Holdet 2024 hh224ia2 His - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Learnmark Horsens
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Ulla Dalkjær Cardinale
Hold 2024 hh224ia2 His (2ia2 His, 3ia2 His)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Imperialismen, fokus på det britiske imperium
Titel 2 Første verdenskrig
Titel 3 Nazismen i Tyskland
Titel 4 Danmark 1500-1700
Titel 5 Oplysning og demokrati
Titel 6 Danmark under besættelsen
Titel 7 Kold krig, perspektiv til Ruskland/Ukraine
Titel 8 Islamisme og Vesten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Imperialismen, fokus på det britiske imperium

Hovedvægt på perioden 1700-1900


KERNESTOF
"Vores Verdenshistorie", af Peter Fredriksen (Systime),
Kapitel 13: "Imperialismens tidsalder: Rule Britannia"


KILDER
Sangtekst "Rule Britannia", af James Thomson
Rudyard Kipling: "The White Man’s Burden"
Opslag i Salmonsens Leksikon 1890 om Afrika.
Francis Galton: "Lad kineserne få Afrika"
Cecil Rhodes om den engelske race
Macaulay om engelsk sprog og uddannelse i Indien, 1835
Friedrich Faber: "Behøver Tyskland kolonier?"
Aftalen med Lobengula
Lobengulas klage til dronning Victoria
Dronning Victorias svar til Lobengula
Niall Ferguson: "Storbritannien skabte den moderne verden"



FOKUSPUNKTER
Motiverne bag imperialismen
Briternes selvforståelse og syn på andre folkeslag
Konsekvenser af imperialismen
Perspektiver til økonomisk udvikling i tidligere kolonier i dag, kolonihistoriske årsager bag folkedrabet i Rwanda samt til nutidige overvejelser i gamle britiske kolonier om forholdet til Storbritannien


METODISK FOKUS
Kilders tendens og troværdighed
Det funktionelle kildebegreb
Billeder som kilder


FAGLIGE MÅL
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ ̶reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ ̶demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ ̶formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Første verdenskrig

Hovedvægt på 1900-tallet


KERNESTOF
Verdenshistorien til HHX, Carl-Johan Bryld (Systime)
Kapitel 6: Første Verdenskrig (hele kapitlet)
Kapitel 7: Delafsnittene "Rusland – Europas ustabile kæmpe" samt "Kommunisterne tager magten"
Kapitel 8: Delafsnittet "Økonomisk krise efter Første Verdenskrig"


KILDER
Statistisk om industrialisering samt om det militære styrkeforhold
Den tyske kejser Wilhelm i tale til Rigsdagen d. 4. august 1914
Premierminister Asquiths tale i Underhuset, 6. august 1914
Den tyske generalstabschef Helmuth von Moltke i februar 1913 til sin østrigske kollega
Tyske krigsmål, formuleret af rigskansler Bethmann-Hollweg 9. september 1914
”Proklamation fra svømmeklubben i Chemnitz” august 1914
Plakat ”Women of Britain say go”
Venstreregeringen Niels Neergaards instruks til den danske ambassadør i Tyskland, marts 1909
Wilsons 14 punkter
Georges Clemenceaus tale til de tyske delegerede, Versailles d. 7. maj 1919


FOKUSOMRÅDER
Årsager til krigens udbrud
Fredslutningen efter krigen samt konsekvenser af krigen


METODISK FOKUS
Årsagsforklaringer
Brud og kontinuitet


FAGLIGE MÅL
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶̶analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nazismen i Tyskland

Hovedvægt på 1900-tallet

KERNESTOF
Verdenshistorien til HHX, Carl-Johan Bryld (Systime)
Kapitel 8, følgende delafsnit med underafsnit:
"Tyskland: Weimarrepublikkens svaghed"
"Hitler og nazistpartiet"
"Hitlers vej til magten"
Kapitel 9, følgende delafsnit:
"Tysklands ekspansionspolitik"
"Appeasementpolitikken"

Historieportalen. "Forløb: Nazisme og Holocaust" (Systime), følgende kapitler:
Kapitel 2-7 med tilhørende underafsnit


KILDER
Uddrag af NSDAPs program 1920
Hitler i Mein Kampf, 1925 om Lebensraum,
”Kampen mellem racerne” samt
”Førerens autoritet”
"Med Hitler til magten", Otto Dietrich 1933
”En tysk skolepiges syn på jøderne” 1935
"Bilderbuch für gross und klein", 1936
Premierminister Chamberlain i Underhuset d. 3. oktober 1938 efter Münchenaftalen
Den konservative Winston Churchill* i Underhuset d. 5. oktober 1938
En tysk forfatningsekspert – Ernst Rudolf Huber –  om førerstaten, 1939
'Tysk bjergbondefamilie'. Maleri af Rudolf Otto Bech, 1944


FOKUSOMRÅDER
Hitler og nazisternes magtovertagelse
Nazisternes forfølgelse og udryddelse af jøderne
Udbruddet af 2. Verdenskrig
Perspektiver til folkedrabet i Rwanda samt til den ustabile internationale situation i dag efter Ruslands invasion af Ukraine


METODISK FOKUS
Kildeanalyse
Årsagsforklaringer
Historiebrug
Erindringshistorie


FAGLIGE MÅL
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark 1500-1700

Hovedvægt på 1500-1700

KERNESTOF
"Grundbog til Danmarkshistorien", Poul Steiner Jensen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg og Peter Frederiksen (Systime)
Kapitel 4, følgende delafsnit:
Stændersamfundet
Borgerkrig og reformation
Den lutheranske kirke

"Danmark - tider og temaer", Carl-Johan Bryld (Systime)
Kapitel 3, følgende delafsnit:
En statsmagt vokser frem  
Renæssancekongen Christian d. 4.
Heksetro og hekseforfølgelse
Stormagtspolitikkens sammenbrud
Enevælden indføres
Magtomvæltninger gennem militærkup
Kapitel 4, følgende delafsnit:
Den nye enevældestat

https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_4._og_brugen_af_historien
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/kong-christian-stod-ved-hoejen-mast
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/beskyldninger-hekseri-rammer-stadig-flere-afrikanske-boern


KILDER
Stændersamfundet, illustration i en dansk slægtsbog fra omkring 1600
Reformationen indføres i Danmark, 1536
Christian d. 4.s håndfæstning 1596
Portræt af Christian d. 4. i sine velmagtsdage, maleri af Pieter Isaacsz, 1612
Salving af Christian d. 5. i Fredriksborg Slotskirke 1671, maleri af Michael van Haven
Enevældens indførelse – Kongeligt flyveblad (1660)
Kong Christian stod ved højen mast, 1780
Wilhelm Marstrands portræt fra ca. 1864 af Christian 4. på Trefoldigheden (maleri)


FOKUSOMRÅDER
Baggrund for og konsekvenser af reformationen
Centralisering af statsmagten
Årsager til og konsekvenser af enevældens indførelse
Iscenesættelse af kongemagten


METODISK FOKUS
Kildeanalyse
Malerier som historiske kilder
Historiske brud og kontinuitet
Årsagsforklaringer
Historiebrug


FAGLIGE MÅL
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Danmark under besættelsen

Hovedvægt på 1900-tallet

KERNESTOF
"Danmark besat!", Niels Wium Olesen, "Historieportalen" (Systime):
Kap. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 , 10 og 11

https://www.learnmark.dk/nyheder/2024-2025/eleverne-er-begejstrede-for-nyt-maleri-om-4-maj-budskabet/


KILDER
Det tyske memorandum til den danske regering, 9. april 1940
Regeringens og Kongens Proklamationer, 9. april 1940
Dorthe Petersens erindringer om den 9. april 1940
Tysk soldaterinstruks om danskernes mentalitet, 9. april 1940
Amtmandscirkulæret, 29. august 1940
Statsminister Stauning i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave", 8. marts 1941
Naar Danmark atter er frit, november 1943
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
Skolens maleri om befrielsesbudskabet 4. maj
Selvvalgte kilder til projektopgaven



FOKUSOMRÅDER

Overgivelsen 9. april
Samarbejdspolitikkens baggrund og konsekvenser
Bruddet med samarbejdspolitikken
Modstandsbevægelsens fremkomst og betydning
Selvvalgt fokus i projektopgaven


METODISK FOKUS

Kildeanalyse
Historiebevidsthed og historiebrug
Årsagsforklaringer


FAGLIGE MÅL:
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kold krig, perspektiv til Ruskland/Ukraine

Hovedvægt på 1900-tallet


KERNESTOF

Carl-Johan Bryld: "Verdenshistorien til hhx" (Systime)
Kapitel 10, følgende afsnit:
"Fra samarbejde til konfrontation"
"Europas deling 1944-49"  
"Blokdelingen i Asien".
"Styrkeforhold og strategi" (kun delafsnittene "Cubakrisen 1962" samt "En kaprustning - under kontrol?").
"Brydninger i østblokken"
"Vietnam, et amerikansk mareridt".
"Afspænding og ny kold krig" (kun delafsnittene "Kold krig på ny, 1979-1985" samt "Kaprustningen kulminerer".)
"Afslutningen på den kolde krig"
Kap. 16, følgende delafsnit:
"Det lange perspektiv: Verdenspolitikken 1914 til 1991" (kun delafsnittet "Bipolaritetens æra 1945-91")
"USAs hegemoni 1991-2010" (kun delafsnittet "USAs politik i Europa")
"Rusland i Nærområdet – Ukraine"

Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge, "Den kolde krigs Verden", Systime
Kap. 8.1 ("Hvem havde ansvaret?") og 8.2 ("Hvorfor ophørte den kolde krig?")


KILDER

Winston Churchills jerntæppetale, 1946 (engelsk tekst)
Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 1946
Telegram fra den sovjetiske ambassadør i USA, Nikolai Novikov til Sovjetunionens udenrigsminister Molotov, 27. sept. 1946
Telegram fra den amerikanske diplomat George Kennan, der var ansat i den amerikanske ambassade i Moskva, til den amerikanske regering, februar 1946
Trumans tale 12. marts 1947
Generalsekretær Nikita Khrusjtjovs "hemmelige tale" på d. 20. partikongres, 1956
Warszawapagtlandenes erklæring d. 13. august 1961
Kennedys TV-tale 22. oktober 1962
Generalsekretær Leonid Brezjnev, 12. november 1968 på det polske kommunistpartis kongres
William Bundy, amerikansk viceudenrigsminister d. 30. maj 1967
Den tidligere amerikanske forsvarsminister, Robert S. MacNamara, 1995
Statistik: Økonomisk udvikling i Østeuropa 1950-1998
Præsident Reagans tale om forholdet til Sovjetunionen den 8. marts 1983
Generalsekretær Mikhail Gorbatjovs udtalelser på et politbureaumøde 30. april 1987
Gorbatjov i en tale* til den franske nationalforsamling, 3. oktober 1985
Uddrag fra hhv. vesttysk og østtysk historiebog (1971) om Berlinmurens opførelse
To historikere om årsagerne til Den Kolde Krig (1994, 1997), Hobsbawn og Lewis
Præsident Putin om den internationale situation (2007)


FOKUSOMRÅDER

Årsager til udbruddet af den kolde krig
Årsager til afslutningen af den kolde krig
Forholdet mellem Vesten og Putins Rusland frem til i dag


METODISK FOKUS

Kildeanalyse
Historisk periodisering og historiske brud
Historiebrug
Aktør-strukturforklaringer
Idealistisk og materialistisk historiesyn
Historiografi


FAGLIGE MÅL

-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Islamisme og Vesten

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer