|
Titel
1
|
Magt og køn i græsk drama
I dette forløb undersøger vi, hvordan temaerne magt og køn blev fremstillet i både tragedier og komedier i Athen omkring 400-tallet. Størst vægt lægges på værklæsningen af Sofokles’ Antigone.
Efter forløbet skal eleverne:
- Have kendskab til de græske guder, gudsdyrkelsen og skæbnesynet i det antikke Grækenland (polyteisme, antropomorfisme, do ut des, moira m.m.)
- Kende genren tragedie og kunne analysere den vha. relevante fagbegreber (agon, stikomyti, tragisk ironi, episode, stasimon m.m.)
- Have overblik over tragedien Antigone og kunne reflektere over dens centrale problemstillinger (fysis vs. nomos, oikos vs. polis, mand vs. kvinde m.m.)
- Kende begreberne sofrosyne og ate og kunne bruge dem i en personkarakteristik af tragediens personer
- Have kendskab til Aristoteles’ dramateori med særligt fokus på begreberne peripeti og anagnorisis samt fobos, eleos, katarsis og mimesis.
- Kende genren komedie i mindre grad og kunne analysere den med fokus på personkarakteristik og humor.
- Have kendskab til opførelsen af drama i Athen i klassisk tid samt forfatterne, Sofokles og Aristofanes, og deres særlige kendetegn som forfattere.
- Have en basal forståelse for sammenhængen mellem drama og demokrati i Athen i 400-tallet. Vi arbejder videre med demokratiet i det efterfølgende forløb.
Antikke basistekster:
Sofokles: "Antigone" (oversat af Otto Steen Due), 2004
Aristofanes: scene 1-3 af "Al magt til kvinden" (oversat af Kai Møller Nielsen), 2011
Perspektivtekst:
Anne Carson: uddrag 2 af "Antigonick" (2012) fra bogen "Nye perspektiver", Systime, 2024
|