Holdet 2024 re/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Helsingør Gymnasium 2
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Pernille Frydendal Aarenstrup Launbjerg
Hold 2024 re/s (2s re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til faget
Titel 2 Forløb: Kristendom
Titel 3 Forløb: Islam
Titel 4 Forløb: Hinduisme
Titel 5 Konspirationsteorier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til faget

Forløbets formål er at introducere eleverne til fagets metoder og sætte dem ind i, hvordan vi går til faget. De tre moduler vil særligt lægge vægt på:

- Myter og myteteori
- Ritualer og ritualteori
- Den privilegerede talesituation
- Andre relevante fagbegreber

Undervejs vil eleverne læse religiøse tekster og løse tilhørende opgaver for på den måde at være klædt bedst muligt på til de kommende forløb.


BAGGRUNDSLITTERATUR:
- Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”Myter” i Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016.
- Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”Ritualer” i Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016.


KILDETEKSTER:
- Myte fra Nordgrønland.
- Myte fra Andamanerne.


VIDEO:
- Bullet ant ritual: https://www.youtube.com/watch?v=Cb5BK2NMAwU


METODE:
- Podemanns ritual-myte-model.
- Den privilegerede talesituation.
- Ritualets tre funktioner.
- Overgangsritualets tre faser.
- Mytens logik og funktion (myteanalyse).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb: Kristendom

Indføring i kristendommen:
- Baggrund.
- Formativ periode
- Historisk udvikling
- Tro og praksis.
- Ritualanalyse (dåb og nadver).

I GT ligger fokus på skabelse, syndefald, messiasforventninger og profetier om det kommende fredsrige og den nye pagt.

I NT rettes opmærksomheden mod Jesus (påståede) opfyldelse af profetierne og hans indstiftelse af den nye pagt samt fortolkningen af Jesus lidelseshistorie.
Der fokuseres i særlig grad på kontinuitet og opgør med jødedommen samt Paulus som den der får defineret kristendommen.
Derudover kommer vi ind på Luther og reformationen, hvor der fokuseres på Luthers syn på Biblen som eneste kilde og hans følgende opgør med den katolske tro og praksis.

FAGLIGE MÅL:
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi.
- Redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- Kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster.
- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


BAGGRUNDSLITTERATUR:
- Dåb liturgi: folkekirken.dk.
- Forman, Jens: "Jesus' død" i De kristnes religion, Systime.
- Haaning, Katrine: "Udvælgelse og pagt" i Kristendom – tro og praksis, Systime, 2016.
- "Luthers liv i 7 billeder" (artikel): https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/luther.
- Madsen, Lene m.fl.: "De dominerende kristne retninger" i  Grundbogen til Religion C, Systime, (uddrag).
- Madsen, Lene m.fl.: "Den historiske og den mytiske Jesus" i  Grundbogen til Religion C, Systime, (uddrag).
- Nadver liturgi: folkekirken.dk.
- Om Bjergprædikenen: denstoredanske.lex.dk.
- Om dåben: kristendom.dk.
- Om Moses: https://denstoredanske.lex.dk/Moses.
- Om nadver: kristendom.dk.
- Poulsen, Allan: ”Den bibelske fortælling” i Kristendom i nutid, Gyldendal, 2000.
- Poulsen, Allan: "Messias i GT og NT" i  Religion kort og godt, Forlaget Columbus. Første udgivelsesår 2023.
- Thiedecke, Johnny, Ordet og historien, SAGA Egmont, 2021 (opr. 1990).


KILDETEKSTER:
- Skabelsesberetningerne, GT, 1 Mos. kap. 1-2.
- Syndefaldsmyten, GT, 1 Mos kap. 3.
- Uddrag fra GT ifm. Pagt og Messias: 2. Kongebog, kap. 1; Esajas Bog, kap. 11; Esajas Bog, kap. 53; Malakias Bog, kap. 3:1 + 3:22-23.
- Uddrag fra NT ifm. Pagt og Messias: Mark. kap. 1:1-8; Mark. kap. 9; Matt. kap. 1.
- Bjergprædikenen, NT, Matt. kap. 5-7.
- Jesu død, NT, Mark. 15:33-41.
- Den Barmhjertige Samaritaner, NT, Luk. 10:25-37.
- Uddrag fra 1 Korintherbrev, NT.
- Uddrag fra Romerbrevet, NT.
- Jesu dåb, NT, Mark. kap. 1:1-13.
- Nadveren, NT, Mark. kap. 14:12-25.
- Martin Luther: "Til den kristelige adel..."


FILM:
- Prinsen af Egypten


PODCAST:
- ”Paulus omvendelse”, Bibelen Leth fortalt, DR podcast.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Forløb: Hinduisme

Formålet med forløbet er at give en introduktion til hinduismen med særligt fokus på grundbegreber som
- Karma, samsara, atman, brahman og moksha og deres indbyrdes forhold.
- Kastesystemet.
- Dharma.
- De tre frelseveje.

Eleverne får et overordnet kendskab til ritualer som puja, upanayana og årstidsfester såsom diwali og holi.

Eleverne skal arbejde med udvalgte helligtekster (særligt purushahymnen (rigveda) og Bhagavadgita).

Afslutningsvis er der fokus på Gandhi samt dennes rolle i hinduismen - især kastesystemet.

FAGLIGE MÅL:
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi.
- Redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse.
- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber.
- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver.  
- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter.

KERNESTOF:
- Væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster.
- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


BAGGRUNDSLITTERATUR:
- Motzfeldt, Dorte T.: "Kastesystemet som etisk orden" (uddrag) i Religion og etik, Systime.
- Poulsen, Allan: Kap. 11 "Mahatma Gandhi" (uddrag) i Hinduisme, Systime.
- Poulsen, Allan: Kap. 5 "Guderne og deres familier" (uddrag) om Brahma, Vishnu og Shiva i Hinduisme, Systime.
- Religionsportalen: Hinduisme (introduktion), Systime.
- Ritualer i hinduismen: https://www.religion.dk/hinduisme/ritualer-i-hinduismen .


KILDETEKSTER:
- Maitrayaniya-upanishad: Karma.
- Brihadaranyaka-upanishad: Atman.
- Brihadaranyaka-upanishad: Karma, samsara, moksha.
- Vishwanathan: Reinkarnation forklaret for børn.
- Purusha-hymnen.
- Bhagavadgita: (I forbindelse med de tre frelseveje), uddrag fra 1. sang, 2. sang, 6. sang, 9. sang og 11. sang.
- Puja: https://www.youtube.com/watch?v=MrXKYAORcw4&ab_channel=PujaPawan .
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Konspirationsteorier

Formålet med forløbet er at anskue konspirationsteorier som en form for religion og vi fokuserer på hvordan dette giver mening fra et analytisk perspektiv i forhold til Podemanns religionsdefinition. Konspirationsteorier sætter en særlig talesituation og argumenterer på mange måder lsom mere "almindelige" religioner ved at skabe traditionskæder og blande religion og videnskab. Samtidig kan konspirationsteoriernes sociale funktion i høj grad sidestilles med "alm" religion i og med det skaber fællesskab og en mening i tilværelsen.. Der er dog forskellige grader af konspirationsteorier og religionsfagligt er det oftest kun superkonspirationerne det reelt giver mening at analysere som religion.
Hovedfokus er QAnon og der analyseres tekster hvor det tydeliggøres hvordan Q kan anses for profet, Donald Trump som messiasskikkelse og hele den amerikanske valgkamp som en kosmisk kamp mellem det gode (Trump) og det onde (Biden).
Analyseredskaberne tages fra "Hvem stod bag", teoritekst 13 samt skemaet over typiske konspirationsteoretiske kendetegn (s. 31).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer