Holdet 2024 bk/1g2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Espergærde Gymnasium og HF 2
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Ditte Toft Jacobsen
Hold 2024 bk/1g2 (1g bk2, 1g bk2 kunstdage)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Kunst og hverdag
Titel 2 Forløb#2 Kroppen som kunst
Titel 3 Forløb#3 Liv mellem rum/kunstneriske dage
Titel 4 Forløb#4 Drømmer jeg
Titel 5 Forløb#5 Det antropocæne og det posthumane/Eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Kunst og hverdag

Kunst og hverdag
I dette forløb arbejder eleverne med hverdagen som motiv. Fra det hollandske genremaleri, til det moderne interiørmaleri og stilleben. Gennem analyser af professionelle værker og udførelsen af egne værker, arbejder eleverne med at undersøge hverdagen i snapshot, det abstrakte interiørmaleri samt das unheimliche i videokunst. De har desuden arbejdet med stilleben og kontrastpar (fra grundforløbet). Vi har kort berørt Uncanny valley.

Professionelle værker vi har set på:
”Jægerne i sneen”, 1568, Pieter Brughel den ældre
”Et bondebryllup”, 1568, Pieter Brughel den ældre
‘Børnenes Måltid’, ca 1655 Jan Steen
”Mælkepigen”, 1658, Jan Vermeer van Delft
SELVVALGT MALERI AF Franz Gertsch
Rødt interiør, 1947, Henri Matisse
Kitchen, 2002, Kaspar Bonnen.
Find din egen kollektion af abstrakte interiør billeder af Henri Matisse og Kasper Bonnén. Gem dem i din billedkunstmappe.
”Chambell´s”, 1968, Andy Warhol
Pieter Claesz, Stilleben med kranium og fjer, 1628
‘Opstilling med skinke’, 1625. Pieter Claesz
”No man is an Island II”, 2004, Jesper Just
”Lasso”,2000, Salla Tykkä
"Remote", 2022, Mika Rottenberg & Mahyad Tousi (3 min. uddrag)
“Teenager Teenager, Sculpture and Performance”, 2011, Sun Yuan og Peng Yu (som stillbillede)
”Object”, 1935, Méret Oppenheim
Søg blandt kunstnene på s. 68 i TAP, og gem minimum 3 billeder, som du synes er unheimliche.
”Female figure”, 2017, Jordan Wolfson Link: Jordan Wolfson - Female Figure



Kernestof:


• ”Kunst i teori og praksis”, Jonas Wolter, side 163-166 + 169-171 + s. 178-180: Læs med fokus og skriv noter til:
1. hvem blev afbildet i et genremaleri og hvordan var denne type kunst et nybrud?
2. hvordan arbejde Matisse og Bonnén med det abstrakte interiørmaleri, og hvad gør dem abstrakte?  I diskuterer, om deres moderne interiørmalerier kan relateres til begrebet Das Unheimliche?
3. Hvordan er stillebenmaleriet fra 1600-tallet appellerende? Tal i timen om forskellene på den rolle mad spiller i et stillebenmaleri og i popkunsten
• ”Das unheimliche” s. 64-70 i TAP: læs med fokus og skriv definition af begrebet.
• ”Filmiske virkemidler” | Filmcentralen – orienter dig i oversigten (du skal bruge det i undervisningen) og dyk ned i de link hvor der står noget om det, du ikke allerede ved noget om.

Sekundært:
• «Kaspar Bonnen på Aros»: https://www.google.com/search?sca_esv=366df526060d028d&q=kasper+bonnen&tbm=vid&source=lnms&fbs=AEQNm0A6bwEop21ehxKWq5cj-cHa71xbFfcSadNzbFZcGZGoNv6rQ-815yAd7zHL4zeuyEXW79IP0aah1XfuvS8EsOMBJQPaSVFzqiWlBO2VckScumdq-opFSe38dpqxmrDQo3OsFBgKsNke_EeXeM7F3fP1KMSUh8nEmPm2H5ExntVVdE2Dmqo9heIKqr4haiWloz_2CkPD&sa=X&ved=2ahUKEwjwtpPR-NmJAxUbIxAIHRykJI8Q0pQJegQIDxAB&biw=1912&bih=930&dpr=1#fpstate=ive&vld=cid:0cc9558d,vid:YJMPjccCatI,st:0
• Rimini Protokoll / Stefan Kaegi – Unheimliches Tal / Uncanny Valley – live arts (Trailer)
• ”Stedsspecifik kunst” i KUNSTEDER.DK læs teksten skriv noter om, hvorfor nogen kunstnere vælger en stedsspecifik praksis, og hvad betyder det at værket er del af en kontekst?


Praktiske øvelser:
1. Tag mindst 10 interiørfotografier derhjemme hos dig selv brug gerne skæve vinkler, sære perspektiver. Samle dem og gem dem i din bk-mappe.
2. Brug dine egne interiørfotografier og inspiration fra Bonnen og Matisse til at lave 4 skitser af et abstraktinteriør-tegning. Hvordan vil du vha formelle begreber forklare hvilken skitse, der bedst beskriver et abstrakt interiør?
3. Arbejd med at skabe en unheimliche stemning i 3-4 billeder, ved at lægge fotografier i lag, og på den måde skabe en ny stemning i sammenspil mellem billederne motivelementer.
4. Lav fire nutidige (hurtige) stillleben: Du kan sammensætte dine 4 tegninger med de elementer, du synes passer til et nutidigt billede for dig og din hverdags mad og genstande. Det er vigtige er først og fremmest at arbejde med kontrastpar.
1: Komplimentærkontrasten   2: kold-varmekontrast    3: lys-mørke  4: Kvalitetskontrast
5. Find en lokation på Eg og lav korte film-øvelser med udgangspunkt i begrebet das unheimliche (det uhjemlige). Arbejd især med klip, lyd, lokation. Brug gerne ”Lasso” og ”No man is an Island” som inspiration.
6. Fotoøvelse: Hvor er EG unheimlich? Tag fotografier, hvor du undersøger, hvad der skal til for at skabe das unheimlish (det uhjemlige). Brug gerne genstande. udvælg et fotografi, som er det bedste eksempel på uhjemligt, og hvilke formelle virkemidler er med til at skabe den stemning?

Teoretiske øvelser:
• Formanalyse af Franz Gertsch værk fra Louisiana. Find helst et værk som beskriver hverdagen. Brug fagord – dvs. alle de formelle virkemidler som du har lært i grundforløbet. Skriv stikord i dine billedkunst-note. Skriv også stikord som svar på disse 2 spørgsmål: på hvilke måder viser Gertsch værk noget hverdag? hvordan kan du bruge din viden fra dagens lektie om genremaleri (Jonas Wolters tekst) i forhold til Gertsch værk?
• Hvordan arbejdede/arbejder Matisse og Bonnén med det abstrakte interiørmaleri, og hvad gør dem abstrakte?  
• Hvordan spiller kunstneren i ”Lasso” på det hjemlige? Og hvordan bryder hun med fornemmelser af det trygge hjem? Er det unheimlich? Og hvilke filmiske virkemidler bruger kunstneren?
• Hvilke stemninger er der I “No man is an Island II”? Og med hvilke virkemidler bringes stemningen frem? Og er det unhemlich?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Kroppen som kunst

Kroppen som skulptur
I dette forløb undersøges fremstillingen af kroppen til forskellige tider. Hvad vil
kunstnerne med de kroppe de viser frem og hvordan kan man se en sammenhæng
mellem kunstværkets udtryk og den samtid, den er en del af?
Der er særligt lagt vægt på 3 dimensionale værker og derfor er der blevet arbejdet med
skulpturanalyse og eleverne har både arbejdet teoretisk, analytisk og praktisk med
skulpturer. Der har været fokus på barokken og renæssancen, men eleverne har også i grupper analyseret værker fra modernismens og samtidskunstens beskæftigelse med kroppen, og vi har talt om bevægelsen fra det figurative til det non-figurative. Desuden har eleverne arbejdet med queerteori.

Professionelle værker vi blandt andet har set:
"David", Michelangelo (1501-1504),
"David", Bernini (1623-1624)
”De tre gratier” (1640) Peter Paul Rubens
”Olympia”, 1883, Manet
”Frøknerne fra Avignon”, 1907, Picasso
”Gående mand”, 1960, Alberto Giacometti
“Turister II”, 1988, Dauna Hanson
“Virgin Mother”, 2006, Damien Hirst
”Merkur (sokker)”, 2009, foto, Elmgreen og Dragset.
”Agape”, 2022, Aske Kreilgaard.
Filmklip fra Noah fra Kunstnerkolonien.
”Frugtbarhed”, u.å. Svend wiig hansen

Egne øvelser:
1. Skitseøvelser - to versioner af "David" (fokus på det statiske og dynamiske)
2. Parafrase over Svend Wiig Hansens ”Frugtbarhed”.
3. Du skal skabe en skulptur inspireret af queerteori. Find dine egne visuelle inspirationskilder og gem dem.
Kernestof:
• ”Kroppen i kunsten” i ”Temaer i kunsten” af Jonas Wolter, side 53-68.
• Lise Munk SKULPTURANALYSE (redigeret dokument)
• Grundbog i Kunst og arkitekter, s. 96-98-renæssance-barok-david-skulpturer kopi.pdf
• ”Queerteori” i TAP, s. 213-219
• Ørskov: Om Skulptur og skulpturoplevelse, side 122, Ørskov.

Sekundær litteratur:
• A brief history of representing of the body in Western sculpture Film. https://www.youtube.com/watch?v=4eNX_xFt-sU
• ”En Kunstners gigantiske værk”, af Dorte Washuus i Kristelig Dagblad. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/2014-09-05/en-kunstners-gigantiske-v%C3%A6rk
• ”AGAPE skaber debat”, Julie Rokkjær Birchs velkomsttale fra den officielle indvielse af værket Agape.https://konmuseum.dk/nyhed/9565/

.
Teoretisk øvelser:
1. Foretag en komparativ formanalyse af Michelangelos og Berninis ”David”
2. Foretag en analyse af Svend Wiig Hansens skulptur med fokus på det naturalistiske, figurative, abstrakte.
3. i grupper laver i en analyse og en fremlæggelse af illustrationerne i ”Kroppen i kunsten” i ”Temaer i kunsten” af Jonas Wolter, side 53-68.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Liv mellem rum/kunstneriske dage

Liv Mellem rum. (Kunstneriske dage)


Hvordan kan kunst, design og arkitektur ændre den måde vi oplever rum på? Med greb fra kunst, design og arkitektur skal I skabe nyt liv mellem bygningerne på Espergærde Gymnasium og HF. Værkerne skal forholde sig til det urbane rum, naturens tilstedeværelse og den institutionelle bygnings- og landskabsarkitektur på EG. Det "liv", som I skal skabe, skal have fokus på at aktivere, kommentere, interagere, udfordre og understøtte de mennesker, der færdes i disse rum. I arbejder med proces og med at udføre jeres idé i en papmodel, hvor der er en sammenhæng til forløbets kernestof.

Kunstnere der bl.a. har været introduceret til:
”Superkilen”, 2012, Super Flex
Bænk 2 ved Kastrup Metrostation” 2015, Jeppe Hein
“Swings – Coordination Model 2”, 2014, Molly Haslund
“Kropsskilte”, 2018, Karoline H. Larsen
”Trädgränsen”, 2023, Carola Grahn
"Espergærde Gymnasium og HF", ¨bygget sidst i 1970'erne, Mangor & Nagel arkitekter

Teoretiske øvelser:
Forholdt jer til liv og rum mellem bygningerne på EG

Egne øvelser
Stedanalyse, skitsere og idégenerering, indsamle inspiration/inspirationsboard, bygge model. Brugt kernestof i stedanalyse og i analyse/beskrivelse af egen model.

Kernestof:
”Byrum – kvalitet til hverdagslivet”. Gehl/Pernille Ehlers (red)
”Vi er virkelig et betonland, men vil ikke stå ved det”, Emil Bergløv, Politiken 2018

sekundært
Byernes mester, blomstrende revolution i Rotterdam, DRTV. https://www.dr.dk/drtv/serie/byernes-mester_403861
Jacob tækkers PP
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Drømmer jeg

Titel: Drømmer jeg? Surrealisme i kunsten
I dette forløb har eleverne arbejdet med at undersøge, hvordan og hvorfor
surrealisme kommer til udtryk i kunsten til forskellige tider. Gennem analyser af
professionelle værker og udførslen af egne øvelser og værker, har eleverne arbejdet
med begreber som tilfældighed, sammenstød, og modsætninger og der har været
lagt vægt på kunstnernes interesse for det underbevidste og drømme.

Kunstnere der bl.a. har været arbejdet med:
“Self Portrait Along the Boarder Line Between Mexico and the United States”, 1932, Frida Kahlo
“Constructing a memory”, 2006, Astrid Kruse Jensen
“Make der rækker tunge – Bäh”, (uden år), Meret Oppenheim
“DANS OG KONTRADANS”, 1935-36, Rita Kernn-Larsen
”Garden”, 2007 Anni Leppälä
”Lizard Love’, 2006, Wangechi Muto
«YAAAAAAAS!», 2016, Rashaad Newsome

Egne øvelser:
1: Cadavre exquis
2: kollage som selvportræt
3.Masker inspireret af deres kollage-selvportræt
4: iscenesat portrætfoto med maske

Teoretiske øvelser:
Analyse af Frida Carlo: Self Portrait Along the Boarder Line Between Mexico and the United States
Analyse af collager af Wangechi Muto og Rashaad Newsome

Kernestof:
Fantastiske kvinder, undervisningsmateriale Louisiana
Drømme. s.100-103.pdf TAP

Sekundært:
Det tomme rum og det rygvendte blik i kunstfotografier af Kirstine Schiess Højmose
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Det antropocæne og det posthumane/Eksamen

Titel 3 3. Det antropocæne og det posthumane
I dette eksamensforløb skal eleverne tage afsæt i teorien om det antropocæne og dermed stille spørgsmål til, hvad det vil sige at være menneske i dag - herunder menneskets
forhold til naturen, grænserne mellem menneske og natur og hvordan menneskets egen natur er under forandring som følge af en teknologisk udvikling.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer