Holdet 2024 2g3g fi - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Helsingør Gymnasium 1
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Martin Baake-Hansen
Hold 2024 2g3g fi (2g3g fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Temaforløb 1: Hvad er et menneske?
Titel 2 Temaforløb 2: Etik inkl. projektarbejde
Titel 3 Tema 3: Viden, videnskabsteori og sandhed i krise
Titel 4 Opsamling og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Temaforløb 1: Hvad er et menneske?

Temaforløb 1: Hvad er et menneske? Teoretisk filosofi

Oversigt:
Forløbet handler om et af filosofiens grundlæggende spørgsmål, nemlig: hvad er et menneske? Gennem filosofihistorien har indflydelsesrige filosoffer givet forskellige svar på spørgsmålet, og vi kommer således til at læse primærtekster af filosoffer fra Antikken og til vor egen tid.

I forløbet arbejder vi med især tre menneskesyn: dualisme, eksistentialisme og transhumanisme.

Vi læser primærtekster af Platon, Descartes, Kierkegaard, Nietzsche, Sartre, Hans Jonas og Kasper Lippert Rasmussen. Udover kernestoffet læses supplerende stof, der især udgøres af case-materiale af hverdagsagtig karakter.

Arbejdsformer:
Undervisningen i forløbet tilrettelægges således, at der tages udgangspunkt i tekstnære læsninger af primærtekster. Introduktionen til de forskellige filosoffer og filosofiske spørgsmål er enten induktiv med afsæt i elevernes levede hverdag eller mere deduktiv med afsæt i en præsentation af den pågældende filosofi eller problematik. Undervejs inddrages diverse cases, der viser filosofis anvendelighed.

Kernestof og faglige mål:
Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:

– genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger
– demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
– demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
– redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer
– udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner
– indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter

Læste tekster:
Platon - Introducerende tekst og uddrag af dialogen "Faidon". Astrid Holm: Fire menneskesyn (Systime 1997), s. 8-13
Rene Descartes - Introducerende tekst og uddrag af "Metafysiske meditationer". Astrid Holm: Fire menneskesyn (Systime 1997), s. 15-21
Søren Kierkegaard - Introducerende tekst og uddrag af "Enten-Eller" og "Frygt og bæven". Astrid Holm: Fire menneskesyn (Systime 1997),  s. 68-80.
Friedrich Nietzsche - Introducerende tekst og uddrag af "Antikrist". Astrid Holm: Fire menneskesyn (Systime 1997), s. 35-38.
Jean-Paul Sartre - Introducerende tekst og uddrag af "Baudelaire". Astrid Holm: Fire menneskesyn (Systime 1997),  s. 81-90.
Kasper Lippert-Rasmussen - Introducerende tekst og uddrag af "Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?". Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2 (Systime 2013-2016), s. 77-83.
Hans Jonas - Introducerende tekst og uddrag af "Mennesket som teknikkens objekt". Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2 (Systime 2013-2016), s. 84-87.

Desuden, som nævnt ovenfor, og som det fremgår af oversigten over de enkelte moduler, diverse cases og supplerende og perspektiverende tekster i forskellige medier.

Omfang: 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Temaforløb 2: Etik inkl. projektarbejde

Temaforløb 2: Etik inkl. projektarbejde. Praktisk filosofi.

Oversigt:
Forløbet handler om filosofisk etik, herunder hvordan vi kan begrunde vores valg og handlinger. Forløbet indledes med de to klassiske etiske teorier: pligtetik og konsekvensetik. Med afsæt i dette fundament arbejder vi efterfølgende med dagsaktuelle, etiske emner, nemlig dyre-etik og teknologietik. Afslutningsvis ser vi filmen "Ex machina" (2014), der berører en række etiske problematikker.

Vi læser primærtekster af Bentham, Kant, Peter Singer, Luc Ferry og Peter Kemp.

Arbejdsformer:
Undervisningen i forløbet tilrettelægges således, at der tages udgangspunkt i tekstnære læsninger af primærtekster. Introduktionen til de forskellige filosoffer og filosofiske spørgsmål er enten induktiv med afsæt i elevernes levede hverdag eller mere deduktiv med afsæt i en præsentation af den pågældende filosofi eller problematik. Undervejs inddrages diverse cases, der viser filosofis anvendelighed.

Forløbet munder desuden ud i et projektarbejde, hvor eleverne selv finder filosofisk materiale til belysning af en problemstilling. Arbejdet præsenteres mundtligt.

Kernestof og faglige mål:
Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:

– genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger
– demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
– demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
– redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer
– udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner
– indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter
– genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger

Læste tekster
Immanuel Kant - Introducerende tekst og uddrag af "Grundlæggelse af sædernes metafysik". Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2 (Systime 2013-2016), s. 12-17.
Jeremy Bentham - Introducerende tekst og uddrag af "Indføring i principperne for moral og lovgivning". Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2 (Systime 2013-2016), s. 18-22.
Peter Singer - Introducerende tekst og uddrag af "Praktisk etik". Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2 (Systime 2013-2016),  s. 64-68.
Luc Ferry - Introducerende tekst i Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2 (Systime 2013-2016), s. 69-71.
Peter Kemp - Introducerende tekst og uddrag af "Det uerstattelige". Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2 (Systime 2013-2016), s. 36-40.

Desuden, som nævnt ovenfor, og som det fremgår af oversigten over de enkelte moduler, diverse cases og supplerende og perspektiverende tekster i forskellige medier.

Omfang: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tema 3: Viden, videnskabsteori og sandhed i krise

Tema 3: Viden, videnskabsteori og sandhed i krise

Oversigt:
Forløbet kredser om spørgsmålet "Hvad er viden?" fra forskellige filosofiske perspektiver og med gradvis større fokus på konkrete cases.

Forløbet indledes med en generel introduktion til spørgsmålet, og hvorfor det er relevant i 2025. Her vil vi blandt andet tale om sandhedsbegrebet, om hvad viden er, om det postfaktuelle samfund, fake news og sociale medier.

Herfra dykker vi ned i videnskabsteorien, hvor vi læser primærtekster af Platon, Karl Popper, Thomas Kuhn og David Favrholdt.

Arbejdsformer:
Undervisningen i forløbet tilrettelægges således, at der tages udgangspunkt i tekstnære læsninger af primærtekster. Introduktionen til de forskellige filosoffer og filosofiske spørgsmål er enten induktiv med afsæt i elevernes levede hverdag eller mere deduktiv med afsæt i en præsentation af den pågældende filosofi eller problematik. Undervejs inddrages diverse cases, der viser filosofis anvendelighed.
Eleverne arbejder desuden med et innovativt forslag til en filosofisk inspireret guide til kritisk tænkning i år 2025.

Kernestof og faglige mål:
Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:

- identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
- indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
- demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
- demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske
sammenhæng og udvikling
- forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
- udvise elementært kendskab til argumentationsteori
- skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og
videnskabsområder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Læste tekster:
Platon - Hulelignelsen, uddrag af Staten
Karl Popper - Introducerende tekst og uddrag af "Gisninger og gendrivelser". Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Grundbog til filosofi, Mennesket i verden (Systime 2013), s. 45-55.
Thomas Kuhn - Introducerende tekst og uddrag af "Videnskabens revolutioner". Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Grundbog til filosofi, Mennesket i verden (Systime 2013), s. 56-65.
Oversigtstekst om Popper og Kuhn: "Popper og Kuhn". Keld B. Jessen (red.): Filosofi. Fra Antikken til vor tid (Systime 1999-2022), s. 301-304.
David Favrholdt - Introducerende tekst og uddrag af "Socialkonstruktivisme - marmortempel eller sandslot?" Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Grundbog til filosofi, Mennesket i verden (Systime 2013), s. 65-69.

Desuden, som nævnt ovenfor, og som det fremgår af oversigten over de enkelte moduler, diverse cases og supplerende og perspektiverende tekster i forskellige medier. Den centrale case i forløbet er DRs dokumentarserie om konspirationsteorier: Konspirationsfolket har ordet (2021), hvor vi har set første og sidste afsnit.

Omfang: 44 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer