Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Z - Espergærde Gymnasium og HF 2
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Kathrine Leth Jørnø
|
|
Hold
|
2022 Ke/t (2t Ke, 2t Ke øv, 3t Ke, 3t Ke øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Diverse
Indhold:
Forberedelse til årsprøve (årsprøven i 2g blev afholdt de to dage umiddelbart efter sidste skoledag, og eleverne fik derfor tid i undervisningen til at forberede sig)
Tema om skriftlighed i kemi
Temamodul om forløbet vedr. skriveperioden til SRP (krav at dette blev afholdt i et fagmodul)
Opsamlingsmoduler (bl.a. om hvordan B niveau stof relaterer til forsøgene fra det første undervisningsår)
Afslutning og tak for 2 gode år!
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opløselighed af kaliumnitrat
|
01-10-2023
|
|
Rapport over forsøg med fældningsreaktioner
|
15-10-2023
|
|
Forsøg med polaritet og blandbarhed - rapport
|
17-12-2023
|
|
Ekstinktionskoefficienten for CuSO_4
|
10-03-2024
|
|
Rapport: Syntese af jernsulfat
|
14-04-2024
|
|
Rapport: NaCl i havvand
|
21-04-2024
|
|
Rapport: Spændingsrækken
|
05-05-2024
|
|
Kemiraport: Forskydning af en ligevægt
|
13-10-2024
|
|
Alkoholers vandopløselighed
|
22-12-2024
|
|
tlc:acetylsalicylsyre i smertestillende lægemidler
|
19-01-2025
|
|
Rapport om forsøg med addition og substitution
|
09-03-2025
|
|
Identifikation af ukendte organiske stoffer
|
24-03-2025
|
|
Koncentration af eddikesyre i en ukendt opløsning
|
29-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
111 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
1. Introduktion til Kemi
Emner:
Det periodiske system (herunder hovedgruppe, periode, atomnummer og systematikken i opbygningen)
Bohrs atommodel (herunder atomkerne, protoner, neutroner, elektroner, elektronskaller og koblingen til grundstoffernes placering i det Periodiske system)
Læsning af kemiske formler
Afstemning af reaktionsligninger
Materiale:
Basiskemi C:
Kap.1: Grundstoffer s.6-15, s.18-26 (indtil afsnittet ”Grundstoffernes forekomst”)
Forsøg:
Ingen forsøg tilknyttet forløbet.
Relaterede forsøg fra grundforløbet:
1. Måleøvelse
Faglige mål:
-Anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
-Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-Udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
-Demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, arbejde med digitale platformer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
2. Ioner
Emner:
Neutrale atomer, ion, cation, anion
Redoxreaktion (her bare det basale koncept i reaktionstypen)
Simple ioners ladning bestemt ud fra det periodiske system
Sammensatte ioner
Elektrostatiske kræfter
Ionbindinger
Ionforbindelser
Navngivning af ionforbindelser
Iongitter / krystalgitter
Formelenhed
Krystalvand
Tilstandsformer
Ionforbindelsers egenskaber
Opløselighed af ionforbindelser, let- og tungtopløselige ionforbindelser, opløselighedens temperaturafhængighed
Opløselighedsreaktioner
Fældningsreaktioner
laboratorie- og kemikaliesikkerhed
Håndtering af laboratorieudstyr samt rengøring og oprydning
Identifikation af kemiske reaktioner, beskrivelse af resultater fra forsøget
Forsøgsdesign
Ionforbindelser ifm crime scene investigation
Materiale:
Basiskemi C Kap 2: Ioner og ionforbindelser: s.30-47
Forsøg:
1. Kaliumnitrats opløselighed (Modul 5)
2. Fældningsreaktioner (modul 9)
3. Design af forsøg + identifikation af ioner i "krudtslam"-prøver (temamodul 1+2)
Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder
tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
-anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
-anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, arbejde med digitale platforme, eksperimentelt arbejde, skriftligt arbejde, rapportarbejde, projektarbejde, mundtlige fremlæggelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opløselighed af kaliumnitrat
|
01-10-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
3. Molekyler
Emner:
Kemiske forbindelser
Forskellige bindingstyper
Valenselektroner, valensskal (kobling til det Periodiske system)
Ædelgasreglen
Covalent binding
Molekyle
Elektronprikformler
Elektronpar, lonepairs
Strukturformel (herunder strukturerne tetraeder, pyramideformet, lineært og bøjet / vinklet)
Elektronegativitet (og forskel i elektronegativitet mellem grundstoffer)
Polaritet (herunder polære og upolære bindinger, partiel ladning / delladning, polære og upolære molekyler)
Videnskabsteori og videnskabsetik i kemi
Metodisk tilgang i kemi
Fritz Haber, Haber-Bosch processen og etik i kemi, casearbejde om videnskabsetiske problemstillinger
Materiale:
Basiskemi C Kap.3: s.56-61, 64-74
Forsøg:
1. Forsøg med polaritet og opløselighed (modul 7)
Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
-anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng -formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde med opgaver, individuelt arbejde, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde, arbejde med molekylebyggesæt, casearbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Rapport over forsøg med fældningsreaktioner
|
15-10-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
4. Koncentration og mængdeberegning
Emner:
Homogene og heterogene blandinger
Stofmængdekoncentration, stofmængde, mol, volumen, beregning af stofmængdekoncentration
Omregning af enheder
Avogadros tal
Fortyndingsberegninger, "fortyndingsformlen"
Udførelse af fortynding i praksis (herunder kobling mellem beregninger og laboratoriearbejde)
Matematiske sammenhænge i kemi og anvendelsen af matematik i kemi
Anvendelse af kemiske formler
Lambert-Beers lov
Spektroskopi (spektrofotometri), absorption af lys, absorbans
Mængdeberegning, masse, molarmasse
Reaktionsligningen i mængdeberegning
Stofmængdebestemmelse ud fra reaktionsligningen
Beregning af molarmasse ud fra det periodiske system
Ækvivalente mængder
Udbytteprocent og dennes anvendelighed
Separationsformer
Titrering, fældningstitrering, titreringsbregninger
Materiale:
Basiskemi C:
Kap.5 Blandinger: s.100-101, s.104-107, s.109-115
Kap.4 Mængdeberegning: s.82-95
BasisKemi B Kap.5 Karakteristiske grupper og stofklasser i den organiske kemi s.183-190
Forsøg:
1. Bestemmelse af den molære ekstinktionskoefficient for kobber(II)sulfat (modul 4+5)
2. Syntese af jern(II)sulfat (modul 12-14)
3. Forsøg med bestemmelse af saltindhold i havvand (modul 15)
Relaterede forsøg fra grundforløbet:
1. Betanin i rødbeder
Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog -indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
-anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng -anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, regneopgaver, skriftligt arbejde, rapportarbejde, eksperimentelt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Ekstinktionskoefficienten for CuSO_4
|
10-03-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
5. Redoxreaktioner
Emner:
Redoxreaktioner, reduktion, oxidation
Oxidationstrin, bestemmelse af oxidationstrin
Afstemning af redoxreaktioner
Spændingsrækken
Materiale:
BasisKemi C Kap.8 Redoxreaktioner s.172-184
Forsøg:
1. Forsøg med spændingsrækken (modul 6)
Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde med opgaver, individuelt arbejde, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
6. Reaktionshastighed
Emner:
Definition af reaktionshastighed
Reaktionsmekanisme og elementarreaktioner
Hastighedsudtryk, hastighedskonstanten
Nødvendige forhold for at en reaktion kan ske
Faktorer der påvirker reaktionshastigheden (herunder katalysatorer)
Energidiagrammet, aktiveringsenergi
Exoterme reaktioner, endoterme reaktioner
Energidiagrammets sammenhæng med reaktionsmekanismen og reaktionshastighed
Hastighedsudtrykket og reaktionsorden (i grove træk)
Forsøg:
1. Spaltning af hydrogenperoxid - kvalitativ tilgang til optimering af forsøg (koncentration og katalysatorer) (modul 4)
2. Optimering af fyrværkeri (afholdt ifm afslutning)
Materiale:
BasisKemi B s.6-27
Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde - demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde med opgaver, individuelt arbejde, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde, regneopgaver, rapportarbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Rapport: Spændingsrækken
|
05-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
7. Ligevægte
Emner:
Dynamisk ligevægt
Reaktionsligningen for en ligevægt
Homogen ligevægt
Ligevægtskonstanten, betydningen af ligevægstkonstantens størrelse
Reaktionsbrøk, ligevægtsloven, reaktionsbrøken ift ligevægtskonstanten
Ikke-ligevægt, Le Chateliers princip og forskydning af ligevægte (koncentration, temperatur, tryk)
Exoterme og endoterme reaktioner
Energidiagrammet for ligevægte
Materiale:
BasisKemi B Kap.2 Kemisk ligevægt s.28-42, s.44-45
Forsøg:
1. Forskydning af en ligevægt (modul 6)
Videoer af forsøg med indgreb i en ligevægt, hvor eleverne har arbejdet med at observere hvilke indgreb der foretages samt effekten af indgrebene, og at koble dette til ligevægtsloven for reaktionen:
1. https://www.youtube.com/watch?v=RjFW3smI1fY
2. https://www.youtube.com/watch?v=XqboaYTTxo8 (brugt til videoaflevering)
Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde (på basis af observerede forsøg)
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter (på basis af observerede forsøg)
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
-anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
-anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Arbejdsformer:
klasseundervisning, virtuelle demonstrationsforsøg, gruppearbejde, individuelt arbejde, regneopgaver, arbejde med mikroskopiske og makroskopiske modeller, posterarbejde, videopræsentationer, mundtligt og skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
8. Organisk kemi
Emner:
Strukturformler, zigzagformler
Funktionelle grupper og stofklasser i organisk kemi
Opbygning og navngivning af carbonhydriderne (alkaner, alkener, alkyner), alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, ester, aminer
Intermolekylære vekselvirkninger
Stofklassernes fysiske egenskaber og dettes kobling til deres strukturelle opbygning
tlc
Strukturisomeri, stereoisomeri
Reaktionstyper i organisk kemi (forbrændingsreaktioner, substitution, addition, ellimination, kondensation, hydrolyse, redoxreaktioner i organisk kemi)
Fedtstoffer, mættet og umættet fedt
Klassiske tests til stofidentifikation i organisk kemi
Materiale:
Basiskemi C Kap.6 Et indblik i den organiske kemi s.116-138
BasisKemi B:
Kap.4 Carbonhydrider s.116-134
Kap.5 Karakteristiske grupper og stofklasser i den organiske kemi s.142-154, s.158-172
Kap.6 Isomeri s.192-198, s.201-208 (midt)
Forsøg:
1. Intermolekylære vekselvirkninger og vandopløselighed af alkoholer (modul 12)
2. TLC af smertestillende lægemidler (modul 16)
3. Øvelse med alkaner og alkener (modul 20+21)
4. Forsøg med identifikation af ukendte organiske stoffer (modul 27)
Relaterede forsøg fra grundforløbet:
1. Oxidation af alkoholer
2. Gæringsøvelse
Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Arbejdsformer:
klasseundervisning, virtuelle demonstrationsforsøg, gruppearbejde, individuelt arbejde, posterarbejde, videopræsentationer, mundtligt og skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
26,00 moduler
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
9. Syrer, baser og pH
Emner:
Definition af Brøndsted syrer og baser
Definition af Stærke/ikke-stærke syrer og baser
Reaktionsligninger for syrer / basers reaktion med vand
Opstilling af ligevægtsloven for syrer/basers reaktion med vand
Syrestyrkekonstanten og basestyrkekonstantens betydning
Mikromodeller vs makromodeller for ikke-stærke syrers/basers opløsning i vand
Definition af amfolytter, Vands autoprotolyse / autohydronolyse, Vands ionprodukt
Koncentrationen af oxoniumioner og hydroxidioner i rent vand og i opløsninger af syrer/baser
Den matematiske funktionen (operator) "p"
pK_s og pK_b, sammenhæng mellem pK_s og syrestyrke, sammenhæng mellem pK_b og basestyrke
Sammenhængen mellem K_s og K_b for korresponderende syre-basepar
Sammenhængen mellem pK_s og pK_b for korresponderende syre-basepar
Definitionen af pH, beregning af pH
pH skalaen (sur, neutral, basisk opløsning)
pH indikatorer og valg af pH-indikator
Beregning af koncentrationen af oxoniumioner og pH for stærke og ikke-stærke syrer (baseret på valg af korrekt formel - ikke ved opstilling af ligevægt og ICE skema)
Beregning af koncentrationen af hydroxidioner og pOH for stærke og ikke-stærke baser (baseret på valg af korrekt formel - ikke ved opstilling af ligevægt og ICE skema)
Sammenhængen mellem pH og pOH i en opløsning
Kolorimetrisk titrering
Potentiometrisk titrering
Forsøg:
1. Potentiometrisk titrering af en svag syre med en stærk base (modul 5)
2. Kolorimetrisk titrering af en svag syre med en stærk base (modul 7)
Materiale:
BasisKemi C Kap 7 Syre-basereaktioner s.152-170
BasisKemi B Kap.3 Syre-basereaktioner s.72-78, s.81-91, s.107-111
Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
-anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, regneopgaver, arbejde med mikroskopiske og makroskopiske modeller, mundtligt og skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Identifikation af ukendte organiske stoffer
|
24-03-2025
|
|
Koncentration af eddikesyre i en ukendt opløsning
|
29-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/3059/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74275861054",
"T": "/lectio/3059/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74275861054",
"H": "/lectio/3059/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74275861054"
}