Holdet 2025 ng/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Z - IGL
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Peter Hansen
Hold 2025 ng/m (2m ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klimaet på dinferie
Titel 2 Geologiske Naturkatastrofer
Titel 3 Klimaændringer i storbyer
Titel 4 Energiressourcen
Titel 5 Menneskers aftryk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klimaet på dinferie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Geologiske Naturkatastrofer

Geologiske naturkatastrofer
Eleverne har i forløbet arbejdet hen imod at svare på følgende problemformuleringer:

Hvorfor kan det være farligt at bo nær jordens pladegrænser?


Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med alle faglige mål.

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Særlige fokuspunkter:
Jordens dannelse, mineraler, bjergarter (herunder magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter), den geologiske cyklus, jordens opbygning, kontinentaldrift, pladetektonik (herunder konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser), bjergkædedannelse, opsplitning af et kontinent, vulkanisme (herunder skjoldvulkaner, keglevulkaner, eksplosionsvulkaner samt hot spot) og jordskælv samt tsunami.

Empiribaseret arbejde og forsøg:
- Bestemmelse af richtertal og hypocenter af jordskælv
- Densitet af bjergarter
- Viskositet og vulkaner
- Pladegrænser (google earth)

Materiale:
Naturgeografi – vores verden:
s. 187-211
 
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Google Earth pladegrænser 17-09-2025
Densiteten af bjergarter 24-09-2025
Viskositet og vulkaner 02-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klimaændringer i storbyer

Klimaændringer i storbyer


Forløbet kort fortalt:
Eleverne får et overblik over, hvordan det globale vejr fungerer og hvordan forskellige nedbørstyper dannes. Dertil komme et særligt fokus på hvordan storbyer påvirkes af klimaet lokalt og hvordan storbyer i sig selv er medvirkende til det lokale klima.
Med udgangspunkt i viden om vandbalanceligningen og viden fra klimatologien, hvor klimaændringer er et centralt begreb, arbejdes der videre med den Urban-varmø-effekt og globalopvarmning og klimatilpasning i storbyer - og om hvordan man blandt andet håndterer skybrud i storbyer.

Problemstilling:
Hvordan tackler man klimaændringernes effekt i storbyer?

Faglige mål:
– kan gøre rede for, hvordan naturgeografiske forhold har en relevans i et samfundsmæssigt og/eller kulturelt perspektiv
– kan fremlægge enkle geofaglige modeller og illustrere dem med eksempler
– kan identificere relevante geofaglige forhold inden for en given problemstilling og præsentere dem klart og præcist
– kan foretage en relevant udvælgelse af materiale i relation til en konkret naturgeografisk problemstilling
– kan foretage observationer, anvende forskellige former for datamateriale samt foretage enkle skøn og beregninger og kombinere dem til en sammenhængende redegørelse.

Særlige fokuspunkter og vigtige fagbegreber:
- Termisk lavtryk og højtryk
- Corioliseffekten
- Albedo
- Strålingsbalancen
- Luftfugtighed og temperatur
- Det globale vindsystem
- Atmosfærens sammensætning
- Skybrudsdannelse
- Nedbørsdannelse
- Vandbalanceligningen
- Vandets kredsløb
- Grundvandsdannelse
- Drivhuseffekten
- Global opvarmning
- Klimaændringer
- Albedo
- Urban varmeø  

Forsøg:
Albedo
Varmekapacitet
Indstrålingsvinklen
Dugpunkt
Nedsivning og kornstørrelsesfordeling


Produkt:
Fremlæggelse af plancher
Problemstilling:
Hvordan håndterer vi klimaændringernes effekt i storbyen?


Materiale:
Læst i Naturgeografi – vores verden:
s.239-273

Om klimatilpasning i storbyer
file:///C:/Users/PEH/Downloads/Den%20urbane%20varme%C3%98.pdf
file:///C:/Users/PEH/Downloads/Klimatilpasning%20i%20byen%20(1).pdf
 
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Indstrålingsvinkel 07-11-2025
Albedo 14-11-2025
Varmekapacitet - resultater 04-12-2025
Dugpunktet i klassen 16-12-2025
Nedsivning og kornstørrelse 21-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energiressourcen

Vi startede med at se på energiforbruget i Danmark og globalt (fornybare- og ikke fornybare energikilder). Særligt globalt set, men også i Danmark, spiller de fossile brændstoffer stadig en stor rolle. Vi arbejdede derfor med dannelse af og forudsætninger for olie- og gas (Kilde-, reservoir- og seglbjergart, permeabilitet, porøsitet, oliefælder). Vi repeterede kort drivhuseffekten og gennemgik kulstoffets kredsløb med fokus på evt. påvirkninger ved valg af energikilder. I grupper undersøgte eleverne en alternativ energikilde til fossilebrændsler, som anvendes i Danmark (vind, sol, vand og geotermi). Klassen blevet lavet om til en konferencesal, hvor eleverne hørte om alle energikilder med fokus på anvendelse, fordele og ulemper. Vi afsluttede forløbet med et modul om atomkraft, og hvorfor det er så debatterede. Som opsamling snakkede vi om fordele og ulemper ved energiformerne, herunder problematikkerne med energilagering.

Materialer:
- Naturgeografi – Vores Verden 1. udgave:
     o Oliedannelse (s.63-66).
     o Kulstofkredsløbet (s.283-284).
- Artikler: Energiforsyning. Tekst - Atomkraft.
- Scannet sider fra Naturgeografi C og Geodetektiven:
     o Sol s. 109-110 i Naturgeografi C
     o Vand s. 110-112 i Naturgeografi C
     o Vind s. 113-115 i Naturgeografi C
     o Geotermi s. 127-130 i Geodetektiven
        Kernekraft s.106 i Geodetektiven  

Eksperimentelt arbejde:  
- Forsøg: Oliemigration.
- Projektarbejde, vedvarende energikilde.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oliemigration 07-04-2026
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Menneskers aftryk

Vi startede med at forstå hvad bæredygtighed er (social-, økonomisk- og økologisk bæredygtighed, bæreevne, befolkningstilvækst), med fokus på FNs verdensmål og ulighed (BNP, erhvervsudvikling), herunder ulighed i adgang til ressourcer, rettigheder og muligheder inden for forskellige områder (levealder, sundhed, uddannelse, energi mv.). Dernæst arbejdede vi med bæredygtig fødevareproduktion i en lokal og global kontekst (virtuelt vand, CO2-aftryk, arealbehov, madspild). Tilslut undersøgte vi det globale plastikforbrug og produktion, og hertil dannelsen af plastiksupper i verdenshavene. Eleverne arbejdede selvstændigt med en videoopgave hvor teorien bag plastiksupper, samt metoder til regulering af plastik i verden blev diskuteret. Til det blev genanvendelse af plastik undersøgt vha. et forsøg, hvor vi smeltede plastik om til forskellige produkter.

Materialer:
- Naturgeografi – Vores Verden 1. udgave (s.295-297).
- Artikler: Spiser vi for meget kød?
- Artikel/opgave: Undervisningsmateriale til Cirkulær Plastik Lab. "Hvor er plasten i havet,
og kan oprydning løse problemet?"

Eksperimentelt arbejde:
- Øvelse om ulighed: På ourworldindata.org skulle eleverne i grupper undersøge forskellige ulighedsområder.
- Forsøg: Genanvendelse af plastik.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Plastik 08-05-2026
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer