Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Z - Espergærde Gymnasium og HF 2
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Susanne Ahlmann Svensson
|
Hold
|
2022 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Intro til historie
Metode power point
"Kathrines historie" i Danmark, Historie,Samfund, af Ebbe Kühle, 1990 s. 164-168
Kobbertryk af Columbus ankomst til den nye verden. https://sites.google.com/site/kolonizering/billedanalyse/columbus-ankommer
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Initiativ
- IT
- Internet
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
2
|
Romerriget
Formål:
Eleverne skal kunne:
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold:
Forløbets kernestof består af...
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug.
Metode:
- Klasse-, gruppe og individuel undervisning på formidlingsorienteret plan - Læreren er til at starte med meget aktiv men eleverne skal i stigende grad mere på banen og vænnes til at sige noget.
- Der arbejdes efter både induktive og deduktive principper. Læreren er central men eleverne skal gradvist udvise mere selvstændighed og løse opgaver m.m i grupper eller individuelt med minimal lærerstyring.
- Der arbejdes ud fra spiralprogression. Dvs. samspillet mellem en overordnet problemstilling og et delelement i den er i konstant fokus.
Materialer:
- Peter Frederiksen, "Vores Verdenshistorie - Bind 1", 2020, Kap. 3, s. 52-86
- Joachim B. Olsen, ”Udtalelse om Romerriget”, Jyllands Posten, 2011
- Polyb, ”Om Roms forfatning”
- Gladiator, Ridley Scott, 2000, 00.00-13.00 ca. – ”Battle in Germania”
- Josefus om den romerske hær
- Livius om retfærdig krig
- Augustus' testamente, 14 e.v.t.
- Gaius Julius Cæsar, ”Borgerkrigen”, (46 f.kr.)
- Sveton om Cæsars politik (75-150 e.kr.)
- Dio Cassius om mordet på Cæsar, (155-235 e.kr.)
- 'Kristendommen', Det Gamle Rom, 2011, DRK (50 min.)
- 'The Stolen Eagle', Rome, Michael Apted, 2005 (52 min)
- Plinius d. Yngre til Trajan og Trajans svar, 109-111 evt.
- Uddrag af historikeren Tacitus’ ”Annales”-tekster – Bog 15, Kap. 4 ”Om de kristne under Nero”
- Uddrag af Milanoediktet, 313 evt.
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781 (uddrag)
- Peter Ørsted: Det romerske imperium - Antikkens Fællesmarked? 1986 (uddrag)
- Peter Fibiger Bang: Imperiets undergang, 2017 (uddrag)
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- IT
- Tekstbehandling
- Internet
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
3
|
DHO.1850-1915, Grundlov til det moderne gennembrud
Tur til Arbejdermuseet og Klunkehjemmet med dansk og historie
Dokumentar: Historien om Danmark, episode 8 "Grundloven, folket og magten" DR1
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Faktalink om Grundloven, https://faktalink.dk/folkeskolens-historiekanon-17-grundloven-1849
Kildeopgave: Orla Lehmanns Casinomøde tale 20. marts 1848 http://www.nomos-dk.dk/skraep/1807_1848/lehmann2.html
- "Arbejderfamilien i byerne" s. 88-94, "Landarbejderfamilien" s. 75-79 og "Gårdmandsfamilien" s. 68-74 og ”Borgerskabets familie” fra Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i DK, 1550 til år 2000, (3. udg., 3. oplag), Systime, 2008, s. 80-87. (Gruppearbejde og fremlæggelser).
"Arbejderfamilien i byerne" s. 88-94, "Landarbejderfamilien" s. 75-79 og "Gårdmandsfamilien" s. 68-74
- ”Byen og det moderne byliv” fra Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard, 1997, s. 165-169. (s.1-5 i kompendiet)
- ”Danmark – et industriland?” fra Helle Folkersen: ”Industrialiseringen”, i Da verden blev moderne, Systime, 2020. (s.20-21 i kompendiet)
- ”Industrialiseringen” fra Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv, Gyldendal, 2008, s. 151-156. (s.22-27 i kompendiet)
- ”Kampen for overlevelse” fra Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv, Gyldendal, 2008, s. 198-207. (s.28-37 i kompendiet)
- ”Kvinden bliver borger” fra Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard, 1997, s. 182-184. (s.17-19 i kompendiet)
- ”’Snart dages det brødre’” fra Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard, 1997, s. 174-178. (s.38-42 i kompendiet)
Hjemmesider:
- ”Sædelighedsfejden 1883-1887” af Bønnelycke Cecilie, danmarkshistorien.dk, 2018: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/saedelighedsfejden/ (s.14-16 i kompendiet
Podcast: "Kvinde kend din historie" af Gry Jexen, se 1 ep 3 "Nielsine Nielsen
Faglige mål:
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
politiske og sociale revolutioner
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Skrive
- Projektarbejde
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- IT
- Tekstbehandling
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
4
|
Islams opståen, middelalder og korstog
Materiale:
Dokumentar: https://www.dr.dk/drtv/se/broedrene-madsens-tidsrejse_-middelalderen_79715
Vores Verdenshistorie bind 1 s. 88-112 samt 142-150 af Peter Frederiksen, Columbus, 2021.
Fra grundbogen er læst kilde 18" Umarpagten", kilde 19 "Ibn Sina om lægekunsten", kilde 20 Traktat mellem en muslimsk og en kristen fyrste fra år 713", kilde 30 "Skøder og testamenter efterladt af korsfarere" og kilde 31 "Anonym beskrivelse af Jerusalems erobring"
Kilde 32 "Pave Urban opfprdrer til korstog (munken Roberts version)" i Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750
Faglige mål:
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiebrug og -formidling ̶
historiefaglige teorier og metoder.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvtillid
- IT
- Tekstbehandling
- Internet
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
5
|
Opdagelserne og Aztekerriget
Materialer:
Verdenskort: "Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød" af Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen, Gyldendal Uddannelse, 1999 s. 23-27
Kilde "43 Columbus om sine opdagelser", 44 "Montecuzomas opfattelse af de fremmede", 45 "Menneskeofringer" og 46 "Drabet på Motecuzoma, 1521" i "Grundbog til historie. Verdenshistorie indtil 1750", red. Peter Frederiksen, Systime, 2000, s. 182-187.
i "Azketerne" s. 195-206 i Vores Verdenshistorie 1 af Peter Frederiksen, Columbus, 2021
Aztekerriget: kapitel 7 "Højkulturer i Mesoamerika, Solgudens riger" indledning s. 186-187 samt Aztekerne s. 195-206 i Vores Verdenshistorie1 af Peter Frederiksen, Columbus 2021.
Herunder kilderne: kilde 40 "Det Mexicanske flag", kilde 41 Cortés om Tenochtitlan" og kilde 42 "Aguilar om menneskeofringer"
Dokumentar: "Aztekerne" https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Ark%C3%A6ologi%20-%20jagten%20p%C3%A5%20Aztekerne&orderby=title&SearchID=cd1f7830-86e5-4b22-acd7-2fe1b11d6b57&index=1
Rollespil om processen i Valladolid 1551 baseret på kilde fra kapitlet: " Den kristne kirkes forhold til indianerner": s. 41-52 i "Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød" af Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen, Gyldendal Uddannelse, 1999. Kilderne er uddrag af tekster af munken pedro de Gant, Bartolemeo de las Casas, Juan Ginés de Sepúlveda og Bartolemeo de la Vega.
Faglige mål:
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Kernestof:
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
globalisering ̶
historiebrug og -formidling ̶
historiefaglige teorier og metoder
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Projektarbejde
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
6
|
Oplysningstiden og de store revolutioner
Materiale:
Kapitel 2 Oplysningstiden Revolutionens kraft
(Enevælde Frankrig, den industrielle revolution England, den amerikanske revolution og den franske revolution) i Vores verdenshistorie 2 af Peter Frederiksen, Columbus, 2021, s. 64-105
Herunder følgende kilder: kilde 19 "Gud skabte konger", kilde 20 "Bekendtgørelse om afskaffelse af religionsfriheden", kilde 21 "kongens brevspioner", kilde 22 "Louis de Rouroys om kongens morgenkur", kilde 25 Brev fra Boston Borgerkomité", kilde 26 "kongens bekeendtgørelse om at undertrykke oprør", kilde 27 "Uafhængighedserklæringen", kilde 29 "Om Lovenes Ånd", kilde 30 Uddrag af Menneskerettighedserklæringen og kilde 32 "Erklæring om kvindens og borgerinfens rettigheder"
Dokumentar: Stormen på Bastilien, 2021
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=032207062105
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner̶
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiebrug og -formidling ̶
historiefaglige teorier og metoder
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Projektarbejde
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Internet
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
7
|
Imperialisme
Materiale:
Vores Verdenshistorie 2 af Peter Frederiksen, Columbus, 2021 s. 166-183 og 194-207.
Herunder kilderne: kilde 55 " Rule Britannia, 1740", kilde 56, kilde 57 "Den hvide mands byrde", kilde 58 "Afrika", kilde 59 "Lad kineserne få Afrika", kilde 60 "Cecil Rhodes om den engelske race", kilde 63 "Behøver Tyskland kolonier?" samt kilde 70 "Storbritannien skabte den moderne verden.
"Spørgsmål om udvidelsen af imperiet"
https://www.youtube.com/watch?v=mikvj-BhtPE
https://www.youtube.com/watch?v=tPl9lNeWkXA
Reklame for Pear´s Soap (The White Man´s Burden) https://en.m.wikipedia.org/wiki/File:1890sc_Pears_Soap_Ad.jpg
Kildeøvelse: "kilde 24 Rejsedagbog fra Matabeleland" af Charles Rudd, 1888, Kilde 25 "Rudd-koncessionen", kilde 26 "Lobengulas klage til dronning Victoria" og kilde 27 "Dronning Victorias svar til Lobengula" i "Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945" af peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Systime, 2001
Faglige mål:
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
edegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Kernestof:
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- IT
- Tekstbehandling
- Præsentationsgrafik
- Internet
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
Titel
8
|
Den kolde krig
Materiale:
"Jerntæppet i Europa" s.127-135, "Ny Amerikansk Udenrigspolitik" s. 136-138" i Vores Verdenshistorie 3 af Peter Frederiksen, Columbus, 2021.
Herunder kilderne: kilde 26 "Jalta-aftalen", kilde 27 "Potsdamaftalen", kilde 28 "Jerntæppet i Europa, kilde 29 "Sovjetunionens sikkerhed", kilde 30 Truman-doktrinen" og kilde 31 "Marchall om genopretningen af Europa
samt
Kapitel 6 "Det delte Europa" s. 205-230 i Vores Verdenshistorie 3 af Peter Frederiksen, Columbus, 2021.
Herunder kilderne: kilde 45 "Churchill om samarbejdet i Europa", kilde 46 "De gaulle afviser engelsk medlemskab", kilde 47 "Fædrelandenes Europa", kilde 48 "Dom for opstand mod staten", kilde 49 "DDRs skolepolitik", kilde 50 "det socialistiske menneske", kilde 51 "En opposition er nytteløs" og kilde 52 "DDR er en ren stat"
Dokumentar: "Fagre ny Verden" fra Vores Århundrede, episode 11, 1997, BBC
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=2&pageSize=6&search=titel:%20Vores%20%C3%A5rhundrede&orderby=title&SearchID=30bf071b-1486-4827-abff-1d34da91a72b&index=5
Dokumentar om murens fald: 24 timer vi aldrig glemmer: Murens fald 1989 https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Murens%20fald%201989&orderby=title&SearchID=a953870d-c6ae-4b73-a4c0-b2646f4b7bf1&index=2
Dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=qoo3gnKaUzM (Storbritannien efter 1945)
Undertema: Erindringshistorie.
Klassen skulle til Budapest med samf./Mat. som forberedelse til turen arbejdede vi med erindringshistorie, erindringssteder og analysestrategi til erindringssteder. I Budapest arbejdede klassen med Monumentet på Frihedspladsen og det modmonument borgerne har skabt. Hjemme indgik analysen i en FF3 med samf./Historie.
Materiale: "Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel" af Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen, Columbus, s. 10-12, 16, 45-46 og 53
Arbejdsmetode: gruppearbejde og fremlæggelser.
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Kernestof:
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶
globalisering ̶
historiebrug og -formidling ̶
historiefaglige teorier og metoder.
politiske og sociale revolutioner
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- IT
- Præsentationsgrafik
- Internet
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
9
|
Folkedrab i Tyskland og Rwanda
Materiale:
"Fascisme og Nazisme" s. 234-244 i Grundbog til Verdenshistorien 1750-1995 red. Peter Frederiksen, Systime, 2001
Propagandaplakater: https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/sig-hvad-du-vil/propaganda
"Kilde 9. De 25 punkter i NSDAPs program" i Nazisme - og nynazisme af Torben Smith, Munksgaard, 1996
kilde 6 Streichers rabiate antisemitisme, Der Stürmer 1936, kilde 7 Den voksende antisemitisme 1936, kilde 8 Tekst til undervisning i jødespørgsmålet, kilde 12 "For jøden gælder kun ét: tilintetgørelse" og kilde 13 Beretning om en massehenrettelse i 1941 i "Vejen til Auschwitz. Det nazistiske Tysklands mord på jøder" af Karl Christian Lammers, Gyldendal Uddannelse, 1999
Stantons 10 stadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Dokumentar: "Herrefolket" 9 episode i "Vores Århundrede", BBC, 1997. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Vores%20%C3%A5rhundrede%20-%20Herrefolket&orderby=title&SearchID=fd026824-922c-426d-93dc-ca88e3ea172f&index=1
Dokumentar: "Børn under Holocaust. De sidste overlevende", BBC, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20B%C3%B8rn%20under%20holocaust%20-%20de%20sidste%20overlevende&orderby=title&SearchID=147eaca3-8b37-4585-9185-f914e785dbd7&index=1 (mindekultur, skyld over overlevelse, øjenvidnebeskrivelser)
"Historie" s. 73-88 i "Efter Folkedrab. En flerfaglig undervisningsbog" red Thomas Brudholm, DIIS, 2007
Rwanda:
"Folkedrabet i Rwanda" af Morten Severin, Frydenlund, 2021, Kapitel 3 Frem til selvstændigheden i 1963. Kapitel 5 Hvad var årsagerne til folkedrabet? og kapitel 6 Forløbet.
Kravet om magtdeling: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/krav-om-magtdeling
kilde: "Hutu 10 bud" https://www.rwanda-nogreaterlove.com/hutu-10-commandments
Dokumentar: I magtens korridorer: folkemordet i Rwanda, episode 3, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=serietitel:%20I%20magtens%20korridorer&orderby=title&SearchID=8686ccb3-c3f5-4f6e-b2f0-80dad8a9b7b6&index=3
Faglige mål:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
Holocaust og andre folkedrab
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Kernestof:
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- IT
- Tekstbehandling
- Internet
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
10
|
Kina 1949 til nu
Materiale:
Kapitel 7 "Tilbage til Riget i midten?" i Vores Verdenshistorie 3 af Peter Frederiksen, Columbus, 2022. s. 232-251.
Herunder følgende kilder: kilde 55 "Det nye Kina", kilde 56 "De 23 forbud", kilde 57 "rødgardist under kulturrevolutionen", kilde 58 " Socialismens mål", kilde 59 "kinas socialistiske modernisering" samt kilde 60 "Studenternes åbne erklæring".
Dokumentar: Kina 1949-1972 i "Den kolde Krig, episode 15" https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Kina%201949-72&orderby=title&SearchID=48f89770-1613-4f23-a8eb-7a854f8a4b22&index=1
Plakater om landbrugskollektiver: https://chineseposters.net/gallery/g1-959 og https://chineseposters.net/posters/e13-593
Plakat Maokulten: file:///C:/Users/Egsv/OneDrive%20-%20Esperg%C3%A6rde%20Gymnasium%20og%20HF/Overf%C3%B8rsler/Mao-Zedong-Chinese-Cultural-Revolution-poster-crowd-2.webp
"Massakren på Den Himmelske Freds Plads, Beijing, 3. juni 1989" af John Simpson i "Øjenvidner til historien, P. Hasse og Søns Forlag, 1999
https://www.youtube.com/watch?v=S3RzKKfNkTk
Faglige mål:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶
globalisering ̶
historiebrug og -formidling ̶
historiefaglige teorier og metoder.
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
politiske og sociale revolutioner̶
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- IT
- Præsentationsgrafik
- Internet
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
11
|
Velfærdsstaten i Danmark
Materiale:
Fokus - kernestof historie. Gyldendal, 2006. kap 2 "Fra verdenshistorie til velfærd" s. 48-62,
Samt kilderne nr 3"Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930erne", kilde 4 "Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956)", kilde 5 "bent Rold Andersen: Den aktive Velfærdsstat (1966), kilde 6 "Jytte Hilden: Velfærdsydelser kan også produceres af private (1996), kilde 7 "Anders Fogh rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet (2005)", kilde 8 "Velfærdskommissionen: fremtidens velfærd - vores valg (2005)" og kilde 9 "Den
7, 8 og 9. "Den danske velfærdsstat i verden" fra samme bog.
Dokumentar:"Historien om Danmark" Episode 8 Velfærd og kold krig., DR1
Spil: Fattiggård eller Fjendeland http://fattiggaardellerfjendeland.dk/#/
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelatione
politiske og sociale revolutioner
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvtillid
- IT
- Tekstbehandling
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
12
|
Kronologiforløbet Styreformer
Materiale:
Kilde 24 "Augustus´overtagelse af magten" af Tacitus, kilde 26 "Den guddommelige Augustus´bedrifter" af Augustus, Kilde 27 "Statue af Augustus", kilde 28 "Divus Augustus" af Sueton, kilde 75 "Fyrsten" af Machiavelli, kilde 76 "Lydighed mod staten" af Martin Luther, kilde 112 "Den amaerikanske forfatning 1776" og kilde 201 "Sådan går demokratiet under", Altinget 2018 i Kilder til Vores verdenshistorie af Peter Frederiksen, Columbus, 2022.
Kilde 61"den gudskabte enevælde" af J. H. Bossuet og kilde 62 "Tøjlet tøjleløshed" af Thomas Hobbes i Grundbog til historie. verden indtil 1750 af Peter Frederiksen, knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Systime, 2000
Fokus på at repetere perioder og kildekritiske begreber,
Faglige mål:
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶
behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
”forskellige styreformer og samfundsorganiseringer”
”historiebrug og -formidling”
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvtillid
- IT
- Tekstbehandling
- Præsentationsgrafik
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
{
"S": "/lectio/3059/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74275860475",
"T": "/lectio/3059/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74275860475",
"H": "/lectio/3059/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74275860475"
}