Holdet 2023 hh223va2 His - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Learnmark Horsens
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Ulla Dalkjær Cardinale
Hold 2023 hh223va2 His (hh223va2 His, 3va2 His)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmark under besættelsen
Titel 2 Europæisk ekspansion
Titel 3 Nazismen i Tyskland
Titel 4 Danmark 1500-1700
Titel 5 Oplysning og demokrati
Titel 6 Den kolde krig, perspektivering Rusland/Ukraine
Titel 7 Mellemøsten og Vesten
Titel 8 Danmark under besættelsen II
Titel 9 Nazismen i Tyskland II
Titel 10 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmark under besættelsen

Hovedvægt på 1900-tallet



Kernestof:

Niels Wium Olesen: "Danmark besat!", "Historieportalen" (Systime):
Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 10



Fokusområder:

Samarbejdspolitikkens baggrund og konsekvenser
Bruddet med samarbejdspolitikken samt redningen af de danske jøder
Modstandsbevægelsen


Kilder:

Det tyske memorandum til den danske regering, 9. april 1940
Regeringens og Kongens Proklamationer, 9. april 1940
Dorthe Petersens erindringer om den 9. april 1940
Statsminister Stauning i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave", 8. marts 1941
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
Elevernes selvvalgte kilder om modstandsbevægelsen
Frihedsrådets pjece "Er De nazist?", december 1943
Foto fra befrielsen i Horsens
DR TV: ”Min mor var tyskertøs” (1:4)
Artikel fra folkedrab.dk: Mindet om oktober 1943 naar myten skygger virkeligheden





Faglige mål:

-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid




Historiefaglige fokusområder:

Kildeanalyse
Historiebevidsthed og historiebrug
Erindringshistorie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Europæisk ekspansion

Hovedvægt 1700-1900



Kernestof:

Historieportalen (Systime), kapitlet "Europæisk ekspansion og tilbagetrækning" af Jakob Arendrup Nielsen, følgende kapitler:
Kap. 1
Kap. 2
Kap. 3, undtagen delafsnittet "Karen Blixen"
Kap. 4, undtagen delafsnittet "Fashodoaffæren"
Kap. 5, delafsnittene "Afviklingen af kolonierne", "Første verdenskrig og folkeforbundet" samt "Anden verdenskrig og Forende Nationer", "Afrika" samt "Økonomisk udvikling i de tidligere kolonier"
Kap. 6, delafsnittet "Opfattelser af imperialismen"

Kureer, Henrik, "International økonomi A" (Systime)
Kap. 24.1, afsnittene "Den handelskapitalistiske periode ca. 1500-1880" samt "Kolonikapløbet 1880-1945"

Perspektivering til folkedrabet i Rwanda:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/kolonihistoriske-aarsager



Fokusområder:

Motiver bag og forudsætninger for europæernes ekspansion og imperialisme, herunder europæernes menneskesyn
Konsekvenser af imperialismen


Kilder:

Maleri: Christoffer Columbus opdager Amerika. Af Theodore de Bry (1590)
Carl von Linnés klassificering af 'menneskeracer' (1758)
Opråb til Selskabet for tysk kolonisation, 1884
Chamberlains tale til arbejdsgivere og arbejdere i Birmingham 1893
Kipling, Hvid mands byrde, 1899
Reklame fra Pears Soap: ”Hvid mands byrde”
Cecil Rhodes om de indfødtes rettigheder, 1887
Norsk dommer i Stanleyville, Congo 1905 om tvangsarbejde. Breve fra Kongo




Faglige mål:

̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug



Historiefaglige fokusområder:

Kildeanalyse
Historisk bevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Nazismen i Tyskland

Hovedvægt på 1900-tallet



Kernestof:

Carl-Johan Bryld: "Verdenshistorien til hhx" (Systime).
Kapitel 6, følgende delafsnit:
"Freden, ideer og virkelighed",
"Nationalitetsprincippet og folkeforbundet" samt
"Vurderinger af Versaillesfreden".
Kapitel 8, følgende delafsnit:
"Økonomisk krise efter første Verdenskrig",
"Tyskland, Weimarrepublikkens svaghed",
"Hitler og nazistpartiet" samt
"Hitlers vej til magten".
Kap. 9, følgende afsnit:
Tysklands ekspansionspolitik
Appeasementpolitikken

Sofie Lene Bak: "Nazisme og Holocaust", "Historieportalen" (Systime):
Kap. 2, 3, 4, 5, 7 og 9

Folkedrab.dk, følgende sider:
Gruppepres, lydighed og ideologi – hvordan almindelige mænd bliver gerningsmænd | folkedrab.dk
Mennesker eller monstre? | folkedrab.dk
Hvordan kunne de gøre det? – moral og intention hos gerningsmænd under Holocaust | folkedrab.dk



Fokusområder:

Konsekvenser af Første Verdenskrig
Nazismens fremkomst i mellemkrigstidens Tyskland og Hitlers magtovertagelse
Nazisternes forfølgelse og udryddelse af jøderne, herunder gerningsmænd



Historiefaglige fokusområder:

Erindringshistorie
Historiebevidsthed og historiebrug
Kildeanalyse
Årsagsforklaringer
Idealistisk og materialistisk historiesyn


Kilder:

Georges Clemenceaus tale til de tyske delegerede, Versailles d. 7. maj 1919, uddrag
Præsident Wilson d. 8. januar 1918, uddrag af tale i Versailles
Inflationen i Tyskland 1914-1923 (statistik)
Arbejdsløsheden i Tyskland 1919-1939 (statistik)
Uddrag sf NSDAPs program 1920
”Kampen mellem racerne”, samt ”Hitler om racelæren”, uddrag fra Mein Kampf 1925
Hitler, ”Førerens autoritet” (Mein Kampf 1925)
Om Lebensraum, Hitler i Mein Kampf, 1925
Med Hitler til magten, Otto Dietrich 1933
Antisemitisk billedbog, 1936
En tysk forfatningsekspert – Ernst Rudolf Huber – om førerstaten, 1939
'Tysk bjergbondefamilie'. Maleri af Rudolf Otto Bech, 1944.
Premierminister Chamberlain i Underhuset d. 3. oktober 1938 efter Münchenaftalen
Den konservative Winston Churchill* i Underhuset d. 5. oktober 1938
Rudolph Höss, uddrag af selvbiografi
Hannah Arendt om retssagen mod Eichmann  
Elevernes selvvalgte kilder til projektforløb om Holocaust

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Danmark 1500-1700

Hovedvægt på perioden 1500-1700



Kernestof

Carl-Johan Bryld, "Danmark, tider og temaer" (Systime)

Kapitel 3, følgende afsnit:
"Kongens kamp med adelen"
"Den lutherske reformation"
"En statsmagt vokser frem"
"Renæssancekongen Christian d. 4."
"Stormagtspolitikkens sammenbrud"
"Enevælden indføres"
"Heksetro og hekseforfølgelse" (under "Tidens tanker")
"Magtomvæltninger gennem militærkup" (under "Hvem havde magten")
Kapitel 4, følgende afsnit:
"Den nye enevælde stat"


Grundbog til Danmarkshistorien, af Knud Ryg m.fl (Systime):
Kap. 4, afsnittet "Stændersamfundet"



Danmarkshistorien.dk:
Lektion fra AU, Danmarkshistorien, oplæg/film ca. 9 min.:
https://auinstallation47.cs.au.dk/open-online-course/lektioner/lektion-4-reformation-og-magtstat-1523-1660
https://danmarkshistorien.lex.dk/Enev%C3%A6ldens_indf%C3%B8relse_1660-1661



Fokusområder:

Årsager til centralisering af statsmagten efter reformationen og frem
Christian den 4.'s magt og historiebrug
Hekseforfølgelser
Årsager til indførelsen af enevælde


Kilder:
Poul Helgesen om en pavelig delegations besøg 1517
Chr. IVs håndfæstning
Peder Palladius: En visitatsbog om troldkvinder
Maleri: Portræt af Christian d. 4., malet af nederlænderen Pieter Isaacsz 1612, Rosenborg.
Klagebrev fra de overlevende i Åbenrå Amt, 23. august 1660
Kongeligt flyveblad af 1660
Maleri: Salvelsen af Christian d. 5. i Fredriksborg Slotskirke d. 7. juni 1671, af Michael van Haven; Rosenborg Slot.    
Sangtekst: Kong Christian stod ved hoejen mast
Maleri: Wilhelm Marstrands portræt fra ca. 1864 af Christian 4. på Trefoldigheden





Faglige mål:

-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid



Historiefaglige fokusområder:

Kildeanalyse
Historisk periodisering og historiske brud
Historiebrug
Aktør-strukturforklaringer
Idealistisk og materialistisk historiesyn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Oplysning og demokrati

Hovedvægt på perioden 1700-1900



Kernestof

Carl-Johan Bryld, "Danmark, tider og temaer" (Systime)
Kapitel 4:
"Den oplyste enevælde"
"Tidens tanker - Enevælde og oplysning"
"Mod rationalisme og oplysning"
"Oplysning og offentlighed"
Kapitel 5:
"Sprækker i enevældens mur"
"Enevældens fald 1848"
"De slesvigske krige 1848-1864"

Knud Ryg Olsen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien" (Systime)
Kapitel 6:
"Den florissante handelsperiode"
"Krig og krise"

Carl-Johan Bryld, "Verdenshistorie til hhx" (Systime)
Kapitel 3:
"Den amerikanske revolution 1776"
"Den franske revolution 1789-1804"
"De nationalliberale revolutioner 1848"



Fokusområder:

Baggrunden for udbredelsen af oplysningstanker og af liberalisme samt nationalliberalisme
Årsager til enevældens fald og demokratiets indførelse



Kilder:

Uddrag af Den amerikanske uafhængighedserklæring, 4. juli 1776
Uddrag af USAs forfatning, 1788
Af den franske menneskerettighedserklæring 26. august 1789
Johann Gotlieb Fichte "til den tyske Nation", 1806
Frederik 6.s svar på de liberale debattørers adresse - "Vi alene vide", 28. februar 1835
Orla Lehmanns tale 'Danmark til Ejderen', 28. maj 1842
Orla Lehmann om folkestyre, 21. juli 1846




Faglige mål:

-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid



Historiefaglige fokusområder:

Kildeanalyse, herunder billedanalyse



Dansk-historieopgaven, DHO:

Dette forløb hænger sammen med studieområde 7, altså et tværfagligt projektarbejde med dansk og historie, der mundede ud i den obligatoriske DHO-opgave.
Det overordnede tema for so7 var "Menneske, etik og rettigheder", hvor der var fokus på Danmark i 1800-tallet.
Studieområdet var bygget op om tre temadage, elevernes egen udarbejdelse af problemformulering samt skrivning af DHO.
Historiefaget havde til dette afgivet 9 lektioner.

(Særskilt undervisningsbeskrivelse for so7-forløbet findes her på Lectio)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Den kolde krig, perspektivering Rusland/Ukraine

Hovedvægt på 1900-tallet



Kernestof:

Carl-Johan Bryld: "Verdenshistorien til hhx" (Systime)
Kapitel 10, følgende afsnit:
Hele afsnittene "Fra samarbejde til konfrontation", "Europas deling 1944-49" samt "Blokdelingen i Asien".
Fra afsnittet "Styrkeforhold og strategi" læses kun "Cubakrisen 1962" samt "En kaprustning - under kontrol?".
Hele afsnittene "Brydninger i østblokken" samt "Vietnam, et amerikansk mareridt".
Fra afsnittet "Afspænding og ny kold krig" læses kun "Kold krig på ny, 1979-1985" samt "Kaprustningen kulminerer".
Endelig læses hele afsnittet "Afslutningen på den kolde krig"
Kap. 16, følgende delafsnit:
"Det lange perspektiv: Verdenspolitikken 1914 til 1991", afsnittet "Bipolaritetens æra 1945-91"
USAs hegemoni 1991-2010, afsnittet "USAs politik i Europa"
"Rusland i Nærområdet – Ukraine"

Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge, "Den kolde krigs Verden", Systime
Kap. 8.1 ("Hvem havde ansvaret?") og 8.2 ("Hvorfor ophørte den kolde krig?")



Fokusområder:

Årsager til udbruddet af den kolde krig
Årsager til afslutningen af den kolde krig
Forholdet mellem Vesten og Putins Rusland frem til i dag



Faglige mål:

-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid



Historiefaglige fokusområder:

Kildeanalyse
Historisk periodisering og historiske brud
Historiebrug
Aktør-strukturforklaringer
Idealistisk og materialistisk historiesyn
Historiografi


Kilder:

Telegram fra den sovjetiske ambassadør i USA, Nikolai Novikov til Sovjetunionens udenrigsminister Molotov, 27. sept. 1946
Telegram fra den amerikanske diplomat George Kennan, der var ansat i den amerikanske ambassade i Moskva, til den amerikanske regering, februar 1946
Trumans tale 12. marts 1947
Generalsekretær Nikita Khrusjtjovs "hemmelige tale" på d. 20. partikongres, 1956
Warszawapagtlandenes erklæring d. 13. august 1961
Kennedys TV-tale 22. oktober 1962
Generalsekretær Leonid Brezjnev, 12. november 1968 på det polske kommunistpartis kongres
William Bundy, amerikansk viceudenrigsminister d. 30. maj 1967
Den tidligere amerikanske forsvarsminister, Robert S. MacNamara, 1995
Statistik: Økonomisk udvikling i Østeuropa 1950-1998
Præsident Reagans tale om forholdet til Sovjetunionen den 8. marts 1983
Generalsekretær Mikhail Gorbatjovs udtalelser på et politbureaumøde 30. april 1987
Gorbatjov i en tale* til den franske nationalforsamling, 3. oktober 1985
Uddrag fra hhv. vesttysk og østtysk historiebog (1971) om Berlinmurens opførelse
To historikere om årsagerne til Den Kolde Krig (1994, 1997), Hobsbawn og Lewis
Præsident Putin om den internationale situation (2007)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Mellemøsten og Vesten

Hovedvægt på perioden 2000 og frem



Kernestof:

Carl-Johan Bryld: "Verdenshistorien til hhx" (Systime)
Kap. 14, følgende afsnit:
"Afkoloniseringen og den israelske problemstilling"
"Irans revolution og krigene i Den persiske Golf"  
"Afghanistan mellem kommunisme og islam 1978-2001"
"Den muslimske radikalisme"
"USAs krige i Afghanistan og Irak"
"Et arabisk forår: demokrati, militærdiktatur eller islamisme?".
Desuden afsnittet "Islamisme - politisk islam" under "Leksikon" bagerst i bogen (https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=945)

https://lex.dk/arabisk-israelske_krige

Carl-Johan Bryld: "Danmark, tider og temaer" (Systime)
Kap. 9, delafsnittet "Muhammedkrisen" (https://danmark.systime.dk/?id=749#c2026)



Fokusområder:

Baggrunden for den nuværende krig i Gaza og konsekvenser
Årsager til fremkomsten af den muslimske radikalisme og angrebet 11. september
Årsager og konsekvenser af USA's krige i Afghanistan og Irak og Danmarks deltagelse
Baggrunden for islamstiks terror i dag
Muhammedkrisen perspektiveret til idag



Kilder:
Theodor Herzl, Om den jødiske Stat, 1896
Proklamation vedtaget af jødernes nationalråd, 14. maj 1948, uddrag
Den Arabiske Ligas erklæring 15. maj 1948, uddrag
Irans grundlov 1979, uddrag
Abul ’Ala al-Mawdudi, pakistansk islamisk tænker, 1979
Sayyid Qutb, 1960’erne
Dansk Folketingsbeslutning, bemærkninger, 14. 12. 2001
Osama bin Ladens erklæring d. 7. oktober 2001
Præsident George W. Bush i tale til Kongressen d. 29. januar 2002
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
Ytringsfrihed: Muhammeds ansigt, af FLEMMING ROSE, kulturredaktør på JP
Syriens præsident Bashar al-Assad om Det Arabiske Forår (2011)
Islamisk Stat udråbes som kalifat (2014)




Faglige mål:
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug



Historiefaglige fokusområder:

Kildeanalyse
Historiebrug
Historiebevidsthed
Spillefilm i historie, filme "Vejen hjem"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Danmark under besættelsen II

Hovedvægt på 1900-tallet



Kernestof:

Niels Wium Olesen: "Danmark besat!", "Historieportalen" (Systime):
Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 10



Fokusområder:

Samarbejdspolitikkens baggrund og konsekvenser
Bruddet med samarbejdspolitikken samt redningen af de danske jøder




Faglige mål:

-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid




Historiefaglige fokusområder:

Kildeanalyse
Historiebevidsthed og historiebrug
Erindringshistorie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Nazismen i Tyskland II

Hovedvægt på 1900-tallet



Kernestof:

Carl-Johan Bryld: "Verdenshistorien til hhx" (Systime).
Kapitel 6, følgende delafsnit:
"Freden, ideer og virkelighed",
"Nationalitetsprincippet og folkeforbundet" samt
"Vurderinger af Versaillesfreden".
Kapitel 8, følgende delafsnit:
"Økonomisk krise efter første Verdenskrig",
"Tyskland, Weimarrepublikkens svaghed",
"Hitler og nazistpartiet" samt
"Hitlers vej til magten".
Kap. 9, følgende afsnit:
Tysklands ekspansionspolitik
Appeasementpolitikken

Sofie Lene Bak: "Nazisme og Holocaust", "Historieportalen" (Systime):
Kap. 2, 3, 4, 5, 7 og 9

Folkedrab.dk, følgende sider:
Gruppepres, lydighed og ideologi – hvordan almindelige mænd bliver gerningsmænd | folkedrab.dk
Mennesker eller monstre? | folkedrab.dk
Hvordan kunne de gøre det? – moral og intention hos gerningsmænd under Holocaust | folkedrab.dk



Fokusområder:

Konsekvenser af Første Verdenskrig
Nazismens fremkomst i mellemkrigstidens Tyskland og Hitlers magtovertagelse
Nazisternes forfølgelse og udryddelse af jøderne, herunder gerningsmænd



Historiefaglige fokusområder:

Erindringshistorie
Historiebevidsthed og historiebrug
Kildeanalyse
Årsagsforklaringer
Idealistisk og materialistisk historiesyn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer