Holdet 2022 HI/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Helsingør Gymnasium 2
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Claus Røder, Josefine Nimb, Mikkel Borgwardt
Hold 2022 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: Sygdom og Sygepleje i Antik og Middelalder
Titel 2 FF3: Skriveforløb, DHO-forløb og DHO-skrivning
Titel 3 TEMA 2: Nye ideer - Renæssance & Reformation
Titel 4 Tema 3: Antikkens Grækenland (OPGIVES IKKE)
Titel 5 Tema 4: Folkedrab og Holocaust
Titel 6 Tema 5: Rusland og Putins historiebrug
Titel 7 TEMA 6: Verdenskrigene - helvede tur-retur
Titel 8 TEMA 7: Ideologiernes kamp - Den kolde Krig
Titel 9 TEMA 8: Da Kina blev kommunistisk
Titel 10 TEMA 9: Den danske velfærdsstat
Titel 11 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: Sygdom og Sygepleje i Antik og Middelalder

Eleverne introduceres til historiefaget og nogle af dets vigtigste metoder (herunder kildekritik og historisk empati), igennem arbejde med sygdomssyn og sygepleje i antikkens Grækenland, antikkens Rom og Middelalderen. Hovedfokus er bl.a. på humoralpatologien, sygdomssyn baseret i henholdsvis 'logos' og 'mytos', og på religionens indflydelse på opfattelse og behandling af sygdomme på forskelige tidspunkter i historien.
Undervejs i forløbet aflægges visit på Medicinsk Museion, med rundvisningen "den klassiske".
Hjemme på skolen introduceres eleverne desuden til helt basal skriveteknik i historiefaget, med fokus på redegørelse, analyse og (til dels) diskussion, som optakt til arbejde med og skrivning af DHO.

Forløbet har hovedvægt på Europa i tiden før 500.

Kernestof:
* Hovedlinjer i Europas historie
* Forandringer i levevilkår og teknologi gennem tiden
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Materiale:

Fremstillingstekst:
P. Frederiksen, "Vores Verdenshistorie 1", Columbus 2019, ss. 24-27 og 43-47, 122-127, 129-135, 140-141
L. Ipsen, "Antikkens Hjerne - Antikkens tanker om sundhed og sygdom", Systime 2015; ss. 23-25
Ole Sonne, "Antikkens Lægevidenskab", fra videnskab.dk, marts 2018: https://videnskab.dk/krop-sundhed/antikkens-laegevidenskab/
R. F. Hansen, "Historie i levende billeder", ss. 29-33
B. Kanthavanam, "Pest - Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19", Systime 2022, ss. 12, 21-23 og 25-26


Kilder:
Aulas Cornelius Celsus, "Om Lægekunsten" [uddrag], cirka 14-37 e.v.t.
G. Boccacio, "Pesten i Firenze" [uddrag af Dekameron], 1353
Klaus Larsen, "Pandemi! Intet bliver som før", i Ugeskrift for Læger 2021: https://ugeskriftet.dk/nyhed/pandemi-intet-bliver-som

Film:
Slee & Drake, "Civilisationernes Storhed og Fald: Epidemiernes rasen" (the Secrets to Civilization) via DR.dk 2022: Afsnit 3
HBO, "Game of Thrones", Sæson 1, Episode 1, Minut 00.09.00-00.18.15

I alt læst cirka 50-60 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FF3: Skriveforløb, DHO-forløb og DHO-skrivning

Del 1) Dansk-historieforløbet - flerfagligt forløb med fagene dansk og historie (14 moduler)

Overordnet emne: Det moderne gennembrud & industrialisering

Eleverne arbejder i grupper á 4 med to temaer og præsenterer til sidste deres arbejde via PowerPoint, hvor de taler hen over deres slides, så hele klassen får et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Til hver periode udleveres grundbogsmateriale, overblik over perioden samt litterær tekst og historisk kilde.

Dansk baggrundsmateriale:
Alle elever har læst Georg Brandes: af Indledningen til emigrantlitteraturen samt afsnittene om "Det moderne gennembrud" og "Det folkelige gennembrud" i Litteraturens Veje.

Der arbejdes med nedenstående to temaer (opgaveformuleringer), og der er to grupper på to temaer, så hver gruppe har en sparringsgruppe.

TEMA 1: Danmarks Riges Grundlov
Problemstilling = Overordnet spørgsmål:
Hvordan blev Danmarks Grundlov 1849 til, og hvordan blev tiden omkring dens tilblivelse skildret i litteraturen?

Redegørelse
Redegør kort for tilblivelsen af Grundloven 1849, herunder en kort redegørelse for martsdagene 1848, samt redegør for Henrik Pontoppidans skrivestil og hans blik for samfundets sociale og politiske problemer.

Analyse
Foretag en sammenlignende kildekritisk analyse af henholdsvis Johan Thomas Lundbye og Christian Molbecks “Breve om martsdagene 1848” med fokus på at afdække deres sympatier og antipatier og dermed deres politiske holdning.
Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans “To gange mødt” (1890) med fokus på novellens kritik af provosorieårene 1885-1894.  

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analyserne, under hvilke forudsætninger den danske Grundlov 1849 blev til samt hvordan litteraturen i Det moderne gennembrud sætter politik under debat.

TEMA 2: Arbejderklassen
Problemstilling = Overordnet spørgsmål:
Hvilken betydning havde industrialiseringen 1870-1900 for arbejderklassen, og hvordan kom det til udtryk i litteraturen i perioden?

Redegørelse
Redegør for arbejderklassens leve- og arbejdsforhold under industrialiseringen i perioden 1870-1900 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Christian Christensens “Barndomserindringer om fattigdom i 1887” med fokus på beskrivelsen af arbejdsforholdene. Foretag en analyse og fortolkning af uddraget ”Den store kamp” af romanen Pelle Erobreren (1906) af Martin Andersen Nexø.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analyserne, hvilken betydning industrialiseringen havde for arbejderklassens levevilkår, og hvordan det blev skildret i litteraturen.


Del 2)
Skriveforløb i dansk med Anne. Antal moduler: 3. Skrivemodul i historie med Mikkel. Antal moduler: 1.
Som optakt DHO'en arbejder eleverne med skriveprocessens faser. I de forskellige faser stifter eleverne bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave.

Del 3) DHO
DHO skrives i par. Parrene vælger en af nedenstående temaer:

Opgaveformulering 1: Forfatningskampen
Problemstilling = Overordnet spørgsmål:
Hvornår blev Danmark et demokrati, og hvordan blev udviklingen skildret i litteraturen?

Redegørelse
Redegør for baggrunden for forfatningskampen med fokus på de politiske uenigheder samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans “Illum Galgebakke” (1890) med fokus på novellens skildring af provisorietiden.
Foretag en sammenlignende kildekritisk analyse af “Det forenede Venstre og Folketingets krav om parlamentarisme” (1873) og “J.B.S Estrup om grundlovsforslag i Rigsrådets Landsting” (1865) med fokus på deres holdninger til parlamentarisme.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen årsager og drivkræfter bag den danske demokratisering og hvordan det blev skildret i litteraturen i perioden.

Opgaveformulering 2: Sædelighedsfejden
Problemstilling = Overordnet spørgsmål: Hvilken betydning havde debatten om kønsrollerne for dansk litteratur i perioden 1870- 1900?

Redegørelse
Redegør for kønsrollerne i borgerskabet i perioden 1850-1900 med fokus på Sædelighedsfejden og redegør for Sædelighedsfejden i dansk litteratur.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Elisabeth Grundtvigs foredrag “Nutidens Sædelige Lighedskrav” (1887) og Georg Brandes indlæg “Engle” (1887) med fokus på de synspunkter der prægede debatten om sædeligheden. Foretag en analyse og fortolkning af Amalie Skrams “Karens Jul” (1885).

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen, hvilken rolle debatten om kønsroller spillede i perioden og hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i perioden.


Opgaveformulering 3: Arbejderklassen
Problemstilling = Overordnet spørgsmål: Hvilken betydning fik arbejderklassen og socialismen for Danmark og for dansk litteratur i perioden 1870-1900?

Redegørelse
Redegør for baggrunden for Slaget på fælleden i 1872 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Louis Pios “Maalet er fuldt” (1872) samt et uddrag af “Det socialdemokratiske arbejderpartis 1888-program” (1888) med fokus på de politiske målsætninger. Foretag en analyse og fortolkning af Holger Drachmanns “Engelske Socialister” (1871) med fokus på skildringen af arbejderen.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen, hvilken betydning Slaget på Fælleden fik på kort og lang sigt for arbejderbevægelsens politiske kamp i Danmark, og hvordan det afspejler sig i litteraturen i perioden.

Yderligere til del 3:
I DHO arbejde vi med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering.
Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål.
Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia.
Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 TEMA 2: Nye ideer - Renæssance & Reformation

Renæssanceforløb i kompakt form. Vi arbejder ud fra en tese om, at verden i denne periode kan siges at blive moderne, som minimum rent metodisk inden for bl.a. kunst, videnskab, menneskesyn og samfundsstruktur. Eleverne arbejder med tekst og billedmateriale, der underbygger og udfordrer denne tese.

Forløb igangsat af CR (se del 1)

Forløb baseret på Vores Verdenshistorie 1, kapitel8

Forløbet er gennemgået med fokus på udviklinger i Europa i løbet af renæssancen. Vi har arbejdet med kunst, kultur, filosofi såvel som menneskesyn og religiøse tanker.
Til sidst i forløbet kom vi ind på reformationen i Danmark, og hvad reformationen havde af politisk og samfundsmæssig betydning.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
2
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Forløbets hovedfokus er på tiden mellem mellem 500 og 1500 samt 1500 og 1900 i Europæisk perspektiv

Materiale:
Fremstillingsstof:
Grubb m.fl., "Overblik - Verdenshistorie i korte træk", Gyldendal 2006; ss. 68-76, 102-112
Bryld, Verden før 1914, Systime [iBog] (besøgt 30.08.19). "Astronomien", https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=171

Kildemateriale:
8 renæssancemalerier
Middelalderbilleder
John af Salisbury, "Om mennesket" (uddrag), 1100-tallet
Pico Della Mirandola, "Tale om menneskets værdighed" (uddrag), 1486
Leon Batista Alberti, "Om Malerkunsten", 1436 [uddrag]
Galileo Galilei, "Brev til Kepler", 1610 (fra 'Verden før1914')

Kilder læst i forløbet (tal henviser til kilder i Vores Verdenshistorie 1)
- Kilde 49: Leonardo da Vinci om Øjet
- Kilde 50: Kopernikus om Himmellegmernes Placering
- Kilde 51: Galileis Erklæring
- Kilde 52: Dårskabens Lovprisning
- Kilde 53: Uddrag af Luthers 93 teser
- Kilde 54: Martin Luther om Bondeoprøret
- Poul Helgesen om Stormen på Vor Frue Kirke (Skibbykrøniken)

Supplerende materiale:
Peter Frederiksen, "Vores Verdenshistorie 1", ss. 237-246
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tema 3: Antikkens Grækenland (OPGIVES IKKE)

OBS! Lærerskifte midt i forløb

Målet med forløbet er at få indsigt i antikkens Grækenland. Forløbet har fokus på følgende:

Etableringen af den græske kultur og bystaternes udvikling
Udviklingen i demokratiske ideer og grænserne af idealerne
Sociale forhold for mennesker udenfor borger-definitionen
Dagligliv og kultur i det antikke Grækenland
Bystaternes tilbagegang og spredningen af græsk kultur
En række faglige mål er i spil. Især har forløbet et fokus på at belyse problemstillinger vha. analyse af historisk materiale og på at formidle mundtligt og skriftligt. Kernestoffet er især hovedlinjer i Europas historie, styreformer og samfundsorganisering samt historiebrug.

Der tegner sig to overordnede udfordringer ved dette forløb. Dels skal eleverne forholde sig til et samfund, der er ekstremt forskelligt fra deres eget og hvis organisering og udvikling kan fremstå kompleks og fremmedartet. Dels forsøger forløbet at komme ’rundt om det antikke Grækenland, og indeholder dermed til dels økonomisk og politisk historie samt aspekter af kultur- og socialhistorie, hvilket kan fremstå forvirrende især for den elev, der ikke er umiddelbart interesseret i antikkens Grækenland.

Disse udfordringer er i forløbsplanen søgt håndteret ved at indlægge repetitionsøvelser, kreative øvelser samt øvelser der får eleverne til at reflektere over, hvorledes det antikke Grækenlands historie – i bred forstand – kan være interessant og har betydning for os i dag.

Vi afsluttede forløbet med at kigge på historiografien og hvordan man har beskrevet antikkens Grækenland gennem tiden.  


Materiale
Nielsen: "Torv og Tempel" (1995), s. 8-18
Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Historie" (2000) s. 44-45
Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 1" (2019) kapitel 2
Thomsen: "Hellas" (1973), s. 50-54



Kilder læst i forløbet
Kilder fra Vores Verdenshistorie:
Kilde 2: Xenofon om Kvinden
Kilde 3: Aristoteles om Slaver


Derudover
Slaget ved Salamis
(Fra Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Historie" (2000)

Perikles' Gravtale
Athenernes Statsforfatning
Begge fra Damsgaard-Madsen: "Det Athenske Demokrati" (1974)

Herodot: Slaget ved Thermopylæ
(Fra Hastrup, Hjortsø: "Herodot i Udvalg" (1983)



Kilder til historiografi:
Rousseau om Demokratiet
Den Danske Enevældes Undervisning i Græsk Demokrati
Den Radikale Politikers Undervisning i Perikles-tiden
Kan vi stadig lære af det athenske demokrati?
Alle fra Thiedecke: "Europa i Støbeskeen" (2006)

Film
De Gamle Grækere (2013)
300 (2006)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tema 4: Folkedrab og Holocaust

Forløb om Holocaust i Tyskland 1933-1945.

Vi har arbejdet med nazismens udbredelse og brugen af eufemisme propaganda. Vi har set på Nürnberglovene og de efterfølgende restriktioner mod jøderne, og i den forbindelse sat restriktionerne over for Menneskerettighederne.
Derudover har vi læst om Wannseekonferencen, KZ-lejre og udryddelseslejre.

Derudover ar vi arbejdet med FN's Folkedrabskonvention 1948 og med Stantons 10 stadier for folkedrab og sat det i relation til Holocaust.
Vi har set på benægtelse af Holocaust. Forløbet afsluttede vi med et miniprojekt vedrørende erindringspolitik og mindesmærker.



Materiale
Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab - Før, under og efter Holocaust

Film:
The Auschwitz Album (Yad Vashem) https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=ATQp8rFXRkg

Nuremberg - The Verdicts (https://www.youtube.com/watch?v=BA7JRx14GNg)

Band of Brothers, 2001, Why We Fight (Afsnit 9)


Kilder:
FN's Folkedrabskonvention
FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne
Jødernes "forbrydelser" (Thiedecke, Magtens ansigt, Pantheon)
Udvalgte restriktioner mod jøderne 1933-1945

Kilder fra Vejen til Folkedrab
Billede af jødiske kvinder og børn fra Mizocz (s. 6-7)
Kilde 6 Tyskland er ved at vågne
Kilde 7 Der ewige Jude
Kilde 8 Jøder var monstre og ikke mennesker
Kilde 14 og 15 Nürnberglovene
Kilde 28 Wannseeprotokollen (uddrag)
Kilde 41 Retsgrundlag for Nûrnbergdomstolene

Metode:
Kildeanalyse
Aktør/struktur
Erindringshistorie
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tema 5: Rusland og Putins historiebrug

Forløb om Ruslands historie fra 1917 til Krigen i Ukraine

Fokus på de store linjer i Ruslands historie, og hele tiden med et blik på, hvordan Putin og regimet bruger historien i deres nuværende politik.

Forløbet har fokus på moderne russisk historie, fra 1917 og frem, og hovedvægt på historiebrug under Putins styre.

I store træk har vi arbejdet med:

- Hvordan og hvorfor Rusland blev kommunistisk
- Stalins styre, herunder GULAG, kollektivisering og Den Store Terror
- Ruslands rolle i 2. Verdenskrig og hvordan Den Store Fædrelandskrig er blevet brugt i nutiden
- Ruslands udvikling under den Kolde Krig i hovedtræk
-  Forholdet mellem Rusland og ‘Vesten’ under og efter den Kolde Krig
-  Den måde Putin-styret bruger fortællingen om russisk historie, i moderne russisk inden- og udenrigspolitik


Kompendium kan findes under Materialer

Kilder læst i forløbet (fra kompendium)
- Zar Nikolajs 2's Abdikation (15. marts 1917)
- Lenin om Overgangen fra Kapitalisme
- Sovjetiske Landbrugsplakater
- Stalins brev til kammerat Choumiatsky
- Den Hemmelige Tale (Khrusjtjov)
- Putins 9. maj taler fra 2000 og 2023

Kilder fra bogen "Rusland - Nye og Gamle Fortællinger"
- 4.2 Jeltsins tanker om overgangen til markedsøkonomi
- 4.3 Boris Jeltsins fratrædelsestale
- 5.2 Putins Programerklæring
- 5.3 Præsident Putin om den internationale situation
- 6.2 Putin om FN


Film/klip og serier
- Rusland 1917
- Stalins Berygtede Gulag (afsnit 2)
-Russian state TV presenter praises Soviet gulags as alternative to Nazi concentration camps
-Russia holds Victory Day parade in Moscow


Forøbet afsluttedes med et rollespil. En konference, hvor eleverne i grupper havde arbejdet med forskellige holdninger til krigen i Ukraine.
Biden
Putin
Mearsheimer (og realisterne)
Smolenski/ Dutkiewicz (om Westplaining)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 TEMA 6: Verdenskrigene - helvede tur-retur



Dette forløb indledtes med en kort gennemgang af de store europæiske nationalstaters dannelse i anden halvdel af 1800-tallet - herunder de alliancer der blev indgået omkring århundredeskiftet (Tripel-alliancen overfor Tripel-entanten). Det slås fast, at man siden den tysk-franske krig i 1871 har løst konflikter ad diplomatisk vej!

Herefter arbejdedes der med årsager til 1. Verdenskrigs udbrud, samt hvordan krigen blev udkæmpet (ny våbenteknologi medførte skyttegravsstilstand). Ligeledes berørtes krigens udvikling (Rusland ud / USA ind).

Et særligt fokuspunkt var Versaillestraktaten, som også var genstand for et elev-rollespil (de forskellige nationers interesser og forhandlingsposition). Fredsslutningen/-diktatet vurderes og gøres (i tillæg med verdenskrisen i 1929) til hovedskurken for mellemkrigstidens højrenationale fremkomst = nationalsocialismen. Altså blev der arbejdet med Weimarrepublikkens svaghed og Hitlers vej til magten.

Derefter så vi på de midler Hitler og Nazipartiet anvendte for at befæste deres magtposition (i tyskernes bevidsthed) - nemlig propagandaen. Ligeledes var fokus på Hitlers udenrigspolitik op gennem 1930'erne, der uundgåeligt førte frem til nye internationale spændinger og i sidste ende endnu en verdenskrig.

Sluttelig arbejdedes der med 2. Verdenskrigs forløb (mål og midler), der relateredes til 1. Verdenskrigs forløb. Forløbet afsluttedes med fokus på Jalta- og Potsdamkonferencerne.

Centrale udviklingslinjer / begivenheder:
- Imperialisme (kampen om territorier udenfor Europa)
- Multipolær verdensorden (mange ligestillede stormagter)
- 1. Verdenskrigs start; hvem ville krigen?
- Versaillesfreden; en kilde til fremtidige konflikter?
- Mellemkrigstiden: "De brølende 20'ere" og fallittens 30'ere (Børskrakket 1929).
- Hilters vej til, og befæstning af, magten.
- Jødeforfølgelserne (Endlösnung)
- 2. Verdenskrigs forløb (alliancer, mål og midler).
- Jalta- og Potsdamkonferencen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 TEMA 7: Ideologiernes kamp - Den kolde Krig

Forløbet introduceres med, hvorfor alliancen mod Nazityskland brød sammen umiddelbart efter at Hitler var besejret, hvor fokus er lagt på de ideologiske og samfundsøkonomiske modsætninger mellem USA og USSR, der lagde kimen til de næste 45 års kolde krig. Centralt for denne forståelse er arbejdet med kilderne af Kennan og Novikov.

Dernæst arbejdede vi med styrkeforholdet mellem Vest og Øst, herunder våbenkapløbet og udviklingen af masseødelæggelsesvåben, atomtruslen mv - hvor vi også kom ind på forskellige opfattelser af, hvem der havde hovedansvaret for eskaleringen af Den kolde Krig (”traditionalister” overfor ”revisionister” og en ”realistisk”/”idealistisk” opfattelse af verdensordenen).

Et omdrejningspunkt i forløbet er Berlinmuren – og det gælder årsager og konsekvenser til såvel opførelsen som ”faldet”. I relation hertil afsluttes forløbet med USSR’s sammenbrud.

Ud over diverse kildelæsning har vi set dokumentaren ”24 timer vi aldrig glemmer”, hvor murens fald bliver anskuet fra en dansk vinkel – og vi har også set filmen ”De andres liv”.

Centrale udviklingslinjer / begivenheder:
- Ideologiernes kamp.
- Våbenkapløb og terrorbalance.
- Afkolonisering (Vietnam - den kolde krig bliver varm)
- Murens opførelse – og fald
- Sovjetunionens sammenbrud

Kilder:
- George Kennans lange telegram, ”Om Sovjetunionens politik”, sendt fra USA's ambassade i Moskva til udenrigsministeriet i Washington, 22. februar 1946.
- Nikolai Novikov (USSR’s ambassadør i USA), Notat om USA’s politik, 27. september 1946.
- Luftangreb – Oplysningsfilm fra Civilforsvaret, 1959.
- Uddrag af Kilder der indgår i ”Det grønne bord” (HI 2020)
- Tabel over flygtninge fra Øst til Vest 1949-1961
- En Vesttysk skolebog om årsagen til Berlinmuren
- En Østtysk skolebog om årsagen til Berlinmuren
- Oversigt over det gennemsnitlige lønningsniveau i Tyskland, 2014.
- "Der var engang en mur" - tegninger af Enki Bilal




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 TEMA 8: Da Kina blev kommunistisk

Forløbet har som formål at skabe et overblik over, hvordan Kina blev kommunistisk - og tager derfor sit udgangspunkt i borgerkrigens start i 1927 og slutter med de økonomiske reformer Kina har gennemført i dag for at åbne sig mod omverdenen. Der er tale om et kort forløb og derfor et forløb, der har tjent det formål at skabe et overblik over overgangen til det kommunistiske Kina og etableringen af "Mao-kulten". Hovedfokus har ligget på tiden under Mao, hvor eleverne særligt har arbejdet med de forskellige tiltag for at øge produktionen i landet, og det nationale kaos, der fulgte med Maos politiske tiltag og kampagner. Slutteligt i forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med de reformer som Deng Xiaopeng gennemførte - og perspektiveret til Kina i dag under Xi Jinping.

Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA efter 1900.

FOKUSPUNKTER/BEGREBER
Kinas Kommunistiske part (KKP), Guomindang, den kinesiske folkekrig, den lange march, kommunisme, femårsplaner, Kold Krig, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen, kultdyrkelse, Maos ”lille røde”, politiske kampagner, interne stridigheder i KKP, kontrarevolutionære.

FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie  
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF
Hovedvægt på tiden efter 1900.
2. forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
3. forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
4. kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
5. stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
6. nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
7. politiske og sociale revolutioner.
9. politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 TEMA 9: Den danske velfærdsstat

Forløbet indledtes med en kort redegørelse for de nationale og internationale omstændigheder, der førte frem til Kanslergadeforliget og K.K. Steinkes socialreform i 1933 - der mere indgående blev behandlet, da socialreformen ofte betragtes som den moderne velfærdsstats dåbsattest.

Dernæst blev fokus sat på den økonomiske, politiske og sociale udvikling af velfærdsstaten i perioden 1945-1973 (hvor socialdemokratiet var dominerende som regeringsparti). Som nedslagspunkter kan nævnes:
- Marshall-hjælpen,
- Tilslutningen til NATO,
- Økonomisk vækst (højkonjunktur),
- Kvinderne ud på arbejdsmarkedet,
- Udbygning af velfærdsstaten,
- Ungdomsoprør.

Helt centralt i forløbet er året 1973, da flere epokegørende begivenheder fandt sted (Jordskredsvalget, Oliekrisen og medlemskabet af EF/EU).
- Politisk opbrud (mange nye partier),
- Økonomisk krise (voksende udlands- og statsgæld, stor arbejdsløshed).

Et andet fokuspunkt var den politisk-ideologiske (og kulturelle) kamp der udspillede sig i kølvandet på den økonomiske krise i 1970'erne. Den økonomiske genopretning og den deraf følgende stigende ulighed, under den konservative statsminister Poul Schlüter, manifisterede sig i en politisk vækkelse hos ungdommen.
- Kartoffelkur (stramning af økonomien),
- Liberalisering/privatisering af den offentlige sektor,
- Yuppie/guldflipper vs. BZ-bevægelsen/punk


KILDELÆSNING:
- Tekst 40: Kriselovgivning, 1933 (uddrag af folketingsdebat mellem Stauning (S), Christmas Møller (C) og Aksel Larsen (K).
- Tekst 41: Uddrag af Bertel Dahlgaards (RV) beretning om forhandlinger i Staunings lejlighed i Kanslergade - forhandlinger der førte frem til Kanslergadeforliget. Beretningen er fra 1950.
- Lydfil: K.K. Steinke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934.
- Tekst 52: Farvel til fattigfirserne (Politiken, 1989).
- Tekst 53: Det er gået helt ufatteligt godt (Berlingske, 1992 - i anledning af den konservative statsminister Poul Schlüters 10-års jubilæum).
- Tekst 56: Danmark, EU og globaliseringen (Information, 1997).
- Tekst 57: Hvad gjorde du, da Danmark blev ødelagt? (tale af Pia Kjærsgaard på Dansk Folkepartis årsmøde i 1999).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer