Holdet 2024 ol/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Espergærde Gymnasium og HF 2
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Kamille Launbjerg
Hold 2024 ol/e (3e ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens Athen: Demokrati og Identitet
Titel 2 Kunsthistorie - Skulptur
Titel 3 Skyld og Skæbne - Det Antikke Drama
Titel 4 Græske Guder og Helte
Titel 5 Hvordan bliver jeg lykkelig?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens Athen: Demokrati og Identitet


Forløbet tager udgangspunkt i nutidige problemstillinger omkring sport og politik samt nutidens demokrati med artiklen 'Kun oplyste folk bør stemme', og relaterer til aktuelle problemstillinger og debatter som valget af Trump i USA, klimapolitik osv..
Vi kigger på forskellige styreformer gennem Herodots forfatningsdebat og beskæftiger os med det athenske demokrati gennem Perikles' gravtale. I forlængelse af den nutidige kritik af demokratiet, ser vi på Platons demokratibegreb som det kommer til udtryk i hulebilledet.

Kernetekster:
Herodot: 'Forfatningsdebatten'. fra ’Kilder til demokratiet i Athen, NNF 2008.
Thykydid ’Perikles’ gravtale’ fra ’Kilder til demokratiet i Athen, NNF 2008.
Platon: ’Hulebilledet’ fra Mejer & Tortzen ’Kend dig selv’, Gyldendal 2000.
Lukian: 'Anacharsis', Balslev & Tortzen, Museum Tusculanum, 2005

Perspektiv:
Abraham Lincoln Gettysbutg Adress, November 1863
Filosof: Uoplyste borgere bør ikke have stemmeret, Jason Brennan, Politiken, oktober 2016
The Matrix (første ca.35 min) (Wachowski & Wachowski, 1999)

Baggrundsstof:
Bekker-Nielsen: Demokrati
Paideia s. 148-154
BBC: Sandheden om Athens Demokrati (2007)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Kunsthistorie - Skulptur

En kort introduktion til generel periodisering af antik skulptur med fokus på at genkende og beskrive skulptur fra forskellige perioder i antikken og deres respektive inspiration og funktion. Forløbet er sideløbende med tekstlæsningsforløbene med gentagende repetition og introduktion af nye monumenter.

Arkaisk skulptur:
Auxxerre-damen, 650 - 625fvt.
Moscophoros, 560 fvt
Dioskurene, ca. 580fvt
Anavyssos kouros ('Kroisos'), ca 530-520 fvt

Klassisk skulptur
Kritios-drengen, ca.490-480
Zeus/Poseidon fra Artemision ca. 460-450
Diskobolos, ca 450
Sandalbindende Nike, ca 410
Parthenons sydmetope, ca 440
Doryphoros (‘Spydbæreren’), Polykleitos fra Argos fra ca. 440 fvt
Afrodite fra Knidos, ca 350 fvt

Hellenistisk skulptur:
Gigantomachi-frise, Pergamonalteret, 2.årh fvt
'Siddende bokser', 3. årh. f.Kr. eller ca. 80 fvt
“Drunken Old Woman”, 3.-2. årh fvt.
‘Laokoongruppen’, fra 2. årh. fvt.
Nike fra Samotrake, ca 200 fvt.

Romersk skulptur:
Augustus Prima-Porta skulptur, tidligt 1.årh evt.
Claudius som Jupiter, 1.årh. evt.
Commodus-buste ca. 180 e.v.t.
"Tivoli-General", 1.årh fvt.
Marcus Aurelius, rytterstatue, 164-166 e.v.t.

Perspektiv:
David, Michelangelo, 1501-1504
Venus de Milo with drawers, Dali, 1936
Kong Ødipus' Afsked med Sine Døtre, Rudolph Tegner, 1904


Baggrundsstof: Paideia s.45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 247-253
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skyld og Skæbne - Det Antikke Drama

Litterær læsning af Ødipus' kamp for at undgå sin skæbne, og at han i sin evige stræben efter at gøre det gode, ender med at møde sin egen - og slægtens - undergang. Hermed konsolideres det, at menneskets egen frie vilje er underlagt skæbnen og gudernes vilje.
Derudover er de grundlæggende begreber ate, hybris og nemesis brugt til at illustrere nogle af årsagsforklaringerne i fortællingen.

Faglige mål: Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur Identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster Vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernetekst:
Sofokles ’Kong Ødipus’; Garff og Hjortsø, Gyldendal 1975
Herodot: "Kong Kroisos" fra Herodots Historie, 1.bog §29-34
Herodot: "Polykrates' Ring" fra Herodots Historie, 3.bog §38-44

Perspektiv: Woody Allen, 'Matchpoint' 2005

Baggrundsstof:
Paideia s. 101-111, 115-116
Aristoteles' dramateori
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Græske Guder og Helte

Med udgangspunkt i de homeriske epers funktion og de centrale begreber som formelvers, patronymikon, epitet, sammenligninger etc. er fokus på det homeriske samfund med slægtens overlevelse, gudernes funktion, ry og rygte, ære, etc. Tematisk fokus er på homeriske helte, æresbegreber, slægtsforståelse og at kæmpe for noget, der er større end en selv.

Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur Identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster Vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernetekst:

Iliaden: 1. sang;  3.sang v.1-145;  6. sang v.237-502; 22. sang

Perspektivtekst:
Friedrich Schiller: Hektors afsked (1780)

Baggrundsstof:
Paideia s. 11-30
Hjortsø: Græsk mytologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvordan bliver jeg lykkelig?

Forløbets sigter efter at udforske begrebet ”lykke” i læsningen af udvalgte græske og især romerske forfattere og filosoffer. Forløbet har således til formål at kortlægge den antikke især hellenistiske forståelse af begrebet og sammenligne denne med den moderne europæiske samt at introducere romersk tid og litteratur.

Kernetekster:
Herodot: ’Kong Kroisos’
Epikur: Brevet til Menoikeus
Horats: Satire I, 6 (v 111-131); Satire II, 9 (vers 79-117)
Seneca: Uddrag af 'Om sjælefred'
Seneca: Brev 61

Perspektiv:

’Hvorfor alt fra erhvervsbosser til topatleter er begyndt at læse en 2000 år gammel filosofi? ”Det er et våben mod magtesløshed”’. Zetland 2020

Nik og Jay: ”En dag tilbage” (2004)

Baggrundsstof:
Paideia s. 159-166
Om stoicismen: https://www.youtube.com/watch?v=R9OCA6UFE-0
Om Epikur: https://www.youtube.com/watch?v=Kg_47J6sy3A
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer