Holdet 2023 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Z - IGL
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Josef Batikha
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk besættelsestid
Titel 2 DHO-forløb
Titel 3 Vikingetiden
Titel 4 Skibe, sukker og slaver
Titel 5 Sovjetunionens historie
Titel 6 Middelalder og korstog
Titel 7 Vikingerne
Titel 8 Velfærdsstatens historie
Titel 9 Anden Verdenskrig og holocaust
Titel 10 Pandemiernes historie
Titel 11 Den Kolde Krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk besættelsestid

Forløbsbeskrivelse:
Den tyske besættelse af Danmark mellem 1940 og 1945 er en af de mest udforskede, dokumenterede og omdiskuterede perioder i Danmarkshistorien. Perioden engagerer danskerne, medier og politikere på et følelsesmæssigt plan, og bruges stadig til at legitimereaktuelle politiske dagsordner.
I forløbet vil de studerende skulle bearbejde forskelligartet historisk, primært kildemateriale, herunder også mundtlige kilder (Oral History) i forbindelse medjødeaktionen i efteråret 1943(Bent Melchiors beskrivelse i filmklip). De studerende vil få overblik overbesættelsestidshistorien medfokus på optakten til besættelsen, samarbejdspolitikken, jødeaktionen, samarbejdspolitikkens sammenbrud og departementschefstyret samt folkestrejken og befrielsen.
Forløbet har ligeledes afsæt i forskellige eksempler på fortidsbrug (historiebrug), fx Tv-serien Matadors fremstilling af forskellige sider af besættelsen.
Faglige mål i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens
historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale,
herunder eksempler på brug af historie
Kernestof i fokus:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- historiebrug og -formidling
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO-forløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Skibe, sukker og slaver

Formål:
Forløbet skal undersøge Danmarks fortid som slavehandlende nation. Vi tager udgangspunkti den nutidig debat om en undskyldning og undersøger herefter de historiske omstændighedertil slaveriet
Indhold:
Merkantilisme
Kolonialisme
Trekantshandlen
Oplysningstiden
Afviklingen af slaveriet
Salget af danskvestindien
Metode:
Vi vil både gå kildekritisk og erindringshistorisk til værks med materiale. Vi skal undersøge hvorledes de slavegjorte blev fremstillet af datidens kilder og hvilken debat der var om slaveriet. Samtidigt tager vi også en erindringshistorisk debat om hvilken rolle slaveriet spillerfor den danske historie og selvforståelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sovjetunionens historie

Fokus for forløbet er den russiske revolution og Sovjetunionens tidlige historie, frem til Den Store Fædrelandskrig.
I forløbet arbejdes der i særlig høj grad med begrebet historiebrug, således at eleverne bliver i stand til at reflektere over forholdet mellem nutidsforståelse, fortidsfortolkning og fremtidsforventning. Forløbet medtager derfor den aktuelle situation i Ukraine, og dermed synliggøres det for eleverne, at krigen også er en kamp om definere, hvad der skete i fortiden.
Kilder:
Det kommunistiske manifest
Putins tale d. 24 februar 2022
How Many? Oversigt over antallet af fanger i Gulag fra 1930 til 1953
Problemer ved brugen af angivelser af fangeantallet i Gulag
Lenin om den nye økonomiske politik, NEP, april 1921
Lenins testamente, 1923-1924
Dekret om udrensning i partiet, 1933
Kort over Gulag.
Sovjetiske plakater.
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- politiske og sociale revolutioner
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdenshistorie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Middelalder og korstog

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet indledes med en kortere gennemgang af middelaldersamfundet og dets verdensbillede. Eleverne studerer middelalderkort, de såkaldte mappa mundi, som kilde til at forstå middelalderens omverdensforståelse.
Forløbet fokuserer især på korstogene til Jerusalem, og eleverne arbejder i den forbindelse med primært kildemateriale, herunder pave Urbans tale (1095).
I forløbet inddrages en filmisk fremstilling, nemlig Kingdom of Heaven, der analyseres som en måde at anvende fortiden (fortidsbrug), for dermed at sige noget om nutiden. Filmen fortolker med udgangspunkt i nutiden den fjerne middelalderfortid, og den forventer også noget af fremtiden. Filmens hovedpointe er i den sammenhæng at sige noget om krigene mod terror, kultur- og religionssammenstød. Forløbet afsluttes med en inddragelse af Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød, som de læser et uddrag fra.
Kernestof:
– europæisk middelalder
– verden uden for Europa
Faglige mål:
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- historiebrug og -formidling.
Stikord: Religionskrig, kulturmøder, feudalsamfundet, 'den mørke middelalder', våben og militær, den katolske kirke, klostervæsen, middelalderens afslutning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Vikingerne

Forløbsbeskrivelse:
Dette vikingetids-forløb fokuserer især på overgangen fra hedenskab (asatro) til kristendom, herunder de politiske årsager til at Harald lod danerne kristne. Forløbet indkredser de storpolitiske forhold for dansk vikingetid – forholdet til Danmarks naboer. Og det diskuteres, hvornår og under hvilke betingelser der var tale om en dansk ”nation”. Eleverne opnår kildekritisk og metodisk bevidsthed ved at læse kilder, der beskriver dansk vikingetid – Ibn Fadlans beskrivelser, Klosterårbøger – og de reflekterer over, at disse kilder har oprindelse uden for den kulturkreds, som de skildrer.
Forløber inddrager også en filmisk fremstilling af vikingetiden (Den 13. kriger), og eleverne diskuterer, hvordan filmen fremstiller vikingerne og dermed bruger fortiden til at sige noget om nutiden.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- historiebrug og -formidling.
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstatens historie

Forløbet beskæftiger sig med den danske velfærdsstat fra den tidlige start i slutningen af 1800-tallet gennem det 20. århundrede og frem til nutidens velfærdssamfund. Forløbet tager udgangspunkt i leveforholdene for den brede befolkning i sidste halvdel af 1800-tallet og tankegangen bag fattighjælp, og eleverne har i den sammenhæng stiftet bekendtskab med følgende begreber: værdigt trængende, hjælp til selvhjælp, skønsprincip, retsprincip og flere andre.
Fra den tidlige start breder forløbet sig over forandringerne i mellemkrigstiden over efterkrigstidens udvikling af den moderne velfærdsstat frem til nutidens velfærdsstat og dens udfordringer.

Særlige fokuspunkter:
- fra fattighjælp til velfærdsstat
- Krisen i 30'erne og Kanslergadeforliget
- Socialdemokratiet og dets andel i velfærdsstaten
- Velfærdsstaten i krise i 70'erne og Schlüters socialpolitik i 80'erne
- Holdninger til velfærdsstaten fra den tidlige begyndelse til i dag
- Historiebrug i forbindelse med især Kanslergadeforliget og Socialdemokratiet
- Velfærdsstaten i dag og i fremtiden

Materiale:
Fokus 3: 48-62

Dokumentarfilm:
"Ludere, lommetyve og lirekassemænd - Der skal ydes før der kan nydes 1849-1880" (Liv Thomsen og DR)

Kilder:
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden(1908). Fra Fokus 3.
K. K. Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning. Fra Fokus 3.
Lidegaard, Bo, Kampen om Danmark, s. 31-34.
Mørch, Søren, 25 danske statsministre, s. 164-165.
Socialdemokratiske valgplakater 1926 og 1950.
Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet (2005). Fra Fokus 3.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-historiebrug og -formidling ̶
-historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Anden Verdenskrig og holocaust

INTRODUKTION:
Dokumentarfilm: "Befrielsen af Buchenwald" fra "2. verdenskrigs største begivenheder i farver"
Propagandabilleder fra tyske børnebøger og skoleundervisning (kilder)
HITLER, NAZISMEN OG MAGTOVERTAGELSEN 1933:
Eget materiale om Hitler, nazismen og NSDAP
- af "Forordning fra Rigspræsidenten til beskyttelse af folk og stat, 28. februar 1933" (kilde)
- af "Lov til overvindelse af folkets og statens nød, 24. marts 1933" (kilde)
- "Forbud mod Tysklands socialdemokratiske parti, 22. juni 1933" (kilde)
- "Lov imod nydannelse af partier, 14. juli 1933" (kilde)
- "Lov vedr. Det tyske Riges statsoverhoved, 1. august 1934" (kilde)
(kilder fra Bender/Gade: "Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig belyst ved kilder")
VEJEN MOD HOLOCAUST
Nürnberglovene 1935 (kilde)
Meddelelse til statspolitiet 9. nov. 1938 (kilde)
Geert Mak: EUROPA (2010), s. 272-275+278-279. Om T4-eutanasi-aktionen
HOLOCAUST
Jakob Sørensen og Wium Olesen: "Anden Verdenskrig", Systime 2023, Kapitel 5; "Folkedrab og udryddelse", s.102-115
Propagandabilleder mod psykisk handikappede
Tekst om dansk racehygiejne i mellemkrigstiden fra
Danmarkshistorien.dk
Kort over ghettoer i Østeuropa + KZ-lejre i Europa
Grafisk oversigt over Holocaust (Eget materiale)
REDNINGEN AF DANSKE JØDER
"Befriet fra Hitlers Helvede" (dokumentarfilm om de hvide busser)
De danske jøders flugt til Sverige fra
Folkedrab.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Pandemiernes historie

Forløbet er en del af arbejdet med 'kronologi og sammenhæng'. I forløbet arbejder eleverne med, hvordan historiske og aktuelle epidemier forandrer menneskers livsgrundlag og har konsekvenser for samfundet og dets borgere.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
Vi undersøger historiske epidemiers påvirkning af samtidens samfund, både i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. I forløbet skal eleverne forholde sig til samtidens fremstilling og håndtering af sygdommene, samtidigt med at inddrage tidens muligheder og begrænsninger for behandling. Disse perioder sættes i relation til hinanden og nutiden med det formål at forstå sygdomsbehandling, teknologi og generelle videnskab om sundhed og sygdom.
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
Beskæftigelse med levevilkår til forskellige tider giver mulighed for indlevelse i forhold der adskiller sig fra dem eleverne selv lever under, og bidrager således med et historiskperspektiv.
Historiebrug og -formidling
Hvordan anvendes forskellige sygdomme/epidemier til at udstøde/dæmonisere forskellige befolkningsgrupper. Dvs. hvordan bliver de en magtkamp/kampplads både politisk, ideologisk.
Historiefaglige teorier og metoder.
Socialhistorie. Vi vil beskæftige os med sociale forhold og strukturer, herunder bl.a. befolkningsforhold, slægtsforhold, sociale grupper og klassestrukturer i relation til sygdom og epidemier. Hvilke faktorer spiller klasse, køn, demografi og sociale forhold generelt for, i hvilken grad man blev ramt af sygdommene. Hvordan ser dødstallene ud?
Faglige mål:
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftlig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den Kolde Krig

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet behandler det overordnede modsætningsforhold mellem den kolde krigs stormagter, USA og Sovjetunionen, fra afslutningen på Den Anden Verdenskrig til 1989/1991. Forløbet fokuserer på det politiske niveau og periodens mest markante konfliktpunkter: Koreakrigen, Cubakrisen og Vietnamkrigen.
Eleverne får opnår overblik
over den kolde krigs forskellige faser, og arbejder med centrale primære kilder, der beskriver USA og Sovjets opfattelser af hinanden, og opnår dermed et indblik i, at den kolde krig på en og sammen gang var en militær, ideologisk, politisk og kulturel systemkonflikt.
Eleverne arbejder i forbindelse med Cubakrisen med en filmisk fremstilling af konflikten, nemlig filmen Thirteen Days, og diskuterer hvordan filmen også kan behandles som en kilde tilden kolde krigs historie.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens
historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og
globale udvikling.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og
diskutere periodiseringsprincipper.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale,
herunder eksempler på brug af historie.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- globalisering
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer