Holdet 2023 Ke/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Z - Helsingør Gymnasium 1
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Josefine Friberg
Hold 2023 Ke/z (1z Ke, 2z Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Grundstoffer og det periodiske system
Titel 2 2. Ioner og ionforbindelser
Titel 3 3. Kovalent binding
Titel 4 4. Mængdeberegninger
Titel 5 6. Blandinger
Titel 6 6. Organisk kemi
Titel 7 2.1 Syre-basekemi
Titel 8 2.2 Redoxkemi
Titel 9 2.3 Kemisk ligevægt
Titel 10 2.4 Cracking (substitution, addition, elmination)
Titel 11 3.5 Alkoholer
Titel 12 2.6 Estere
Titel 13 2.7 Farver og spektrofotometri
Titel 14 2.8 Reaktionshastighed
Titel 15 2.9 Lipider og isomeri
Titel 16 2.10 Fremstilling af ammoniak
Titel 17 opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Grundstoffer og det periodiske system

I skal kunne forstå opbygningen af atomer og det periodiske system. I skal kunne afstemme simple kemiske reaktioner. I den forbindelse skal i kunne forklare følgende begreber   

Atomernes opbygning,
Isotoper,
Atommasse
Elektronskaller,
Grupper og perioder,
Oktetregelen
Ædelgasser og andre hovedgrupper.
Tilstandsformer

Følgende øvelse skal kunne inddrages til at beskrive teorien:
Reaktionen mellem dihydrogen og dioxygen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Ioner og ionforbindelser

Saltes opløselighed i vand.

I skal kunne forklare opbygningen af ioner og  ionforbindelser. I den forbindelse skal i kunne forklare følgende begreber

Oktetreglen
Iondannelse
Simple og sammensatte ioner
Navngivning
Iongitter
Opløselighed
Fældningsreaktioner
Endoterm og exoterme reaktioner

Følgende øvelse skal kunne inddrages til at beskrive teorien:
Saltes opløselighed i vand
               
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Kovalent binding


I skal kunne redegøre for elektronegativitet og sammenhænge mellem elektronegativitetsforskelle og bindingstyper, I skal kunne forklare følgende begreber og emner :

Navngivning
Oktetreglen
Molekylers rummelige opbygning
Elektronegativitet
Hydrofil og hydrofob
Polaritet
Fast stof, væske og gas
Smeltning, fordampning og sublimation

Blandbarhed
I skal kunne redegøre for blandbarhed af væsker og opløseligheden af hhv. ioner og molekyler.

Kogepunkter
I skal kunne forklare hvordan intermolekylære bindinger (Hydrogenbindinger og londonbindinger) påvirker kogepunkter

Eksperimenterne:
Opløselighed og blandbarhed

Faseovergange (med fokus på Kogepunkter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Mængdeberegninger





Kemiske mængdeberegninger
herunder eksperimentet: Natron.

Redegør for begreberne:

• Masse
• Stofmængde
• Molarmasse

Opskriv de formler, der kæder begreberne sammen og giv eksempler på deres anvendelse. Brug bilaget og eksperimentet Natron.
Redegør endvidere for eksperimentets udførelse, reaktioner og beregninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 6. Blandinger

Blandinger (stofmængdekoncentrationer)

I skal kunne beregne og bestemme koncentrationen af og forklare følgende begræber:

• Stofmængde
• Volumen
• Koncentration
• Aktuelle koncentration
• Formelle koncentration
• Ækvivalente mængder
• Ækvivalenspunkt
• Masse
• Molarmasse


I skal endvidere kunne bestemme koncentrationen af salt i saltvand i en opløsning ved Mohr-metoden

Øvelse
Bestemmelse af saltkoncentrationen i saltvand ved Mohr’s metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Organisk kemi

Organisk kemi (Carbonhydrider):

Alkaner (mættede carbonhydrider)
- Den tetraedriske opbygning omkring carbon ved 4 enkeltbindinger
- molekylformel, Strukturformel, Stregformel
- Navngivning af alkaner

Alkener (umættede carbonhydrider)
- navngivning af alkener

Kemiske reaktionstyper:
- Addition og substitution

Alkoholer:
- Navngivning af simple alkoholer
- Fremstilling af alkoholer og destillation


Øvelser:
Addition og substitution
Fremstilling og destillation af alkohol
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 2.1 Syre-basekemi


Vands autohydronolyse:
- Vands ionprodukt med vands styrkekonstant: Kv = [H₃O⁺]*[OH⁻]
- Kv = 1*10⁻¹⁴ M²

Syrer og basers styrke:
- Styrkekonstanten for en syre Ks
- Jo højere Ks, jo stærkere syre
- Syrens styrkeeksponent pKs = -logKs
- Jo lavere pKs jo stærkere syre
- Styrkekonstanten for en base Kb
- Jo højere Kb, jo stærkere base
- Basens styrkeeksponent pKb = -logKb
- Jo lavere pKb jo stærkere base
- Sammenhængen mellem pKb og pKs: pKb+pKs= 14

Beregning af pH for syrer:
- Stærke syrers fuldkomne reaktion med vand
- pH = - log(Cs) for stærke syrer
- Svage syrers ufuldkomne reaktion med vand
- pH for ikke-stærke syrer inkluderer formlen Ks = [H₃O⁺]²/(Cs-[H₃O⁺])
- Visning af, hvordan Ks formlen fremkommer

Beregning af pH for baser:
- Stærke basers fuldkomne reaktion med vand
- pOH = - logCb for stærke baser
- Sammenhængen pH+pOH=14

Syre/base titreringer:
- Titrering af en stærk syre med en stærk base
- Titrering af en svag syre med en stærk base
- Valg af indikator
- Bestemmelse af koncentration af syren vha ækvivalenspunktet
- Ækvivalenspunktet som det sted, hvor stofmængderne af titrator og titrand er det samme
- Anføre pKs ved halvækvivalenspunktet for en ikke-stærk syre.
- Titrering med et pH meter
- Kendskab til titreringskurver for en dihydron-syre
Eksperimenter:
Titrering af HCl med NaOH
Eddikesyre i husholdningseddike
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 2.2 Redoxkemi

I redoxreaktioner flyttes elektroner fra et grundstof til et andet, derfor vil der altid væren en oxidation og en reduktion til stede.

Redox:
- Definitionen af en oxidation som hel eller delvis afgivelse af elektroner (stigning i oxidationstal)
- Definitionen af en reduktion som hel eller delvis optagelse af elektroner (fald i oxidationstal)
- Kort om delreaktioner

Oxidationstal:
- H er næsten altid +I - undtagen i metalhydrider som fx LiH (lige her er H= -I)
- O er næsten altid -II - undtagen i peroxider f.eks. H₂O₂ (lige er her O=+I)
- Grundstoffer er altid 0 (Na, Cl2 osv)
- Ioner er ionens ladning (Na+ er +1 osv)
- Summen af oxidationstallene er lig med ladningen på stoffet

Afstemning af redoxreaktioner:
- Opskriv reaktionen og afstem for alt andet end O og H
- Find oxidationstallene
- find op og nedgange i oxidationstal
- Afstem op og nedgange (ofte: gang over kors)
- Tæl ladninger og afstem med H⁺ i sur opløsning og OH⁻ i basisk opløsning
- Tæl H'er og afstem med H₂O
- Tæl O'er som kontrol


Øvelser:
Mangans oxidationstal
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mangans oxidationstal 03-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 2.3 Kemisk ligevægt

I dette forløb beskæftiger I jer med kemiske ligevægte - dvs reaktioner, der kan løbe i begge retninger.

Kemiske reaktioner:
- Reversible og irreversible reaktioner
- Dynamiske ligevægte


Ligevægtsloven:
- Reaktionsbrøken Y
- Ligevægtskonstanten K, der er temperaturafhængig
- Sammenhængen mellem Y og K
- Rene væsker, faste stoffer udeladelse fra reaktionsbrøken
- Vand indgår med molbrøken 1 i reaktionsbrøken

Ligevæsgtskonstanten
- K's størrelse og effekten på ligevægten

Forskydning af ligevægten:
- Forskydninger skal kunne forklares både ud fra ligevægtsloven og Le Chataliers princip
- Ændring af stofmængdekoncentrationen af enten reaktanter eller produkter
- Ændring i temperaturen


Øvelse:
Kemisk ligevægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 2.4 Cracking (substitution, addition, elmination)

Du skal fortælle om carbonhydriders kemiske og fysiske egenskaber.

I dette afsnit arbejder vi alkaner og alkener
I skal kunne forklae om:
• Forbrændingsrektion
• Substitutionsreaktion i alkaner
• Addition i alkener
• Elimination (cracking) som er reaktioner hvor mindre molekyler
        fraspaltes fra et større molekyle under dannelse af dobbeltbindinger  
• Identifikation af alkener med dibrom
• Polaritet (dvs identificere polære og upolære grupper)
• Intermolekylære bindinger
• Carbonhydriders kogepunkter og opløselighed

Øvelse:
Cracking
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 3.5 Alkoholer

I dette afsnit arbejder vi med fremstilling samt fysiske og kemiske egenskaber for alkoholer.

• Repetition af navngivning og opbygning af alkoholer
• Stillings (butan-1-ol og butan-2-ol)
• Funktionsisomeri (samme funktion gruppe med forskellige placeringer)
• Fysiske egenskaber: Kogepunkter i forhold til tilsvarende alkaner med hydrogenbindingernes indflydelse.
• Blandbarhed med vand (hydrogenbindinger)
• Kemiske egenskaber: Mild oxidation af alkoholgrupper til aldehyder, ketoner og carboxylsyrer
• Navngivning af aldehyder, ketoner og carboxylsyrer
• Afstemning af redoxreaktioner i forbindelse med oxidation af alkoholer

Øvelser;
Identifikation af alkoholer
Julekugler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 2.6 Estere

I dette afsnit arbejder vi med fremstilling samt fysiske og kemiske egenskaber for alkoholer, carboxylsyrer og estere.
• Repetition af navngivning og opbygning af alkoholer
• Stillings (butan-1-ol og butan-2-ol)
• Funktionsisomeri
• I skal kunne bestemme forskellige Funktionelle grupper (karakteristiske grupper). Alkoholer carboxylsyrer og estere
• Fysiske egenskaber: polaritet, kogepunkter og opløselighed i vand.
• Navngivning af alkoholder, carboxylsyrer og estere
• Kondensationsreaktioner og Hydrolyse
• Fremstilling af en estere     
• Kemisk ligevægt  
• I skal kunne bruge mængdeberegning i forbindelse med udregning af praktisk og teoretisk udbytte  
• I skal kunne forstå omkrystallisation
• I skal kunne beskrive forskellige metoder der kan bruges til renheds-vurdering (test for phenoler, TLC og smeltepunkts-bestemmelse)

Øvelser: Dannelse af en ester og Syntese af acetylsalicylsyre.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 2.7 Farver og spektrofotometri

I dette forløb sættes fokus på, hvorfor nogle organiske stoffer har en farve og nogle ikke har. Desuden introduceres den meget vigtige kemiske analysemetode spektrofotometri, som bruges til at måle ukendte koncentrationer af farvede stoffer - det kan fx være i industrien, fødevarestyrelsen eller sundhedsvæsenet.

Organiske stoffer med farve:
- Antal konjugerede dobbeltbindinger, der skal til for at give farve
- Hvordan chromoforegrupper kan nedsætte antallet af nødvendige konjugerede dobbeltbindinger for at give farve
- Hvordan auxochrome grupper kan virke farvemodificerende

Lys og farver
- Det synlige lys' bølgelængder
- Farvecirklen

Spektrofotometri:
- Opbyggelsen af spektrofotometret
- Absorbans og sammenhæng med lysintensitet og A=LogI/I₀
- Absorbtionsspektre og brug af absorbtionsmaksimum
- Lambert Beers lov: A=ε*l*[S]
- Fremstilling og brug af standardkurver

Eksperiment:
Bestemmelse af farvestofkoncentration i en drik.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 2.8 Reaktionshastighed

Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag omfatter faktorer, der har indflydelse på en reaktions hastighed, herunder katalysatorer. Katalyse kan opfattes bredt, eksempelvis katalyse i laboratoriet, i industriel produktion og i biokemi.

I dette forløb undersøger I, hvordan en reaktions hastighed kan påvirkes af forskellige faktorer. Desuden forsøger i at måle på hastigheden på en reaktion.

Reaktioners hastighed:
- Den gennemsnitlige reaktionshastighed målt ved v = Δ[X]/Δt. Som er tangenten i et punkt
- Den aktuelle reaktionshastighed målt ved hældningen til en tangent i et punkt

Forskellige faktorers indflydelse på reaktionshastigheden:
- Reaktanternes koncentrationer
- Overfladeareal (heterogene reaktioner)
- Temperaturen
- Katalysator


Energiprofil
- Aktiveringsenergi for en kemisk reaktion
- Aktiveringsenergi for en katalyseret reaktion

Forsøg:
TREO og reaktionshastighed
Affarvning af krystalviolet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 2.9 Lipider og isomeri

Mættet og umættet fedt og fremstilling af sæbe

I skal kende til følgende inden for Isomeri: kæde-, stillings-, funktions-, spejlbilled- og cis-transisomeri, og i skal kunne give eksempler på såvel strukturisomeri som stereoisomeri.

I skal kunne forklare hvordan man fremstilling sæbe, og beskriv ud fra den kemiske opbygning hvordan sæbe virker:   
Du skal kunne forklare følgende
• Triglycerider
• Fedtsyrer   
• Identifikation af dobbeltbindinger med dibrom
• Cis og trans isomeri  
• Smeltepunkter of mættet vs umættet fedt
• Polære vs. upolære stoffer
• Hydrofile- og hydrofobe grupper
• Spejlbillede isomeri (chirale centre)

ØvelseFremtiling af sæbe  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 2.10 Fremstilling af ammoniak

Opbygningen af Nitrogen og ammoniak
Uorganisk kemi
Fremstilling af ammoniak fra to salte

Beregning af pH for baser:
- Stærke basers fuldkomne reaktion med vand

Syre/base titreringer:
- Titrering af en svag base med en stærk syre
- Valg af indikator
- Bestemmelse af koncentration af en svag base ved titrering
- Bestemme pH
- Ækvivalenspunktet som det sted, hvor stofmængderne af titrator og titrand er det
  samme
- Anføre pKs ved halvækvivalenspunktet. Det er der hvor koncentrationen syren er den
  korresponderende base er den samme [NH4+] = [NH3]
- Slutpunkt. Det er pH for 0,1 M HCl (titrator)

Sammenligning af forskellige titreringskurver (svagsyre, stærksyre, dihydronsyre og svag base)

Eksperimenter:
Fremstilling af ammoniak (titrering af en ammoniakopløsning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer