Holdet 2023 HI/ab - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Sønderjyllands Gymnasium, Grundskole og Kostskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/ab (1ab HI, 2ab HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 F0: Introduktion til historiefaget
Titel 2 F1: Oldtidens Romerrige 509 f.v.t. - 476 e.v.t.
Titel 3 F2: Middelalderens kulturmøder 622 - 1453
Titel 4 F3: Danmark: Besat og befriet 1940 - 1945 (DHO)
Titel 5 F4: Danmark i EF 1973 - 1993
Titel 6 F5: Europæerne i Den Ny Verden
Titel 7 F6: Den franske revolution 1789 - 1815
Titel 8 F7: Holocaust og andre folkedrab
Titel 9 F8: Folkerepublikken Kina 1949 - 2012
Titel 10 F9: Firenze i renæssancen 1293 - 1530

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 F0: Introduktion til historiefaget

Introduktion til historie (F0) er et introduktionsforløb til historiefagets identitet, kernestofområder, formål, faglige mål og metoder. Forløbet opgives ikke som et selvstændigt emne til eksamen, men dets indhold skal dog betragtes som en del af pensum og forventes derfor inddraget og reflekteret i de øvrige eksamensopgivne forløb jf. studieplanen. Forløbet introducerer overordnet eleverne til sondringen mellem 'fortid' og 'historie' samt begreberne historiebevidsthed, historisk empati, kronologi/periodisering (og herunder begrebsparret 'brud/kontinuitet'), historiebrug og kildebrug/kildekritik.

Faglige mål:
- [..] diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at [..] analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anvendt litteratur:
- Brunbech, Peter Yding for HistorieLab (2017) 'Hvem ejer historien' via Youtube.com (6. juni 2017): https://www.youtube.com/watch?v=BkxUj-eLIuk (besøgt d. 4. september 2023).  
- Børne- og Undervisningsministeriet (2022) Bekendtgørelse for Historie A-niveau: https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2022 (besøgt d. 21. august 2023).
- Clio (ukendt år) 'DNSAP hverveplakat fra 1938': https://portals.clio.me/dk/historie/7-9/emner/historiske-emner/politiske-partier/nationalsocialisme-i-danmark/skal-vi-forbyde-nationalsocialistiske-partier-i-danmark/ (besøgt d. 6. september 2023).
- Gøbel, Erik for Rigsarkivet (2017) 'Dansk Vestindien - historien kort' via Youtube.com (28. februar 2017): https://www.youtube.com/watch?v=_L-S8tXePnE&t=198s (besøgt d. 17. september 2023).
- Lidegaard, Bo (2007) Når TV leger historiebog (uddrag): https://www.ekkofilm.dk/artikler/nar-tv-leger-historiebog/ via Ekko.dk (4. november 2007): https://www.ekkofilm.dk/artikler/nar-tv-leger-historiebog/ (besøgt d. 31. august 2023).
- Plutarch (110 e.v.t.) Hærfører Æmilius Paulus' triumftog gennem Rom via Bryld, Carl-Johan (2023) Verden før 1914 iBog: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=358#c2504 (besøgt d. 22. september 2023).
- Rasmussen, Anders Fogh (2003) 'Tale om samarbejdspolitikken til Søværnets Officersskole 29. august 2003' via Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003 (besøgt d. 6. september 2023).
- Thomsen, Kasper (2018) Historiefaglig arbejdsbog, s. 13-17, s. 29-34, s. 36, s. 54-58, s. 67-71. Aarhus: Forlaget Systime 1. udgave, 1. oplag.

Anslået sidetal:
- 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 F1: Oldtidens Romerrige 509 f.v.t. - 476 e.v.t.

I forløbet 'Oldtidens Romerrige 509 f.v.t. - 476 e.v.t.' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Periodisering i tidlig republik, senrepublikken, tidlig kejsertid og senkejsertiden samt herunder en redegørelse for centrale 'brud'.  
- Den socialhierarkiske opdeling af romere i patriciere, plebejere, frigjorte og slaver med dertilhørende muligheder og begrænsninger. Desuden også en redegørelse for begrebet 'nobilitet'.
- Produktionsforhold i landbruget bl.a. med læsning af et uddrag af Marcus Varro med fokus på behandlingen af markslaver samt ansættelse af daglejere og slaveforvaltere samt forholdet mellem slaveforvalterne og slaveejeren for at sikre det mest effektive landbrug. Kildelæsningen blev suppleret af kildekritik og herunder refleksioner om kildens brugbarhed.    
- Håndværkserhverv og handelsforhold samt herunder begrebet 'Collegia'.
- Patron-klient-systemet og hvad der menes med, at systemet var en stabiliserende faktor i Romerriget.  
- Opdragelses- og uddannelsesforhold for henholdsvis piger og drenge. Herunder kildelæsning af Plinus den Yngre om oprettelsen af en skole i Como, hvor vi ser forældre-engagementet.
- Relationer mellem kønnene og herunder kvindernes muligheder og begrænsninger.
- Den romerske republiks styreform og de politiske institutioner samt samspillet imellem disse. Fokus har været på Magistraten med hierarkiet af forskellige embedsmænd, folkeforsamlingerne og folketribunerne samt Senatet.
- En undersøgelse af hvordan man førte succesfuld valgkamp i republikken med udgangspunkt i kildelæsning og kildekritisk analyse af uddrag af Quintus Tullius Ciceros vejledning.
- Forklaringer på Roms succesfulde ekspansion fra bystat til middelhavsimperium med læsning og kildekritisk analyse af Polybius om den romerske republiks hærs disciplin og loyalitet samt karthagernes brug af lejetropper.
- Ekspansionens konsekvenser i forhold til ændringer i administrationen (forbundsfæller og provinser), økonomien (skattefrihed til romerske borgere samt kornprisfald), sociale forhold (voksende ulighed og bønder der måtte afgive jord til eliten) og militært (rekrutteringsproblemer til republikkens hær).
- Rækken af forsøg på at ændre de negative konsekvenser af ekspansionen bl.a. ved Gracchus-brødrenes jordreform og Gajus Marius' hærreform.
- Konsekvenserne af Gajus Marius' hærreform som anstødssten til republikkens undergang med Sullas brug af private hære i sit rædselsregime samt de efterfølgende borgerkrige i 1. og 2. triumvirat.
- Augustus' ungdom og alliancen med Marcus Antonius i jagten på Cæsar-morderne.
- Augustus' frygt for Egyptens dominans under Antonius og Kleopatra og herefter Slaget ved Actium.
- Augustus' regeringstid med fokus på dels Augustus som 'person' og 'fader' og Augustus som 'politiker' samt de udfordringer Augustus stod over for i sin regeringstid, såvel indenrigspolitiske (frygt for senatorer) som udenrigspolitiske (uro ved grænserne til bl.a. Germanien) samt naturkatastrofer og hans egen datters adfærd.
- Kristendommens fremkomst og udbredelse i løbet af kejsertiden og i særdeleshed senkejsertiden med fokus på kristenforfølgelserne under kejser Galerius og kejser Diokletian.
- Sammenligning af kristendommen og romerske mytologi med særlig vægt på de konfliktskabende forskelle.
- Kejser Konstantin den Stores anerkendelse af kristendommen og kejser Theodosius' indførelse af kristendommen som statsreligion.
- Delingen af Romerriget i Det Vestromerske Rige og Det Østromerske Rige samt struktur- og aktørforklaringer på Det Vestromerske Riges fald i år 476 e.v.t.  
- 'Det evige Rom': Historiebrug med særligt fokus på fascismens brug af Romerriget i 1920'erne og 1930'erne, men også hvordan fortiden er blevet brugt kommercielt til underholdning.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i [..] Europas [..] historie.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at [..] analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anvendt litteratur:
- Bryld, Carl-Johan (2015) Verden før 1914 s. 39-66. Aarhus: Forlaget Systime, 1. udgave, 8. oplag.
- Carlsen, Jesper (2023) Romerrigets historie, kapitel 3: Rige og fattige: Landbrugsslaver, handel og håndværk samt brød og skuespil. Aarhus: Forlaget Systime (iBog): https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=124 (besøgt d. 13. oktober 2023).
- Carlsen, Jesper (2023) Romerrigets historie, kapitel 4: Liv og død: Far, mor og børn samt Religion og begravelsesskikke. Aarhus: Forlaget Systime (iBog): https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=125 (besøgt d. 17. november 2023).
- Cicero, Quintus Tullius (64 f.v.t.) 'Om valgkamp - Afsnit 1-5, 17-18 og 34 om klienter, venner og familie' i Bryld, Carl-Johan (2022) Verden før 1914. Systime (iBog): https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=539 (besøgt d. 11. oktober 2023).
- Koval, Margaret og Lyn Goldfarb (2002) 'Empires: The Roman Empire in the First Century - Order from chaos' via CFU som 'Romerriget: Orden af kaos' (Uddrag, ca. 35 min. i alt): https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-2&page=1&pageSize=6&notepadid=59434&orderby=title&SearchID=8ff738e4-1f0e-4770-813e-e03171724372&index=4 (besøgt d. 3. november 2023).
- Lactantius (ca. 310'erne-320'erne) Om forfølgernes død (uddrag om kejser Diocletians og underkejser Galerius' kristenforfølgelser) via Center for historieformidling: http://centerforhistorieformidling.dk/senantikken-kristendommen/lactantius-diocletian-kristne.html (besøgt d. 29. november 2023).
- Larsen, Flemming (2010) Fascismens Italien, s. 42: Uddrag af Benito Mussolinis tale 9. maj 1936. København: Forlaget Frydenlund, 1. udgave, 1. oplag.
- Morsø, Åse Merethe (2020) 'Sådan blev Kristendommen statsreligion i Romerriget' via Kristendom.dk (19. august 2020): https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/kristendommen-bliver-statsreligion (besøgt d. 24. november 2023).
- Plinius den Yngre (ca. 97 - 109 e.v.t.) Om oprettelsen af en skole i Como fra Carlsen, Jesper (2023) Romerrigets historie (iBog): https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=159 (besøgt d. 20. november 2023).
- Varro, Marcus (ca. 35 f.v.t.) Om slaver i landbruget fra Bryld, Carl-Johan (2022) Verden før 1914 (iBog): https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=527 (besøgt d. 4. oktober 2023).
- Polybius (ca. 130'erne f.v.t.) Om romernes tapperhed fra Bryld, Carl-Johan (2022) Verden før 1914 (iBog): https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=520 (besøgt d. 25. oktober 2023).

Anslået sidetal:
- 55
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 F2: Middelalderens kulturmøder 622 - 1453

I forløbet 'Middelalderens kulturmøder 622 - 1453' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Folkevandringerne efter Romerrigets fald og konturerne af det spæde Europa med en række fyrstestater og kongeriger, hvoraf Frankerriget og Det Hellige Tysk-Romerske Rige er fremhævet. Eleverne har aflæst kort.
- Middelalderkirkens magt og organisation herunder den katolske troslære med (døds)synd, bodshandlinger, sakramenter, nåde og frelse samt pavens magt til bandlysning og interdikt samt inkvisition.  
- Klosterordener og pilgrimsfærd samt herunder kulturmødet med arabiske videnskabsfolk i Toledo.  
- Delingen af middelalderkirken i den romersk-katolske vestkirke og den græsk-ortodokse østkirke.
- Feudalisme og herunder feudalismens virkemåde gennem troskabseder og vasalforhold samt forklaringer på feudalismens opståen samt denne grundlæggende samfundsstrukturs konsekvens for kongemagtens styrke (feudalopløsning).
- Profeten Muhammeds barndom og ungdom i det polyteistiske Mekka og på den arabiske halvø.
- Muhammeds åbenbaring samt centrale kendetegn ved den islamiske troslære udledt af koranen og hadith. Herunder kildekritiske betragtninger til hadith-samlingen.  
-  Muhammeds og de efterfølgende kaliffers kamp for udbredelsen af islam til først den arabiske halvø og siden ekspansionen over Nordafrika til Sydspanien og til Perserriget.
- Diskussion er af årsager til den vellykkede arabisk-muslismke ekspansion.  
- Delingen af islam i shia- og sunniislam.     
- Behandlingen af de undertvungne folkeslag under de muslimsk-arabiske kalifater.
- Seldsjukkernes fremkomst og støtte til den muslimske ekspansion herunder ekspansionen mod Konstantinopel.
- Det første korstogs handlingsforløb fra pave Urban d. 2.'s tale til selve pilgrimsvandringen; antallet og udfordringerne undervejs og ankomsten til Jerusalem.
- Diskussion af grundfortællingen om korstogene (1800-tallets romantiske fortælling) mod den kritiske modfortælling (1900/2000-tallets tragiske fortælling).
- Etablering af korsfarerstater og det daglige liv i korsfarerstaterne.
- Forskellige synspunkter på korstogene og deres betydning for eftertiden samt refleksioner over historiebrug.  

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i [..] Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den [..] regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at [..] analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anvendt litteratur:
- Bryld, Carl-Johan (2015) Verden før 1914, s. 69-71, 74-83, 87-91, 103-115 og 117-120. Aarhus: Forlaget Systime 1. udgave, 8. oplag.  
- Feyerabend, Christian, Christian Twente, Judith Voelker & Uwe Kersken (2004) Europe in the Middle Ages: Episode 2: Monks and Heretics (Europa i Middelalderen: Afsnit 2: Munke og kættere) (53 min.) via CFU: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-2&page=1&pageSize=6&notepadid=66563&orderby=title&SearchID=abb6e177-de20-4810-87ec-f89c3af358ab&index=5 (besøgt d. 20. januar 2024).
- Wilson, Chris (2012) The Crusades: Episode 1: Holy War (Korstogene: Afsnit 1: Den Hellige Krig) (48 min.) via CFU: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-2&page=1&pageSize=6&notepadid=66563&orderby=title&SearchID=abb6e177-de20-4810-87ec-f89c3af358ab&index=3 (besøgt d. 20. januar 2024).

Anslået sidetal:
- 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 F3: Danmark: Besat og befriet 1940 - 1945 (DHO)

I forløbet 'Danmark: Besat og befriet 1940 - 1945 (DHO) har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Det nazistiske Tysklands motiver for at indlede Operation Weserübung og dermed besættelsen af Danmark og Norge: Kontrol med indgangen til Østersøen, adgang til udskibning af svensk jernmalm, etablering af fly- og ubådsbaser samt modvirke en britisk besættelse.
- De tyske krav om fri, uhindret adgang til at operere i Danmark ('fredsbesættelse') med lovning på Danmarks politiske suverænitet og sikring af den territorielle integritet.
- Peter Munchs og den danske regerings motiver for at indgå samarbejdspolitikken med Tyskland: Skåne civilbefolkningen, sikre 'normalitet' og især for Socialdemokratiet også hensynet til fagbevægelsen.
- Tysklands motiver for at ønske samarbejde frem for en voldelig og totalbesættelse af Danmark: Begrænsning af ressourceforbrug, propagandaværdi og nem landbrugsimport.
- Dilemmaspillet: Hvad vil eleverne selv vælge at gøre i en akut krisesituation og hvorfor?
- Begrundelserne for kort efter kapitulationen at skabe en samlingsregering med S, RV, K og V samt at holde DKP og DNSAP uden for samarbejdet. Herunder udskiftningen af Peter Munch med Erik Scavenius efter kongens nægtelse af at godkende ministerlisten.  
- Begrundelser for at ca. 100.000 danskere tog arbejde i Nazityskland.
- Oprettelsen af Frikorps Danmark samt begrundelser for at deltage frivilligt på Østfronten. Drøftelse af, hvordan de østfrontfrivillige blev modtaget ved deres hjemkomst, men også i eftertiden.
- Den begyndende modstandsbevægelse og deres aktiviteter fra tryk og uddeling af illegale blade til radiotaler til egentlig sabotage, herunder støtten fra engelske SOE og Christmas Møller.        
- Den danske regerings opfattelse af den tidlige modstandsbevægelse samt reaktion herpå med fokus på Vilhelm Buhls anti-sabotagetale.
- Den tyske krigsudviklings påvirkning på danske forhold; bl.a. interneringen af kommunister og forbuddet mod Danmarks Kommunistiske Parti
- Den tiltagende sabotage mod tyske installationer og materiel og herunder de tyske krav om dødsstraf.
- Bruddet med samarbejdspolitikken i august 1943 og den heraf følgende afvæbning af militæret og tilfangetagelse af politiet.
- Departementschefstyret under Nils Svenningsen bl.a. med oprettelsen af Frøslevlejren samt hvordan Frøslevlejren blev drevet.
- Befrielsen og befrielsesregeringen med fokus på, hvorfor regeringen kom til at bestå af politikere og medlemmer af Frihedsrådet.
- Retsopgøret med fokus på hvilke straffe, der blev givet til fx tyskere i dansk krigstjeneste samt andre kollaboratører, behandlingen af tyskerpigerne og en drøftelse af, hvorfor retsopgøret bl.a. har fået følgende beskrivelse: "Ikke et juridisk mesterværk".
- De mørkere kapitler af besættelseshistorien som fx behandlingen af tyskerpigerne og minerydningen på Vestkysten eller den ofte mere oversete historie om russernes tilstedeværelse på Bornholm frem til 1946.
- Hayden Whites plotstrukturer (romantisk, tragisk, komisk, satirisk) samt genopfriskning af pointer fra introduktionsforløbet om fortid/historie og historiebevidsthed.
- Digital historiefaglighed: Søgestrategier og databaser med kildemateriale samt kritiske overvejelser om hjemmesider som kilder: Danmarkshistorien.dk, Wikipedia, Leksion.org, His2rie, Rigsarkivet, Bibliotek.dk.
- Taksonomi og krav til gode redegørelser, analyser, diskussioner og vurderinger.

DESUDEN:
- Ekskursion til Frøslevlejren med guidet rundvisning.  
- Selvfundne primærkilder og selvfunden baggrundslitteratur ifm. DHO.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks [..] historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske [..] udvikling.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale [..]
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remedie historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag (dansk).
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anvendt litteratur:
- Buhl, Vilhelm (1942) 'Anti-sabotagetale' i Frederiksen, Peter (2000) Danmark: Besat og befriet, s. 69-72. Aarhus: Forlaget Systime.
- Danmarkshistorien.dk (2014) 'Dilemmaspillet 9. april 1940' af Peter Yding Brunbech og Niels Wium Olesen: https://9april1940.dk/45.html (besøgt d. 13. marts 2024).
- DR.dk (2017) Historien om Danmark - episode 9: Det svære demokrati (fra min. 00.46.00-00.57.32) via dr.dk: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573 (besøgt d. 28. marts 2024).
- DR.dk (2017) Historien om Danmark - episode 10: Velfærd og kold krig (fra min. 00.00.00-00.23.00) via dr.dk: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_145568 (besøgt d. 28. marts 2024).
- Frederiksen, Peter (2000) Danmark: Besat og befriet s. 22-28, 34-46, s. 100-105, s. 110-112, s. 115 og s. 162-169. Aarhus: Forlaget Systime.
- Nationalmusset (u.å.) 'Fotografi af kvindelige tysklandsarbejdere' (juni 1940) via Frihedsmuseets digitale billedsamling: https://samlinger.natmus.dk/fhm/asset/79108 (besøgt d. 13. marts 2024).
- Thomsen, Kasper (2023) Historiefaglig arbejdsbog, kap. 3.3: Digital historiefaglighed (iBog). Aarhus: Forlaget Systime: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=157 (besøgt d. 6. februar 2024).
- Thomsen, Kasper (2023) Historiefaglig arbejdsbog, kap. 4.2.2.: Fremstillingens konstruktion inkl. øvelsen med tekstkilden af Wilhelm la Cour fra 1946 'Baggrunden for kapitulationen' og tekstkilden af Tom Buk-Swienty fra 2008: 'Den Udvalgte': (iBog). Aarhus: Forlaget Systime: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=254 og https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=344 og https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=345 (besøgt d. 28. februar 2024).

Anslået sidetal:
- 55
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 5 F4: Danmark i EF 1973 - 1993

I forløbet 'Danmark i EF/EU 1973-1993' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Udviklingen af det europæiske samarbejde fra 1950'erne og frem til 1973 med fokus på henholdsvis 'de seks' (ESKF, EØF) og 'de syv' (EFTA).
- Danmarks anmodning om EØF-medlemsskab i 1960'erne og herunder betydningen af Storbritannien. I samme ombæring også forklaringen på, hvorfor DK ikke blev medlem i 1960'erne.  
- Folkeafstemningen og valgkampen i 1972 centreret om centrale for- og modargumenter samt organiseringen af forskellige politiske aktører (både parlamentariske og udenomparlamentariske) henholdsvis for og imod Danmarks medlemskab af EF. Eleverne har spillet rollespil i form af at lege politikere anno 1972 og her diskutere ud fra forskellige positioner: Socialistisk/kommunistisk modstand, nationalistisk modstand og liberalistisk støtte.   
- Danmarks Europapolitik i 1970'erne under Anker Jørgensen ('foden på bremsen-politikken')
- Danmarks Europapolitik i 1980'erne under Poul Schlüter ('foden en anelse mere på speederen-politikken').  
- Indholdet af og den politiske stilling til EF-Pakken 1986/1987, herunder begreber som 'negativ integration'.  
- Indholdet af og den politiske stilling til Maastricht-Traktaten 1992/1993 og herunder det danske 'nej' samt udvikling af 'de fire forbehold' i det nationale kompromis.  
- Begreber som 'negativ integration', 'breddeintegration' og 'dybdeintegration'.

Forløbet har kørt sideløbende med og i samarbejde med samfundsfag omkring EP2024-valget, der har haft fokus på såvel EP-grupperne, EU's nuværende udfordringer samt Europas højredrejning med populisme, nationalisme og EU-skepticisme som centrale bevægelser/ideologier.  

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas [..] historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske [..] udvikling.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at [..] analysere historisk materiale [..]
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag (samfundsfag).

Anvendt litteratur:
- Allarp, Anne Sofie (2023) 'Krags store projekt: Danmark som en del af Europa' (Podcast fra min. 00.00.00 - 00.26.00): via Folketinget.dk: https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/podcastserie-danmarks-50-aar-i-eu (besøgt d. 18. april 2024).  
- Hansen, Morten J.W. (2011) 'EF-/EU-modstand i Danmark' via Danmarkshistorien.dk (15. august 2011):  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ef-eu-modstand-i-danmark (besøgt d. 7. maj 2024).
- Olesen, Thorsten Borring (2011) 'Danmark og europæisk integration før 1973' via Danmarkshistorien.dk (23. november 2011): https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmark-og-europaeisk-integration-foer-1973 (besøgt d. 24. april 2024).
- Olesen, Thorsten Borring (2013) 'Danmark i EF: 1973-1993' via Danmarkshistorien.dk (7. januar 2013): https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmark-i-ef-1973-1993 (besøgt d. 13. maj 2024).
- Udenrigsministeriet (1992) Uddrag fra 'Danmark i Europa' (Det nationale kompromis) via Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-nationale-kompromis-27-oktober-1992 (besøgt d. 17. maj 2024).

Anslået sidetal:
- 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde
Titel 6 F5: Europæerne i Den Ny Verden

I forløbet 'Europæerne i Den Ny Verden' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Periodisering og særlige kendetegn ved renæssancen i sammenligning med middelalderen.
- Forudsætningerne bag og årsager til europæernes kolonisering og herunder fokus på merkantilisme.
- Hvorfor lykkedes det europæerne og ikke Ming-Kina at underlægge sig verdensherredømmet i løbet af 1500-tallet og frem?
- Er Vesten i dag ved at tabe til Kinas/Østens opstigning både økonomisk og militært?

Størstedelen af undervisningsforløbet har været fokuseret på projektgruppearbejde, hvor hver gruppe har fordybet sig i en af følgende kolonimagter: Spanien, Frankrig, England og Danmark. Som en del af projektarbejdet har eleverne arbejdet med selv at opstille problemstillinger på de taksonomiske niveauer, selv søgt litteratur (primær såvel sekundær) og selv har skullet lave en kildekritisk analyse samt opstille en litteraturliste. Nogle grupper valgte det klassiske oplæg som produkt, andre grupper en podcast og en tredje gruppe lavede en undervisningslektion som produkt.  

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anvendt litteratur:
- Bryld, Carl-Johan (2015) Verden før 1914 s. 122-132. Aarhus: Forlaget Systime, 1. udgave, 8. oplag.
- Ferguson, Niall (2011) Civilisation - er Vesten en saga blot? Konkurrence (37 min.) via CFU.dk: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-2&page=1&pageSize=6&notepadid=69562&orderby=title&SearchID=3626d7ed-a562-402d-aa98-8ba5702f7682&index=1 (besøgt d. 26. september 2024).

Selvvalgte kilder til projektarbejdet.

Anslået sidetal:
- 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 7 F6: Den franske revolution 1789 - 1815

I forløbet 'Den franske revolution 1789 - 1815' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende emner, begivenheder, problemstillinger og begreber:
- Begrebsdefinition af 'revolution' i forhold til 'oprør', 'statskup' og 'borgerkrig'. Som en del af definitionen berøreres formålet med og rækkevidden af en revolution, herunder karakteristika som social revolution, politisk revolution og national revolution. Det har også været diskuteret, hvordan revolution indgår i andre mere langstrakte udviklinger som 'landbrugsrevolutionen', 'den industrielle revolution' og 'den digitale revolution'.
- Det franske stændersamfund: De gejstlige, de adelige samt borgere/bønder samt deres rettigheder og pligter. Genopfriskning af feudalisme-begrebet og strukturforklaring.
- Optakten til den franske revolution og kongens indkaldelse til stænderforsamling, der omdannedes til nationalforsamling. Udløsende forklaring samt kongens betydning som aktør.
- Stormen på Bastillen.
- Republikkens indførelse med dertilhørende fratagelse af rettigheder for de adelige og gejstlige, forbud mod lav og fagforeninger samt underskrivelsen af menneskerettighedserklæringen. Derudover kongefamiliens flugt, tilfangetagelse og henrettelse.
- Robespierres rædselsherredømme og de følgende år med først direktorieperioden og siden Napoleons magtovertagelse.
- Napoleon Bonapartes magtovertagelse og etableringen af kejserriget med tilknyttede ekspansion, succes og fald.
- Wienerkongressen og europæisk restauration med fokus på konservatismen.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i [..] Europas [..] historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer [..]
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at [….] analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anvendt litteratur:
- Bryld, Carl-Johan (2015) Verden før 1914, s. 205-234. Aarhus: Forlaget Systime, 1. udgave, 8. oplag.
- Green, John (ukendt år) 'The Congress of Vienna: Crash Cource (14 min.) via Youtube.com: https://www.youtube.com/watch?v=DuVw9sGpWUc (besøgt d. 7. november 2023).

Anslået sidetal:
- 35
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 F7: Holocaust og andre folkedrab

I forløbet 'Holocaust og andre folkedrab' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Kildekritisk analyse af folkedrab.dk: Afsender, modtager, formål, indhold, troværdighed.
- Definition af folkedrab i FN's Folkedrabskonvention fra 1948 med fokus på, hvem der er omfattet af definitionen (nationalitet, etnicitet, religiøsitet og race) og ikke omfattet (sociale grupper og politiske grupper).
- Definition af folkedrab som både 'at dræbe', 'at påføre åndelig eller legemlig skade', 'bevidst at skabe så dårlige levevilkår for en gruppe, at de ikke kan (over)leve', 'at gennemføre forholdsregler der tilsigter at forhindre fødsler inden for gruppen' og 'at overføre børn fra en gruppe til en anden'.   
- Vanskelighederne ved at bevise folkedrab bl.a. pga. visse 'løsere' formuleringer i Folkedrabskonventionen.  
- Tre teorier om folkedrab:
- Barbara Harff: Folkedrab som følge af et voldeligt magtskifte, et nedkæmpet oprør eller under/efter en borgerkrig. Sandsynligheden forøges under autokratiske styreformer.  
- Gregory Stanton: Faseteori om processen fra sproglige ytringer, videre over dehumanisering og organisering til registrering, forfølgelse og udryddelse.
- Ervin Staub: Gerningspersonen - både de som faciliterer, eskalerer og udfører folkedrab - 'skabes' gradvist og nærmest ubemærket med det fælles, at de er opvokset under svære økonomiske og sociale vilkår, har ringe fremtidsudsigter og forklarer sin egen ulykke med 'de andres skyld', hvormed der skabes os/dem og en fjende, som skal bekæmpes.
- Aktører i en folkedrabssituation: Gerningspersonen, tilskueren og beskytteren/modstandspersonen.
- Nazismens raceideologi, antisemitisme og årsager til antisemitismens opståen og udbredelse gennem propaganda og syndebuk.
- Nürnberglovene og den gradvise indskrænkning af jødernes rettigheder samt Krystalnatten.
- Deportationer, den systematiske industrielle udryddelse i kz- og udryddelseslejre, herunder lejrenes virkemåde med bl.a. Sonderkommando
- Einsatzgrupperne virkemåde og Babi Yar Massakren 1941.
- Det efterfølgende retlige efterspil med Nürnbergprocessen med fokus på handlingsforløbet og straffene.
- Kort perspektivering til folkedrabet i Rwanda ud fra en dokumentar, der både formidler belgiernes betydning, den gensidige undertrykkelse og magtkamp mellem hutuer og tutsier i løbet af 1900-tallet, frygten for tutsiernes 'tilbageerobring af magten' som motiv for hutuernes folkedrab i 1994, radioens betydning og ikke mindst evakueringen af vestlige statsborgere og fraværet af handling fra Vestens/USA's side.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i [..] Europas og verdens historie.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale [..].
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anvendt litteratur:
- British Pathé (1945): 'The Nuremberg Trials' (8 min.) via Youtube.com (2014): https://www.youtube.com/watch?v=szhpgDz5iC8 (besøgt d. 14. januar 2025).
- Folkedrab.dk (2024): 'Anti-semitisme i Europa og Tyskland': https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland (besøgt d. 13. december 2024).
- Folkedrab.dk (2025): 'Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen': https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale (besøgt d. 13. januar 2025).
- Folkedrab.dk (2024): 'Den nazistiske raceideologi': https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi (besøgt d. 13. december 2024).
- Folkedrab.dk (2024) 'Deportationer af Europas jøder': https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder (besøgt d. 5. januar 2025).
- Folkedrab.dk (2024) 'Einsatzgrupperne': https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/einsatzgrupperne (besøgt d. 5. januar 2025).
- Folkedrab.dk (2024): 'Krystalnatten': https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-0#toc-kilder (besøgt d. 13. december 2024).
- Folkedrab.dk (2024): 'Nürnberg-lovene': https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene (besøgt d. 13. december 2024).
- Folkedrab.dk (2024): 'Propagandaens fjendebilleder': https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/propagandaens-fjendebilleder (besøgt d. 13. december 2024).
- Folkedrab.dk (2025): 'Udryddelses- og koncentrationslejre': https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre (besøgt d. 8. januar 2025).
- Gerstein, Kurt (1945) 'Øjenvidneberetning fra Belzec' via Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten (besøgt d. 8. januar 2025).
- History (2017) 'What Happened at the Nuremberg Trials?' via Youtube.com (3:30 min.): https://www.youtube.com/watch?v=RsA6AdCRI-k (besøgt d. 13. januar 2025).
- Moreh, Dror (2023) 'I magtens korridorer - afsnit 3: Folkedrabet i Rwanda' vist på DR2 2023 via CFU: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Folkemordet%20i%20Rwanda&orderby=title&SearchID=fb1d37d5-b6ba-463f-a64b-094c6d64f536&index=1 (besøgt d. 22. januar 2025).
- Werner, Kurt (1946/1947) 'Øjenvidneberetning fra Babi Jar Massakren 29.-30. september 1941' via Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-beretning-om-massakren-ved-babij-jar-kurt-werner-medlem-saerkommando-4a (besøgt d. 5. januar 2025).

Anslået sidetal:
- 48
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 F8: Folkerepublikken Kina 1949 - 2012

I forløbet 'Folkerepublikken Kina 1949 - 2012' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Brainstorming: Hvad ved vi i forvejen om Kina? Hvilken betydning har Kina i verden i dag? Hvordan er Kinas geografiske og topografiske forhold?   
- Mao Zedongs magtkonsolidering: Den militære magtkonsolidering med genforeningskampagnerne (hvorunder det ikke lykkedes at underlægge sig Taiwan), den politiske magtkonsolidering med opbygningen af KKP og den kulturelle magtkonsolidering med befolkningsopdragelsen til kommunistisk tænkning.  
- Kommunismen som ideologi og herunder vejen fra feudalismen over kapitalisme til socialisme og kommunisme.
- Forholdet mellem Sovjetunionen og Kina.  
- Det Store Spring Fremad: Årsager, handlingsforløb og konsekvenser, herunder konsekvenser for samarbejdet med Sovjetunionen.
- Kulturrevolutionen: Årsager, handlingsforløb og konsekvenser.
- Vurderinger af Mao Zedong og Zedongs regeringstid samt herunder 70/30-princippet.
- Deng Xiaopings regeringstid med den økonomiske liberalisering og dermed også forskellen på Xiaopings og Zedongs tilgang til politik (pragmatik og ideologisk dogmatik).
- Et-barnspolitikken.
- De sociale konsekvenser af den økonomiske liberalisering: Øget ulighed, svagere ansættelsessikkerhed.
- Fravær af politisk liberalisering og styrets håndtering af de unge demonstranters krav om politiske rettigheder i slutningen af 1980'erne.
- Magtskifte i KKP efter Deng Xiaoping og herunder ganske kort om Xi Jinpings magtkonsolidering.
- Diskussion af Kinas rolle i verden i dag med udgangspunkt i en diskussion af historiker Uffe Østergaards artikel 'Kina sejrer'.  

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i [..] verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at [..] analysere historisk materiale  herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anvendt litteratur:
- Bryld, Carl-Johan (2024) 'Kina: Fra kommunisme til kapitalisme' i Civilisationernes verdenshistorie. Forlaget Systime, iBog: https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=159 (besøgt d. 2. februar 2025).
- Chen Aftenavis (1966) Rødgardister på gaderne via Bryld, Carl-Johan (2021) Civilisationernes verdenshistorie, iBog: Forlaget Systime: https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/index.php?id=243 (besøgt d. 20. marts 2025).
- CIA (1959) 'Economic Intelligence Report: Economic Relations of Communist China with the USSR since 1950', tabel 5: Soviet Economic Assistance to Industrialization in Communist China by Date of Agreement 1950-1959, s. 13 (23): https://www.cia.gov/readingroom/docs/DOC_0000313442.pdf (besøgt d. 20. marts 2025).
- Foldager, Jonas (2025) 'USA og Kina i AI-kapløb' via dr.dk. (29. januar 2025): https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-og-kina-i-ai-kaploeb-omfattende-ondsindede-angreb-paa-deepseeks-tjenester (besøgt d. 30. januar 2025).
- Madison, Angus (2008): Historical Statistics of World Economy, fig. 1: Chinese per Capita GDP: 1950-1978' via EveryCRSReport.com (2019): https://www.everycrsreport.com/reports/RL33534.html (besøgt d. 20. marts 2025).  
- Qinsheng, Xi (u.å, efter 1976): 'Quotations: The Cultural Revolution, former Red Guard' via. AlphaHistory.com: https://alphahistory.com/chineserevolution/quotations-cultural-revolution/ (besøgt d. 22. april 2024).
- Zedong, Mao (1956) Uddrag af tale om Kinas fremtid via His2rie.dk: https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-26/ (besøgt d. 20. marts 2025).
- Østergaard, Uffe (2017) 'Kina sejrer' (uddrag) i Weekendavisen via Bryld, Carl-Johan (2024) Civilisationernes verdenshistorie (iBog): https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=245. Forlaget Systime (besøgt d. 20. marts 2025).

Anslået sidetal:
- 55
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 10 F9: Firenze i renæssancen 1293 - 1530

I forløbet 'Firenze i renæssancen 1293 - 1530' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Udviklingen fra en aristokratisk feudalistisk styreform til en bredere funderet republikansk styreform med forfatningen fra 1293 og repræsentanter fra by- og håndværkergilderne.
- Det 'internationale' pres og Firenze i spændingsfeltet mellem stormagter og andre bystater: Pavestaten i syd, Pisa i vest, hertugdømmet Milano i nord samt i det hele taget Det Hellige Tysk-romerske Rige.
- Firenzes voksende selvstændighed og frihed som følge af den avignonske eksilperiode fra 1309 til 1377 og herefter 'De otte helgeners krig' fra 1375-1377 med resultatet at pavestaten udstedte ekskommunikation/interdikt af Firenze.
- Krigens konsekvenser med bl.a. højere skatter, arbejdsløshed og social forarmelse samt heraf Ciompi-opstanden.
- Medici-familiens fremkomst inder for bank- og tekstilbranchen og med evner til at lave diplomatiske forbindelser til borgerskabet bl.a. Rucellai-familien samt mæcenvirksomhed; herunder 'de facto' styring af Firenze under Cosimo og Lorenzo.
- Renæssanceidealer og 'renæssancemennesket' sammenlignet med middelalderens verdensbillede.  
- Kunst: Michelangelos Davids-statue, Sandro Botticellis' Venus' Fødsel, Masaccios Den Hellige Treenighed, Donatellos Sankt Georg, Leonardo da Vincis Den vetruvianske Mand og Benozzo Gozzolis De tre vise mænd.  

DESUDEN:
- Studierejse til Firenze med byvandring og oplæg.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i [..] Europas historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale [..] udvikling.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at [..] analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anvendt litteratur:
- Danielsen, Kim Beck m.fl. (2016) Fokus - kernestof i historie - Renæssance (afsnittene 'Den nye bykultur', 'Humanismen' og 'Kunst'): Aarhus: Forlaget Systime (iBog): https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=135 (besøgt d. 17. april 2025).
- Nyholm, Sidsel (2019) 'Vi bør alle efterligne Leonardo da Vinci' i Kristeligt Dagblad (10. maj 2019): https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/vi-boer-alle-efterligne-leonardo-da-vinci (besøgt d. 29. april 2025).
- Rucellai, Giovanni (1464) Il Ricordanze ('den guddommelige nåde') fra Fokus - kernestof i historie. Aarhus: Forlaget Systime: https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=283 (besøgt d. 17. april 2025).
- Scott, Michael (2017) Italiens usynlige byer - Firenze (51 min.) via CFU.dk: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000107267 (besøgt d. 17. april 2025).
- Tafel, Michael (2022) 'The Rise and Fall of the Florentine Republic part 1' (26 min.) via Youtube.com: https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=DCVbaH_jKVg (besøgt d. 3. maj 2025).

Anslået sidetal:
- 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde