|
Titel
5
|
Forløb 4: Køn og ligestilling
Forløbet undersøger på tværs af disciplinerne sociologi, økonomi og politik hvilken rolle køn spiller i familien, i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i velfærdsstaten og i det politiske liv.
Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering, samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur, politiske ideologier og skillelinjer, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene, velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, arbejdsmarkedsforhold, kvantitativ og komparativ metode.
Faglige mål – eleven skal kunne:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle problemstillinger i forhold til køn i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere problemstillinger og udviklingstendenser vedrørende køn.
Undersøge og dokumentere et politikområde - her køn og ligestillingspolitik.
Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Centrale begreber i forløbet:
Lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed og resultatlighed), ligestilling, feminisme, aktør/struktur.
Dobbelt- og eneforsørgerfamilien, den universelle familiepolitiske model, familien som social institution, normer, roller, sanktioner, stigmatisering, serielt monogami.
Teorien om 'det rene forhold' (Anthony Giddens), dobbeltarbejde, det involverede faderskab.
Kønssocialisering (primær og sekundær), kønsrollestereotyper, kønsrolleforventninger, kønsnormer, sanktioner.
Normkritisk, kønsneutral pædagogik.
Horisontal kønsarbejdsdeling, crossovers, hegemonisk maskulinitet og kønssymbolik.
Vertikal kønsarbejdsdeling, glasloft, glasrulletrappen, loven om stigende ulighed, Rip, Rap og Rup-effekt.
Løngab mellem kønnene, forskelle i barsel mellem kønnene, kønskvoter eller ej?, beskæftigelsesfrekvens, ledighed og balance mellem familie- og arbejdsliv.
Velfærdsmodeller (Esping-Andersen), stærke og svage forsørgerstater, kvindevenlige velfærdsstater (den universelle velfærdsmodel), institutionaliseret individualisering (Ulrich Beck).
Velfærdsstatens udfordringer: fertilitet, besparelser, skattesystemet, sundhed.
Teorier om køn: Simone de Beauvoir's teori om kønnet som socialt konstrueret. Modsat synet på køn som biologiske determineret. Patriarkats-teorien (normativ, socialistisk teori om køn). Teorien om diskursivt køn og teorien om det valgfrie køn.
Køn og politik: De tre klassiske ideologiers syn på køn og ligestilling: liberalfeminisme, kønskonservatisme og socialistisk feminisme. Ligestillingspolitiske mål og midler: formel lighed, chancelighed og resultatlighed, positiv særbehandling, kønskvotering.
Grundbog: "Køn og ligestilling": Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen og Tine Studstrup, Forlaget Columbus,2017.
|