|
Titel
4
|
Forløb 2: Tøjmesse
UDFORDRING: Skab miljømæssig bæredygtighed: Salg af brugt tøj på Learnmark
FOKUSPUNKTER:
- Miljømæssig bæredygtighed
- Diffusion
- Ideudvikling
- Foretagsomhed
PROJEKTINDHOLD:
Tøjbranchen er en af de aller-mest forurenende brancher der findes, som I ved, efter I har set ”The True Cost”. Det vil vi gøre noget ved!
Vi vil lave en tøj-byttemesse her på Learnmark! Vi vil indsamle tøj fra elever. Og når man afleverer sit brugte tøj, får man poletter.
Man kan så bruge poletterne til at købe noget af det indsamlede tøj.
Over tre dage er lokale M3 (det ved kantinen) lavet om til en gigantisk brugt-tøj – butik, hvor man for sine poletter, kan gå ned og købe ”nyt” (brugt) tøj.
Eleverne på Learnmark kan altså både ”tjene” på at komme af med noget af sit gamle tøj, og man kan få noget ”nyt”. Det er jo win-win 😊
Og I tre innovationsklasser skal stå for denne tøj-bytte-butik. Og den vil være åben d. 17., 18. og 19. april
Du kan vælge dig ind på en af de følgende arbejdsgrupper, der er 6 grupper i hver klasse
1. Instagramgruppe: Opret profil, der skal invitere til eventet. Opdateres med billeder og tekst om processen i ugerne frem til messen (incl. uge 14 og 15).
Krav til instaprofil: Den skal: Informere om messen (tid og sted), der skal være nyt 3 gange om ugen, skabe interesse og lyst til at være med i den store byttemesse, hvordan afleverer du dit brugte tøj? Bæredygtigheden og hele ideen med projektet
2. ”Reklame-plakat-gruppen” Lav 3 forskellige postere i str. 90 x 150 cm i pdf. Husk høj opløsning billeder. Sendes til din lærer på Lectio, der printer for jer. I skal selv hængeplakaterne op på hele skolen.
Krav til plakater: De skal: Informere om messen (tid og sted), skabe interesse og lyst til at være med i den store byttemesse, hvordan afleverer du dit brugte tøj? Bæredygtigheden og hele ideen med projektet
3. ”Tik-tok-gruppen”
Lav videoer, der skaber interesse for messen. Der skal være opdateringer 3- 4 gange inden messen. Husk at optage film når tøjet bliver indleveret og udstillet så I får processen med.
Krav til Tik-tok opslag: De skal: skabe interesse og lyst til at være med i den store byttemesse, Informere om messen (tid og sted), der skal være humor/følelser, hvordan afleverer du dit brugte tøj? Bæredygtigheden og hele ideen med projektet
4. ”Posters og udsmykning til butikken grupper”
Hver klasse udsmykker selv M3 når de har salg/byttedag: Design udsmykning til M3, hvor salget foregår. Lav 2 bannere, de skal hænge på to blå messevægge. Planlæg hvordan bordene skal se ud. Planlæg udstilling af tøjet. Skilte med priser og anvisninger mht. at aflevere tøj.
5 ”Planlæg fælles afslutning for alle tre klasser i multisalen eller udenfor i 3. modul d. 19. april-gruppen”: Find på aktiviteter, der skaber fællesskab, hygge og minder for vores 3 innoklasser. Udpeg en koordinator, der taler med koordinatorer i de to andre grupper. Lav en plan, med alle detaljer.
6. Journalistgruppen
I skal dokumentere processen i klassen, lave en dokumentarfilm om hele forløbet. Dvs. I skal filme de andre grupper, lave interviews med elever på skolen (før, under, efter) og ledelsen.
Der kan komme flere arbejdsopgaver til alle grupper til løbende, det er første gang vi laver sådan en messe, så der er sikkert ting vi tilpasser undervejs 😊
TEORI:
- Social og Miljømæssig bæredygtighed
- Diffusion
I afleveringen: Hvad har jeg lært i innovation? Indgår jeres refleksioner over tøjmessen.
|