Holdet 2024 3g Ng - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Helsingør Gymnasium 1
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Gitte Ringheim
Hold 2024 3g Ng (3g Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan bliver byer bæredygtige?
Titel 2 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Titel 3 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?
Titel 4 Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem
Titel 5 Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller?
Titel 6 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan bliver byer bæredygtige?

Forløbet tager udgangspunkt i den hastige byudvikling, som sker i hele verden og de udfordringer, det skaber. Eleverne arbejder med hvordan byer kan mindske brugen af råstoffer og den negative indvirkning på miljø og klima. De har arbejdet med eksisterende og nye løsninger indenfor transport, energi, byggeri og affald.
Klimaforandringer og klimatilpasning i byerne

FN´s verdensmål er gennemgået og eleverne har arbejdet med verdensmål om bæredygtige byer

Faglige mål
̶  identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
̶  planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske
  feltobservationer
̶  opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige
  repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge
  og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af
  ekspertudsagn.
̶  ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i
  naturen og menneskets omgivelser
̶  indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i
  analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶  forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske
  modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶  analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig
  sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i
  andre fag
̶  formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt
  og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i
  den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og
  innovative løsningsmuligheder

Kernestof:
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug
   og emissioner, herunder planlægning og regulering
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier
  og energiforbrug til produktion, handel og transport
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold,
   herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte
   stofstrømme og menneskers levevilkår
-  FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Følgende begreber og modeller er bl.a.gennemgået:
- Definition af bæredygtighed
- Kulstofkredsløb og energibalancen (byers CO2 udledning)
- Urbanisering
- Livscyklusperspektivet for byggeri
- Overfladers varmeabsorption (albedo og byggematerialer)
- Klimatilpasningsmetoder
- Affaldspyramiden
- Cirkulær økonomi
- Bæredygtighedsrosetten
- Grønne og blå rum

Dokumentar: "Sandkrigen",

Øvelser: Excel øvelser med udarbejdelse af grafer

Følgende forsøg fra andre forløb som kan inddrages:
- Strålingsbalance (albedo) (fra forløb om Nordpolen)
- Nedsivningsforsøg (fra forløb om Afrikas Horn)

Ekskursion til København
Eleverne har været rundt i forskellige dele af København og vurdere graden af miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed på nyere områder og byggerier.

Projektforløb om Helsingør by.
Eleverne har undersøgt hvilke bæredygtige tiltag og mål som er i Helsingør kommune samt hvilke tiltag der er mest fokus på. Hertil innovative forslag til forbedringer eller nye tiltag som kan gøre byen mere bæredygtig


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projekt bæredygtige byer 10-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Problemstillingen udspringer af den tilbagevendende udfordring med sult og hungersnød, om har plaget befolkningen på Afrikas Horn gennem mange årtier.
Med afsæt i Geodetektiven, opnås en forståelse af sultkatastrofen på Afrikas Horn og dens forskelligartede årsager. der arbejdes med ideer til, hvordan problemstillingen kan løses. Forståelsen opnås gennem en fagligt funderet undersøgelse af regionens naturgrundlag - fx klima, jordbund, vandressourcer - og lokalbefolkningens livsbetingelser samt overvejelser over samspillet mellem mennesker og natur.

Faglige mål
̶  identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
̶  planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske
  feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
̶  opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige
  repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge
  og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af
  ekspertudsagn.
̶  ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i
  naturen og menneskets omgivelser
̶  indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i
  analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶  forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske
  modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶  analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig
  sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i
  andre fag
̶  formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt
  og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i
  den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og
  innovative løsningsmuligheder
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof: Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet, herunder klimazoner og
  plantebælter
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellige tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling

Følgende begreber og modeller er bl.a. gennemgået.
- Klimazoner og plantebælter
- Nedbørstyper
- Sammenhængen mellem topografi, temperatur og nedbør
- ITK og passatvinde (det globale vindsystem)
- Potentiel og aktuel fordampning
- Vandbalance
- El Nino og La Nina
- Tredeling af produktionsvirksomheden
- Landbrugssystemer og jordbund - herunder jordforringelse
- Grundvand (porøsitet og permeabilitet)
- Befolkningsudvikling
- Klimaforandringer og fremtidsscenarier

Øvelser: Bl.a. lande- og befolkningsudvikling (Publicdata, faostat, GapMinder)

Eksperimenter:
- Permeabilitet. Nedsivning af vand i forskellige sedimenter (lerjord og sandjord).
- Konvektionskammer (demo)

Dokumentar: The Great Green Wall, Tørke i Kenya

Elevopgave: Rapport over nedsivningsforsøg samt opgave med årsagskæde om hvorfor de sulter

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vands nedsivning 14-11-2024
Afrikas Horn 02-12-2024
Forsøg med strålingsbalance i Arktis 16-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?

Problemstillingen tager afsæt i den aktuelle udvikling i Arktis, hvor flere nationer kæmper om retten til indflydelse i den store region. Hvad er årsagen til denne magtkamp?
Der opnås en forståelse af nogle af de forandringer, som foregår i Arktis, og hvordan denne udvikling hænger sammen med, at Danmark vil eje Nordpolen. Forståelsen opnås gennem en faglig undersøgelse af relevante naturgeografiske forhold i regionen.

Faglige mål
̶  identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
̶  planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske
  feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
̶  opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige
  repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge
  og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af
  ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
̶  ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i
  naturen og menneskets omgivelser
̶  indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i
  analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶  forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske
  modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶  analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig
  sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i
  andre fag
̶  formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt
  og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i
  den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og
  innovative løsningsmuligheder
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶  Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer
̶  Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
  Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner,
  herunder planlægning og regulering
̶  Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
  til produktion, handel og transport
̶  Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes
  betydning for de menneskeskabte
  stofstrømme og menneskers levevilkår
̶  FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Følgende begreber og modeller er bl.a. gennemgået:
- Havisnes udbredelse
- Temperaturændringer, herunder klimaforandringer
- Strålingsbalancen
- Is-albedo tilbagekoblingsmekanisme
- Havstrømme og grønlandspumpen
- Is afsmeltnings betydning
- Territorielle grænser - herunder Lomonosov ryggen
- Oliedannelse
- Kulstofkredsløbet

Eksperimenter:
- Grønlandspumpen,
- Strålingsbalancen i Arktis
- Oliemigration

Øvelser: Bl.a. Google Earth: Opmåling af havbund og sejlruter

Dokumentar: Erobringstogt til Nordpolen, Oliejagt i Arktis

Elevopgave:
- Rapport over forsøg med strålingsbalancen og kobling til is-albedo tilbagekoblingsmekanisme
- Rapport over forsøg med Grønlandspumpen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg med Grønlandspumpen 16-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem

Forløber tager udgangspunkt i verdens store forbrug af plastik og hvilke bagsider det har. Eleverne har arbejdet med hvordan plastik producerres og hvad det anvendes til, samt de store problematikker omkring plastaffaldet i verden. Der er arbejdet med eksisterende og nye løsninger på plastikproblemet.

Faglige mål
̶  identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
̶  planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske
  feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
̶  opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige
  repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge
  og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af
  ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
̶  ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i
  naturen og menneskets omgivelser
̶  indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i
  analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶  forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske
  modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶  analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig
  sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i
  andre fag
̶  formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt
  og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i
  den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og
  innovative løsningsmuligheder
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner,
  herunder planlægning og regulering
̶  Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes
  betydning for de menneskeskabte
  stofstrømme og menneskers levevilkår
̶  FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Følgende begreber og modeller er bl.a. gennemgået:
- Floder (vandføring, vandets kredsløb)
- Det globale vindsystem
- Termiske og dynamiske tryk
- Konvektionscelle (cirkulationscelle)
- Corioliseffekten
- Passatvindene
- Vestenvindsbæltet
- Strømretning
- Sammenhæng mellem vandstand og lufttryk
- De fem Gyrer
- Affaldstrekanten
- Lineær og cirkulær forbrugssystem
- Løsninger

Eksperiment:
- "Plastikøer"

Følgende eksperimenter fra andre forløb som kan inddrages:
- Konvektionskammer - demoforsøg (fra forløb om Afrikas Horn)

Øvelser: Bl.a. Excel øvelser med udarbejdelse af grafer  

Dokumentar: En tsunami af plastik, Hvorfor plastik? Genbrugsmyten

Elevopgave: Populærvidenskabelig artikel
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Artikel om plastik 03-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller?

Forløbet tager udgangspunkt i de udfordringer der er forbundet med at leve og skabe bæredygtig udvikling på atoller, som ligger langt ude i Stillehavet.

Faglige mål
̶  identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
̶  planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske
  feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
̶  opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige
  repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge
  og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af
  ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
̶  ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i
  naturen og menneskets omgivelser
̶   indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i
  analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶  forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske
  modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶  analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig
  sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i
  andre fag
̶  formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt
  og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i
  den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og
  innovative løsningsmuligheder
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og
  plantebælter
̶  Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶  Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶  Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Følgende begreber og modeller er bl.a. gennemgået:
- Vulkanøer, pladegrænser og hot spot
- Atoldannelse
- Vandstandsændringer
- Hydrotermfigurer
- Klimazoner
- Nedbørstyper
- ITK og passatvinde
- El Nino
- Tropiske orkaner
- Grundvandsdannelse (vandbalance, porøsitet og permeabilitet))
- Klimaforandringer og Resilliens
- Bæredygtighed (byer)

Eksperiment:
- Demoforsøg med kalk i vand og eddike

Følgende eksperimenter fra andre forløb som kan inddrages:
- Nedsivningsforsøg (fra forløb om Afrikas Horn),
- Demoforsøg med konvektionskammer ( fra forløb om Afrikas Horn),
-"Plastikøer" (Plastikforløb)

Øvelser: Bl.a. Klassificering af Stillehavsatollers stadier i Google Earth, Hydrotermanalyse, indhentning af datamateriale

Videnskabeligt foredrag fra Københavns universitet: "Overlevelse på kanten af verden"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer