Holdet 2022 SRP/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Z - Helsingør Gymnasium 2
Fag og niveau Skriftlige opgaver -
Lærer(e)
Hold 2022 SRP/q (1q SRP, 2q SRP)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FF3: DHO og skriveforløb
Titel 2 FF2: Smittespredning
Titel 3 FF5: SRO - Enzymer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 FF3: DHO og skriveforløb

Forløbet er afviklet som et flerfagligt forløb i samarbejde med historie som optakt til klassens DHO i slutningen af 1.g. I forløbet er der arbejdet med forskellige aspekter af demokratisering -og industrialiseringsprocesser i Danmark i perioden 1850-1900. Yderligere er der arbejdet med grundlæggende videnskabsteori og skriftlighed.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1800-tallet
– kanonforfattere: Herman Bang, Henrik Pontoppidan
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Forløbet har udfoldet sig i tre dele:


Del 1) Projektarbejde

Eleverne har i grupper á fire arbejdet med tre forskellige temaer, som de har præsenteret via PowerPoint eller andet medie, så hele klassen har fået et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark i perioden 1850-1900. Til hvert tema har eleverne fået udleveret grundbogsmateriale, litterær tekst og historisk kilde. Alle eleverne har også læst fælles baggrundsmateriale.

Baggrundsmateriale til dansk:
Alle elever har læst Georg Brandes: af "Indledningen til emigrantlitteraturen" samt afsnittene om "Det moderne gennembrud" og "Det folkelige gennembrud" i Litteraturens Veje.

Baggrundsmateriale til historie:
Frederiksen, Peter: "Grundbog til danmarkshistorien", kapitel 6 og 7

Der arbejdes med nedenstående tre temaer (opgaveformuleringer), og der er to grupper på hvert tema, så hver gruppe har en sparringsgruppe.

TEMA 1: Grundloven og demokrati
Læste tekster:
Johan Thomas Lundbye og Christian Molbecks “Breve om martsdagene 1848” (1848) med fokus på at afdække deres sympatier og antipatier og dermed deres politiske holdning. Henrik Pontoppidans “To gange mødt” (1890) med fokus på novellens kritik af provisorieårene 1885-1894.  

TEMA 2: Arbejderklassen og industrialisering
Læste tekster:
Christian Christensens “Barndomserindringer om fattigdom i 1887” med fokus på beskrivelsen af arbejdsforholdene.
U.P Overbyes digt ”Snart dages det Brødre” (1870) med fokus på hvordan arbejdernes vilkår bliver fremstillet, samt hvilke muligheder arbejderne ser for at forbedre deres vilkår.

TEMA 3: Kvindernes rettigheder
Læste tekster:
Johanne Meyers “Kvindens politiske valgret og valgbarhed” (1888) og Carl Plougs “I Landstinget om kommunal valgret til kvinder” (1888) med fokus på deres holdninger til kvindernes rettigheder, herunder valgret.
Herman Bangs “Den sidste balkjole” (1887) med fokus på novellens fremstilling af kvindens rolle i familie og samfund.


Del 2) Skriveforløb i dansk og historie.

Som optakt  til DHO'en har eleverne arbejdet med skriveprocessens faser. I de forskellige faser har eleverne stiftet bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave. I historie har fokus særligt ligget på at skrive og strukturere en historisk redegørelse.


Del 3) DHO

Eleverne har skrevet DHO i par fra mandag den 1. maj til onsdag den 3. maj 2023.

Hvert par har valgt et af nedenstående temaer:

Opgaveformulering 1: Demokratiske rettigheder
Hvordan udvikles kvinders muligheder for demokratisk deltagelse 1849-1915, og hvilken rolle spiller det moderne gennembruds kvindelige forfattere i udviklingen?

Læste tekster:
Fredrik Bajers to taler (1886 og 1888) og Christian Ahlefeldt-Laurvigs kommentar (1904) med fokus på deres holdninger til kvindernes politiske rettigheder og deltagelse.
Olivia Levinsons novelle ”Anfægtelser” (1893) med fokus på fremstillingen af kvindens liv.

Opgaveformulering 2: Sædelighedsfejden
Problemstilling: Hvilken betydning havde debatten om kønsrollerne for dansk litteratur i perioden 1870- 1900?

Læste tekster:
Elisabeth Grundtvigs foredrag “Nutidens Sædelige Lighedskrav” (1887) og Georg Brandes indlæg “Engle” (1887) med fokus på de synspunkter, der prægede debatten om sædeligheden.
Uddrag af Amalie Skrams roman “Constance Ring” (1885) med fokus på skildringen af forholdet mellem mand og kvinde i perioden.

Opgaveformulering 3: Arbejderklassen
Problemstilling: Hvilken betydning fik arbejderklassen og socialismen for Danmark og for dansk litteratur i perioden 1870-1900?

Læste tekster:
Louis Pios “Maalet er fuldt” (1872) samt et uddrag af “Det socialdemokratiske arbejderpartis 1888-program” (1888) med fokus på de politiske målsætninger.
Holger Drachmann  “Engelske Socialister” (1871) med fokus på skildringen af arbejderen.


I DHO'en har vi arbejdet med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering. Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål. Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia. Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g sammen med deres dansklærer.

FORLØBET OPGIVES IKKE TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FF2: Smittespredning

Hvad har betydning for smittespredning?
Redegør for årsag, symptomer, behandling og mulige følgevirkninger af en bestemt kønssygdom samt for 2-3 præventionsformers effektivitet i forhold til at forhindre graviditet samt smittespredning.

Redegør for SIR-modellen og dens anvendelsesmuligheder.

Udfør et praktisk eksperiment/laboratorieforsøg, der kan illustrere spredning af smitte med en kønssygdom og inddrag resultaterne i en anvendelse af SIR-modellen, der skal illustrere spredning af den sygdom I har redegjort for.

Diskuter hvad der har betydning for, hvor effektivt en sygdom spredes.

Kernestof i dette forløb:
- Virus: opbygning og formering
- Mikrobiologi: infektionsbiologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FF5: SRO - Enzymer

SRO-problemformulering

Hvad er enzymer for nogle stoffer og kan de udnyttes industrielt?
Redegør for enzymers opbygning og funktion. Kom herunder ind på, hvad der er bestemmende for både den primære, sekundære og tertiære struktur af et enzym.

Redegør for de seks hovedklasser enzymer inddeles i (dvs. de seks typer af enzymatiske reaktioner, som enzymer katalyserer).
Forklar desuden om faktorer, der har betydning for enzymers aktivitet.

Planlæg og udfør et forsøg, der undersøger enzymet katalases reaktionshastighed på to forskellige måder. Gør rede for valg af fremgangsmåde og analyser forsøgsresultaterne.

Diskutér på baggrund af din redegørelse og analyse hvordan enzymer kan udnyttes industrielt og hvad man skal være opmærksom på, når man anvender enzymer.
Du skal inddrage den udleverede artikel i din diskussion.


________________________________________________________

Praktisk arbejde:
• Katalases aktivitet under forskellige forhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer