Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Sønderjyllands Gymnasium, Grundskole og Kostskole
|
|
Fag og niveau
|
Mediefag C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 me/b (1b me)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Introduktion til filmsprog og filmhistorie
Citater:
- A history of violence (2005)
- The Godfather (1972)
- Psycho (1960)
- American Beauty (1999)
- Åndeløs (1960)
- Snatch (2000)
- Tsotsi (2005)
- Panserkrydseren Potemkin (1925)
- L’Arrivée d’un train en gare de La Ciotat (Lumiére, 1896)
- Le Magicién (Meliés, 1898)
- The Untouchables (1987)
- Shutter Island (2010)
- Nosferatu (1922)
- Jaws (1975)
Kontekster:
- Den tidlige filmhistorie
- De basale filmiske virkemidler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. De korte medieformater samt dramaturgi
I dette forløb arbejdede klassen med de korte medieformater og dramaturgi som teoretisk og praktisk omdrejningspunkt. Forløbet kombinerede analytisk arbejde med konkrete filmeksempler og mindre praktiske produktionsøvelser.
Den teoretiske del indledtes med en introduktion til dramaturgi, hvor eleverne arbejdede med distinktionen mellem den plotdrevne og den karakterdrevne dramaturgi. Herfra gennemgik klassen berettermodellen og tre-akter-modellen. Eleverne arbejdede desuden med fremdriftselementer som konflikt, varsel, ydre og indre forhindringer, tidsfrister og set up/pay off.
Med udgangspunkt i kortfilmen Mor(d) i mødregruppen (1998) arbejdede eleverne i grupper med at sætte filmen ind i berettermodellen, karakterisere personerne via aktantmodellen samt identificere fremdriftselementer og lydens funktion.
Herefter introduceredes Raskins syv parametre for kortfilm, som blev anvendt analytisk i arbejdet med kortfilmen Knust (2016), hvor eleverne undersøgte dramaturgi, filmiske virkemidler, lys, lyd og karakterskildring.
Fordeling og tilbageholdelse af viden som dramaturgisk greb blev behandlet med udgangspunkt i Hitchcocks bombeteori, og kortfilmen Lovefield (2008) dannede rammen om et gruppeanalytisk arbejde, hvor eleverne identificerede suspense og surprise, dramaturgiske redskaber og FEMO-principper med konkrete tidskoder som dokumentation.
FEMO-principperne blev ikke blot behandlet analytisk, men også omsat i en praktisk øvelse, hvor eleverne i grupper filmede en kort scene på skolen med FEMO som styrende princip.
Forløbet afsluttedes med en analyse af mordscenen fra American Psycho (2000), hvor eleverne beskrev brugen af filmiske virkemidler til at skabe stemning og portrættere hovedkarakterens sindstilstand.
Som repetition af forløbets begreber anvendtes et kamæleon-spil, hvor eleverne testede hinandens viden om centrale fagbegreber.
Faglige mål:
-Evnen til at anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med analyse af levende billeder
-Evnen til at forholde sig analytisk til dramaturgiske strukturer og redskaber i kortfilm og spillefilm
-Evnen til at gennemføre en næranalyse med fokus på filmiske virkemidler, herunder kamera, lyd, lys, klipning og komposition
-Evnen til at identificere og diskutere brugen af suspense og surprise samt fremdriftselementer i konkrete filmeksempler
- Evnen til at anvende FEMO-principperne analytisk og praktisk
- Evnen til at planlægge og gennemføre en kortere medieproduktion i gruppe med fokus på dramaturgiske og filmiske principper
Citater og kortfilm:
- Anslaget fra "Prinsen af Ægypten" (1998)
- "Umoden" (2008)
- "Mor(d) i mødregruppen" (1998)
- "Knust" (2016)
- "Lovefield" (2008)
- Citat fra "American Psycho" (2000) - mordscenen med Huey Lewis and the News (blev brugt til repetition af filmiske begreber i slutningen af forløbet)
Undervisningsformer: Læreroplæg, gruppearbejde, skriftlige analyser, praktisk produktionsøvelse samt klassediskussioner.
Kontekster:
- Dramaturgiske redskaber
- Raskins syv parametre
- FEMO-principperne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Kampagner + pilotproduktion
I dette forløb arbejdede klassen med kampagnefilmens format med udgangspunkt i oplysnings- og informationskampagnen som genre. Eleverne tilegnede sig viden inden for præproduktion, produktion og postproduktion og omsatte denne viden i en konkret pilotproduktion.
Forløbet indledtes med en teoretisk og analytisk optakt, hvor eleverne blev introduceret til kampagnefilmens kommunikative og dramaturgiske grundlag. Her arbejdedes med Laswells kommunikationsmodel, de fem kampagnetyper med særligt fokus på oplysnings- og informationskampagnen, målgruppeanalyse via segmentering og Minerva-modellen, medieplatforme og distributionskanaler samt Raskins otte storytelling-principper.
Som analytisk opgave arbejdede eleverne med en selvvalgt kampagnefilm, hvor de satte kampagnen ind i Laswells kommunikationsmodel, analyserede målgruppe og medieplatforme samt udførte en næranalyse af filmiske og dramaturgiske virkemidler med inddragelse af Raskins principper.
Herefter gik klassen over i pilotproduktionens tre faser:
1. Præproduktion: Eleverne arbejdede i grupper på max. fem personer. De genererede idéer via brainstorming og anvendte AI som sparringspartner i idéudviklingen. Grupperne pitchede deres idé og modtog feedback, inden de udarbejdede synopsis, storyboard og moodboard. Som del af præproduktionen lavede eleverne desuden en målgruppeanalyse med udgangspunkt i en persona-øvelse ("Sæt ansigt på dit ansigt"), hvor de karakteriserede en fiktiv modtager og placerede vedkommende i Minerva-modellen. Præproduktionen afsluttedes med særlig opmærksomhed på "show – don't tell", kontinuitet, location-valg og lyd.
2. Produktion: Eleverne filmede deres kampagnespot på max. 30 sekunder. Spottet var en oplysningskampagne med enten emnet "Læg mobilen – løft blikket" eller "Alle fortjener en plads", beregnet til Facebook eller YouTube.
Postproduktion: Eleverne redigerede deres spot med fokus på klippeteknikker og lydredigering.
3. Forløbet afsluttedes med en fælles visning, hvor grupperne fremlagde deres produkt og reflekterede over produktionsprocessen – hvad gik godt, hvad gik mindre godt, og hvad de ville gøre anderledes til eksamensproduktionen.
Faglige mål:
- Evnen til at betjene optage- og redigeringsudstyr
- Evnen til at planlægge og gennemføre medieproduktion i en gruppe
- Evnen til at udarbejde synopsis, storyboard og moodboard samt anvende dramaturgiske grundprincipper
- Evnen til at anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser
- Evnen til at tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe, herunder FEMO-principperne
- Evnen til at forholde sig analytisk til produktionsprocessen samt egenproduktion
Undervisningform: Gruppearbejde, læreroplæg, skriftligt arbejde (synopsis, storyboard, moodboard, persona-analyse) samt elevfremlæggelser (pitch og afsluttende visning).
Kontekster:
- Målgruppeanalyse
- Medieplatforme og distributionskanaler
- Raskins storytelling-principper
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Eksamensproduktion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/307/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72724333137",
"T": "/lectio/307/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72724333137",
"H": "/lectio/307/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72724333137"
}