Holdet 2025 ps/2r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Z - IGL
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Camilla Bindslev
Hold 2025 ps/2r (2r ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ondskabens i os
Titel 2 bander, kort fagpakke projekt
Titel 3 Udsatte unge - opvækstens betydning
Titel 4 ungdomsliv og identitetsdannelse i senmoderniteten
Titel 5 kriser, PTSD og den emotionelle hjerne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ondskabens i os

Indenfor temaet Ondskaben i os skal vi bl.a. beskæftige os med spørgsmålet, hvorfor vi begår onde handlinger. Vi skal belyse de psykologiske forklaringer på ondskab og diskuterer om alle mennesker under de rette omstændigheder, kan udøve onde handlinger.

Vi starter med at arbejde med, hvordan stereotyper og fordomme kan føre til racisme og forskelsbehandling og bl.a. se klip fra TV2racismeeksperimentet. Vi skal arbejde med gruppedynamik og gruppepres og hvad manglende autoriteter kan forårsage i forhold til casen Herlufsholm, og se på, hvordan og hvorfor eleverne på Herlufsholm udsatte hinanden for massiv mobning og grupperes, mens skolens ledelse vendte det blinde øje til.
Vi skal også beskæftige os med psykopati og psykopaters manglende empati og dårlige mentalisering samt årsager til hvorfor man har psykopati og arbejde med cases med Lundin og Brevik.

centrale forsøg og begreber (ikke opdateret):
-Aschs forsøg
-Milgrams forsøg
-Stanford Prison
-Sherifs forsøg Robbers cave
-- bobodoll-forsøg


PSV primært kap 21 og 24 3. udgave.:
380 (ned)-386, 387 (ned, mobning)-394, 186-187 (stereotyper), 411-414 (kognitiv dissonans), 470-481 (Milgram, Zimbardo, moralsk frakobling), 150-151 (bobodoll).

-normalitetshypotesen (scan)
-diverse klip med forsøg youtube
- Dokumentar: Peoples temple,
- Dokumentar fra Herlufsholm
- artikel om mobning: Mobning er et symptom på social angst. videnskab.dk   

-teori: moralsk frakobling, gruppekonformitet, dehumanisering, ind-udgruppe, fordomme og stereotyper, gruppepres, normalitetshypotesen, kognitiv dissonans, autoritet og lydighed/ansvarsfralæggelse, empatikurven, mentaliseringsevnen.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 bander, kort fagpakke projekt

Fagpakkeprojekt: Bander

I samarbjde med samfundsfag, skal vi arbejde med emnet unge og bander og undersøge, hvorfor unge vælger at blive en del af en bande.

doks/cases: Farvel til bandelivet

begreber/teori:
Ziehe- 3 reaktionsmåder (ontologisering, subjektivering, potensering) fra Celle til Selfie s. 100-102
artikel Politiken: Marginaliserede unge søger bander, kriiminalforsorgen
-ontologisk sikkerhed
-ind-og udgrupper, gruppepolarisering, autoritet og lydighed (socialpsykologi PSV)
-mønsterbrud og resiliens fra DFI, samt bogen

dette forløb kan genanvende mange begreber fra socialpsykologien og også integration og fordomme -forløbet (se sidste forløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Udsatte unge - opvækstens betydning


Gennem forskellige cases med børn og unge, skal vi bl.a. arbejde med identitet i barndommen og ungdommen og se på de faktorer, der er med til at et ungt menneske kan skabe en solid jeg- identitet/en helstøbt identitet eller omvendt oplever identitetskriser og identitetsforvirring. Mange 'udsatte unge' har det tilfælles, at deres identitetsdannelse er præget af en opvækst præget af misbrug og omsorgssvigt, der hæmmer deres identitetsdannelse. Vi skal arbejde med teorier fra især Udviklingspsykologien, herunder fx John Bowlby, Daniel Stern, Mary Ainsworth, der viser, hvordan en tryg tilknytning kan skabe en positiv ballast for barnet videre i livet, men omvendt også, at omsorgssvigt kan skade et barn og skade dets videre udvikling. Vi skal i den forbindelse arbejde med en af de mest forfærdelige cases i psykologihistorien, nemlig de rumænske børnehjems børn, der blev massivt omsorgssvigtet, havde meget lidt stimulation og menneskelig kontakt, og se på om det er muligt at rette op på en sådan massivt omsorgssvigt eller om barnet tager varig skade.
Vi skal også arbejde med mønsterbrud og resiliensbegrebet og se på, hvad det er der gør at nogle unge, der helt forfærdelige opvækstvilkår og odds, alligevel får et godt liv og klarer sig på trods. Vi skal se på om det hjælper at anbringe udsatte børn i plejefamilier, og om dette kan bryde den sociale arv og mønstret. Vi slutter forløbet af med at se på samspillet mellem arv-og miljø og på epigenetikken, hvor  en undersøgelse af varme og kolde rottemødre, hvor resultatet viser, at  miljøet spiller en afgørende rolle.  

Celle til selfie s. 32-38 (fokus kun basic trust, ungdom og identitesforvirring)
Kap. 6 Udviklingspsykologi (Stern-læs fra s.83 -96), om falsk selv s. 98.
Kap. 8, Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt, Bowlby, Ainsworth, rumænske bh, Spitz   læs 101 nederst -106, 117- 124,
Kari Killen, reaktioner på svigt, resiliens, læs 125- 129, skema 134.

-se scan om resiliens, systime
- artikel Den vigtige tilknytning
-scan om epigenetik

vigtige begreber/forsøg:
Erikson: jeg-identitet, social identitet, identitetsforvirring og krise, ontologisk sikkerhed (basic trust), negativ identitet, moratorium.
Bowlby, selektiv tilknytning, emotionel frakobling
Harlows abeforsøg
Ainsworth og fremmedsituationstesten
rumænske børnehjemsbørn og adoptionsundersøgelser
reaktioner på omsorgsvigt/Kari Killen
resiliens, risikofaktorer
mentaliseringsevnen
Stern: affektiv afstemning, ansigtsduetter, understimulering/overstimulering, fejlafstemning, RIGer mm
james Fallons case (scan systime)
-epigenetik (scan)

klip: fri mig fra min far- Ida
klip: Simona overlever
klip: Er du mors lille dreng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 ungdomsliv og identitetsdannelse i senmoderniteten



Vi skal i dette emne arbejde med nogle af de udfordringer unge kan møde i ungdomslivet i dag, og vi skal arbejde med teori, der belyser identitetsdannelsesprocessen i ungdomslivet i senmoderniteten.

Vi starter med den mere almene senmoderne psykologiske teori, der fokuserer på, at de unge, i lyset af den kulturelle frisættelse, er blevet mere individualiserede og må forme deres eget liv. Hermed har de unge en masse valgmuligheder, men den selvsamme frihed kan også skabe angst, mistrivsel, usikkerhed og pres. Medierne er fyldt med historier og undersøgelser om unges mistrivsel, og vi skal undersøge, hvorfor eksperterne mener, at denne mistrivsel er stigende.   

Denne usikkerhed forstærkes af de sociale medier og den evige jagt på anerkendelse, som mange unge stræber efter. Vi skal arbejde med digital krænkelse og høre om foraer, hvor intime billeder deles mod de krænkede pigers vilje, men også høre lidt om, hvordan deling af intime billeder i stigende grad er en del af ungdomskulturen.


Psv: 323-328 (ikke s. 325), 328-332, 334 (sociale arenaer), 335-336, 336-339, 447-448

Kap 19:
Begreber/fokus:

kulturel frisættelse, sit eget livs arkitekt,
Bourdieu: habitus og kapitalformer,
Erikson: identitetesforvirring, jeg-og social identitet,
OSN
Giddens: identiteten som et refleksivt projekt, fortælling om os selv
unges mistrivsel, selvrealisering og (ansvarspres, ideal-jeg),
nynarcissisme, medier og iscenesættelse
Ziehe: Potensering, ontologisering, subjektivering    
Digital krænkelse, unge deling af intime billeder  


Artikler om unge og mistrivsel, artikler om digital krænkelse, Eliten er snotforkælet (Bourdieu)

Dokumentar: Ung nøgen og udstillet, Hård udenpå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 kriser, PTSD og den emotionelle hjerne

I dette forløb skal vi arbejde med bl.a. kriser og krisehåndtering i forbindelse med kriser, især traumatiske kriser. Centrale omdrejningspunkter vil bl.a. være, hvordan bearbejdes kriser, hvordan undgår man at “sidde fast” i traumet, og hvilke faktorer gør et menneske mere modstandsdygtigt/resilient eller sårbart overfor kriser.

Vi skal bl.a. se filmklip fra Utøya -katastrofen og  arbejde med Daniel Ryes case (fange hos ISIS). Vi skal også arbejde med et filmklip med hjemvendte soldater, der har  PTSD. I slutningen af forløbet fokuserer  vi på en populær behandlingsform for fobier og angst: Den kognitive adfærdsterapi .Vi slutter forløbet af med at se på, hvad der sker i hjernen, når vi er udsat for en traumatisk hændelse,

Kap om kriser fra Systime 2. udgave, s. 1-10 (i scan om kriser)

PSV:  199-204, 250- 252, 255, 170-171, 205, 147-148

-scan chokindlæring (se scan fra Celle til Selfie) s.268-271
-artikel Daniel Rye, artikel Nu har jeg det godt (Utøya)

-doks/cases: De hjemvendte, , Tragedien på Utøya  
tvunget af tanker (behandlingsforløb i sommerhus),


  
Vigtige begreber og teorier:
-     Johan Cullbergs defintion af en krise.
-  udviklingskrise, traumatisk og kronisk krise  
- individuelle og kollektive katastrofer
-Kriseforløb
-PTSD
-kognitive skemaer 170, 205
-kognitiv adfærdsterapi, systematisk desensibilisering, sokratisk dialog
-eksperiment: Albert og rotten, klassisk betingning, stimulus generalisering, chokindlæring (scan i celle til selfie)
- triggere, undgåelsesadfærd
-OSN, resiliens, sårbarhed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer