese.

Vi vil desuden afslutningsvist tale om DNA-sekventering samt om restriktionsenzymer og hvordan de kan benyttes i en DNA-analyse.
__________________________________________

Praktisk arbejde:
• Hvem dræbte Marie?
__________________________________________
Kernestof i dette forløb:
• makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiner og nucleinsyrer og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
• genetik og molekylærbiologi: replikation, genteknologi
• eksperimentelle metoder: PCR, eletroforese, DNA-sekventering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer