Holdet 2024 Ng/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Espergærde Gymnasium og HF 2
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Kathrine Leth Jørnø
Hold 2024 Ng/3 (3g Ng3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Stevns Klint og Danmarks geologi
Titel 2 2. Palmeolie
Titel 3 4. Stillehavsatoller
Titel 4 5. Plastik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Stevns Klint og Danmarks geologi

Dette forløb omfatter 3 temaer:
1. Geomorfologi og dannelsesmodellers funktion
2. Geologi og Stevns Klint
3. Geologiske råstoffer


Tema 1: Geomorfologi og dannelsesmodellens funktion (7 moduler)
Holdets første modul om introduktion til NG B er også talt med i dette tema.
Emner:
Metodisk tilgang i NG - Induktiv metode, hypotetisk deduktiv metode, abduktiv metode
Modeller i NG med fokus på dannelsesmodellen
Geologiens overordnede regelsæt: genkendelseskriterierne, kronologikriterierne, bevaringskriterierne, rekonstruktionsprincipperne
Geomorfologi
Det aktualistiske princip
Glacialmorfologi
Istider og Danmark under sidste istid
Glaciale miljøer
Glaciale landskabselementer

Materiale:
Artikel "Metoder i naturgeografi med eksempler", artikel til EMU version 24 juni 2019 af Philip Kruse Jakobsen, s.3-5

Uddrag af teksten "Geologi - De levende tegn i det døde" af Jens Morten Hansen (2008), s.47-49, s.51-52, s.53-54

"Et eksempel på en dannelsesmodel - en klint på Fyn", af Kathrine Leth Jørnø (ikke udgivet, vedhæftet som materiale)

Videoer fra DR skole:
https://www.dr.dk/skole/geografi/udskoling/isens-bevaegelse
https://www.dr.dk/skole/geografi/udskoling/vandets-kraft  

Naturgeografi – Vores Verden s.210-219

GEUS, Istiden – Danmark i de seneste 140.000 år: https://www.youtube.com/watch?v=cb5gBY_Jo9s

Junior Geologerne "Istiden og dens landskab", https://junior-geologerne.dk/wp-content/uploads/2020/05/Junior-Geologerne_Istiden_i_Danmark.pdf

Video om Erosion, transport og aflejring af is vs af smeltevand: https://www.youtube.com/watch?v=loI584OFVpE&t=78s

Tunneldal: https://www.youtube.com/watch?v=tWHT5Sy-lPI
Ås / tunnelås: https://www.youtube.com/watch?v=-TXjPjcup40
Tunneldal og ås: https://www.youtube.com/watch?v=7CkYHFhR1HE
Bundmoræne: https://www.youtube.com/watch?v=-gFFHFsx8XU&t=40s
Randmoræne:
https://www.youtube.com/watch?v=xbfuHQsLdOs
https://www.youtube.com/watch?v=Dz7qFXnc7RI
Danmark og Istiderne: https://www.youtube.com/watch?v=LhMWmo1Y8CI
Smeltevandsslette:
https://www.youtube.com/watch?v=g8D_8Oubzy4
https://www.youtube.com/watch?v=7-kUoGMaj8E
Bakkeø: https://www.youtube.com/watch?v=DFidbDGcpt0
Dødishuller: https://www.youtube.com/watch?v=7qcWqwzXyo4
Dødishuller, issøbakker, fladbakker / kamebakker: https://www.youtube.com/watch?v=X8lUBsarx08
Jordartskort fra GEUS: https://data.geus.dk/geusmap/?lang=da&mapname=denmark#baslay=&optlay=&extent=-434622.20576131693,5789654.709190672,1549622.205761317,6660345.290809328&layers=dkskaermkort

Databaseret arbejde / feltarbejde / forsøg:
1. Ekskursion til Hornbæk Plantage, Ledeblokke og sten på stranden
2. Sedimentflasker


Tema 2: Geologi og Stevns Klint (9 moduler)
Emner:
UNESCO og UNESCOs Verdensarvsliste
Stevns Klint som UNESCO Verdensarvs lokalitet
Stevns Klints geologiske opbygning
Magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter samt disses dannelse
Det geologiske kredsløb
Erosion, transport og aflejring i det geologiske kredsløb
Dannelse af en sedimentær bjergart overordnet set, dannelse af kalksten
Forskellige typer af kalk i Danmark: Skrivekridt, bryozokalk, koralkalk
Fiskeler

Kalk og kridt som ressourcer i moderne tid og historisk
Mineralske råstoffer, ressourcer og reserver, udnyttelse af råstoffer nu og i fremtiden
Samfundsudvikling, udvikling i råstofanvendelse, bæredygtighed (økonomisk, social og økologisk bæredygtighed), Verdensmålene
Lineær økonomi vs. cirkulære økonomi (herunder MacArthur modellen)
parametre for byggematerialers bæredygtighed, Livscyklusvurdering for en betonbygning
Geologisk tid
Køleperioder, drivhusperioder, udvikling i havniveau og udvikling i atmosfærisk sammensætning
Danmarks udvikling i Geologisk tid

Materialer:
Film fra CFU om Danmarks geologi: "landet skaber sig 1: Grundfjeld og masseuddøen"

"Stevns Klint - Ny dansk verdensarv", uddrag fra Geoviden nr.3, 2014

Afsnittene "Indledning, "Hvad er en bjergart?", "Magmatiske bjergarter", "Sedimentære bjergarter", "Metamorfe bjergarter" og "Bjergarternes kredsløb" på hjemmesiden "https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html

Fra afsnittet ”ioner oppløst i vann” indtil afsnittet ”Andre organiske avsetninger” på hjemmesiden https://www.nbvm.no/no/ch_sed_r_no.html

Det geologiske kredsløb for kalksten:
https://view.genial.ly/5fe1d6e5fa68050cfca3fa0a

Hvordan blev kridtlaget under Stevns Klint dannet?
(artikel Kristian Secher: https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-blev-kridtlaget-under-stevns-klint-dannet)

"Modul 10 - Tekst om skrivekridt, bryozokalk og koralkalk" fra   http://www.ystrom.dk/Naturviden/Moen/undergrundLM.htm (kan fremsendes ved forespørgsel)

https://www.geoviden.dk/et-tyndt-lag-ler-med-en-stor-historie/

Databaseret arbejde / feltarbejde / forsøg:
1. Ekskursion til Hornbæk Plantage, Ledeblokke og sten på stranden
2. Analyse af prøver af skrivekridt, bryozokalk og koralkalk samt analyse af prøver udtaget på ekskursionen til Stevns Klint (herunder syretest, test af materialestyrke samt kvalitativ analyse af stenprøverne)
3. En dannelsesmodel for Stevns Klint
4. Ekskursion til Stevns Klint + Lav din egen dokumentar om Stevns Klint (2 moduler)


Tema 3: Geologiske råstoffer (13 moduler)
Emner:
Ressourcerne fra Jordens skorpe
Malmdannelse og magmatiske, sedimentære, hydrotermale, residual- og tungstensforekomster
Markører for udvikling: HDI, BNP, befolkningspyramide, erhvervsfordeling
Blackers demografiske transitionsmodel
Fourastiers model for erhvervsudvikling
Forudsætning for industrialisering
Reserver og råstofknaphed, forsyningskæder og værdikæder.
Bæredygtighed; økonomisk, social og økologisk bæredygtighed
Kinas monopol på mineralske råstoffer til den grønne omstilling, herunder Kinas udvikling i demografi, økonomi og erhverv
Globalisering og outsourcing.
Kinas grønne dagsorden
Mineralske råstoffer til grøn teknologi
Kritiske råstoffer
Cirkulær økonomi
Verdensmålene
Den politiske forbruger

Materiale:
https://nbvm.no/en/resources.html

MiMa Kap.20: Råstofferne i det geologiske kredsløb

Naturgeografi - Vores Verden s.302-305, s.316-318

Naturgeografiportalen kap 3.2.3, onlineversion, Systime

MiMa Kapitel 5: Mineralske ressourcer og reserver

MiMa Kapitel 24: Råstofknaphed

MiMa Kapitel 25: Forsyningskæder og værdikæder

Uddrag fra Naturgeografigrundbogen B, Kap.1.5 Globalisering og handelskonflikter, onlineversion, Systime

Data til Kinas grønne dagsorden:
Grafer fra outworldindata.org (materiale kan fremsendes ved forespørgsel)

MiMa Kap.13: Batterier og den grønne omstilling

MiMa Kap.15: Solceller - En grøn energiteknologi

https://resourcetrade.earth/publications/non-tradable-resources-and-the-global-electricity-transition

MiMa Kap.16: Vindmøller - En dansk succeshistorie

https://www.nesfircroft.com/resources/blog/5-wind-energy-companies-innovating-the-renewable-energy-industry/

MiMa Kap.8: Cirkulær økonomi

Databaserede opgaver / feltarbejde / forsøg:
1. Udvalgte landes udvikling ift BNP, erhvervsfordeling, fase i Blackers demografiske transitionsmodel, forbrug af fossile brændsler, indvinding af mineraler og metaller (kobber, zink, aluminium), markører for teknologisk udvikling
2. Kinas demografiske, økonomiske og erhvervsmæssige udvikling
3. Casearbejde: Mineralske råstoffer til grøn teknologi og Kinas monopol. Der er arbejdet med 3 cases, som eleverne kunne vælge mellem: batterier, solceller, vindmøller (2 moduler)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 29,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Palmeolie

Emner:
Problemstillingen om palmeolie: Palmeolie i medierne som udskældt ingrediens
Social, økologisk og økonomisk bæredygtighed
Cirkulær økonomi og MacArthur modellen
Produktionskæden for palmeolie og bæredygtighedsproblemstillinger relateret til denne
Drivhusgasser, drivhuseffekten, strålingsbalancen, albedo, kulstofkredsløbet
Menneskets indflydelse på drivhuseffekten, total CO_2 udledning, udledning per capita, akkumuleret udledning, konsekvenser af drivhuseffekten og fremtidens klima
CO_2 aftrykket fra forskellige former for transport af fødevarer
Regnskoven, skovrydning
Fotosyntese, respiration, skoven som kulstofreservoir og skovens kulstofkredsløb
Kulstofreservoirer ved forskellige arealanvendelser og forskellige skovtyper, regionale forskelle i kulstofreservoirer
Klimazoner, plantebælter, produktion og nedbrydning af organisk materiale ved forskellige temperaturer, produktionsforhold for palmeoliepalmer
Høstudbytte per hektar for palmeolie og andre olieplanter
Ændring af arealanvendelse pga produktion af diverse landbrugsprodukter
Skovrydnings indflydelse på biodiversitet
Social bæredygtighed, asset pentagon, sustainable livelihood framework
Skriveteknisk om skriftligt arbejde i ng

Materialer:
https://www.nutella.com/se/da/inde-i-nutella/kvalitet-og-ingredienser

Artiklerne
1. https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/klimasynder-du-skal-laere-hundredevis-af-navne-undgaa-palmeolie
2. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/15-aarige-freja-vil-have-politikerne-til-bordet-palmeolie-skal-ud-af
3. https://ing.dk/artikel/baeredygtig-olie-fra-regnskovene-78583
4. https://ing.dk/artikel/skovrydning-skyld-i-20-procent-af-vores-co2-udslip-91678
5. https://www.totallyveganbuzz.com/news/noah-schnapp-launched-vegan-nutella/
Ungeklimarådets video om palmeolie: https://www.instagram.com/ungeklimaraad/reel/C06UFIBMbNM/
EU's nye tiltag for at mindske skovrydning fra bl.a. palmeolie: https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2024/10/16/eu-deforestation-law-council-agrees-to-extend-application-timeline/

Videoen "Palmeolie i orangutangernes land": https://www.tvmidtvest.dk/moed-midt-og-vestjyderne/palmeolie-i-orangutanernes-land

https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2024/3/danskere-bag-gront-oliemirakel-eu-regler-truer-millioner-af-smabonder/

Materiale til figuren med palmeoliens livscyklus:
Overblik over kredsløbet fra mark til forbruger: https://www.youtube.com/watch?v=eH23_j1T1Ek (2.52)
Storskala produktion:
https://www.youtube.com/watch?v=xs7oNGUPi9o (9.27)
Produktion af palmeolie hos en smallholder (mindre producent):
https://www.youtube.com/watch?v=nLqU07EO9wE (2.55)
https://www.youtube.com/watch?v=fKbnPeAVxkA (15.07)

Video om drivhuseffekten: https://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU

Strålingsbalancen: https://www.arcgis.com/apps/Cascade/index.html?appid=65864664419f41e8a9c456668dc99ed4

https://www.dmi.dk/nyheder/2017/dranet-for-energi-sa-meget-stjaler-korte-dage-lav-sol-og-tunge-skyer/

” Drivhusgasser påvirker kulstofkredsløbet” fra https://www.experimentarium.dk/klima/kulstofkredsloebet/

s.16-19 i ”Naturgeografi – Vores Verden”

s.21-23 i ”Naturgeografi – Vores Verden”

https://www.trae.dk/leksikon/fotosyntese-skovens-hjaelp-til-klimaet/

https://www.trae.dk/leksikon/kulstoflagre-i-skoven/

Figur om anaerobisk og aerobisk nedbrydning af organisk materiale (Efter ”The Nature and Properties of Soils”, thirteenth edition, af Nyle C. Brady & Ray R. Weil),




”Modul 10 – Uddrag fra Vores Verden om regnskoven” uddrag fra ”Naturgeografi – Vores Verden” (GO Forlag, webedition) (vedhæftet som materiale)


Alverdens Geografi: s. 48-54

s.26-27 i "Kulstof i Kredsløb" af Elisabeth Rasmussen, fra hæftet "SKOV, klima og mennesker"

Orangutang: https://redorangutangen.dk/trusler-mod-orangutangen/palmeolie/
Den malaysiske tiger: https://d1qkbvpvihpfr5.cloudfront.net/downloads/ln_3_okt10_low_.pdf (s.14-15 i pdf’en)
Bjerggorillaer: https://d1qkbvpvihpfr5.cloudfront.net/downloads/ln_3_okt10_low_.pdf (s.12-13 i pdf’en)
Tropiske træarter: https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/slut-med-mahogni-og-egetraeer-en-tredjedel-af-verdens-traearter-er-i-fare-uddoe

Kompendiet "Levevilkårsanalyse - Teori og forståelse af modeller for bæredygtige levevilkår, til undervisningsbrug i gymnasiet", af Kasper T. Ljungdahl

Film af Vice Asia: "Poverty and Palm Oil are Driving Deforestation in Indonesia", 2021, https://www.youtube.com/watch?v=HrSQXW60lUc

Time Magazine: "Indonesia's Palm Oil Industry is Destroying More Than Forests | TIME", 2016, https://www.youtube.com/watch?v=EDapJEZWQV4

Center for International Forestry Research (CIFOR): "Expansion of oil palm plantations into forests appears to be changing local diets in Indonesia", 2018, https://www.youtube.com/watch?v=F3drbGqs3D0

CNV Internationaal: Child friendly villages - Improving work and life on palm oil plantations Indonesia, https://www.youtube.com/watch?v=al4_7QpqnmQ

Øvelser / empiribaseret arbejde:
1. Empiribaseret opgave. Undersøgelse af total CO_2 udledning, udledning per capita, akkumuleret udledning for årstallene 2020, 1950, 1900, 1850, 1800 og 1750, koblet til diskussion om forskellige landes ansvar ift klimaændringer. Undersøgt vha data tilgængeligt på ourworldindata.org.
2. Empiribaseret opgave. Beregning af CO_2-aftrykket fra forskellige transportformer og transport af palmeolie fra Indonesien og Malaysia
3. Empiribaseret opgave. Undersøgelse af udviklingen af skovrydning globalt og for Malaysia og Indonesien, samt undersøgelse af årsager til skovrydning ved hjælp af hjemmesiden https://www.globalforestwatch.org/
4. Felttur til skoven i Egebæksvang, for at undersøge skovens kulstofpuljer; anvendt til egen udarbejdning af model for skovens kulstofkredsløb
5. Beregning af ændring i kulstofpuljen i jordbund og i skov pga Indonesien og Malaysias palmeolieproduktion samt diskussion af palmeoliens rolle ift skovrydning globalt samt ift andre brancher
6. Asset pentagon og sustainable livelihood framework for en person i lokalbefolkningen i Indonesien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 4. Stillehavsatoller

Vi har arbejdet med casen "Kan man overleve på stillehavsatoller?" fra bogen Geodetektiven.

Emner:
Jordens opbygning
Pladetektonik, pladegrænser, vulkanisme og jordskælv
hotspot vulkanisme og atoldannelse
Tsunamier
Den atmosfæriske cirkulation (herunder 3-cellemodellen), coriolis-effekten, termiske og dynamiske tryk, den intertropiske konvergenszone (ITK) og dennes årstidsvariation, nedbørsdannelse
Tropiske orkaner
Klimazoner og plantebælter samt disses sammenhæng med den atmosfæriske cirkulation
Vandets kredsløb, grundvandsdannelse, saltvandsintrusion, drikkevand på atoller og alternative løsninger, hydrotermfigurer
Fødevareproduktion i forhold til naturgrundlag
Konsekvenser af klimaændringer for stillehavsøer og stillehavsatoller

Materiale:
Film: DR Explorer - Klimavidner i Tuvalu (2004)

Afsnittene ”Den kontroversielle hypotese” og ”Fra hypotese til teori” på siden
https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html

Afsnittet: ”Hvor har vi vulkanisme?” (spring frem til ”Hotspot-vulkanisme”): https://nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html
Video om hotspot vulkanisme: https://www.youtube.com/watch?v=AhSaE0omw9o

afsnittene: "Konvergerende lithosfæreplader", "Divergerende lithosfæreplader", "Transforme forkastninger" på hjemmesiden https://nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html

Geodetektiven s.15-17

Videoer om tsunamier:
https://www.youtube.com/watch?v=oWzdgBNfhQU (3.34)
https://www.pbslearningmedia.org/resource/nvkq.vid.earth.tsunami/birth-of-a-tsunami/ (2.48)
https://www.cbsnews.com/video/noaa-animation-shows-how-a-tsunami-happens/#x (1.26)
https://www.pbslearningmedia.org/resource/science-behind-tonga-volcanic-eruption/pbs-newshour-video/  (5.45)

”Modul 5 – Tekst om tsunamier”, samlet af Kathrine Leth Jørnø, Kompendie med udvalgte tekststykker fra:
https://virtuelgalathea3.dk/artikel/hvad-er-en-tsunami
https://virtuelgalathea3.dk/artikel/en-tsunami-opst-r
https://virtuelgalathea3.dk/artikel/n-r-en-tsunami-rammer-kysten
https://virtuelgalathea3.dk/artikel/jordsk-lvet-ved-sumatra
https://www.dmi.dk/hav-og-is/temaforside-tsunami/hojden-af-tsunami-og-oplob/
http://www.geocenter.dk/xpdf/geoviden-4-2005.pdf
https://www.geus.dk/media/6629/ddj.pdf
https://www.dmi.dk/hav-og-is/temaforside-tsunami/tsunamiens-hastighed/
https://www.dmi.dk/hav-og-is/temaforside-tsunami/hojden-af-tsunami-og-oplob/
https://www.dmi.dk/hav-og-is/temaforside-tsunami/
https://virtuelgalathea3.dk/artikel/hastigheder-og-b-lgel-ngder
(vedhæftet som materiale)

Videoer om atmosfærisk cirkulation, coriolis-effekten og nedbørsdannelse:
https://www.youtube.com/watch?v=7fd03fBRsuU (2.50)
https://www.youtube.com/watch?v=xqM83_og1Fc (3.35)
https://www.youtube.com/watch?v=PDEcAxfSYaI (6.19)
https://www.youtube.com/watch?v=q87Ekar3emA (1.26)

Hjemmeside om den atmosfæriske cirkulation: https://www.ux1.eiu.edu/~cfjps/1400/circulation.html

Video om den intertropiske konvergenszone (ITK) og dennes årstidsvariation:
https://www.ux1.eiu.edu/~cfjps/1400/circulation.html

Videoer om orkaner:
https://www.youtube.com/watch?v=6L5UD240mCQ
https://www.youtube.com/watch?v=SSx_gisp24w
https://www.youtube.com/watch?v=UKL9NIxLIIE

Artikel:
”Tuvalu trues af druknedøden”, Information 15.11.2006 (https://www.information.dk/2007/07/tuvalu-trues-druknedoeden)

Geodetektiven s.21-24
Geodetektiven s.27-32

s.2-3 i teksten på https://www.geocenter.dk/wp-content/uploads/2018/07/Geoviden_2_2009.pdf
FEMA - Effects of Saltwater Intrusion in Salinas, Puerto Rico: https://www.youtube.com/watch?v=WgUboA5FicA

s.8-10 I teksten på https://www.geocenter.dk/wp-content/uploads/2018/07/Geoviden_3_2007.pdf

Vandbehovet for en række afgrøder: https://ourworldindata.org/grapher/freshwater-withdrawals-per-1000kcal?country=Maize~Apples~Bananas~Barley~Citrus+Fruit~Groundnuts~Nuts~Potatoes~Tofu+%28soybeans%29~Wheat+%26+Rye~Tomatoes~Rice~Onions+%26+Leeks~Cane+Sugar~Coffee~Dark+Chocolate

Øvelser / emiribaseret arbejde:
1. Undersøge dannelsen af Hawaii samt Stillehavspladens bevægelse via Google Earth
2. Bestemme dannelsestrinet for en række stillehavsatoller ud fra undersøgelser i Google Earth
3. Tsunamibølgers hastighed
4. Simulation af dannelsen af en orkan
5. Undersøgelse af vandbalancen for en række stillehavsatoller
6. Opgave om regnvandsopsamling på Funafuti
7. Opgave om fødevareproduktion på en række stillehavsatoller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 5. Plastik

Emner:
Plastik, produktion, anvendelse, historie
Oliedannelse, seglbjergart, reservoirbjergart, kildebjergart, olieindvinding, olie og plastik, forskellige typer af plastik
Kulstofkredsløbet, klimaforandringer
Plastikaffald, plastikforurening
Plastik og BNP
Byudvikling, urbanisering og plastik
Geomorfologi, fluvialmorfologi, erosion, transport, aflejring, vandføring, vandløbets stadier
Gyrer, plastikøer, plastiksupper
Den atmosfæriske cirkulation, vindsystemer, havstrømme
Lineær økonomi, cirkulær økonomi, genbrugsøkonomi
Løsninger på plastikproblemet

Materiale:
Geodetektiven: s.156-177

Naturgeografi - Vores Verden: s.63-66
”Modul 7 - Uddrag fra Naturgeografi – Vores Verden_Fluvialmorfologi”, uddrag fra webedition af ”Naturgeografi – Vores Verden” (vedhæftet som materiale)

”Vi er gode til at sortere plast, men alt for dårlige til at genanvende”, artikel fra samvirke (https://samvirke.dk/artikler/vi-er-gode-til-at-sortere-plast-men-alt-for-daarlige-til-at-genanvende)

https://plastikviden.dk/plastik-i-tal/

Film:
Fra Plastic Change: En Verden af plastik introduktion https://www.youtube.com/watch?v=7eivTQkBYvo&list=PLT-ea_4Me15J8Hz27V-GOtXTsDSJB66FW
Plastic Change – Plastik overalt (9.38):
https://www.youtube.com/watch?v=2EZR1yQpptw&list=PLT-ea_4Me15J8Hz27V-GOtXTsDSJB66FW&index=3
CO_2, kul og ilt i balance (2.39):
https://www.youtube.com/watch?v=KPgDjoUeiK4
Kul og olie (2.44):
https://www.youtube.com/watch?v=j9WRFqkhgus
Plastic Change, En Verden af plastik, Hvor bliver plastikken af?: https://www.youtube.com/watch?v=9cKmFFKCP_E (9.17)

Tekster:
https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/plastik-paa-tvaers/hvad-er-plastic/opbygning-af-plast
https://denstoredanske.lex.dk/plast
https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/plastik-paa-tvaers/plastic-i-havet/plastkoder

Cases (den ene halvdel af klassen har arbejdet med den ene case, den anden halvdel har arbejdet med den anden case):
Jakarta, Indonesien: https://www.youtube.com/watch?v=BSvccFnQfvY (3.27 min)
New York, USA: https://www.youtube.com/watch?v=S758wEniU0c&t=236s (8.50 min)

Udvalgte grafer fra: https://ourworldindata.org/urbanization

”Tantholm i Mumbai: Når regnen kommer, løber dette ud i havet”, tv2 14.04.2019 (https://nyheder.tv2.dk/udland/2019-04-14-tantholdt-i-mumbai-naar-regnen-kommer-loeber-dette-ud-i-havet)

NASA's Garbage Patch Visualization Experiment: https://www.youtube.com/watch?v=oUKUP2s5_VY&t=8s

Øvelser / empiribaseret arbejde:
1. Oliens migration
2. Hjemmeekskursion: indsamling af plast fra hjemmet
3. Plastens densitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer