Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Z - IGL
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Anders Agersnap
|
|
Hold
|
2023 HI/v (1v HI, 2v HI, 3v HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Danmark som kolonimagt
Forløbet omhandler Danmark som kolonimagt med særlig fokus på Dansk Vestindien. Perioden strækker sig 1600-tallet og slutter med den aktuelle debat om hvordan vis om nation bør forholde os til vores historie som kolonimagt.
Undervejs behandles følgende indhold.
- Danske besiddelser: Trankebar, Guldkysten, Dansk Vestindien, Færøerne, Island, Grønland, Norge, dele af Sverige
- Formålet med de forskellige besiddelser
- Den florissante periode
- Varetagelsen af den danske kolonipolitik
- Hvem nød godt af kolonihandlen?
- Kolonihandlens opbygning
- Kolonitidens fysiske præg på København
- Konsekvenser af slavehandlen for de vestafrikanske samfund
- Samfundet i Dansk Vestindien
- Abolitionister, Peter Von Scholten og ophævelsen af slaveriet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Danmarks historie, 1500-1915
OPGIVES IKKE TIL EKSAMEN
Danmarkshistorisk overbliksforløb. Forløbet medtager relevante nedslag og har særligt fokus på ændrede magtforhold i samfundet. Undervejs arbejdes der tværfagligt med faget dansk og eleverne slutter af med at skrive dansk-historie opgave (DHO) om emnerne.
1. Den danske arbejderbevægelse
2. Borgerkvinden
3. Fattige på Landet
Forløbet starter op omkring Reformationen i Danmark i 1536 og afrundes ved indførelsen af stemmeret til kvinder i 1915.
Undervejs berøres følgende begivenheder og fænomener:
- Reformationen
- Adelsvældet
- Renæssancekongerne
- Svenskekrigene
- Enevælden
- Kirkens stilling i samfundet
- Oplysningstid
- Krigene mod England 1801 og 1807
- Tabet af Norge
- Grundlovens indførelse 1849
- Treårskrigen 1848-1850
- Krigen 1864
- Industrialisering
- Arbejderbevægelsen
- Forfatningskampen
- Kvindernes stemmeret i 1915
Materiale:
- Lars Peter Visti Hansen, Jakob Buhl Jensen og Bente Thomsen: "Overblik" (1 udg., 3. oplag), 2012, Gyldendal
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Den amerikanske drøm
Forløbet handler om amerikansk historie og identitet. Periodemæssigt strækker det sig fra ca. 1776 til 2021 med særlige nedslag. Der er naturligvis mange begivenheder der ikke er medtaget. Fokus har været på at belyse hvad der kendetegner den amerikanske identitet gennem undersøgelse af landets historie, med særlig vægt på afro-amerikanernes kamp for lige rettigheder.
Centrale nedslag og fænomener:
- Den amerikanske forfatning (1776)
- Den amerikanske drøm
- Frontier tesen
- Manifest Destiny
- Immigranter
- Amerikansk identitet
- Den amerikanske borgerkrig
- Portrættering af amerikansk historie
- Cowboy-myten
- Etniciteter
- En eller flere kulturer i USA?
- Den reviderede historie
- Borgerrettighedsbevægelsen
- Martin Luther King og Malcolm X
- Voting Rights Act og Civil Rights Act
- Den nationale mytologi
- Vietnam-film
- Ku Klux Klan
- Jim Crow-love
- Black Lives Matter
- Obama og Trump
- Kampen om statuer
Bøger
- Niels Bjerre-Poulsen: "USA - Historie og identitet", Systime, 2010
Artikel
Brovall, Sandra: "I årevis fandt fremtrædende historiker værre tilfælde end Trump. Det er slut nu", Politiken, 21/6 2020
Dokumentarfilm:
”I am not your negro”
Kilder:
"The ballot or the bullet" (1964) - Malcolm X
I "USA - historie og identitet" er der løbende flettet små kildeuddrag ind
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Besættelsen
Indhold
- Danmark besættes
- Samarbejdspolitikken
- De danske kommunister
- Augustoprøret 1943
- Modstandskampen
o Udvikling under besættelsen
o Modstandsgrupper
o Former for modstand
o Udfordringer ved modstandsarbejdet
o Danskernes syn på modstandskampen
o Eftertidens opfattelser af modstandskampen – Konsensusmyten og udfordringer af denne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Imperialisme
Forløbet fokuserer på perioden 1880-1914 og berører de områder hvor europæerne nåede ud.
I starten diskuteres begrebet "imperialisme" og hvilke faser imperialismen kan opdeles i.
Øvrige emner der belyses:
- Teknologisk udvikling
- Baggrund for imperialismen
- Betydning af fænomenet "civilisation"
- Arven fra imperialisme
Via elevoplæg undersøges følgende områder:
- Indien
- Kina
- Afrika
- Latinamerika
- Mellemøsten
- Kritik af kolonisering og imperialisme
Fremstillingstekster:
- Andersen, Nina Trige: "Imperialisme", faktalink, 2015
- Holten, Birgitte: "Imperialismen" i "Fokus 3 - kernestof i historie", Gyldendal, 2007
Verden efter 1914
Kilder:
Niall Ferguson: Hvordan Storbritannien skabte den moderne verden (2003)
Lenin: Imperialismen som kapitalismens højeste stadium
M. Jules Ferry forsvarer imperialismen, 1885
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Vietnamkrigen
Forløbet starter med Geneve-konferencen i 1954 og slutter med den formelle genforening af Nord- og Sydvietnam i 1976.
Undervejs berøres følgende aspekter.
• Indokinakrigen
• Geneveaftalen i 1954
• Nordvietnams styre
• Front National de Liberation (FNL)
• Sydvietnams styre
• USA’s engagement i Vietnam
Hvorfor bliver USA involveret?
Hvordan forsøger USA at vinde krigen?
Udfordringer ved USA’s krigsindsats
Modstand i USA
• Afslutningen på Vietnamkrigen
Fremstillingstekst
Frederiksen, Peter: "Vietnam - fra Drage til tiger", Systime, 1997
Kilder
"Premierminister Diems erklæring"
"Præsident Ho Chi Minhs erklæring"
"Uafhængighedserklæringen 2. september 1945"
"McNamaras vurdering 1965"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Den kolde krig
Forløbet dækker perioden 1945-1991, men har mest fokus på perioden 1945-1949. Den resterende periode dækkes af elevoplæg for at klassen samlet får et indtryk af Den Kolde Krigs store omfang. Til sidst rundes forløbet af med at se på grundene til Den Kolde Krigs ophør.
Emner der berøres:
- Afslutningen på 2. Verdenskrig
- Konferencerne i Jalta og Potsdam
- Sovjetunionen og de besatte områder (folkedemokratisering)
- Delingen af Tyskland
- Oprettelsen af NATO
- Bipolaritet
- Strukturelle problemer i Sovjetunionen
- Forhandlinger mellem USA og Sovjetunionen i 1980'erne
Elevoplæggenes emner:
1. Mellem afspænding og kriser, 1953-1962
Indhold: USA’s holdning skærpes, Den sovjetiske fredsoffensiv, Sovjetblokkens kriser 1956, En aggressiv sovjetisk kurs, Berlinproblemet, Raketkløften og flexible response, Cuba-krisen
2. Ustabil balance, 1962-1975
Indhold: Den løse bipolaritet, Aftaler om rustningsbegrænsninger, Afspænding i Europa, Nye fronter: Sovjet – Kina – USA
3. Kold krig på ny 1975-1985 I
Indhold: USA i defensiven, Sovjets fremstød i Afrika, Irans revolution – Den første Golfkrig
4. Kold krig på ny 1975-1985 II
Indhold: Afghanistan og den nye kolde krig, Våbenkapløb og forhandlinger, Reagans oprustning, USA’s offensiv i den tredje verden
5. Vesttyskland, 1949-1973
Indhold: Vesttyskland 1949-61, Det vesteuropæiske samarbejde, Vesttyskland 1961-73
6. Sovjetunionen 1945-1985
Indhold: Sovjetstaten under Stalin, Tøbrud og reformforsøg, 1953-1964, Stabilitet eller stagnation? 1964-1985, Politisk demoralisering
7. Østeuropa 1945-1985
Indhold: DDR – En folkerepublik, Oprør i Østeuropa 1953 og 1956, Mellem Sovjet og Vesten 1961-1973, DDR og Østeuropa 1973-1985
Fremstillingstekster:
- Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: "Den nye verden 1945-1995", Systime, 1995
s. 9-28 + s. 108-112
Dokumentar: Emilie Lancon "Fra verdenskrig til kold krig" 2018
Kilder:
"Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946"
Uddrag af Winston Churchills ”jerntæppetale” (1946)
Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie (1960)
Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig (1964)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Kinas nyere historie
Forløbet starter i 1949 med oprettelsen af Folkerepublikken Kina, og stopper omkring "Massakren på Den himmelske fredsplads" i 1989.
Undervejs kommer vi bl.a. omkring følgende personer, begivenheder og temaer:
- Sociale og økonomiske forhold i Kina i 1949
- Mao Zedong
- Femårsplaner
- Koreakrigen
- Forholdet til Sovjetunionen (overordnet)
- Politiske kampagner i 1950'erne
- Kulturrevolutionen
- Deng Xiaoping
- Demokratibevægelser i Kina
- Massakren på Den himmelske fredsplads
Af politiske skikkelser har der været fokus på Mao Zedong og Deng Xiaopeng med fokus på forskelle omkring ideologi, økonomisk system og syn på omverdenen.
I det sidste modul trækkes der tråde til nutiden ved at undersøge i hvor høj grad Xi Jinping repræsenterer et brud eller en fortsættelse af det kommunistiske Kina, som Mao byggede op.
Fremstillingstekster
Nielsen, Christian, Lene Sønderby Bech & Signe Lang Holmgaard:
"Kina - Temaer i moderne kinesisk historie", Systime, 2022
Kilder:
- Dai Xiaoai: Rødgardist under Kulturrevolutionen. Ukendt oprindelsesårstal
- Xianfeng Wang: Det store Spring fremad
Artikel:
- KJELDTOFT, SEBASTIAN STRYHN: "De mystiske udrensninger", Politiken, 13. juni 2025
Dokumentar
"Mao Zedong", BBC
o Fra serien: Ondskabens ansigter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Romerriget
Forløbet omhandler Romerriget i vest, fra dets opståen og ekspansion, til dets undergang i 400-tallet.
Fokuspunkter har været
- Hvordan opstod Rom og hvordan og hvorfor blev det et imperium?
- Hvilke styreformer fandt anvendelse i det gamle Rom?
- Hvordan levede mennesker i det gamle Rom?
- Hvordan fungerede det romerske slaveri og hvilke forskellige typer slaver fandtes der?
. Hvad var forholdet mellem frie borgere og slaver?
- Hvad var og er Roms betydning for eftertiden og verden i dag?
Vi har arbejdet med forskellige former for traditionel klasseundervisning, samt elevoplæg.
Vi har læst:
Knud Helles: Romerriget, Columbus 1987
side 23-27, side 30-31, side 38-60, side 65-74, side 82-85, side 95-99
De læste sider inkluderer de følgende kilder, der er gennemgået i undervisningen
Kilde 2: Plutarch om Cato
Kilde 5: Appian om slaveoprøret i 73-71 f.kr.
Kilde 6: Quintus Tullius Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp
Kilde 8: Plinius den Yngre
Kilde 9: Tacitus om drabet på Pedanius Secundus
Kilde 14: Peter Ørsted - det romerske imperium - Antikkens Fællesmarked
Vi har set:
Crash Course World History om The Roman Empire:
https://www.youtube.com/watch?v=oPf27gAup9U
Dokumentar; Antikkens Verden (6) "Det Romerske Imperium" vist på DR 8/5 - 2013
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000024674&s=46039601&n=12&o=hits
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Vikinger
Forløbet omhandler perioden 800-1050, som kendes som Vikingetiden i Danmark. Derudover undersøges Vikingetidens betydning for den danske identitet, samt forskellige former for historiebrug gennem tiden.
Emner der behandles
- Vikingetidens samfund
- Togter, handel og bosættelser
- Harald Blåtand, Jellingstenen, trelleborge
- Overgangen til kristendom
- Omverdens opfattelse af vikingerne
Eleverne har lavet oplæg i grupper ud fra følgende temaer i antologien "Vinkler på vikingetiden", Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2013:
1. Vikingen bliver til
2. Vikingerne og deres togter
3. Omverdenens syn på vikingerne
4. Vikingetidens langskib og eksperimentel arkæologi
5. Nordisk religion og overgangen til kristendom
6. Vikingerne lever
Fremstillingstekster
- Berg, Laura Luise Løkke og Lykke Jensen: "Historiebrug af vikingetiden" fra danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden/
- Dobat, Andres S: "Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark", i Vinkler på Vikingetiden, Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2013
- Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2012
- Pedersen, Niels: "Vikingerne lever" i Politiken 25. juni 2021
Dokumentar: "Historien om Danmark", afsnittet om Vikinger, DR, 2017
Kilder
- ”Widukind om Haralds overgang til kristendommen” i Grundbog til Danmarkshistorien, 2012
- ”Vikingerne ved Volga” i Grundbog til Danmarkshistorien, 2012
- PEDERSEN, NIELS : "Vikingerne lever" i Politiken, 25. jun. 2021
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/3054/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80372683329",
"T": "/lectio/3054/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80372683329",
"H": "/lectio/3054/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80372683329"
}