Holdet 2022 HI/l - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Espergærde Gymnasium og HF 1
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Emil Riiskjær Jaurnow, Malene Pedersen, Mikkel Zacho Storm, Per Juul Larsen
Hold 2022 HI/l (1l HI, 2l HI, 3l HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden ca. 800-1050 (FÆRDIGGJORT)
Titel 2 Europas middelalder (FÆRDIGGJORT)
Titel 3 Danmarks historie, ca. 1850-1914 (FÆRDIGGJORT)
Titel 4 Kolonihistorie: Dansk Vestindien
Titel 5 Imperialisme
Titel 6 Romerriget
Titel 7 De muslimske imperier (kort forløb)
Titel 8 Renæssancen
Titel 9 Reformationen
Titel 10 Oplysningstiden
Titel 11 Nazisme og Holocaust
Titel 12 Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden ca. 800-1050 (FÆRDIGGJORT)

FORLØBETS INDHOLD:
Gennem forløbet har eleverne opnået et grundlæggende kendskab til vikingetidens politiske og sociale historie. I forbindelse med forløbet har eleverne beskæftiget sig med følgende underemner:  
A) Grundlaget for vores viden om vikingerne (arkæologiske fund, runer, islandske sagaer, skaldekvad, udenlandske beretninger)
B) Vikingetidens kronologiske placering
C) Baggrunden for "konstruktionen" af vikingetiden i 1800-tallet
D) Den politiske, kommercielle og populærkulturelle brug af vikingetiden
E) Vikingetogterne, herunder togternes formål, destinationer, effektuering og teknologiske forudsætninger
F) Vikingernes erobringer og kulturelle påvirkning i England
G) Vikingekongerne Svend Tveskæg, Knud den Store og Harald Blåtand
H) Vikingesamfundet, herunder de sociale hierarkier, slægternes betydning, slaveriet og kvindernes sociale position
I) Vikingebyernes (Især Ribe og Hedeby) grundlæggelse, udvikling og handelsmæssige betydning
J) Kristendommens indførelse og udbredelse i vikingesamfundet
K) Begyndende dansk statsdannelse under Harald Blåtand
L) Ny forskning i vikingernes gener
M) Brugen af vikingerne inden for populærkulturen

BAGGRUNDSMATERIALE:
Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie" (Columbus, 2021), s. 24-29 og s. 31-47, dvs. 22 normalsider
Jeppe Kyhne Knudsen: "Stor undersøgelse smadrer vikingemyter - de var hverken lyshårede eller skandinaviske" (dr.dk, 2020), ca. 7 normalsider

KILDEMATERIALE (i uddrag):
- "Hedningernes hærgen på Lindisfarne" (s. 28)
- "Ibn Fadlan om vikingerne" (s. 29)
- "Brev til klostret på Lindisfarne" (s. 32)
- "Danelagen-traktaten" (s. 33)
- "Vikingernes belejring af Paris (s. 34)
- "Svend Tveskægs erobring af England" (s. 36)
- "Ofringer med slavegjorte" (s. 41)
- "En arabisk købmand i Hedeby" (s. 42)
- "Poppos jernbyld" (s. 46)
- "Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendomen" (s. 46)

Samtlige kildeuddrag er hentet i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie" (Columbus, 2021)

TEGNESERIE:
Dik Browne: "HAGAR - samlede værker 1" (Interpresse, 1987), ca. 4 normalsider

DOKUMENTARFILM:
"Historien om Danmark", afsnit 3: Vikingetiden (DR, 2017), ca. 60 minutter = 8 normalsider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

KERNESTOF I FOKUS:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling

I ALT 41 NORMALSIDER

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europas middelalder (FÆRDIGGJORT)

FORLØBETS INDHOLD:
Gennem forløbet har eleverne opnået et grundlæggende kendskab til Europas tidlige middelalder samt høj- og senmiddelalder. Forløbet er gennemført ved en kombination af lærerstyret tavleundervisning og gruppearbejde. Eleverne har beskæftiget sig med følgende underemner:
1) Den katolske kirkes funktion og magt i middelaldersamfundet, herunder magtkampen med kongemagten, den katolske lære, pavens rolle samt de katolske klostres funktioner og munkeordener
2) Frankriget, med særligt fokus på Karl den Stores regeringstid
3) Feudalismen som samfundsform i middelalderen, herunder lenssystemet (kongen, kronvasaller, undervasaller og bønder) og de tre samfundsstande (gejstligheden, adlen og bønderne)
4) Retssystem og afstraffelsesmetoder i middelaldersamfundet
5) Landbruget i middelalderen
6) Handel og bysamfund i middelalderen med særligt fokus på de norditalienske handelsbyer.  
7) Familieliv og ægteskab i middelalderen
8) Middelalderens folkesygdomme, herunder pest/Den Sorte Død, spedalskhed, kopper og antoniusild.

BAGGRUNDSMATERIALE:
- Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie - Bind 1: De ældste tider" (Columbus, 2019), s. 122-141 (ca. 18 normalsider)
- Mogens Carstensen og Jørgen Olsen: Middelalderliv (Gyldendal, 1992), s. 71- 74 (ca. 6 normalsider)

KILDEMATERIALE (i uddrag):
- "Gregor om kirkens fritagelse af skat", (s. 123)
- "Eksempel på troskabseder", (s. 126)
- "Benedikts Klosterregel", (s. 133)
- "Walter of Henley om at drive landbrug" (s. 134)
- "Munkeberetning om ægteskab" (s. 137)
- "Ærbarhed og at pleje sin mand" (s. 138)
- "Det medicinske fakultet om pesten" (s. 141)
Samtlige kildeuddrag stammer fra Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie - Bind 1: De ældste tider" (Columbus, 2019)

DOKUMENTARFILM
- "Pest over Europa: Det første angreb" (DR Kultur, 2011), ca. 8 normalsider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

KERNESTOF I FOKUS:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer


I ALT: 32 NORMALSIDER
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmarks historie, ca. 1850-1914 (FÆRDIGGJORT)

FORLØBETS INDHOLD:
Forløbet har indgået i forberedelsen til dansk-historie-opgaven (DHO). I forbindelse med forløbet har eleverne opnået et grundlæggende kendskab til Danmarks politiske, sociale og økonomiske historie i årene ca. 1848-1915. Forløbet er gennemført ved en kombination af lærerstyret tavleundervisning og gruppearbejde. Derudover har eleverne fået indsigt i historisk kildekritik samt begreberne diakron, synkron, kvalitativ og kvantitativ. Eleverne har i forløbet beskæftiget sig med følgende underemner:
1) Industrialiseringsprocessen, herunder baggrunden for industrialiseringen, mekaniseringen af landbruget, den animalske industriproduktion, konstruktionen af fabrikker og andre industrifaciliteter, anvendelsen af dampmaskiner, elektromotorer samt olie-, petroleums- og benzinmotorer
2) Udviklingen af infrastrukturen, herunder konstruktionen af jernbaneforbindelser samt opførelse af havneanlæg og stationsbyer
3) Byarbejdernes levevilkår og arbejdsforhold, herunder boligforhold, arbejdstid, indkomst, privatøkonomi, børnearbejde, arbejdsløshed og sociale problemer generelt
4) Arbejderbevægelsen, herunder fagforeningernes oprettelse og funktion, grundlæggelsen af Socialdemokratiet, Louis Pios rolle, Slaget på Fælleden, Gimlekongressen samt konflikter med arbejdsgiverne (strejker, lockout og Septemberforliget)
5) Den politiske udvikling, herunder de Slesvigske Krige og deres konsekvenser, junigrundlovens vedtagelse og indhold, grundlovsændringen i 1866, forfatningskampen 1866-1901, grundlæggelsen af politiske partier og systemskiftet i 1901
6) De folkelige bevægelser, herunder de religiøse vækkelsesbevægelser (f.eks. Indre Mission) og andelsbevægelsen
7) Danske kvinders vilkår, herunder arbejderkvindernes forhold, borgerskabskvindernes forhold, kvindernes politiske og juridiske rettigheder, kvindernes uddannelsesmuligheder, prostitution samt kvindernes kamp for stemmeret og valgbarhed

BAGGRUNDSMATERIALE:
Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: "Danmarkshistorie - dannelse og forandring" (Lindhardt og Ringhof, 2014), s. 181-183, 186-193 og s. 203-210 (ca. 38 normalsider)
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: "De danske kvinders historie" (Systime, 2014), s. 19-37 (ca. 19 normalsider)

KILDEMATERIALE:
- "Besøg på fattiganstalter, 1887" i Søren Mørch m.fl.: "Danmarks Historie 1880-1960" (Gyldendal, 1984), s. 104-106 (ca. 6 normalsider)

DOKUMENTARFILM:
"Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten" (DR, 2017) 60 minutter = ca. 8 normalsider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF I FOKUS:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiefaglige teorier og metoder

I ALT 71 NORMALSIDER
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kolonihistorie: Dansk Vestindien

Vores koloniforløb i 2.l har været et todelt forløb, hvor eleverne først har arbejdet med fortiden ved bl.a. at søge svar på hvorfor Danmark fik kolonierne på de dansk vestindiske øer, hvordan forholdene for både de hvide og slaverne var på øerne, hvordan man retfærdiggjorde slaveriet, hvilke muligheder og vilkår slaverne havde og hvordan slaveriet på øerne ophørte samt forløbet af arbejdsoprøret på Skt. Croix i 1878 og fremstillingen af Mary Thomas. Vi har læst historiske fremstillinger og læst kilder fra samtiden. Desuden har eleverne set 1. og 3. afsnit af DR's TV-program "Slavenation Danmark" om henholdsvis koloniseringen af øerne og afviklingen af slaveriet samt arbejdsoprøret i 1878.

Efterfølgende har vi arbejdet med, hvordan vi i vores egen samtid erindrer og bruger den danske kolonihistorie, og om vi bør tage historien til revision. Dette har vi gjort ved f.eks. at se på monumenter, se ”Det sorte kapitel” samt se et uddrag af Deadline, der handlede om, hvordan historien tages til revision i "Viften" og til sidst forberede os til og afholde en debat, hvor vi diskuterede, om Danmark skal sige undskyld for vores koloniale fortid i det nuværende U.S. Virgin Islands. Vi har her i anden del af forløbet brugt begreber som erindringssted, kollektiv erindring, historiebevidsthed og historiebrug.

Forløbet har desuden været afsæt for at arbejde innovativt i FF2 sammen med engelsk om problemstillingen: Hvordan formidler man viden om Danmark og Storbritanniens koloniale fortid til danske gymansieelever?

FAGLIGE MÅL, vi har arbejdet med:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF, vi har arbejdet med:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling

Grundbog til forløbet: "Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium" af Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley (Frydenlund, 2016)
- s. 13-16 (Historieskrivning om Dansk Vestindien)
- s. 21-31 (Kolonisering, sukker og slaveri)
- s. 39-43 (Det europæiske syn på afrikanerne)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialisme

Eleverne har været på en tour de force i Storbritanniens historie fra 1700-tallet til i dag i forløbet, der har haft fokus på industrialisering, imperialisme, afkolonisering og arven efter imperiet. Forløbet har i udgangspunktet været kort og med fokus på overblik, og det har fungeret som intro til historiedelen af SRO-forløbet, der har fokus på det multikulturelle Storbritannien.

Efterfølgende er vi i 3.g vendt tilbage til emnet, og her har vi arbejdet med fokus på eksamenstræning i emnet. Vi har haft fokus på imperialismen fra et britisk perspektiv og dens konsekvenser, og vi har arbejdet med både baggrund, kildelæsning og øvelse i at stille historiske problemstillinger.

Læst i emnet:

Fremstillinger:
- Vores Verdenshistorie 2: s. 56-62, 79-83 og 166-175
- Verdenshistorie 2: Imperialismens motiver, s. 80-81
- KONSEKVENSERNE AF IMPERIALISMEN fra i-bogen ”En europæisk verdenshistorie” af - Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt
- Nutidens debat fra i-bogen”Historieportalen” – forløbet ”Europæisk ekspansion og tilbagetrækning”, kapitlet ”Imperialismen i dag”.
- Det Britiske Imperium - fra Englands ekspansion til Commonwealth, kapitlet ”Afkoloniseringen af det britiske imperium”

Dokumentar:
- "Arven efter imperiet", afsnit 1: "Magtens sødme". DR, 2012. Oprindeligt fra BBC. 59 minutter.

Kilder:
- Reklame for sæbe (Pear’s soap) (1899)
- Rudyard Kipling: Den hvide mands byrde (1899)
- Francis Galton: Lad kineserne få Afrika (1879)
- Basil Davidson om de nye afrikanske nationer, 1994
- Frantz Fanon: af Racisme og kultur, 1956
- Richard Gott om Det britiske Imperiums voldsstategi og undertrykkelse, 2011
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romerriget

I første modul får eleverne en kort introduktion til nedslagspunkter i menneskets historie før Romerriget, herunder tidlige civilisationer og landbrugsrevolutionen.

I forløbet arbejder eleverne med Romerriget. De arbejder bl.a. med historiebrug, kildekritik og forskellen på kilder og fremstillinger. Forløbet kan inddeles i republikken Rom fra 509 f.v.t. til 31/27 f.v.t., dernæst kejserdømmet Rom fra 31/27 f.v.t. til 476 e.v.t. og slutteligt Romerrigets fald inkl. opsplitningen af riget og udbredelsen af Kristendommen.
Undervejs udvikler eleverne deres kildekritiske evner og forståelse af historiebrug-begrebet.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling

Materiale:
- Historien om mennesket (afsnit 3) ”Fælden Klapper”. DR-dokumentar.
- Peter Frederiksen (2022) Vores Verdenshistorie 1, Columbus, s. 14-21, 50-76, 81-84
- Dokumentar: "At hævne Cæsar", DR2 (51 min.)
- Lars Hovbakke Sørensen (2020) Europas historie, Gyldendal, s. 100-101, 136-141, 158-161
- Den Store Danske: "Konstantin 1. den Store", "Romerrigets historie", "Koncil"
- Edward Gibbon: Det Romerske Riges Forfald og Undergang, 1781
- Peter Ørsted: Det Romerske Imperium - Antikkens Fællesmarked?, 1986
- Peter Fibiger Bang: Imperiets Undergang, 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 De muslimske imperier (kort forløb)

Som en bro fra forløbet om Romerriget til indeværende repeteres elevernes kendskab til historiefaglige begreber, mens den kildekritiske metode også genopfriskes.

Derefter arbejder eleverne i løbet af 4 moduler med en udvalgt del af grundbogens kapitel om Byzans og de muslimske imperier. Deres Power-Points deles, og vi samler efter hvert oplæg op i plenum.
Som udvalgt af eleverne kom fokus til at være: Konstantinopels fald, Udbredelse og splittelse af Islam, Islams oprindelse, Reconquista, Det muslimske Spanien, Osmannerriget.

Materiale:
- Peter Frederiksen (2022), Vores Verdenshistorie 1, Columbus, s. 86-116 (eleverne har større eller mindre kendskab til de forskellige afsnit af kapitlet)
- "Osmannerne (2)" (2014) - afsnit af serien "Europas muslimske kejsere", DRKultur
- Elevernes selvfundne litteratur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Renæssancen

Der er sat fokus på nytænkning og opfindelser, som var med til at udfordre den traditionelle teologiske tænkning med mennesket fornuft, logik og humanistiske principper i centrum.

Magtbalancen mellem tro og viden udfordres bl.a. i forbindelse med videnskabelige teorier om himmellegemerne og verdensbilleder. Renæssancemennesket Tycho Brahes tychoniske verdensbillede danner et kompromis lmellem det geocentriske- og det heliocentriske verdensbillede.


Kim Bech Daniselsen m. fl. :Fokus 1 – Fra antikken til reformationen, 1. udgave, 2. oplag, 2008, Gyldendal: kap. 5 "Renæssancen", s. 156 – 172.

Kilder fra samme bog s. 173-182:

1. Giovanni Pico Della Mirandola: Om menneskets værdighed, 1486

2. Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde

4. Niccola Machoavelli "Fyrsten", 1513.


Øvrigt kildemateriale:
"Dommen mod Galilei"

- Dommen fra den Højeste Inkvisitionsdomstol mod Galileo Galilei fældet den 22. dag i juni i året 1633

- Galilæis afsværgelse

http://www.fysikhistorie.dk/biografier2/galibio2.html


Dokumentarfilm: "Den bevægede jord", Danmark, 2008
Instruktion: Lars Becker-Larsen

Særlige fokuspunkter:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer


Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Klasseundervisning
- Gruppearbejde
- Visuel betragtning af dokumentarfilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Reformationen

Der er sat fokus på Martin Luthers og andre reformatorers opgør med den katolske kirkes autoritet og lære. Herunder er der også arbejdet med protestantismens særpræg og dens etablering i Danmark.

Kim Bech Daniselsen m. fl. :Fokus 1 – Fra antikken til reformationen, 1. udgave, 2. oplag, 2008, Gyldendal, kap. 6 ”Reformationen”, s. 185-204.

Hertil er læst følgende kilder s. 205-213:

Kilde 1 Martin Luther bryder med Romerkirken,
Kilde 3 Poul Helgesen angriber reformationsbevægelsen,
Kilde 5 Christiern Pedersen om kristendom på dansk
Kilde 7 Om fordrivelsen af tiggermunke.

Film: Joseph Fiennes: "Luther", 2003.

Eleverne har som eksamenstræning arbejdet med historiebrug, anakronisme og erindringspolitik idet vi har læst om, hvordan reformationen skulle fejres i forbindelse med 500-års jubilæet i 2017. I den forbindelse har vi læst artikeln "Vi kan ikke dømme Luther og reformationen ud fra nutidens normer" fra Kristeligt Dagblad.




Særlige fokuspunkter:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske, religiøse og sociale revolutioner


Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Klasseundervisning
- Gruppearbejde
- Visuel betragtning af film
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Oplysningstiden

En beskæftigelse med oplysningstiden og dens filosofiske tanker i Europa og disses indflydelse i Danmark.


Materialer
Inge Adriansen m. fl.: Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 1. udgave, 3. oplag 2008: Kap. 2 ”Oplysningstiden”, s. 34-47.

Kilder til perioden:
Kilder fra Fokus 2 s. 48-53:
Kilde 1 Francois Voltaire: Tolerance
kilde 2 Jacques-Benigne Bossuet: Om det guddommelige monarki
kilde 3 Denis Diderot: Et brev om kritik af religionen ((1771)
kilde 4 Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten (1762)
kilde 5 Ludvig Holberg: Moralske tanker (1744)
kilde 6 P. A. Heiberg: Politisk Dispache (1798)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nazisme og Holocaust

Efter en kort introduktion til folkedrab og Stantons stadier, er vi gået til forløbet kronologisk, hvor vi har arbejdet med før - under - efter:

Eleverne har redegjort skriftligt for årsagerne til nazimens fremvækst fra slutningen på 1. Verdenskrig til 1933. Derefter har vi beskæftiget os med jødeforfølgelserne og bl.a. undersøgt, hvordan nazisternes jødeforfølgelser kom til udtryk i 1930erne. Vi har arbejdet med nazistisk propaganda. Derefter har vi undersøgt selve Holocaust med fokus på lejrene og døden i gaskamrene. Vi har set på The Auschwitz Album. Vi har efterfølgende arbejdet med retsopgøret efter Holocaust, hvor vi har set en dokumentar om Nürnberg-processerne. Dernæst har vi arbejdet med Holocaust-benægtelse. Og til slut har vi set på regeringens Handlingsplan mod antisemitisme fra 2022. I hele forløbet om 'efter Holocaust' har vi arbejdet med historiebrug og erindringspolitik, og derudover har vi arbejdet med historiebevidsthed.

Eleverne har arbejdet med skriftlighed i forløbet, og de har både skrevet en redegørelse og en historisk analyse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redegørelse i historie 19-11-2024
Analyseopgave i historie 14-01-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kina

Vi lavet en undersøgelse af, hvordan man historisk kan forklare Kinas rolle i verden i dag.

Vi har først etableret en forståelse for Kinas ’traditionelle’ opfattelse af sig selv som ”Riget i midten”. Derefter har vi arbejdet med Opiumskrigene og set på det selvbillede, som Kina fik efterfølgende.
Vi har undersøgt perioden med Mao, og her arbejdet med propagandaplakater, og vi har sammenlignet Maos opfattelse af socialisme med Deng Xiaopings.
Vi har læst om Dengs økonomiske reformer, og ud fra dem forklaret Kinas økonomiske vækst fra 1980erne og frem.
Og vi beskæftiget os med massakren på Den himmelske fredsplads med fokus på den historiebrug, der efterfølgende har været af episoden. Derudover har vi kigget lidt på, hvordan den kinesiske chatbot ”DeepSeek” forklarer begivenheden.
Vi har til slut arbejdet med Kina og Danmarks relation i dag. Her har vi først læst om Kinas udenrigspolitiske mål, og siden undersøgt samhandlen mellem Kina og Danmark samt læst om de to landes ”strategiske samarbejde”.
Vi har undersøgt det skifte, der er sket i forholdet mellem Kina og Danmark fra omkring 2018, hvor vi har fokuseret på Tibetssagen fra 2012 og kommissionernes rapporter efterfølgende. Vi har således også arbejdet med centrale begreber som ytringsfrihed og censur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer