|
Titel
2
|
2. Vikingetiden i erindringshistorisk perspektiv
VIKINGETIDEN LÆST I ERINDRINGSHISTORISK PERSPEKTIV.
FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet præsenterer den teoretiske ramme for at studere fortiden i et erindringshistorisk perspektiv - i den forbindelse defineres flg. vigtige nøglebegreber Erindringshistorie, kollektiv erindring, autobiografisk erindring, historisk erindring, erindringsfællesskaber, erindringssted, erindringsfelt, opfundne traditioner, forestillet fællesskab.
Dernæst fokus på at vikingetiden - en moderne opfindelse af en gylden fortid, som sker ud fra behov, der findes i 1800-tallet..
Vi tidsfæster vikingetiden og undersøger vikingetidens kildegrundlag (arkæologiske fund = ikke-skriftlige kilder og andre kulturers skriftlige kilder, der beskriver vikingerne udefra.) Herudover har vi fokus på Danmarks begyndende statsdannelse og på begrebet "erindringseksplosion" (Pierre Nora).
Dernæst fokus på flg. spørgsmål:
- Hvordan fremstilles vikingetiden diakront (=historiografisk analyse) og synkront?
- Hvordan bruges vikingetiden til at konstruere, cementere og legitimere dansk national identitet? (både i 1800-tallet og i dag).
Herudover fokus på materielle erindringssteder som fx Jellingestenen og på analyse af den og andre erindringssteder.
Nøglebegreber som (ud over de begreber der er nævnt ovenfor) indgår i forløbet: Fremstillinger, erindringseksplosioner, erindringsfelt, udeladelse, historiografi, diakron og synkron historiografisk analyse, mod-erindringer, materielle erindringssteder, villede erindringer, ikke-villede erindringer, død erindring. Kendetegn ved populærhistorie og faghistorie (se dokument uploadet på lektien d. 9.1.
LÆSEPENSUM:
GRUNDBOG:
Kristian Iversen og Ulla Nedergaard Pedersen: "Danmarks historie mellem erindring og glemsel". Forlaget Columbus. OBS!: 1. UDGAVE (2014).
KAPITEL 1: s. 12-22.
KAPITEL 2: s. 28-53
KILDE 1: Interview med modekommentator Jim Lyngvild om interessen for vikinger. Information, 22. juni 2013. s. 54-55.
ANDET MATERIALE:
Faktalink:
Videoen: "Vikingetiden- vikingerne og deres verden" (varighed 3 min.).
https://faktalink.dk/vikinger-faktalink-light.
Kendetegn ved populærhistorie og faghistorie (se uploadet dokument - lektien 9.1.).
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiefaglige teorier og metoder
|