Holdet 2025 ol/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Z - IGL
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Line Alberte Corneliussen
Hold 2025 ol/m (3m ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Helten Odysseus
Titel 2 Det athenske demokrati
Titel 3 Antik skulptur og dens efterliv
Titel 4 Den græske tragedie - Antigone
Titel 5 Det gode liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Helten Odysseus

Forløbet er en tekstsøjle med litterært tema. Forløbet dækker Homer som kernestof, hvor uddrag af Odysséen læses som repræsentativ basistekst.

I læsningen af Homers epos Odysséen har vi fokuseret på Odysseus som helt, gudernes rolle, barbarisk vs. civiliseret samfund og Odysseus' forhold til kvinder på sin rejse.
Desuden har vi arbejdet med det episke formsprog og særlige genretræk, samt genrens mundtlige tradition.

Kernestof:
Homers Odyssé i Otto Steen Dues oversættelse (Klassikerforeningens kildehæfter 1999). Heraf læses i uddrag:

1. sang v. 1-95 - Intro (s. 7-9)
6. sang v. 1-331 - Nausikaa (s. 75-83)
9. sang v. 1-566 - Kyklopen (s. 107-121)
10. sang v. 133-475 - Kirke (s. ?-?)
23. sang v. 164-309 - Odysseus og Penelopeia genforenes (s. 294-297)

Supplerende stof:
Paideia, Grundbog til oldtidskundskab, B. Andreasen og J. Refslund Poulsen, Systime 2012 s. 16-23.

Perspektiverende stof:
Madeleine Miller: Kirke (2018), uddrag af kapitel 14.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det athenske demokrati

Forløb om demokratiets opståen i det antikke Grækenland, herunder retorikkens betydning i og for demokratiet. Vi tager afsæt i moderne demokratiske problemstillinger og trækker tråde til Lincolns berømte "Gettysburg-tale" fra 1863.

Eleverne præsenteres for forskellige primærtekster, der belyser forskellige opfattelser af demokrati som styreform og ideologi samt de samfundsforhold, der gør sig gældende i Athen i klassisk tid.

Primærmateriale:

Herodot: "Forfatningsdebatten" (i Herodot i udvalg, T. Hastrup & L. Hjortsø, Gyldendal 1978, side 38-42)

Thukydid: ”Perikles’ Gravtale” (s. 77-86 i Kilder til demokratiet i Athen)

Pseudo-Xenofon 'Athenernes statsforfatning' i uddrag

Platon: Hulebilledet (fra Mejer og Tortzen: Kend dig selv - et Platonudvalg)

Sekundærmateriale:

Om ”Thukydid: Perikles’ gravtale” (s. 27-30) i M. H. Hansen: Kilder til demokratiet i Athen (1994, Arnold Busck)

Introduktion til Herodots "Forfatningsdebatten" i Kilder til demokratiet i Athen s. 25-27 (pdf)

Om ”Pseudo-Xenofon: Athenernes Statsforfatning” (s. 22-25) i M. H. Hansen: Kilder til demokratiet i Athen (1994, Arnold Busck)

Andreasen og Poulsen: Paideia, Systime 2012:
Side 146-154 Om Sokrates, Platon og Hulebilledet

Dokumentar: Sandheden om det athenske demokrati (BBC, tilgængelig på CFU

Perspektivmateriale:

Abraham Lincoln: ”Gettysburg-talen” (1863)

"Danmark er ikke et folkestyre" (Videnskab.dk, 12.8.2008, Charlotte Koldbye)

Politiken: Debat - 'Kun oplyste folk bør stemme' 29/10 2016, af Jacob Christian Eriksen.

Videnskab.dk: "Hvorfor har vi ikke direkte demokrati?" (3/6 2013, Irene Berg Petersen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Antik skulptur og dens efterliv

Forløbsbeskrivelse
Forløbet introducerer antik skulptur med fokus på “den ideale krop” og stilistisk udvikling.

Under ”Faglige mål” i læreplanen opstilles det, at eleverne skal kunne:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
- vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

Desuden indgår ”arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid” i fagets kernestof, og dette stof organiseres som en af fagets fem søjler med et kunsthistorisk tema.

Forløbet organiseres gennem varierede arbejdsformer, herunder særligt projektarbejde med præsentationer i elektronisk form (powerpoint).

Gennemgåede antikke værker:

1. Anavyssos-Kouros (ca. 530-520 f.Kr.)
2. Peplos-Koren (ca. 530 f.Kr.)
3. Kritios-drengen (ca. 490-480 f.Kr.)
4. Artemision-bronzen (ca. 460 f.kr.)
5. Spydbæreren (ca. 440 f.Kr.)
6. Sandalbindende Nike fra Nike-templet (relief, ca. 410 f.Kr.)
7. Hermes og Dionysos-barnet (ca. 350 f.Kr.)
8. Afrodite fra Knidos (ca. 350 f.Kr.)
9. Laokoon-gruppen (ca. 100 f.Kr. eller måske original e.Kr.)
10. Fuld, gammel kone (ca. 3-200 årh. f.Kr.)
11. Prima Porta-statuen (tidl. 1.årh e.Kr.)
12. Marcus Aurelius rytterstatue (164-166 e.Kr.)


Som perspektivering til de antikke monumenter har klassen fokuseret på fem stilmæssige perioder: Renæssancen, barokken, nyklassicismen, vitalisme og “moderne eller nyere tid”. Her har vi set på:

xx

Som baggrundsviden er brugt følgende litteratur:
- “Fra de nøgne grækere til de næsten nøgne modeller” (artikel, Kristeligt Dagblad 2006)
- Andreasen og Poulsen: Paideia - grundbog til oldtidskundskab. Systime 2012 (kunstsiderne i bogen)
-http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/skulptur/fritstaaende.htm
- https://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den græske tragedie - Antigone

Værklæsning: Sofokles' Antigone

Læsningen fokuserer på episoderne, mens korsangene læses samlet og mere ekstensivt.

Vi har fokus på, hvad værket fortæller om synet på individ og samfund, ret og uret samt civil ulydighed.

I forlængelse af forløbet har klassen desuden set Antigone af teatertruppen ZeBU.

Udvalgte centrale begreber i forløbet (men ikke udtømmende):
Tragediens opbygning og formtræk
Tragisk ironi
Fysis og nomos
Oikos og polis
Agon
Stikomyti
Dramaets tre enheder og retrospektiv teknik
Historisk kontekst for det græske drama
Aristoteles’ dramateori (fokus på begreberne peripeti, anagnorisis og katharsis)

Kernestof:
Sofokles' Antigone

Supplerende stof:
Paideia s. 101-111 + 115-116
https://www.youtube.com/watch?v=JzmZceG6eoo&ab_channel=NationalTheatre
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/sofokles/antigone.htm


Perspektiverende materiale:
Anouilh: Antigone (uddrag 1944)
Klip fra første afsnit af DR-serien Ungeren (2024) - tematisk perspektivering (særligt: pragmatikeren vs. idealisten og civil ulydighed. At gøre det man tror er det rigtige).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det gode liv

DET GODE LIV

Hvordan skal man leve sit liv, hvis man vil være lykkelig? Hvad er det gode liv?

I forløbet undersøger vi den stoiske livsfilosofi og dens principper ved at læse tre breve af Seneca. Vi sammenligner med epikuræismen og læser udvalgte et uddrag af Horats’ tekster. Der har været fokus på at forstå de antikke filosofiske tanker og begreber og reflektere over, hvordan de kan være relevante i dag.

Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver et brev til dem selv, hvor de giver gode råd til deres fremtidige jeg ud fra de stoiske grundtanker.

Primærtekster:

Lucius Annaeus Seneca: ”Brev nr. 1 – Om Tiden”
Lucius Annaeus Seneca: ”Brev nr. 41 – Det hellige”
Lucius Annaeus Seneca: ”Brev nr. 47 – Slavebrevet”

Horats: Ode 2.3 ”Til Dellius” og 1.11: ”Carpe diem”

Perspektivstof og supplerende stof:

Oscar Cordes Hvass: ”Vi er unge og deprimerede, og kuren hedder stoicisme” (læserbrev Berlingske 7/4-202)

Niels Overgaard: "Stoisk filosofi for begyndere" i: Det hele handler ikke om dig (2020) uddrag s. 31-36 (pdf)

Paideia s. 159-166

s. 215-218 Pluk dagen af Ole Thomsen. (Seneca baggrundsstof)

Clientela-systemet: https://lex.dk/Clientela-systemet

Knud Romer: ”Få en god karakter? Nej, bliv en god karakter!” https://www.facebook.com/watch/?v=370222023803156

Niels Overgaard: "Livet handler om at blive lykkelig" (https://www.youtube.com/watch?v=c4JkQwhCaqM&ab_channel=GyldendalForlag)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer