Holdet 2024 ps/abc - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sønderjyllands Gymnasium, Grundskole og Kostskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e)
Hold 2024 ps/abc (2abc ps)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til faget og metoder i psykologi
Titel 2 Stress, læring og motivation i gymnasiet
Titel 3 Det påvirkelige menneske
Titel 4 Os og dem
Titel 5 De vigtige relationer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til faget og metoder i psykologi

I disse tre moduler er eleverne blevet introduceret til faget Psykologi C og metoder i psykologi. Eleverne er blevet introduceret til kvantitativ og kvalitativ metode. Her har eleverne arbejdet med typer af undersøgelser fx spørgeskema og interview.  

Herefter har eleverne arbejdet med kritiske vurderinger af undersøgelser ud fra følgende begreber:

- Korrelation og kausalitet
- Repræsentativitet
- Forsøgseffekt
- Forsøgsledereffekt
- Kontroleffekt
- Kunstige situationer
- Selvrapportering
- Etiske retningslinjer

Case:
I denne forbindelse har eleverne arbejdet med en specifik case "Straf for uhøflig adfærd", hvor de skulle anvende begreberne.

Til ovenstående arbejde har vi anvendt bogen "Temaer til psykologi - Grundbog til C-niveau" s. 27-39.

Arbejdsformer: Læreroplæg og gruppearbejde.

Omfang: ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Stress, læring og motivation i gymnasiet

I dette forløb har vi fokuseret på, hvordan begreberne personlighed, stress, læring og motivation spiller en rolle i gymnasiet. Forløbet har taget udgangspunkt i de fem personlighedsdimensioner i ’The Big Five’ og socialpsykologiske perspektiver med fokus på, hvordan disse teorier kan anvendes til at forstå menneskers (især elevers) oplevelse af stress, motivation og læring i hverdagen.

Begreber:
Personlighed: Vi har diskuteret, hvordan personlighed kan beskrives gennem træk som beskrevet i trækteorierne (’The Big Five’). Træk som åbenhed, samvittighedsfuldhed, ekstraversion, omgængelighed og neuroticisme er blevet anvendt til at forstå menneskers adfærd og personlighed. Vi har også diskuteret, hvordan man kan kritisere trækteorierne.

Stress: Vi har arbejdet med stress og coping, herunder forskellen mellem akut og kronisk stress, og hvordan stress påvirker kroppen. Herunder har vi arbejdet med følgende begreber:

Krav: Kognitive krav, perceptuelle krav, emotionelle krav, manuelle og motoriske krav og kvantitative krav
        
Stressorer: psykologiske, fysiske og biologiske

Krav-kontrol-modellen

Den forsigtige og risikovillige type - her har vi også trukket på viden fra personlighedspsykologien

Pessimistisk og optimistisk forklaringsstil

Problemfokuseret og emotionsfokuseret coping

Oplevelse af sammenhæng (OAS)

Læringsteorier: Her har vi set på klassisk og operant betingning (Pavlov og Skinner) samt Banduras teori om imitation. Vygotskys begreb om "den nærmeste udviklingszone" er også blevet diskuteret som centralt for læring i gymnasiet.

Motivation: Vi har arbejdet med forskellige motivationsformer, både indre og ydre motivation, herunder hvordan belønning, anerkendelse og konkurrence kan påvirke elevens lyst til at lære.


Eksperimenter:
Bobo-eksperimentet (Bandura).

Cases og praktiske øvelser:
- Personlighedstest: Eleverne har selv taget en perosnlighedstest baseret på ’The Big Five’ for at reflektere over egne personlighedstræk og deres læringsadfærd.
- Cases:
”Presset ungdom”, DR (2023), 1. episode

”Stress i gymnasiet” – oversigt over resultater (DPU, Aarhus Universitet)

”Caroline på 18: De andre var også pressede, men ikke helt på samme niveau”, https://www.dr.dk/levnu/tvaers/caroline-paa-18-de-andre-var-ogsaa-pressede-men-ikke-paa-helt-samme-niveau

”Sådan bliver elever motiveret i skolen” (Marie Barse, 2015)

”Verdens dejligste møgunger”, DR, afsnit 2, 2021


Arbejdsformer: Læreroplæg, gruppearbejde, individuelt arbejde og elevpræsentationer

Omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Det påvirkelige menneske

I dette forløb har vi arbejdet med, hvor let mennesket kan påvirkes gennem begreberne opmærksomhed, hukommelse og perception. Eleverne er også blevet introduceret til og arbejdet med psykologiske problemstillinger i forbindelse med casearbejdet.

Begreber:
Opmærksomhed:
Selektiv opmærksomhed

Ufrivillig og frivillig opmærksomhed

Automatiserede og kontrollerede processer

Multitasking/delt opmærksomhed

Uopmærksom blindhed

Hukommelse:
Den sensoriske hukommelse

Korttidshukommelsen

Langtidshukommelsen

Den eksplicitte hukommelse

Den implicitte hukommelse

Bartlets hukommelsesforskning

Perception:
Top down- og bottom up-processer

Objektperception

Social perception

Halo-effekten

Rosenthal-effekten


Cases og praktiske øvelser:
- Øvelse med delt og selektiv opmærksomhed
- "Opmærksomhedens mester", FUCKR MED DN HJERNE, DR.dk
- "Åndernes krig"
- "Kan du stole på din hukommelse?", DR.dk

Arbejdsformer: Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppe- og pararbejde, opslag på padlets

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Os og dem

I dette forløb har vi fokuseret på opdelingen af "os" og dem" i et socialpsykologisk perspektiv: Er opdelingen i "os" og "dem" en medfødt tendens, eller er det noget, vi lærer?

Undertemaer og begreber:
Introduktion til 'os' og 'dem': Social kategorisering, stereotyper, fordomme, diskrimination, indgruppe og udgruppe.

Social identitet: Social identitetsteori, social identitet, Favorisering af gruppen, Ekstremisme, radikalisering og usikkerhed.

Empati: Prosocial adfærd, skadefryd, empatiensmodsatrettede kræfter

Situationens magt: Social indflydelse, konformitet, lydighed

Affektiv polarisering: Følelsestermometer, stereotyper, social distancering, social identitet og ekkokammer.

Gruppen farver vores tænkning: Kognitiv bias, myside bias og blå løgne.

Reduktion af fordomme og konflikt: Kontaktteorien, rekategorisering og fælles identitet.

Eksperimenter:
- Minimalgruppeeksperiment
- Stanley Milgrams lydighedseksperiment

Cases:
- "Fan-undersøgelse overrasker: Derfor må rivalopgør ikke nedtones"
- Bruneau og kollegaers undersøgelse fra 2015 (fokus på korrelation og kausalitet)
- Mind Field: "Conformity", YouTube
- "Dansk politik viser tegn på ekkokamre og polarisering"
- "Ruths Hus", ep. 4, Third Ear
- Undersøgelse: Kontakt mellem kristne og muslimske fodboldspillere (fokus på kontaktteorien)

Arbejdsformer: Læreroplæg, gruppearbejde, klassediskussioner og fremlæggelser for klassen

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 De vigtige relationer

I dette forløb har vi arbejdet ud fra, at vi som mennesker har et grundlæggende behov for at høre til. Dette behov påvirker vores følelser, hvordan vi tænker, og de ting vi gør. Mange sider af vores liv har med sociale relationer at gøre. Det gælder for børn, unge og voksne. Derfor har vi undersøgt: Hvorfor danner mennesker sociale relationer, og hvordan påvirker de os?

Undertemaer og begreber:
Født til at danne relationer: Tilknytning, tilknytningsadfærd, selektiv tilknytning, seperationsangst, fremmedsituationen, tilknytningsmønstre (tryg, undgående, nervøs og desorganiseret tilknytning), sikker base, udforskningsadfærd og temperament

Tidlig modgang og resiliens: Vanrøgt, Eriksons psykosociale faser, BEIP-projektet, resiliens, Kauai-undersøgelsen, risikofaktorer, former for omsorgssvigt og beskyttende faktorer

Digitalt og offentligt omsorgssvigt: Synkronisering, empati og normeringer

Venskab: Dunbars tal, venskabscirklerne, dyadiske relationer

Ensomhed: Social smerte, Gyrus cingularis anterior, social kognition og selvopfyldende profeti

Identitet og anerkendelse: Jeg-identiteten, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet, den senmoderne samfund, individualisering, selviscenesættelse og narcissisme

De tidlige relationers betydning: Tilknytning, tidligt formede forventninger til relationer og kritik af tilknytningsteorien

Eksperimenter:
- Still face-eksperimentet

Cases og undersøgelser:
- "Er du mors lille dreng?" (1998)
- Undersøgelse: "Digitalt fraværende forældre"
- "Familiepolitisk netværk: Kig på vuggestuerne for at finde årsagen til de unges mistrivsel" (2022)
- "Det er pinligt, at jeg føler mig så ensom, at jeg har svært ved at komme ud af døren" (2019)
- "Børn med ADHD mangler oftere en tryg relation til deres mødre" (2019)
- Eksamenstræning: ”Vi kan blive bedre til at forebygge, at nogle børn bliver ramt af psykiske lidelser, marginalisering, kriminalitet og misbrug. Hvorfor gør vi det så ikke? (2019) (uddrag) og  ”Børn må kæmpe for at få omsorg” (2016) (uddrag)


Arbejdsformer: Læreroplæg, gruppearbejde, individuelt arbejde og elevfremlæggelser

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer