Holdet 2023 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Sønderjyllands Gymnasium, Grundskole og Kostskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023 SA/b (1b SA, 2b SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 F0: Introduktion til samfundsfag
Titel 2 F1: Politiske partier og ideologier
Titel 3 F2: Israel-Palæstina-konflikten
Titel 4 F3: Velfærdsstaten under pres
Titel 5 F4: Ulighedens mange ansigter
Titel 6 F5: Demokratiet i arbejde - EP2024
Titel 7 F6: Demokratiet i arbejde - Præsidentvalget 2024
Titel 8 F7: Økonomi i medgang og modgang
Titel 9 F8: Dansk sikkerhedspolitik i en forandret verden
Titel 10 F9: Identitetsdannelse i senmoderniteten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 F0: Introduktion til samfundsfag

Introduktion til samfundsfag (F0) er et introduktionsforløb til samfundsfagets identitet, kernestofområder, formål, faglige mål, metoder og skriftlige dimension. Forløbet opgives ikke som et selvstændigt emne til eksamen, men dets indhold skal dog betragtes som en del af pensum og forventes derfor inddraget og reflekteret i de øvrige eksamensopgivne forløb jf. studieplanen. Forløbet introducerer overordnet eleverne til disciplinerne sociologi, politologi, økonomi og IP samt hvordan disse discipliner typisk spiller sammen om at belyse et samfundsfagligt emne. Herefter introduceres eleverne til kvalitativ, kvantitativ og komparativ metode, men med hovedvægten på den kvalitative og kvantitative metode. Eleverne lærer herunder begreberne 'teori' og 'empiri' og med disse begreber i baghovedet at forberede samt gennemføre et fokusgruppeinterview om unges alkoholvaner og forberede et observationsstudie om samme emne. Eleverne introduceres ydermere til begrebet variable og øves i at lave krydstabeller gennem Surveybanken. Slutteligt får eleverne viden om den skriftlige dimension af samfundsfag, hvor opgavetypen 'Hypoteser'' er i fokus.

Faglige mål:
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, [..] og bearbejde dansk [..] materiale, herunder statistisk materiale [..]
- Påvise faglige sammenhænge [..] ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Anvendt faglitteratur:
- Børne- og Undervisningsministeriet (2017) Bekendtgørelse for Samfundsfag A-niveau: https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017 (besøgt d. 14. august 2023).
- DR.dk (ukendt år) Druktur retur: Amalie (30 min.) via DR.DK: https://www.dr.dk/drtv/se/druktur-retur_-amalie_47469 (besøgt d. 24. august 2023).
- Henriksen, Per m.fl. (2018) Metodebogen s. 83-95, s. 106-111 og s. 131-136. København: Forlaget Columbus, 1. udgave, 1. oplag.
- Iversen, Søren Peter (2023) 'Unge og alkohol' via Foreningen af Lærere i Samfundsfags Facebookgruppe.

Anslået sidetal:
- 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 F1: Politiske partier og ideologier

I forløbet 'Politiske partier og ideologier' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Definition af politik og herunder politikkens zoner.
- Definition af et politisk parti og hvordan et politisk parti adskiller sig fra andre typer sammenslutninger som NGO'ere, græsrodsbevægelser og tænketanke.
- Overblik over de danske politiske partiers historiske rødder fra Venstre, Højre og Socialdemokratiet i slutningen af 1800-tallet til RV i 1905, DKP i 1919 og SF i 1959 til de mange nye partier fra 1990'erne og frem.  
- Udviklingen i partityper fra de 'gamle' klassepartier til nyere catch-all-partier og markedspartier samt enkeltsagspartier og hvad der har drevet denne udvikling.
- Gennemgang af, hvad det vil sige at være regeringsparti, oppositionsparti og støtteparti samt herunder rød blok ('venstrefløjen'), blå blok ('højrefløjen/'de borgerlige partier') og midterpartier.
- Gennemgang af begreberne emneejerskab (issue-ownership), mærkesager og principprogrammer, hvor eleverne for hvert parti har udpeget tre mærkesager og et særkende, der giver partiet 'kant'; gør partiet 'provokerende', fx Alternativets politik om legalisering af cannabis eller Enhedslistens politik om at nationalisere bankvæsenet.   
- Udviklingen i partiernes medlemstal fra 1960 til 2021 og herunder en kort diskussion om hvorvidt det er en demokratisk udfordring at så få danskere (ca. 4 %) er medlemmer af et politisk parti.
- Finansiering af partierne med særligt fokus på private tilskudsydere, partiregnskabsloven herom og argumenter for, hvorfor det er vigtigt, vi som vælgere kan se, hvorfra partierne får deres indtægter.
- Partiernes typiske vælgerprofiler på en række baggrundsvariable som fx køn, alder, indkomst, bopæl, uddannelse, erhvervsstilling.
- Definition af en politisk ideologi: ER, BØR og HVORDAN.
- Gennemgang af klassisk liberalisme og dens forgreninger socialliberalismen og nyliberalismen.
- Gennemgang af klassisk konservatisme og dens forgreninger i socialkonservatisme, liberalkonservatisme og nationalkonservatisme.
- Gennemgang af klassisk socialisme og dens forgreninger i kommunisme og socialdemokratisme.
- Skillelinjeteorien med kort introduktion til de historiske center-periferi-skillelinjen og kirke-stat-skillelinjen samt de aktuelle fordelingspolitiske og værdipolitiske skillelinjer ('det politiske kompas') med placering af de nuværende 12 partier.
- Anvendelse af Bjørn Molins partiadfærdsmodel med klimaafgift på oksekød og landbrug som case, hvor eleverne i grupper hver har fået to partier, de skulle forklare.
- Introduktion til, hvad afgifter er, hvilke afgifter der findes, hvad formålet med dem er samt hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med afgifter.
- Aflæsning af meningsmålinger (herunder med fremgang og tilbage direkte aflæst som procentpoint) samt beregninger af statistisk usikkerhed og 95 % konfidensintervaller.
- Hypoteser (i forbindelse med skriftlig samfundsfag) om partiadfærd som uafhængig variable og klimaafgift, skat og indvandring som afhængig varirabel.

Faglige mål
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og [..] bearbejde dansk [..] materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Anvendt litteratur:
- Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen (2018) Luk samfundet op!, s. 108-110. Forlaget Columbus, 3. udgave, 4. oplag.
- Concito (ukendt): 'Landbrugsafgift (video med Torsten Hasforth, 4 min.): https://concito.dk/emne/landbrugsafgift (besøgt d. 3. november 2023).  
- DR.DK (2021) DR Explainer: Kan man gøre vores bøffer klimavenlige? (6.30 min.) via DR.dk (11. maj 2021): https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-kan-man-goere-vores-boeffer-klimavenlige_245994 (besøgt d. 2. november 2023).
- Det Konservative Folkeparti (2012) 'Partiprogram: Giv ansvaret tilbage til borgerne', s. 6, 8, 10, 12 og 33 (vedtaget 30. september 2012) via Konservative.dk: https://konservative.dk/politik/partiprogram/ (besøgt d. 4. oktober 2023).
- Folketinget.dk (2023) Partiregnskaber for 2021: https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/organisation/folketingets-administration/folketingets-regnskaber/partierne/partiregnskaber-2021.pdf (besøgt d. 13. september 2023).
- Folketinget.dk (2023) Udviklingen i partiernes medlemstal: https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/partier/om-politiske-partier/tal-og-fakta-om-partier/partiernes-medlemstal-fra-1960.ashx (besøgt d. 18. september 2023).
- Jensby, Jakob Glenstrup, Anders Ellegaard Pedersen & Peter Brøndum (2017) Politikbogen s. 14-19, s. 31-53, s. 59-71 og s. 80-93. København: Forlaget Columbus, 1. udgave, 1. oplag.
- Klint, Thorkil & Christian Fischer Vestergaard (2022) Folketingsvalg 2022: En lommebog med partiernes vælgerprofiler via Epinion.
- Nielsen, Silas Bay & Line Rønn Tofte (2023) 'Skal du betale ekstra for din hakkedreng: Her er svarene fra partierne' via dr.dk (29. august 2023): https://www.dr.dk/nyheder/politik/skal-du-betale-ekstra-din-hakkedreng-her-er-svarene-fra-partierne (besøgt d. 3. november 2023).
- Socialistisk Folkeparti (2012) 'Uddrag fra principprogrammet: Frie mennesker i stærke fællesskaber og demokratisering af økonomien' via SF.dk: https://sf.dk/wp-content/uploads/2019/01/principprogram-vedtaget-af-landsmoedet-150412.pdf (besøgt d. 4. oktober 2023).
- Venstre (2006) 'Principprogram: Det liberale menneskesyn, fri markedsøkonomi og moderne offentlig sektor' via Venstre.dk: https://www.venstre.dk/politik/principprogram (besøgt d. 19. september 2023).

Data fra Surveybanken.

Anslået sidetal:
- 70.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 F2: Israel-Palæstina-konflikten

I forløbet 'Israel-Palæstina-konflikten' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Overordnede betragtninger af konflikten som 'lidelse', en humanitær katastrofe med tusindvis af civile ofre, en evighedskonflikt med nedarvet had og hævn, en vidtrækkende konflikt med global involvering og en konflikt med tab af nuancer/detaljer i mediedækningen og befolkningens holdninger.  
- Forklaringer på staten Israels oprettelse i 1948 (zionismen, verdenskrigene og britisk mandatområde samt holocaust).
- FN's Delingsplan fra 1947 og israelernes udnævnelse af staten Israel i 1948 med efterfølgende krigshandlinger.
- Gaza og Vestbredden.
- Israels nabolande og betydningen af disse naboer for Israels førte politik både nu og historisk.
- Israels politiske styreform: Repræsentativt, parlamentarisk demokrati med 'Knesset' på 120 mandater samt en lang række partier.  
- Israels nuværende regering med bl.a. Likud og Benjamin Netanyahu i spidsen. Eleverne har her undersøgt den israelske regerings ideologiske konstellation og identificeret denne som højreorienteret/konservativ/traditionel med skepsis over for en tostatsløsning, opbakning til bosætningspolitik og militær oprustning.  
- Israels oppositionspartier Yesh Atid og Labor med fokus på deres politik over for palæstinenserne, Palæstina og en tostatsløsning.
- Palæstinensernes partier Hamas og Fatah med fokus på politik/ideologi/metoder og særligt hvordan Hamas efter magtovertagelsen i 2006 har forandret Gaza-striben.
- Mulige forklaringer bag Hamas' terrorangreb på Israel
- Ruslands og Kinas direkte og indirekte indblanding i terrorangrebet eller de to staters interesser i Mellemøsten som region generelt
- USA' indblanding i Mellemøsten og støtte til Israel samt hvorfor USA ikke ønsker en stor krig/konflik i MØ.
- Mellemøsten som regionalt sikkerhedskompleks (Københavnerskolen, Barry Buzan og Ole Wæver) og herunder Irans og Saudi-Arabiens rolle som regionale stormagter.
- Aktører i IP (stater, IGO'ere, NGO'ere, enkeltpersoner, grupper).
- Magt i IP (ressourcemagt (hård/blød/smart), institutionel magt og strukturel magt).
- FN's opbygning og magt og herunder vetoretten i FN's Sikkerhedsråd.
- IP-teori: Realismen og dens forgreninger: Klassisk realisme og neorealisme.
- IP-teori: Liberalismen og dens forgreninger: Interdependens-liberalisme, institutionel liberalisme og republikansk liberalisme.
- Diskussion af en mulig konfliktløsning med fokus på tostatsløsningen. Her har eleverne sammenlignet tre debattørers syn på mulighederne og udfordringerne ved en tostatsløsning (Anna Libak, Benjamin Kristensen og Martin Krasnik).  

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i [..] andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system [..]
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag [Historie]
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- [..] bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Anvendt litteratur:
- Andersen, Lars Erslev m.fl. (2023) 'Hamas' via Den Store Danske (senest redigeret 16. november 2023): https://denstoredanske.lex.dk/Hamas (besøgt d. 23. november 2023).
- Arab Barometer (2023) 'What Palestinians Really Think of Hamas', fig. s. 4: 'How much trust do you have in the Hamas-led government?' og s. 7: 'How responsive is the Hamas-led Government to what people want?' i Foreign Affairs (25. oktober 2023): https://www.arabbarometer.org/wp-content/uploads/what-palestinians-really-think-of-hamas-2023-10-26-08-4941.pdf (besøgt d. 28. november 2023).
- Bernsen, Markus (2023) Tilbage til gerningsstedet i Weekendavisen (11. november 2023): https://www.weekendavisen.dk/2023-45/udland/tilbage-til-gerningsstedet (besøgt d. 29. november 2023).
- Cronwald, Cecilie (2023) 'Krigens nye publikum' i Weekendavisen (24. november 2023): https://www.weekendavisen.dk/2023-47/ideer/krigens-nye-publikum (besøgt d. 4. december 2023).
- DR.dk (2023) 'Deadline: Lykketoft om krigen i Gaza' (30 min.): https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-lykketoft-om-krigen-i-gaza_424023 (besøgt d. 12. december 2023).
- DR.dk (2021) 'Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina' (10 min.) (24. juni 2021): https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/p3-essensen-explainer-forstaa-konflikten-mellem-israel-og-palaestina (besøgt d. 16. november 2023).
- DR.dk (2023) 'Hvorfor har nogle lande mere magt end andre' (8 min.) via dr.dk (17. november 2023): https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-har-nogle-lande-mere-magt-end-andre_421739 (besøgt d. 4. december 2023).
- DR.dk (2023) 'Overblik: Hvem er Hamas?' via dr.dk (9. oktober 2023): https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-hvem-er-hamas (besøgt d. 23. november 2023).
- Folkedrab.dk (ukendt år) 'Oprettelsen af Israel' via Dansk Institut for Internationale Studier: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/oprettelsen-israel (besøgt d. 16. november 2023).
- Globalis (ukendt år) 'Israel' (https://www.globalis.dk/Lande/israel) og 'Sammenligning af Israel og Danmark' (https://www.globalis.dk/Lande/sammenlign-lande/(country1)/218/(country2)/253) via FN-Forbundet (besøgt d. 16. november 2023).
- Israel Science and Technology Directory (2022) 'Political Parties in Israel': https://www.science.co.il/gov/Parties.php (besøgt d. 16. november 2023).
- Rasmussen, Mikkel Vedby (2023) 'Krigsprocessen' i Weekendavisen (20. oktober 2023): https://www.weekendavisen.dk/2023-42/udland/krigsprocessen (besøgt d. 28. november 2023).
- Rasmussen, Jesper Hjarbæk & Jakob Sinding Skött (2023), kap. 1.3: 'Hvilke aktører er der i international politik?': https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=329, kap 1.5: 'Hvad er magt i international politik?': https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=327 i IP-bogen (iBog). København: Forlaget Columbus.
- Rasmussen, Jesper Hjarbæk & Jakob Sinding Skött (2023), uddrag fra kap. 2: 'Hvad kendetegner realismen?': https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=318 i IP-bogen (iBog). København: Forlaget Columbus.    
- Tschemerinsky, Kathrine (2023) 'Ingen vej ud af Gaza' i Weekendavisen (12. oktober 2023): https://www.weekendavisen.dk/2023-41/udland/ingen-vej-ud-af-gaza (besøgt d. 27. november 2023).
- Willum, Gunnar (2023) 'Vreden på Vestbredden' i Weekendavisen (19. oktober 2023): https://www.weekendavisen.dk/2023-42/udland/vreden-paa-vestbredden (besøgt d. 23. november 2023).
- Willum, Gunnar (2023) 'Fra bryllupper til begravelser i Gaza' i Weekendavisen (28. oktober 2023): https://www.weekendavisen.dk/2023-43/udland/fra-bryllupper-til-begravelser-i-gaza (besøgt d. 23. november 2023).

Anslået sidetal:
- 48
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 F3: Velfærdsstaten under pres

I forløbet 'Velfærdsstaten under pres' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Definition af velfærd (Erik Allardt og Abraham Maslow) samt forskellen på velfærd og velstand.
- Velfærdstrekanten og herunder kendetegnene for 'staten' (lovgivning/jura, borger møder system), 'markedet' (penge/profitmaksimering/konkurrence, køber møder sælger) og 'civilsamfundet' (kærlighed/solidaritet, menneske møder menneske).
- Forskelle på velfærdsbehov mellem den yngre og ældre generation af danskere.
- Udviklingen af og begrundelsen for en velfærdsstat (velfærdsstatens funktioner): 1800-tallets industrialisering og kapitalisme med fri markedsøkonomi skabte skævheder og problemer, som blev mødt med tiltag der gradvist blev til velfærdsstaten.
- Sammenligning af vigtigste kendetegn ved Gösta Esping-Andersens tre velfærdsmodeller: Den universelle, den residuale, den korporative.
- Kort/introducerende sammenligning af Danmark og USA på uddannelse, børnepasning, sundhed og bistand.
- Diskussion af styrker og svagheder ved de tre velfærdsmodeller og herunder Jürgen Habermas' kritik af systemets kolonisering af livsverden.  
- Samfundsøkonomisk mål: Ligevægt på de offentlige finanser og herunder fokus på velfærdsstatens udgifter og indtægter.
- Forskellige skattesystemer, men fokuseret på det progressive skattesystem samt virkningen af afgifter med fokus på 'den sociale slagside'.  
- SVM-regeringens forslag til et nyt skattesystem.
- Beregninger af indekstal, procentandele og årlig procentvis ændring i Excel ud fra data fra Danmarks Statistik.
- Den universelle velfærdsmodels udfordringer (i Danmark): Demografisk udvikling, nye familiemønstre, forventningspresset, forandringer på arbejdsmarkedet, øget international konkurrence og immigration.
- Diskussion af fordelene og ulemperne ved forskellige løsninger på udfordringerne: Udvidelsesstrategien, nedskæringsstrategien og omprioriteringsstrategien og herunder fremvæksten af konkurrencestaten.
- Kritik af konkurrencestaten og Jobcentre.  

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark [..] og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- [..] bearbejde dansk [..] materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Anvendt litteratur:
- Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen (2023) Luk samfundet op! Kap. 9: Afsnit 9.1 og 9.2 (iBog). København: Forlaget Columbus: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=408 (besøgt d. 5. januar 2024).
- Danmarks Statistik (2024) 'Offentlig forvaltning og service, funktionel fordeling af udgifter for perioden 2016-2022': https://statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp (besøgt d. 16. januar 2024).  
- Danmarks Statistik (2024) 'Offentlig forvaltning og service, indkomstoverførsler til husholdninger efter indkomsttype for perioden 2016-2022': https://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366 (besøgt d. 19. januar 2024).
- Deadline.dk (2024) 'Nytårstaffel med Corydon og Lykkeberg - Nytårstalen af Maj My Humaidan' (fra min. 22.40 til min. 30.00): https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-nytaarstaffel-med-corydon-og-lykkeberg_428406 (besøgt d. 4. januar 2024).
- Kureer, Henrik (2024), kap. 11.3: 'Den offentlige sektors indtægter'. Aarhus: Forlaget Systime iBog: https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2133 (besøgt d. 19. januar 2024).
- Statsministeriet (2024) 'Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2024': (16 min.): https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-den-1-januar-2024/ (besøgt d. 4. januar 2024).
- TV2 Østjylland (2022) 'Rasmus fik PTSD efter 7 år i jobcentret' (3,5 min.) (22. maj 2022): https://www.tv2ostjylland.dk/video/klip/220522-rasmus-jobcenter-vtr1-1930-v2 (besøgt d. 9. februar 2024)
- Winding, Rasmus Lauge (2023) 'Overblik: Her er regeringens udspil, der skal give danskerne skattelettelser for milliarder' via Altinget.dk (6. november 2023): https://www.altinget.dk/artikel/overblik-her-er-regeringens-udspil-der-skal-give-danskerne-skattelettelser-for-milliarder (besøgt d. 22. januar 2024).
- Youtube.com (2019) 'Knud Romer om konkurrencestaten i Debatten med Clement Kjersgaard' (2.25 min.): https://www.youtube.com/watch?v=gRR2KbRWoZk (besøgt d. 9. februar 2024).

Anslået sidetal:
- 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 F4: Ulighedens mange ansigter

I forløbet 'Ulighedens mange ansigter' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Definition af ulighed; herunder en generel drøftelse af spørgsmålet 'ulighed i hvad?', hvortil økonomiske ressourcer (indkomst, formue, aktiver), uddannelsesmæssige ressourcer (vidensniveau, officielle uddannelsespapirer, sproglige evner), sociale ressourcer (familie, familiestabilitet, netværk), sundhedsressourcer (antal sygdomme, dødelighed, behandling) samt job (arbejdsmiljø, arbejdsmarkedstilknytning) er fremhævet.    
- Forskellen på 'ulighed' og 'social ulighed', hvorunder social ulighed er defineret som systematisk ulighed i livschancer og muligheder.
- Betydningen af graden af social ulighed i et samfund for eksistensen af klassesamfund og videre den sociale mobilitet samt mulighederne for mønsterbrud fra den sociale arv.
- Definition af klassesamfund (overklassen, højmiddelklassen, middelklassen, arbejderklassen og underklassen uden for arbejdsmarkedet) samt særlige karakteristika for hver samfundsklasse dels gennem læsning af artikler og statistikker om partnervalg, ensomhed, uddannelsespræstation, dels gennem hjemmesiden klassesamfund.dk, hvor eleverne har testet hvilken klassebaggrund, de selv er rundet af, og endelig gennem dokumentarfilmvisning ('En syg forskel').   
- Teoretiske forklaringer på ulighed:
- Pierre Bourdieus teori om kapitalformer, habitus og felt. Herunder drøftelsen af struktur og aktør (graden af determinisme) og i hvilken grad uddannelsessystemet reproducerer social ulighed.   
- Émile Durkheims funktionalistiske teori om arbejdsdeling og arbejdsspecialisering i forbindelse med overgangen fra det førmoderne (mekaniske) landbrugssamfund til det moderne (organiske) industrisamfund.
- Simone de Beauvoirs socialkonstruktivistiske teori om det socialt og kulturelt skabte køn og patriarkatet med betydning for (især) pigers og kvinders dårligere livschancer og muligheder sammenlignet med drenges og mænds.
- Løsninger på social ulighed og fremme af tiltag der kan fjerne barrierer for reel mulighedslighed og chancelighed med inddragelse af areanerne 'stat', 'marked' og 'civilsamfund'. I samme ombæring af elementer fra velfærdsstatsforløbet genopfrisket.  
- Forskellen på økonomisk ulighed og fattigdom, herunder gennemgang af Gini-koefficienten i forhold til, hvad den måler og hvad den ikke tager højde for (fx formuefordeling, naturalier, serviceydelser) samt Danmarks placering sammenlignet med andre stater samt udviklingen i Gini-koefficienten i Danmark over 30 år.
- Forklaringer på den stigende økonomiske ulighed i Danmark: Strukturforklaringer med vægt på globalisering, øget international konkurrence, arbejdsspecialisering, ny teknologi og finanskrise samt aktørforklaringer med vægt på den politisk skabte ulighed gennem reformer, hvor skattelettelser, dagpengebeskæringer, kontanthjælpsloft, stramninger af førtidspension og svag satsregulering m.v. er drøftet. Herunder opfriskning af nedskæringsstrategien/stramningsstrategien fra velfærdsstatsforløbet.   

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark [..] og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale [..] mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, [..] bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Anvendt litteratur:
- Andersen, Torben K. (2017) '20 reformer på 20 år har øget uligheden - figur 1' via Mandag Morgen (8. oktober 2017): https://www.mm.dk/artikel/20-reformer-paa-20-aar-har-oeget-uligheden (besøgt d. 19. marts 2024).
- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2020) 'Vi danner par med sociale kopier af os selv' fig. 1, fig. 2,. fig. 4, fig. 6 og fig. 7: https://ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_vi-danner-par-med-sociale-kopier-af-os-selv.pdf (besøgt d. 28. februar 2024).  
- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2020) 'Din klasse følger dig gennem livet', fig. 2, s. 11, fig. 4, s. 13, fig. 4, s. 27, fig. 4, s. 29, fig. 6, s. 30: https://www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/temapublikation_din-klasse-foelger-dig-gennem-livet_endelig.pdf (besøgt d. 10. marts 2024).
- Brøndum, Peter & Jakob Glenstrup Jensby (2024) 'Ulighedens mange ansigter' (iBog): kap. 1: Introduktion til ulighed og social ulighed: https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130 og kap. 5: Ulighedsteorier: https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134. København: Forlaget Columbus (besøgt d. 28. marts 2024).   
- Dr.dk (2024) 'Langt fra ligestilling?' (fra min. 00.00.00 - 00.22.26) i Debatten (7. marts 2024): https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-langt-fra-ligestilling_441823 (besøgt d. 8. april 2024).   
- Dr.dk (2024) 'Søren Pape - Borgmesteren, justitsministeren og statsministerkandidaten' (30 min.) i Deadline (4. marts 2024): https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-soeren-pape-_-borgmesteren-justitsministeren-og-statsministerkandidaten_441346 (besøgt d. 8. marts 2024).
- DR.dk (2016) 'En syg forskel' - afsnit 1 (42 min.): https://www.dr.dk/drtv/episode/en-syg-forskel_103170 (besøgt d. 12. marts 2024).  
- Dr.dk (2024) 'Er der mange, der dør for tidligt i dit nabolag? Se de kæmpe lokale forskelle her' via dr.dk (17. marts 2024): https://www.dr.dk/nyheder/indland/er-der-mange-der-doer-tidligt-i-dit-nabolag-se-de-kaempe-lokale-forskelle-her (besøgt d. 18. marts 2024).
- Dr.dk (2024) 'Meningsmåling: Flere ressourcer af læger og sundhedspersonale til mindre velstående områder'? via dr.dk (19. marts 2024): https://www.dr.dk/nyheder/indland/danskere-bakker-op-beboere-i-udsatte-omraader-skal-have-mere-laegehjaelp-end-i (besøgt d. 20. marts 2024).
- Klassesamfund.dk (2021) 'Antal i klasserne opdelt på køn': https://klassesamfund.dk/dataunivers/befolkning-antal-i-klasserne-opdelt-paa-koen (besøgt d. 28. februar 2024).
- Mortensen, Emil Hobolt (2024) 'Kontanthjælpen er skrumpet 30 % på 30 år' via dr.dk (1. april 2024): https://www.dr.dk/nyheder/penge/kontanthjaelpen-er-skrumpet-30-procent-paa-30-aar-det-presser-folk-som-i-forvejen (besøgt d. 2. april 2024).
- Nabolagsatlas (2024):  https://www.nabolagsatlas.dk/dk/prosperity#pos=7/56.138/8.3&selected=munic/550&stat=lvu (besøgt d. 18. marts 2024).
- Helpful Professor (2024) Bourdieu's Four Forms of Capital (6 min.) via Youtube.com: https://www.youtube.com/watch?v=A8F6N8MQq4I (besøgt d. 2. marts 2024).
- Kot, Huda El (2019) 'Psykolog: Derfor har kloge kvinder svært ved at finde kærligheden' via Berlingske.dk (2. september 2019): https://www.berlingske.dk/aok/psykologer-derfor-har-kloge-kvinder-svaert-ved-at-finde-kaerligheden (besøgt d. 28. februar 2024).
- Larsen, Frederikke Engberg (2020) 'Ny undersøgelse: Vores partner er en social kopi af os selv' via Kristeligt Dagblad (21. maj 2020): https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/din-partner-er-hoejst-sandsynligt-en-tro-kopi-af-dig-selv (besøgt d. 28. februar 2024).
- ParentLab (2019) What are Gender Stereotypes? (3 min.) via Youtube.com: https://www.youtube.com/watch?v=HdHSDaJNQSg (besøgt d. 2. april 2024).
- Studstrup, Tine m.fl. (2024) Køn og ligestilling - kapitel 1.7: Teorier om køn - Simone de Beauvoir. København: Forlaget Columbus (iBog): https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=249 (besøgt d. 17. marts 2024).

Anslået sidetal:
- 45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 6 F5: Demokratiet i arbejde - EP2024

I forløbet 'Demokratiet i arbejde - EP2024' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Brainstorming: Hvad ved vi i forvejen om EU?
- De vigtigste politiske emner ('key issues') til EU-Parlamentsvalget blandt vælgere i Danmark, Europa og eleverne selv. Herunder en drøftelse af, hvorfor netop klima/miljø, sikkerhed/forsvar og immigration placeres højt samt en beregning og genopfriskning af statistisk usikkerhed.
- EU's historie og herunder EU's formål (fred + fri bevægelighed (handel) og fællesværdier).
- Valgdeltagelsesprocenter gennem tiden ved henholdsvis folketingsvalg og europaparlamentsvalg - herunder stigning og fald i både procent og procentpoint - en drøftelse af mulige forklaringer på mønstrene.
- EU-Parlamentets magt og opgaver (kontrol med og udpegelse af EU-Kommissionen samt lovgivende magt sammen med EU-Ministerrådet)
- EU-Parlamentets opbygning med syv grupper (ideologisk tilhørsforhold og ikke nationalt tilhørsforhold). Eleverne har fundet informationer om Left, Greens, Renew, S&D, EPP, ECR og ID og placeret disse i det politiske kompas over fordelings- og værdipolitik.
- De syv gruppers nuværende størrelse i valgperioden 2019-2024 og prognose for gruppernes størrelse efter valget. Eleverne har herunder beregnet procentandel og procentvis ændring.
- Diskussion af betydningen af højredrejningen i Europa/EU med den store vækst i ECR og ID. Betydningen er diskuteret i forhold til klimapolitikken, udlændingepolitikken, Ukraines mulige medlemskab af EU samt EU-samarbejdets styrke.
- Definition af nationalisme, populisme og EU-skepticisme.
- Vælgeradfærdsforklaringer på vælgertilslutningen til højrenationaliske og højrepopulistiske partier:
- System-forklaring: 'Det politiske system' (David Easton) har svigtet at løse store udfordringer og kriser.
- Modernitets-forklaringen: Globalisering, konkurrence og tilværelsesforandringer har medført en gruppe 'tabere', der ikke har fået del i væksten, men snarere har mistet job, som føler sig identitetsløse uden udsigt til en forbedring i fremtiden, og for hvem den sociale mobilitet ikke eksisterer.  
- Teknologi og det postfaktuelle samfund som forklaring
- Forskellen på de højrenationalistiske/højrepopulistiske partier med Frankrig og Ungarn som cases.
- Københavnskriterier for medlemskab af EU: Politisk (demokratisk styreform, menneskerettigheder), økonomisk (konkurrenceevne, markedsøkonomi) og juridisk (evnen til at optage hele EU's regelsæt Acquis Communautaire).
- Geografi som betingelse for medlemskab med afvisningen af Marokko i 1987 som eksempel.  
- Empirisk undersøgelse af Ukraine i forhold til især det politiske aspekt: Her har eleverne anvendt statistik fra databanker som Freedom House, Transparency International, World Justice Project, Atlas of European Values.  
- Diskussion af Ukraines medlemskab af EU med fokus på udfordringerne med at leve op til Københavnskriterierne, men også økonomiske argumenter fra fagbevægelsen om udnyttelsen af billig arbejdskraft, landbrugernes argumenter om højere udbud af korn og deraf faldende kornpriser, det økonomiske argument om højere landbrugsstøtte og presset på EU-budgettet samt sikkerhedspolitiske argumenter både for og imod.  
- Diskussion af 'Europas demokratier under angreb' i forbindelse med EP2024-valget med fokus på spredning af desinformation, misinformation, deepfake og konspirationsteori via troldehære og kunstig intelligens (bots) samt hvorfor dette er problematisk og hvorvidt det kan løses med et demokratiskjold som foreslået af Ursula von der Leyen.    
- Øvrigt fokus på samspillet mellem EU-institutionerne: EU-Kommissionen (og Ursula von der Leyens visioner), EU-Ministerrådet og EU-Parlamentet (herunder begreber som henstillinger, direktiver og forordninger).
- EU-lovgivningsprocessen.
- Integrationsteorier: Føderalisme, intergovernmentalisme og neo-funktionalisme.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag (historie).
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- [..] anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende.

Anvendt litteratur:
- Altinget.dk (2024) 'Attentat, optøjer og fake news: Europas demokratier er truet indefra og udefra' (Podcast fra min. 00.02.19 til min. 00.19.15) via Altinget.dk (17. maj 2024): https://www.altinget.dk/artikel/attentat-optoejer-og-fake-news-europas-demokratier-er-truet-indefra-og-udefra (besøgt d. 21. maj 2024).
- Carlsen, Marie Berg (2019): 'Genreguide: Udled af lineær regression i skr. samfundsfag' (10 min.) via Youtube.com: https://www.youtube.com/watch?v=O2WxLGJO1ps&t=45s (besøgt d. 11. maj 2024).  
- Danmarks Statistik (2022) 'Udviklingen i stemmeprocenten til folketingsvalg 1971-2022': https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/demokrati/folketingsvalg (besøgt d. 11. april 2024).
- Folketinget.dk (u.å): 'Hvem må være med i EU'? (5 min.): https://cdnapisec.kaltura.com/p/2158211/sp/215821100/embedIframeJs/uiconf_id/41529191/partner_id/2158211?iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_mvmkklo9&flashvars[streamerType]=auto (besøgt d. 11. maj 2024).  
- Folketinget.dk (u.å.): 'Hvad bestemmer EU?' (5 min.): https://cdnapisec.kaltura.com/p/2158211/sp/215821100/embedIframeJs/uiconf_id/41529191/partner_id/2158211?iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_mbwh6b0m&flashvars[streamerType]=auto (besøgt d. 19. maj 2024)
- Folketinget.dk (u.å.): 'Hvordan lovgiver EU?' (5 min.): https://cdnapisec.kaltura.com/p/2158211/sp/215821100/embedIframeJs/uiconf_id/41529191/partner_id/2158211?iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_mxef7ebd&flashvars[streamerType]=auto (besøgt d. 19. maj 2024).
- Fuglsang, Niels (2024) 'Det er vores ansvar, at Ukraine bliver klar til EU-medlemskab' via Jyllands-Posten (24. februar 2024): https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE16847148/det-er-vores-ansvar-at-ukraine-bliver-klar-til-eumedlemskab/ (besøgt d. 12. maj 2024).
- ECFR (2024) 'Prognose for europaparlamentsvalget 2024' via Folketingets EU-Oplysning: https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/europaparlamentsvalg-2024/elevopgaver/elevopgaver-stx-niveau-a (Besøgt d. 24. april 2024).  
- Europaparl.europa.dk (2024) 'Hvor mange MEP'ere får hvert land i 2024?': https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20180126STO94114/valg-til-europa-parlamentet-hvor-mange-mep-er-far-hvert-land-i-2024 (besøgt d. 8. april 2024).
- Europaparl.europa.dk (2024) 'De politiske grupper i Europa-Parlamentet': https://www.europarl.europa.eu/about-parliament/da/organisation-and-rules/organisation/political-groups (besøgt d. 14. april 2024).
- Flinch, Frida (2024) 'Ny måling afslører vælgernes vigtigste dagsorden til EU-valget' via Altinget.dk (21. februar 2024): https://www.altinget.dk/eu/artikel/maaling-klima-og-miljoe-er-vigtigst-for-danskerne-op-til-ep-valget (besøgt d. 8. april 2024).
- Folketinget.dk (2018) 'Dit Demokrati: EU's historie' (6 min.): https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm (besøgt d. 11. april 2024).
- Folketinget.dk (2024) 'EU-Oplysningen: Figur: Dansk stemmeprocent til Europa-Parlamentet 1979-2019': https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/indflydelse-i-eu/europaparlamentsvalg (besøgt d. 11. april 2024)
- Foss, Rasmus Egmont & Iben Tybjærg Schacke-Barfoed (2023) 'Ny måling: Klimaet er igen det vigtigste emne for danskerne til næste sommers Europaparlamentsvalg' (søjlediagram over 'key issues') via Thinkeuropa.dk: https://thinkeuropa.dk/meningsmaaling/2023-11-ny-maaling-klimaet-er-igen-det-vigtigste-emne-for-danskerne-til-naeste  (besøgt d. 9. april 2024).  
- Henley, Jon (2024) 'Crises have split European voters into five 'tribes', survey suggest' via The Guardian (17. januar 2024): https://www.theguardian.com/world/2024/jan/17/crises-have-split-european-voters-into-five-tribes-survey-suggests (besøgt d. 9. april 2024).
- Iversen, Kristian (2024) Uddrag fra Nationer og nationalisme, kap. 1: 'Hvad er en nation? Og hvad er nationalisme?', uddrag fra kap. 6: 'Er højrenationale partier populister?' samt uddrag kap. 8: 'Taler Europas højrenationale med én stemme?'. København: Forlaget Columbus (iBog): https://nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1. (Besøgt d. 28. april 2024).
- Nyeng, Ole (2024) 'Nuancer af sort' i Weekendavisen (21. marts 2024): https://www.weekendavisen.dk/2024-12/udland/nuancer-af-sort (besøgt d. 24. april 2024).
- Sørensen, Rune Eltard (2023) 'Fagbevægelsen bekymret for EU-optagelse af Ukraine' via Solidaritet (9. december 2023): https://solidaritet.dk/fagbevaegelsen-bekymret-over-eu-optagelse-af-ukraine/ (besøgt d. 12. maj 2024).
- Thomsen, Per Bang (2023) 'Ukraine tager et nyt, vigtigt skridt på vejen mod EU-medlemskab' via DR.dk (8. november 2023): https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/ukraine-tager-et-nyt-vigtigt-skridt-paa-vejen-mod-eu-medlemskab (besøgt d. 12. maj 2024).

Kandidattest/valgtest fra
- DR: https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/kandidattest
- Dagbladet Information: https://www.information.dk/indland/2024/02/valgtest-2024-hvilket-parti-virkeligheden-enig-foer-eu-valget
- Altinget: https://www.altinget.dk/kandidattest/EU24/kandidattest
- DEO: https://www.ep-valgtest2024.dk/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR0cBZ0LD_sXu6Mos3x6n2XlXYUG0C3CHCBpxgp6mOelZExc6qYWpAMXw9Y_aem_AYG4N70irROEbO3_pQQTIGnIh1WER-dNTikmDq4zjjN1k6xNNkz2FrI4-fKMR8kNAYthYwIwsxI781PeLlQYPTEo

Øvrig statistik til mini-undersøgelse af Ukraine fra:
- Freedom House: https://freedomhouse.org/countries/freedom-world/scores
- Transparency International: https://www.transparency.org/en
- World of Justice Project: https://worldjusticeproject.org/rule-of-law-index/
- Atlas of European Values: https://www.atlasofeuropeanvalues.eu/

Anslået sidetal:
- 65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 7 F6: Demokratiet i arbejde - Præsidentvalget 2024

I forløbet 'Demokratiet i arbejde - Præsidentvalget 2024' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Diskussion af, hvorfor USA fascinerer mange europæere og danskere, og hvorfor USA er vedkommende for os at arbejde med.
- Områdebetegnelser som 'Rustbæltet', 'Bibelbæltet', 'The Breadbasket', 'The Midwest', 'The South' m.fl. og deres kendetegn for at give et indblik i de store forskelles land.
- USA som immigrantland samt herunder immigrationsbølgerne.
- Forskelle mellem sorte og hvide amerikanere målt på løn, formue, arbejdsløshed, fattigdom, uddannelse, fængselsindsatte.  
- Geert Hofstedes kulturteori med fokus på såvel løgmodellen som country comparison tool: Magtdistance, individualisme, motivation for succes/målindfrielse m.fl.
- John H. McElroys historisk-sociologiske analyse af grundlæggende amerikanske værdier/værdiforestillinger: Immigrant-værdiforestillingen, Frontier-værdiforestillingen, religiøse værdiforestillinger, sociale, politiske og menneskelige værdiforestillinger.
- Alexis de Tocquevilles 'den amerikanske exceptionalisme'.
- James Truslow Adams 'The American Dream'.
- Genopfriskning af den fordelingspolitiske og værdipolitiske skillelinje og med udgangspunkt heri en placering af Demokraterne og Republikanerne med en diskussion af, hvor store forskelle hvert parti rummer internt og i forhold til vælgerne.
- Drøftelse af, hvorfor der kun er to effektive politiske partier i USA til trods for enkelte andre partier og uafhængige.
- Sammenligning af Demokraterne (og Harris/Walz) og Republikanerne (og Trump/Vance) på en lang række områder som abort, våben, immigration, klima og skat.
- En 'blå bog' over the running mates.
- Forskellige mediestrategier med inddragelse af begreber som spin og framing.
- Vælgeradfærdsteorier: Anthony Downs, Michiganmodellen og Rachel Bitecofer samt Ezra Klein om negative partisanship og negative campaigning.  
- USA's politiske system i sammenligning med Danmark: Valgmetoder, magtdeling (checks and balances), præsidentialisme over for parlamentarisme, udpegning af Højesteret og embedsværket.
- Valgmandskollegiet og vejen til Det Hvide Hus: The Sun Belt Strategy, The Blue Wall Strategy, The Southern Strategy og The Rust Belt Stategy.    
- USA's demokrati og herunder en lang række demokratibegreber: Minimalistisk demokrati, elektoralt demokrati, polyarki, liberalt demokrati, deliberalivt demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati.  
- Diskussion af kvaliteten af det amerikanske demokrati med særligt fokus på en række udfordringer: Lobbyisme, filibuster, SuperPACs, gerrymandering, valgmetoden, fake news, registreringspligt, fratagelse af stemmeret for fængselsindsatte, negative campaigning, politisering af Højesteret.  

Forløbet er udarbejdet i samarbejde med Engelsk og danner baggrunden for studieretningsopgaven (SRO), hvor eleverne inden for det overordnede emne har arbejdet med selv at opstille tværfaglige problemstillinger på de taksonomiske niveauer og dermed udarbejdet en problemformulering som underviserne har lavet en opgaveformulering ud fra. På den måde bygger arbejdsformen og selvstændighedsgraden videre på dansk-historie-opgaven (DHO), som var relativ låst med fire faste opgaveformuleringer, hvoraf eleverne skulle vælge en til besvarelse, og leder frem mod studieretningsprojektet (SRP).  

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i [..] andre lande [..]
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag [engelsk].
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Anvendt litteratur:
- Bernsen, Markus (2024) 'Almindelige amerikanere' i Weekendavisen (16. juli 2024): https://www.weekendavisen.dk/2024-29/udland/almindelige-amerikanere (besøgt d. 5. september 2024).
- Brøndum, Peter & Annegrethe Rasmussen (2023) USA's udfordringer, kap. 1: USA - en nation eller en idé? (iBog): København: Forlaget Columbus: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=129 (besøgt d. 14. august 2024).  
- Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen (2024) Luk samfundet op!, kap. 7: 'Mediernes rolle og den demokratiske samtale' ,afsnit 7.4: 'Kampen om den politiske dagsorden'. (iBog): København: Forlaget Columbus: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=396 (besøgt d. 27. august 2024).
- CNN (2024) 'John King tracks the paths to 270 electoral votes' (3 min.): https://edition.cnn.com/2024/08/05/politics/video/john-king-270-electoral-votes-magic-wall-ac360-digvid?fbclid=IwY2xjawFowIxleHRuA2FlbQIxMQABHSyaO5WquZDHZdWnmvScD0FO1YkZZoaQsA3LeAk2yD8Hz6fqYNvT59IvYg_aem_FFrGXgTtejagqBUJYOYuDQ (besøgt d. 1. oktober 2024).
- DR.dk (2020) 'Derfor kan man blive USA's præsident uden flertallet af stemmerne' (3 min.) via Youtube.com: https://www.youtube.com/watch?v=gwD42PwpzuE (besøgt d. 30. september 2024).
- Gast, John (1872) American Progress (maleri) via Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:American_Progress_%28John_Gast_painting%29.jpg (besøgt d. 23. august 2024).
- Genstart (2024) 'Harris' herlige honeymoon' (25 min.) via DR.DK: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-harris-herlige-honeymoon-11802450321 (besøgt d. 26. august 2024).
- Genstart (2024) 'Et weird valg' (22 min.) via DR.DK: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-et-weird-valg-11802450324 (besøgt d. 5. september 2024).
- Lincoln Learning Solutions (2020): 'Checks and Balances' (3.40 min.) via Youtube.com: https://www.youtube.com/watch?v=HSconP2Hpp0 (besøgt d. 20. september 2024).
- SciBRIGHT (2016) 'What Are the Differences Between the Republican and Democratic Parties' (7 min.) via Youtube.com : https://www.youtube.com/watch?v=5SyLy-0Qgnw (besøgt d. 26. august 2024).  
- Snedker, Veronika Skov (2024): 'Harris versus Trump' via DR.DK (24. august 2024): https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/harris-vs-trump-2024 (besøgt d. 26. august 2024).

Data fra CNN, 270towin og FiveThirthyEight.

Anslået sidetal:
- 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 F7: Økonomi i medgang og modgang

I forløbet 'Økonomi i medgang og modgang' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
- Det økonomiske kredsløb over pengebevægelser mellem den offentlige sektor, finanssektoren, husholdningerne, virksomhederne og udlandet.
- De samfundsøkonomiske mål: Vækst, lav stabil inflation, lav arbejdsløshed og ligevægt på betalingsbalancen (målet om ligevægt på de offentlige finanser er gennemgået i et tidligere forløb om velfærdsstaten og målet om social balance er ligeledes gennemgået i et tidligere forløb om ulighed).   
- Økonomisk vækst målt ved BNP og herunder en diskussion af BNP som mål for velstand samt generelle begrænsninger ved BNP. Beregninger af årlig procentvis ændring og indekstal.
- Inflation og deflation målt ved CPI og herunder både årsagerne til og konsekvenserne ved henholdsvis inflation og deflation.
- Arbejdsmarkedet og arbejdsløshed samt herunder beregninger af ledighedsprocenten ved hjælp af arbejdsstyrken. Desuden drøftelser af årsagerne til og konsekvenserne af arbejdsløshed, hvorunder især vægtningen er lagt på konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed.  
- Betalingsbalancen og Danmarks vigtigste eksportvarer samt udviklingen i såvel udlandsgælden og udlandsformuen
- Danmarks konkurrenceevne (priskonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne og institutionel konkurrenceevne). I forlængelse af de to sidste former for konkurrenceevne har fokus også været på politikker til fremme af 'langsigtet vækst' (strukturpolitik).  
- Udviklingen i verdenshandelen og herunder en drøftelse af økonomiske stormagter i nu- og fremtid, hvorunder Europas konkurrenceevne er diskuteret i relation til Mario Draghis og Enrico Lettas seneste rapporter om løsninger på, at Europa 'sakker bagud'.
- Eksportvarer fordelt efter lande og herunder lande på forskellige økonomiske udviklingstrin med fokus på råvarer- og landbrug.
- Coronakrisens virkning på såvel den nationale som den internationale økonomi med primært et kortsigts udbudschok.
- Konjunkturbegrebet og herunder økonomisk politik på kort sigt: Finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik samt muligheder og begrænsninger ved at føre kortsigtspolitik med fokus på vores EU-medlemskab og herunder ERM2-samarbejdet samt ØMU-kriterier.      
- John M. Keynes' efterspørgsels-teori og multiplikatoreffekten ved ændringer i forskellige økonomiske instrumenter fra skattelettelser til offentlige investeringer, ansættelser og varekøb.
- Milton Friedmans udbudsteori og fokus på bankernes sikring af passende pengemængde for at afværge inflation.
- Friedrich Hayek og neoliberalismens udbudsteori med fokus på det frie marked, privatisering, deregulerin, konkurrencestate og trickel down.   

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande [..]
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere [..]
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Anvendt litteratur:
- Andersen, Lene Nibuhr og Jakob Sinding Skött (2019/2024) Økonomibogen - Kap. 7.4: Hvad er valutapolitik og hvordan virker den? (iBog) https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188. København. Forlaget Columbus (besøgt d. 23. december 2024).
- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2021) 'Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030', fig. 1: Ubalancer på arbejdsmarkedet: https://www.ae.dk/analyse/2021-03-danmark-mangler-99000-faglaerte-i-2030 (besøgt d. 28. oktober 2024).
- Kjeldbjerg, Connie (2017) 'Det økonomiske kredsløb og konjunktursvigninger' via Youtube.com: https://www.youtube.com/watch?v=XZQdnJTeu5Q (besøgt d. 8. oktober 2024).
- Kureer, Henrik (2023) ØkonomiNU - Kap. 1: Den globale økonomi (iBog): https://oekonominu.systime.dk/?id=3231. Aarhus: Forlaget Systime (besøgt d. 23. december 2024).  
- Kureer, Henrik (2023) ØkonomiNU - Kap. 2: Danmarks økonomi (iBog) - Om betalingsbalanceregnskabet: https://oekonominu.systime.dk/?id=1968. Aarhus: Forlaget Systime (besøgt d. 30. oktober 2024).
- Kureer, Henrik (2023) ØkonomiNU - Kap. 6: Arbejdsmarkedet (uddrag fra iBog): https://oekonominu.systime.dk/?id=2032. Aarhus: Forlaget Systime (besøgt d. 25. oktober 2024).
- Kureer, Henrik (2023) ØkonomiNU - Kap. 7: Finanspolitik (uddrag fra iBog): https://oekonominu.systime.dk/?id=2046. Aarhus: Forlaget Systime (besøgt d. 23. december 2024).
- Kureer, Henrik (2023) ØkonomiNU - Kap. 8: Pengepolitik (uddrag fra iBog):  https://oekonominu.systime.dk/?id=2069. Aarhus: Forlaget Systime (besøgt d. 23. december 2024).  
- Kureer, Henrik (2023) ØkonomiNU - Kap. 14: Konkurrenceevne (uddrag fra iBog): https://oekonominu.systime.dk/?id=3204 (besøgt d. 30. oktober 2024).
- Kureer, Henrik (2023) ØkonomiNU - Kap. 15: Verdenshandelens udvikling og fordeling (uddrag fra iBog): https://oekonominu.systime.dk/?id=2202 (besøgt d. 10. november 2024).
- Kureer, Henrik (2023) ØkonomiNU - Kap. 18: Økonomiske skoler (iBog) - Neoliberalisme og monetarisme: https://oekonominu.systime.dk/?id=2278. Aarhus: Forlaget Systime (besøgt d. 23. december 2024).  
- Professor Dave Explains (2023) 'Gross Domestic Product (GDP) via Youtube.com (7 min.): https://www.youtube.com/watch?v=Wy4TGV-tPd8 (besøgt d. 11. oktober 2024).
- Professor Dave Explains (2021) 'Inflation and Deflation' via Youtube.com (6.30 min.): https://www.youtube.com/watch?v=867AUDQ9DQc (besøgt d. 21. oktober 2024).
- Professor Dave Explains (2021) 'Types of Unemployment' via Youtube.com (6.30 min.): https://www.youtube.com/watch?v=-1cfJPEYkkk (besøgt d. 28. oktober 2024).
- Professor Dave Explains (2021): 'Understanding Transaction and Trade' via Youtube.com (5 min.): https://www.youtube.com/watch?v=DsW31fbva-M (besøgt d. 1. november 2024).
- Thomsen, Per Bang (2024) 'Mette Frederiksen frygter for fremtidens arbejdspladser i Europa' via dr.dk (18. april 2024): https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/mette-frederiksen-frygter-fremtidens-arbejdspladser-i-europa-vi-spaender-ben-os (besøgt d. 23. december 2024).

Data fra Danmarks Statistik til beregning af Danmarks økonomiske vækst 2014-2023 (årlig procentvis ændring samt indekstal)
Data fra World Bank til beregning af verdens, Danmarks, Kinas og USA's økonomiske vækst og befolkningsstørrelse 2014-2023 (årlig procentvis ændring, indekstal samt procentandele).

Anslået sidetal:
- 65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Regneark
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 F8: Dansk sikkerhedspolitik i en forandret verden

I forløbet 'Dansk sikkerhedspolitik i en forandret verden' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
-
-
-
-

Faglige mål:
-
-
-
-

Anvendt litteratur:
- DR.dk (2025) 'Trumps USA: Kampen om Grønland' (00.00.00-00.14.30) via dr.dk (9. januar 2025): https://www.dr.dk/drtv/se/trumps-usa_-kampen-om-groenland_498813 (besøgt d. 13. januar 2025).
- DR.dk (2025) 'Deadline: Er Trumps USA en pålidelig allieret?' (25 min.) via dr.dk (14. januar 2025): https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-er-trumps-usa-en-paalidelig-allieret_500251 (besøgt d. 15. januar 2025).
- Jensen, Louise Brodthagen (2025) 'Et mørkere Moskva' via dr.dk (23. januar 2025): https://www.dr.dk/nyheder/udland/et-moerkere-moskva-svensk-minister-bruger-satellitfoto-til-vise-ruslands-oekonomi-er (besøgt d. 24. januar 2025).
- Kazankov, Andrey (2025) 'Hvorfor Grønland er vigtigt for Rusland' i Weekendavisen (16. januar 2025): https://www.weekendavisen.dk/udland/hvorfor-groenland-er-vigtigt-for-rusland (besøgt d. 18. januar 2025).
- Mortensen, Hans & Arne Hardis (2025) 'Gør Europa stærk igen' i Weekendavisen (27. februar 2025): https://www.weekendavisen.dk/samfund/goer-europa-staerkt-igen (besøgt d. 28. februar 2025).
- Nyeng, Ole (2025) 'Den maritime kampplads' i Weekendavisen (10. januar 2025): https://www.weekendavisen.dk/udland/den-maritime-kampplads (besøgt d. 31. januar 2025).
- Rasmussen, Jesper Hjarsbæk & Jakob Sinding Skött (2022/2025): 'Hvad kommer efter den amerikanske verdensorden?' (uddrag) i IP-bogen (iBog):  København: Forlaget Columbus:  https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=283 (besøgt 8. januar 2025)
- Rasmussen, Jesper Hjarsbæk & Jakob Sinding Skött (2022/2025): 'Hvordan fører stater udenrigspolitik? (uddrag) i IP-bogen (iBog). København: Forlaget Columbus: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=303 (besøgt d. 8. januar 2025).
- Rasmussen, Jesper Hjarsbæk & Jakob Sinding Skött (2022/2025): 'Hvordan fører stater sikkerhedspolitik? (uddrag) i IP-bogen (iBog). København: Forlaget Columbus: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=292 (besøgt d. 15. januar 2025).
- Vance, J.D. (2025) 'Munich Speech' (fra min. 00.00-00.14.50) via The White House - Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=pCOsgfINdKg (besøgt d. 28. februar 2025).

Desuden aktuelle indslag fra TV-avisen om bl.a. Donald Trumps ønske om at eje og/eller kontrollere Grønland (15 min. klip fra d. 7. januar 2025), Danmarks oprustning i Arktis (10 min. klip fra d. 27. januar 2025), Mette Frederiksens besøg hos europæiske statsledere (10 min. klip fra d. 28. januar 2025).  

Anslået sidetal:
- 62
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 10 F9: Identitetsdannelse i senmoderniteten

I forløbet 'Identitetsdannelse i senmoderniteten' har eleverne på fagets taksonomiske niveauer arbejdet med følgende:
-
-
-
-

Faglige mål:
-
-
-
-

Anvendt litteratur:
- Bennike, Christian (2024) 'Forældre skal lære at sige nej til deres børn' i Weekendavisen (20. juni 2024): https://www.weekendavisen.dk/2024-25/kultur/foraeldre-skal-laere-at-sige-nej-til-deres-boern (besøgt d. 18. marts 2025).
- Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen (2025) Kap. 2: Identitet i forandring i Luk samfundet op! (iBog). København: Forlaget Columbus https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=354 (besøgt d. 6. marts 2025).
- Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen (2025) Kap. 3: Samfund og individ i Luk samfundet op! (iBog). København: Forlaget Columbus https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=362 (besøgt d. 2. marts 2025).
- Hermansen, Marie Holt (2023) 'Jeg har 365 studievalgsmuligheder, men mangler den vigtigste' via Altinget.dk (14. november 2023): https://www.altinget.dk/artikel/jeg-har-356-studievalgsmuligheder-men-mangler-den-vigtigste-faellesskabet (besøgt d. 6. marts 2025).
- Luksamfundetop.dk (2024) 'Debatfilm: Daginstitutioners rolle i samfundet' via Luksamfundetop.dk: https://vimeo.com/582936843/c146d13ed5 (besøgt d. 14. marts 2025).
- Nielsen, Ole Ditlev (2024) 'Den korte lykke og det lange perspektiv' (30. marts 2024) i 20Skridt-Tid til Det Vigtige: https://www.20skridt.dk/den-korte-lykke-og-det-lange-perspektiv/?utm_source=chatgpt.com (besøgt d. 12. marts 2025).
- Skov, Oliver Boserup m.fl. (2024) Velfærdsstaten under pres, kap. 2: Konkurrencestaten som velfærdsstatens arvtager? - Acceleration og fremmedgørelse: https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144#c344 (iBog). København: Forlaget Columbus (besøgt d. 10. marts 2025).
- Thorndal, Morten Hansen (2025) 'Kap. 9: Familien i det senmoderne samfund - Familien, familietyper og opdragelsesidealer' i Sociologiens kernestof (iBog). København: Forlaget Columbus: https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168 (besøgt d. 15. marts 2025).
- Udlændinge- og Integrationsministeriet (2024) 'Integrationsbarometeret - Medborgerskabsundersøgelsen 2024', udvalgte statistikker: https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/arkiv/BaggrundstabellerfraMedborgerskabsundersgelsen2024_august2024.pdf (besøgt d. 23. april 2025).
-
-
-
-

Anslået sidetal:
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer